Den næste sag på dagsordenen var:
2) Første behandling af lovforslag nr. L 103:
Forslag til lov om Den Europæiske Unions udvidelse med Bulgarien og Rumænien. Af udenrigsministeren (Per Stig Møller). (Fremsat 8/12 2005).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Hvis dette lovforslag bliver vedtaget, så giver Folketinget sit samtykke til, at Danmark ratificerer den traktat, der gør det muligt for Rumænien og Bulgarien at blive medlemmer af EU. EU har stor succes med at tilbyde sine nabolande medlemskab af EU, og udsigten til medlemskab sætter en positiv spiral i gang i disse potentielle medlemslande. Udsigten til medlemskab får staterne til at gøre alt, hvad der står i deres magt, for at opfylde de såkaldte Københavnskriterier, der kræver respekt for demokrati og menneskerettigheder, en velfungerende markedsøkonomi samt accept af EU's regelsæt.
     Bulgariens og Rumæniens eventuelle medlemskab er ikke en del af en ny udvidelsesrunde. Bulgarien og Rumænien er sidste del af en østudvidelse, hvor de ti nye lande blev medlemmer den 1. maj 2004. Udvidelsen blev blot udskudt til 2007, da de to lande på daværende tidspunkt endnu ikke opfyldte EU's krav til dem. Når kravene er opfyldt, bør Bulgarien og Rumænien indtræde som medlemmer i EU-samarbejdet. Vi skal holde, hvad den daværende regering i 1993 og den nuværende regering i 2004 på Danmarks vegne har stillet disse lande i udsigt.
     Vi bør som udgangspunkt gå efter en optagelse i 2007, men hvis Rumænien og Bulgarien på dette tidspunkt alligevel ikke er helt klar til medlemskab, har Rådet en mulighed for at udskyde medlemskabet 1 år frem til den 1. januar 2008. Danmark bør ikke lægge hindringer i vejen for de to landes ambitioner om EU-medlemskab, og landene skal fastholdes i den gode, positive spiral.
     Venstre kan derfor støtte forslaget, og der bliver nu mulighed for også under udvalgsbehandlingen at få afklaret vurderingen af, om optagelseskriterierne er opfyldt.

Den glædeligste begivenhed i min politiske levetid har været sammenbruddet af de kommunistiske diktaturer i Central- og Østeuropa og den demokratiske udvikling, der er sket, og som ikke mindst medlemskab af Det Europæiske Fællesskab, af Den Europæiske Union har været udtryk for.
     Danmark har arbejdet aktivt for, at denne udvidelse kunne finde sted. I København under det danske formandskab i 1993 blev der opstillet kriterier for, hvem der kunne blive medlem. Venstres ordfører har allerede nævnt de såkaldte Københavnskriterier, og siden har forhandlinger pågået med henblik på udvidelse.
     Den daværende danske regering med støtte fra et bredt flertal i Folketinget havde den opfattelse, at alle lande i Central- og Østeuropa skulle have chancen for at vise deres evne til at opfylde kriterierne, og hvis de gjorde det, at blive optaget som medlemmer. Vi gik altså imod Kommissionens tanker om, at det kun var et begrænset antal lande, der skulle have denne chance. Alle lande skulle have muligheden, og det viste sig, at den danske holdning slog igennem.
     Vi har nu optaget ti nye medlemsstater, og i København i 2002 gav man Rumænien og Bulgarien løfte om, at de også kunne blive medlemmer, som Venstres ordfører har fortalt det, fra
1. januar 2007, dog med mulighed for en forlængelse frem til 2008, hvis ikke de fuldt ud havde levet op til betingelserne. Så langt så godt. Vi har nu et forslag om dansk tiltræden, og jeg kan med det samme sige, at vi fra Socialdemokratiets side har sympati for dette forslag og regner med at kunne stemme for det ved tredje behandling. Men det er klart, at der er mange problemer i disse ludfattige lande. Der er problemer med mindretalsbeskyttelse, og der er navnlig problemer med at få et retsvæsen til at fungere uafhængigt af regeringsmagten og uden korruption. Derfor har Kommissionen været uhyre kritisk over for både Bulgarien og Rumænien, når det gælder netop disse områder. Kommissionen har stillet de to lande over for en lang række specifikke krav, og i en rapport, som Kommissionen har bebudet vil komme til april, vil man tage stilling til, om landene har gjort tilstrækkelige fremskridt. Jeg synes for flertallets vedkommende, at vi gør klogt i at vente med at skrive betænkning om det her forslag, før vi kender Kommissionens rapport og vi kan foretage en konkret vurdering af, om de to lande opfylder betingelserne. Vi ønsker altså Rumænien og Bulgarien med i det europæiske fællesskab, men vi skal være sikre på, at de opfylder betingelserne. Det er også vigtigt for mig at få sagt, at den østaftale, der gælder for arbejdsmarkedet, selvfølgelig må omfatte Bulgarien og Rumænien. Det går jeg også uden videre ud fra at regeringen er enig med mig i. Endelig er det klart, at der ud over de to lande i Østbalkan er en række stater i Vestbalkan, som er optaget af medlemskab. Kroatien er det land, der kommer tættest på at opfylde betingelserne, men også for andre lande i Vestbalkan spiller udsigten til medlemskab en afgørende rolle. Det er klart, at vi ikke på forhånd skal sige nej til disse landes muligheder. Man må, som vi gør det i forhold til Rumænien og Bulgarien, lægge afgørende vægt på, at betingelserne er til stede. Vi kan altså sige ja til ministerens forslag og håber, at det vil få tilslutning fra et bredt flertal i Folketinget, men før vi tager endelig stilling, før vi skriver vores betænkning, skal vi afvente Kommissionens rapport. Jeg tror også, at den indstilling vil være med til at lægge det fornødne pres på de rumænske og bulgarske myndigheder, når det kommer fra et land, der er så udpræget venligt indstillet over for deres ønsker, som Danmark er.

Det er bare et spørgsmål, som hr. Svend Auken måske kan hjælpe med at afklare.
     Altså, så vidt jeg har forstået lovforslaget, er det en del af betingelserne for optagelsen af de her to lande, at de skal tiltræde EU-forfatningen. Er det ikke lidt underligt, at
i en situation, hvor vi andre har sat EU-forfatningen på standby og har tildelt os selv en tænkepause og de færreste vel forestiller sig, at den bare bliver gennemført i uændret form, siges det her, at for at de to lande kan blive optaget
i EU, skal de på forhånd tiltræde den forfatningstraktat, vi andre ikke har tiltrådt?

Som jeg har forstået det, er det sådan, at man i traktaten tager højde for både den situation, at forfatningstraktaten bliver vedtaget, og den situation, at forfatningstraktaten ikke bliver vedtaget. Det er det, det drejer sig om.
     Det spørgsmål, hr. Frank Aaen nævner, er jo en anden sag.
     Det er de 25 lande i EU, der har besluttet forfatningstraktaten, og hvis de 25 lande bliver enige om den traktat, og det er der jo ikke meget der tyder på i øjeblikket, men hvis de bliver enige om, at den traktat skal træde i kraft, så skal den selvfølgelig også forpligte nye medlemsstater, hvad enten vi taler om Bulgarien, Rumænien, eller vi taler om Kroatien osv.
     Man kan vel ikke sige, at nu har vi en forfatning, og så får vi om nogle år et nyt medlem, og så har vi alligevel ikke nogen forfatning.

Nej, men jeg synes alligevel, det er lidt underligt, at vi så markant siger, at den skal tiltrædes.
     Det må vel være sådan, at er forfatningen ikke vedtaget på tiltrædelsestidspunktet, så har de fuld ret til at være med i debatten om, hvordan den skal se ud, og til, at de også allerede på nuværende tidspunkt bliver inddraget i debatten om forfatningen, så det ikke bare er noget med, at de skal take it or leave it.
     Når de er med i en optagelsesproces, så skal de vel også være med i diskussionen og have indflydelse på det, der foregår.

Jeg er helt enig med hr. Frank Aaen i, at selvfølgelig må det indebære, at Rumænien og Bulgarien kan inddrages.
     Jeg går ud fra, at den overgangsordning, der allerede er nu, gør det muligt for Bulgarien og Rumænien at komme med deres synspunkter, og jeg tror derfor, at hele problemstillingen er en anelse teoretisk.
     Forfatningstraktaten vil formentlig ikke træde i kraft, og der bliver en almindelig diskussion, hvor Rumænien og Bulgarien har mulighed for at gøre deres synspunkter gældende.

Tak til hr. Svend Auken. Så er det hr. Martin Henriksen som ordfører.

Dansk Folkeparti ønsker, at Rumæniens og Bulgariens indtrædelse i det europæiske samarbejde udskydes. Vi mener ikke, bl.a. på grund af rapporter fra Europa-Kommissionen selv, der fastslår, at der er problemer med overholdelse af basale rettigheder i Rumænien og Bulgarien, og at der er et omfattende problem med omfanget af korruption, at landene skal optages. Derudover mener vi heller ikke, at Bulgarien og Rumænien har den fornødne grænseinfrastruktur, og de mangler uddannet grænsepersonale for at være i overensstemmelse med EU's bestemmelser om de eksterne grænser, og som sagt er korruption stadig væk et omfattende problem i de her lande.
     Transparency International, hvis formål det er at registrere og bekæmpe økonomisk korruption på verdensplan, har for ikke så lang tid siden fremlagt deres årlige liste over omfanget af korruption. 159 lande er blevet vurderet, Rumænien ligger som nummer 85, og Bulgarien ligger som nummer
55. Faktisk bliver Rumænien placeret så langt nede, at man sammenligner det med gennemkorrupte nationer som Syrien og Tyrkiet. Vi er sådan set ikke principielt imod optagelse af de her to lande, men vi vil godt appellere til Folketingets partier om, at man sender et klart signal til den danske regering om at udskyde optagelsen af de her to lande og i hvert fald tidligst optage dem i EU pr. 1. januar 2008. Så umiddelbart kan vi ikke støtte lovforslaget. Jeg synes i øvrigt også, det var et relevant spørgsmål, som kom fra Enhedslisten før. Det er jo lidt mærkværdigt, at forfatningen bliver nævnt så mange gange i bemærkningerne, men sådan er der jo så meget med EU.

Tak til hr. Martin Henriksen, og så er det fru Helle Sjelle som ordfører.

For langt de fleste i Danmark og ikke mindst for os Konservative stod optagelsen af de ti nye lande i EU i 2004 som en stor og meget glædelig begivenhed og ikke mindst et markant vendepunkt i EU's historie. Størstedelen af de ti nye EU-lande ligger i det Øst- og Centraleuropa, som efter anden verdenskrig kom under sovjetkommunistisk dominans og dermed blev diktaturstater med tvang og undertrykkelse af borgerne.

     Optagelsen af de her lande i EU gav os på ny et helt Europa og vel at mærke et Europa baseret på demokrati, frihed og ikke mindst respekt for menneskerettigheder.
     I dag er vi så nået til Bulgarien og Rumænien. Det Konservative Folkeparti følger regeringens anbefaling af en dansk ratificering af de to landes indtræden i Unionen. Bulgarien og Rumænien hører med til den udvidelse af EU, hvor størstedelen fandt sted i 2004. De to lande er altså ikke med
i en ny udvidelsesrunde, men skal efter planen optages den 1. januar 2007. For alle lande i udvidelsesprocessen gælder det, at Europa-Kommissionen gennem hele forløbet har udarbejdet rapporter, hvoraf det fremgår, hvor langt hvert enkelt kandidatland er kommet med hensyn til at efterleve optagelseskriterierne, og hvad der mangler. Den seneste rapport om Bulgarien og Rumænien blev udsendt i oktober 2005, og trods store fremskridt begge steder understreges det, at der er et stykke vej endnu, før de to lande er parat til at træde ind som fuldgyldige medlemmer af Unionen. Kommissionens rapport rummer et detaljeret katalog over områder, hvor der skal gøres en ekstra indsats. Det vil jeg slet ikke komme ind på her. Selvfølgelig kan det ske, at landene ikke helt når målet og må vente på optagelse i f.eks. et ekstra år. Men målet må være, at Kommissionen, Europa-Parlamentet og medlemsstaterne opretholder presset, sådan at landene når at blive parat til nytår. Københavnskriterierne skal naturligvis være opfyldt til punkt og prikke, inden optagelsen er en realitet. Der skal dog ikke være nogen tvivl om, at på den baggrund vil det være en stor glæde for Det Konservative Folkeparti at byde begge lande velkommen i EU.

Tak til fru Helle Sjelle. Så er det fru Lone Dybkjær som ordfører.

