Folketingets Uddannelsesudvalg
I forbindelse med behandlingen af (L 101) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Styrket evaluering og anvendelse af nationale test som pædagogisk redskab samt obligatoriske prøver m.v.) har
Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 9. marts 2006 stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 33:
â€Kan ministeren garantere, at folkeskoleforliget af 23. september ikke vil øge konkurrencen mellem skolerne og lærerne, og at dette ikke er intentionen med forliget, nÃ¥r ministeren i et interview til Berlingske Tidende den 12. februar 2006 samtidig udtaler, at formÃ¥let med testene er â€at kunne fremhæve den gode lærer og skole†og opfordrer skolerne til at bruge testsystemet til at indlede â€en ædel kappestrid†om at hæve ambitionsniveauet?â€
Svar:
Med de nye test får kommunerne et bedre indblik i effekten af undervisningen på de enkelte skoler. Det kan sammen med andre indikatorer bruges til at udvikle det samlede skolevæsen i kommunen, for eksempel ved at bruge de bedste skoler til at vise vejen for dem, som kunne gøre det bedre. Eksempler på andre indikatorer er nævnt i bemærkningerne til det fremsatte lovforslag nr. L 170. Det skal naturligvis ske med respekt for, at testresultaterne er fortrolige, bortset fra opgørelser på landsplan.
Den enkelte skole får desuden mulighed for at sammenligne sig selv med landsgennemsnittet og på den baggrund vurdere, om man gør det godt nok. Man kan således godt konkurrere på kvalitet uden offentlig rangordning af skoler.
Samtidig får skolelederen bedre grundlag for at danne sig et overblik over, i hvilke klasser det går godt, og hvor der er rum for forbedring.
Denne anvendelse er dog ikke hovedformålet med testene. Testene skal anvendes som et pædagogisk værktøj af den enkelte lærer og indgår sammen med en række andre evalueringsværktøjer i en it-baseret værktøjskasse.
Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer.