Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 www.uvm.dk 23. februar 2006 Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg I forbindelse med behandlingen af (L 101) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Styrket evaluering og anvendelse af nationale test som pædagogisk redskab samt obligatoriske prøver m.v.) har Folketin- gets Uddannelsesudvalg i brev af 8. februar 2006 stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 4: ”Er der med folkeskoleforliget af 24. januar 2006 taget stilling til, om der skal ske offentliggørelse af testresultaterne på landsplan, jf. bemærknin- gerne til § 1, nr. 18?” Svar: Ja, i aftalen af 24. januar 2006 mellem V, K, S og DF om styrkelse af folkeskolen indgår det, at undervisningsministeren skal offentliggøre de samlede landsresultater af de nationale test. Det vil bl.a. ske i form af en national præstationsprofil, der skal vise, hvordan eleverne på landsplan - i de forskellige fag og på de forskellige klassetrin - fordeler sig inddelt efter relevante resultatkategorier, der hver især beskriver graden af, hvad ele- verne har tilegnet sig i forhold til de aktuelle trinmål. Herved gives kommunerne og skolerne et værktøj, der kan bruges i den løbende evalu- ering, således at aktørerne får viden om, hvordan elevernes testresultater er sammenlignet med det samlede landsresultat. Kommunalbestyrelserne og skolelederne vil blive informeret om skolens resultater af testene set i forhold til landsresultaterne, herunder skolens resultater, når de vurderes under hensyntagen til elevernes sociale baggrund.   Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer. Med venlig hilsen Bertel Haarder