Det Radikale Venstre er positiv over for forslaget og vil stemme for forslaget ved den endelige vedtagelse. Vi synes også, det er godt gennemarbejdet, illustrativt og alt det der. Den eneste lille service, som det måske havde været hyggeligt at have, var nogle få faktuelle data om Bulgarien og Rumænien, antal indbyggere, landestørrelser og alt det der, som man jo er så heldig at man kan slå op på Udenrigsministeriets hjemmeside. Jeg savnede det bare sådan, lige da jeg sad og læste det. Det er mere af hensyn til fremtidige udvidelser, men jeg indrømmer gerne, at dataene er nemme at få fat i.
     Om vi skal trække udvalgsbehandlingen lidt mere eller mindre, er vi afslappede over for, for det vil under alle omstændigheder være anledning til diskussion, fordi det jo er Rådet, der på basis af en rapport fra Kommissionen skal bestemme, om Rumænien og Bulgarien er klar. Så der vil under alle omstændigheder blive en fornyet diskussion, men hvis udenrigsministeren synes, det er fint, at vi trækker behandlingen lidt, så er det sådan set også o.k. for os.
     Det er klart, at betingelserne skal være i ordene, inden landene tiltræder, og derfor må vi jo se på udviklingen, om det er muligt, at landene er klar til 2007, hvad vi meget håber.
     Når vi er så varme tilhængere af udvidelserne, er det, fordi det har vi været ved samtlige de udvidelser, der har været. Vi mener, at noget af det vigtigste i EU's historie har været, at vi har været i stand til at få alle de udvidelser, for det er det, der i virkeligheden er allermest
i overensstemmelse med det helt oprindelige, da Romtraktaten, EF, Kul- og Stålunionen og EF-traktaten blev etableret i sin tid, nemlig det fredsskabende projekt. Vi mener, at udvidelserne simpelt hen er basis for, at vi virkelig kan tale om, at EU fortsat opfylder sin rolle som værende en fredsskabende sammenslutning, kan man sige. Jeg synes også, at den danske rolle i forbindelse med udvidelserne, det, at vi ikke fik to grupper, A og B, dengang vi udvidede med de ti lande, viser, at et lille land - jeg vil nok sige måske med støtte af et større land et andet sted
i verden, som spillede en rolle i den sammenhæng - kan være med til at sætte sit præg på dagsordenen. Derfor er vi også tilhængere af de yderligere planlagte udvidelser med Tyrkiet og Kroatien, og hvad der nu kommer på dagsordenen. Det synes vi er vigtigt - igen for at opfylde kravet om EU's fredsskabende rolle.

     Så er der spørgsmålet om forfatningstraktaten, som har været rejst, og spørgsmålet om, hvad betingelserne er. Det er uden videre klart, at er forfatningstraktaten ikke vedtaget og Rumænien og Bulgarien er optaget, ja, så er de på linje med alle andre, og hvis forfatningstraktaten skulle være vedtaget, så er situationen en anden. Men det, der er det afgørende, som jeg egentlig har lyst til at sige her, er jo, at Bulgarien og Rumænien sammen med Tyrkiet var med i konventarbejdet og derfor på den måde har været med i hele processen. Det er jo afgørende, og det er givetvis også derfor, Rumænien og Bulgarien har accepteret tingene, sådan som de har accepteret dem.
     Så har jeg to afsluttende ting: Jeg kunne godt tænke mig at drøfte betingelserne lidt, og der er det navnlig paragrafferne om overgangsbestemmelserne for udlændinges opkøb af fast ejendom. Der kunne jeg godt tænke mig at spørge udenrigsministeren, ikke lige nu, men eventuelt under udvalgsarbejdet, fordi det ikke fremgår af forslaget, om Bulgarien og Rumænien rent faktisk har ønsket mere end det, de så har fået. Med andre ord: Hvordan har forhandlingerne rent faktisk været om det med de nationale lovgivninger om udlændinges opkøb af fast ejendom? Jeg er godt klar over, hvad facit er blevet, men jeg kunne godt tænke mig at høre lidt om processen.
     Desværre er det ikke lykkedes mig at få fat i formanden for udvalget, men jeg kunne godt tænke mig allerede her at annoncere, at jeg i hvert fald i Europaudvalget vil rejse spørgsmålet, om det ikke var en god idé, at Europaudvalget besøgte Rumænien og Bulgarien i denne periode, også for at blive klogere på, hvordan landenes situation rent faktisk er.

Fru Lone Dybkjær, De Radikales ordfører, fremhævede, at de lande, vi taler om i dag, Bulgarien og Rumænien, var med i konventet til forberedelsen af forfatningen. Det er jo rigtigt, at det var de, og efterfølgende har EU som sådan jo sagt, at her er forfatningen, den skal nu ratificeres.
     Siden da er det jo gået galt med forfatningen. Siden da er den blevet forkastet i to lande. Andre har ikke truffet nogen afgørelse endnu. I en sådan situation, hvor vi har tildelt os selv en tænkepause, udskudt vores egen ratificering eller forkastelse af forfatningen, er det så ikke lidt underligt, at vi beder nogle ansøgerlande så bastant, som det foregår i det lovforslag, vi ser i dag, at de skal godkende en forfatning, vi andre ikke har godkendt?

Det er jo en del af betingelserne, men det, man også skal huske, er, at hele det her forløb er afsluttet, inden vi vidste, at forfatningstraktaten blev forkastet. Derfor bliver vi også nødt til at se teksterne i lyset af, at forfatningstraktaten efterfølgende er blevet forkastet.

Nu er det jo et lovforslag, vi behandler i det danske Folketing her i dag og efter al sandsynlighed vedtager inden for kort tid, selv om der måske bliver en lille udsættelse, som vi hørte før.
     Jeg vil da håbe, at udenrigsministeren lidt senere i debatten ville klargøre de her landes rettigheder og placering i forhold til den forfatning, som vi andre altså ikke har godkendt, men som vi, som jeg læser det, kræver at de her lande bare skal godkende. Det synes jeg altså er underligt.

Det er jo sådan, at hvis forfatningstraktaten skulle være vedtaget inden den 1. januar 2007, som er den første mulige tiltrædelsesdato, men det er jo unægtelig ikke særlig sandsynligt at den er vedtaget, så er det betingelserne. Det fremgår ikke specielt af vores lovforslag, men det er bare en forklaring på tiltrædelsestraktaten, som jo altså er afsluttet på et tidligere tidspunkt.
     Det er sådan, at Rumænien og Bulgarien har accepteret, at hvis forfatningstraktaten er vedtaget inden deres tiltrædelse, så har de accepteret forfatningstraktaten. Sådan er det. Men det er jo - og det vil jeg godt sige til spørgeren - fordi man må se indholdet af tiltrædelseskomplekset i lyset af, at det er sket, længe inden forfatningstraktaten faktisk skulle være blevet vedtaget.

Tak til fru Lone Dybkjær. Så er det fru Anne Grete Holmsgaard som ordfører.

I SF er vi tilhængere af, at Rumænien og Bulgarien bliver medlemmer af EU, og vi er derfor selvfølgelig også positive over for det lovforslag, vi har til første behandling her. Historisk set har det været en stor gevinst for både demokratiudvikling og fredeliggørelse i Europa, at vi har udvidet EU. Det var en meget stor dag også for os, da vi
i 2004 optog de ti medlemslande, som senest er blevet optaget, og vi ser også frem til at få Rumænien og Bulgarien som medlemmer.

     Det er klart, at forudsætningen for det er, som det også fremgår af lovforslaget og hele processen, at Rumænien og Bulgarien lever op til de krav, der er stillet i den forbindelse.
     Som hr. Svend Auken sagde, har der været rejst kritik fra Kommissionens side, specielt på retsområdet, altså af ikke at have et åbent, uafhængigt og gennemsigtigt retssystem, men også af spørgsmålet om beskyttelse af minoriteter, herunder romanerne, og det lægger vi selvfølgelig vægt på at der bliver tale om. Men det er jo også strikket sådan sammen, at hvis ikke der er et gennemskueligt retssystem, så skubber man processen på det her område.
     Om vi så skal skubbe vores endelige vedtagelse af dette lovforslag, til efter at vi har set Kommissionens rapport, der kommer i april, så vidt jeg har forstået, kan vi jo altid diskutere i udvalget. Det kan godt være, at det er en god idé at afvente den.
     Ellers vil jeg sige, at vi er for det her forslag.
     Så har der undervejs af hr. Frank Aaen været stillet spørgsmål til stort set alle ordførerne, om det ikke er mærkeligt, at forfatningstraktaten er omtalt i det her lovforslag. Det er det jo ikke, for som landet ligger nu, vil det være på grundlag af Nicetraktaten, at Bulgarien og Rumænien optages, men hvis det skulle være sådan, at det nuværende EU, altså EU 25, har besluttet sig for forfatningstraktaten inden, så vil det jo være på det grundlag.
     Så jeg vil da sige, at det ville være meget mærkeligt, hvis forfatningstraktaten havde været udeladt af det her lovforslag, for så ville det jo kunne komme til at betyde, at vi sådan set skulle gennem denne lovgivning en gang til, hvis
- og jeg siger hvis - de 25 lande havde besluttet sig for forfatningstraktaten eller en traktatændring, hvor en del af det, der står i forfatningstraktaten er med inden 2007 eller 2008, afhængigt af hvornår det bliver aktuelt at optage henholdsvis Rumænien og Bulgarien.

Det forstår jeg alt sammen ganske udmærket.
     Nu er SF jo tilhænger af EU-forfatningen. I modsætning til franskmændene og i modsætning til andre synes SF, at det er en rigtig god forfatning, og det er o.k. Men må det ikke være sådan, at hvis ikke den er trådt i kraft, inden Rumænien og Bulgarien bliver optaget, så må de stå lige så frit i forhold til forfatningen som alle os andre?
     Det vil sige, at det, vi har fået dem til at skrive under på, nemlig at de accepterer forfatningen, som den foreligger, må de være fritaget for. Hvis de bliver medlemmer så må de jo være stillet ligesom Danmark, som jo stadig væk står frit til at sige nej til forfatningen. Det må også gælde for Rumænien og Bulgarien.
     Er SF ikke enig i det?

Jamen det er jo Bulgarien og Rumænien, der i givet fald selv til den tid tilrettelægger deres ratifikationsproces. Det står vi jo ikke og gør her.
     Det, vi tager stilling til her, er, hvilket grundlag Rumænien og Bulgarien skal optages på. Hvilket grundlag synes hr. Frank Aaen de skal optages på? Synes hr. Frank Aaen, at de ikke skal optages, hvis nu det er sådan, at de 25 lande beslutter sig for forfatningstraktaten? Jeg siger hvis. Tidsmæssigt er det måske ikke så sandsynligt, men synes hr. Frank Aaen så, at man ligesom skal skrive ind i det her, at så skal man fuldstændig forfra med Rumænien og Bulgarien, eller hvad er det, hr. Frank Aaen er ude efter?
     Er det sådan en almindelig ideologisk markering af, at Enhedslisten ikke kan lide forfatningstraktaten, eller handler det om Bulgarien og Rumænien?

Jeg stillede jo faktisk et ganske enkelt spørgsmål, som jeg synes SF's ordfører burde kunne svare lige så enkelt på.
     Hvis ikke forfatningen er godkendt, inden Bulgarien og Rumænien bliver medlemmer af EU, og det er meget sandsynligt at det bliver sådan, må det så ikke være sådan, at så har Bulgarien og Rumænien lige så mange rettigheder, som Danmark har, og dermed står de lige så frit i forhold til EU-forfatningen, som den foreligger, som Danmark gør, som Frankrig gør, som Holland gør, som alle de andre nuværende EU-lande gør? Så må de have de samme rettigheder. Vi må da være enige om, at de ikke kan være stillet ringere end andre nuværende EU-lande.

Jeg har faktisk svaret på det i første runde, så jeg må sige, at jeg er lidt forvirret over, hvad det egentlig er, hr. Frank Aaen gerne vil have frem, for jeg har svaret på det en gang.
     Men måske var hr. Frank Aaen uenig i mit svar, og det kan jeg jo desværre ikke gøre noget ved.

Tak til fru Anne Grete Holmsgaard. Og så er det hr. Frank Aaen som ordfører.

Forleden hørte vi, hvordan man fra EU-Kommissionens side vil påtvinge Danmark snesevis af sprøjtegifte, som vi i Danmark har forbudt, fordi vi mener, at de er usunde, til skade for naturen og til skade for vores drikkevand. Det illustrerer meget godt selve princippet i EU, nemlig det, at i EU er kemiindustriens ret til at sælge deres gifte overalt vigtigere end vores ret til at beskytte vores grundvand.
     Nu er det ikke vedtaget endnu, og guderne forbyde, at det bliver vedtaget, men det viser alligevel med utrolig klarhed, hvad det er for en konstruktion, EU er, nemlig en konstruktion, hvor det er kapitalen, hvor det er retten til, at kapital, varer og arbejdskraft kan flyde frit over alle grænser, hvor det er ultraliberalisme, der er selve fundamentet for EU-konstruktionen, og derfor er vi imod den.
     Det så vi også her lige før jul, da EU var med til verdenshandelsorganisationen WTO's møde i Hongkong, og hvor det var lysende klart, at EU's vigtigste opgave på det møde var at tryne ulandene og presse dem til at acceptere, at vores monopoler skal have mere fri adgang til deres markeder for at tjene penge i ulandene. Det var simpelt hen det, man kaldte en udviklingsrunde for ulandene, men det viste sig at være en udviklingsrunde for de multinationale selskaber og deres rettigheder og deres muligheder for at tjene penge på bekostning af industrier og på bekostning af bønder i de fattige lande i verden. Det er EU-konstruktionen.
     Den er vi ikke enige i; den bekæmper vi jo alt det, vi kan, og derfor kan vi heller ikke tilråde befolkningerne i Bulgarien og Rumænien at søge ind i det selskab, for det er et skidt selskab - ikke fordi vi andre lande ikke er gode lande, det er ikke det, men den mangel på demokrati, den måde hele tiden at understrege, at det er pengene, der er det vigtigste, og at det er monopolerne og deres rettigheder, der står over alt andet, den konstruktion kan vi ikke tilråde at de søger ind i.
     På den anden side: Hvis de lande beslutter sig for, at de gerne vil ind - og det har de jo indtil videre gjort - så vil vi ikke på nogen måde blokere for dem. Selvfølgelig skal de have lov til at komme ind i EU, hvis de vil, og derfor vil vi også stemme for lovforslaget, når det kommer til anden og tredje behandling, for det er deres beslutning, og den vil vi ikke på nogen måde prøve at gøre os til overdommere over her
i Folketinget. Vi har bare et godt råd til dem, og det giver vi dem - det har vi så også givet i den her debat - men kommer det til, at de gerne vil, skal de selvfølgelig have lov. De skal selvfølgelig opfylde de betingelser omkring menneskerettigheder og demokrati, som er opstillet, og vi håber også, at de lande sørger for at få en rigtig grundig demokratisk proces, inden de træder ind i EU. Vi vil også tilråde, at de har en folkeafstemning først, for det er der ikke så store traditioner for. Til sidst til det emne, der har været oppe omkring EU-forfatningen i de korte bemærkninger, og som jeg håber at udenrigsministeren er i stand til at svare klokkeklart på, nemlig det, at uagtet hvad der står i teksten, og uagtet hvad de lande har skrevet under på indtil nu, uagtet hvad de har været med i af proces indtil nu vedrørende forfatningen, hvis forfatningen så ikke er gennemført, når de træder ind i EU, skal de her lande stå lige så frit i forhold til EU-forfatningen, som Danmark og de øvrige EU-lande gør. Det vil sige, at de skal have ret til at sige nej til forfatningen efter deres tiltræden, hvis ikke forfatningen på det tidspunkt er gældende. Er det ikke sådan, vil jeg spørge udenrigsministeren, at vi må sige, at de her lande, Bulgarien og Rumænien, under ingen omstændigheder kan have færre rettigheder og stå svagere end Danmark, hvad angår forfatningen, hvis vi stadig væk har en proces kørende om ratifikation af forfatningen?

Jeg vil godt sige tak til alle partierne, som altså alle sammen nu siger ja til dette forslag om, at Danmark accepterer, at Bulgarien og Rumænien bliver medlemmer af EU. Jeg er godt klar over, at Enhedslisten ville fraråde dem at gøre det, men hvis de selv vil, så accepterer Enhedslisten det også. Det vil sige, at det er et enstemmigt Folketing, der accepterer forslaget om at gå ind for en tiltrædelseslov, som giver Bulgarien og Rumænien medlemskab af EU, og det synes jeg er meget vigtigt.

     Som flere ordførere har været inde på, så har det jo været en meget, meget væsentlig politik for skiftende danske regeringer at sørge for, at EU bliver et fællesskab for alle de demokratier, som ønsker optagelse, og som man har evne til at optage i EU.
     Det har været en målsætning siden Murens fald for samtlige regeringer, der har siddet. Jeg vil da godt nævne, at Det Radikale Venstre har en stor ære ved udenrigsminister Niels Helveg Petersens indsats for at få det, der hedder regattamodellen igennem - og det var ikke det, man havde vedtaget, før Danmark fik ændret spillereglerne omkring optagelsen. Og der spillede så altså udenrigsminister Niels Helveg Petersen en væsentlig rolle for, at alle, som kunne opfylde betingelserne, også kunne komme med, og så havde vi jo så fornøjelsen af i 2002 under vores regerings formandskab at sørge for, at der kom de ti ind, samtidig med at Bulgarien og Rumænien fik at vide, at de kunne komme med, når de blev klar. Der sagde man 2007 med mulighed for at udsætte det til 2008.
     Den mulighed for udsættelse er bestemt til stede. Det har jeg også selv givet udtryk for i mine samtaler med de bulgarske og rumænske udenrigsministre: at deres hjemmearbejde skulle være i orden. Og jeg ser ikke nogen konflikt i dette Folketing om, at Rumænien og Bulgarien selvfølgelig skal leve op til kravene om mindretalsbeskyttelse, retsvæsen, tredeling af magten og bekæmpelse af korruption - problemer, som hr. Martin Henriksen jo også med rette var inde på er store i landene, men som landene og altså også deres regeringer sætter meget ind på at bekæmpe. Det skal være på plads.
     Derfor er der også lavet alle disse overgangsforanstaltninger. Også hvis det måtte blive 2007 eller 2008, kommer alle disse overgangsforanstaltninger, som er omtalt på side 5 - fortsat i bemærkningerne - på tale. Det er jo netop for at sikre, at vi hele tiden kan holde øje med udviklingen, og der vil også altid efter en optagelse komme Kommissionens undersøgelse af, om forholdene også lever op til det, der er aftalt.
     Det er sådan, at Kommissionen skal komme med sin vurdering af, om der er behov for at udsætte optagelsen til 2008, ikke i april måned, mener jeg - og det må jeg sige til hr. Svend Auken - men i maj måned. Der skal Det Europæiske Råd i juni måned så tage stilling til, om man vil fastholde 2007 eller udskyde til 2008.
     Den beslutning vil jo selvfølgelig have sammenhæng med kommissionsrapporten, og den kan på grund af Folketingets mødeterminer selvfølgelig blive vanskelig at få passet ind med en anden- og tredjebehandling, men jeg er åben for, at Folketinget naturligvis med fuldstændig åbne øjne skal vide, hvem det er, man optager, og derfor også skal kunne vurdere, om Rumæniens og Bulgariens optagelse bør udsættes, eller om de er klar. Så jeg synes ikke, det behøver at være noget problem her i Folketinget, at vi selvfølgelig skal vide, hvad vi gør. Det burde jo altid være sådan.
     Jeg siger netop dermed, at situationen i de to lande ikke er uden problemer, og det har jeg altså også som sagt selv påpeget over for dem. Men det, vi siger, når vi accepterer det, Folketinget har sagt i dag, er:
     Vi agter faktisk at acceptere jeres medlemskab; I er velkommen, når I er klar, og vi ønsker, at I bliver klar. Men det er jer selv, der skal gøre jer klar.
     Og der holder vi så øje med Kommissionen.
     Nogle enkelte bemærkninger skal jeg give:
     Der var et spørgsmål fra fru Lone Dybkjær, som altså er af en sådan art, at jeg ikke her på stående fod kan fortælle, hvordan Kommissionen måtte have haft et forhandlingsforløb om fast ejendom og Rumæniens og Bulgariens forhold til fast ejendom. Det vil jeg så foreslå bliver besvaret i udvalget.
     Jeg skal sige til fru Anne Grete Holmsgaard: Jeg var fuldstændig enig i både fru Lone Dybkjærs, hr. Svend Aukens og fru Anne Grete Holmsgaards svar til hr. Frank Aaen, som også ønskede at høre mig om status for disse to lande, hvad angår forfatningstraktaten. Det ville have været meget, meget mærkeligt, som fru Anne Grete Holmsgaard sagde, hvis vi havde udeladt forfatningstraktaten i denne tekst, for så kan man sige: Hvilket grundlag er de optaget på, hvis forfatningstraktaten er vedtaget inden 2008?
     Det kan man jo ikke vide noget om, for det er stadig væk sådan, at Tyskland siger, at de da regner med, at forfatningstraktaten kan vedtages. Og der er altså 13 lande, som har sagt ja og ikke rigtig kan forstå, hvorfor den ikke skal kunne vedtages. Men det er klart, at vi venter på Holland og Frankrig og på, hvad de vil gøre. Vi har så også en tænkepause, hvor vi skal drøfte videre i juli måned.
     Men jeg vil godt gøre hr. Frank Aaen opmærksom på, at det altså er vigtigt at kunne læse tekster ordentligt, når man bruger Folketingets tid. Det er vi så tit ude for at hr. Frank Aaen ikke kan, fordi han altid manipulerer lidt med teksterne eller ikke rigtig kan læse dem.
     Der står jo her:
     »I dette tilfælde betyder det - bortset fra de fastsatte tidsbegrænsede overgangsforanstaltninger - fuld accept af de grundlæggende traktater (herunder forfatningstraktaten, hvis den måtte træde i kraft) ...«.
     Hvis den måtte træde i kraft! Det vil sige, at der faktisk er taget højde for, at man kan være i den situation, at den ikke træder i kraft. Hvis den ikke træder i kraft, så er Rumænien og Bulgarien naturligvis ikke forpligtet til at efterleve en traktat, der ikke er trådt i kraft. Og er de blevet medlemmer, før man har afsluttet hele forløbet omkring traktaten, så har de selvfølgelig også, ligesom alle andre lande, mulighed for at sige, at de ikke vil ratificere den.

     Det har Danmark, det har Frankrig, det har Holland, og det har Bulgarien og Rumænien selvfølgelig også, hvis traktaten ikke måtte være trådt i kraft på det tidspunkt, de bliver medlemmer. Det er derfor, der står, at de skal acceptere den, hvis den er trådt i kraft. Det ville være højst absurd, hvis de meldte sig ind i en forening og så underkendte foreningens grundlag. Det kan man jo ikke have.
     Så lige til sidst til hr. Frank Aaen, som brugte indlægget - når nu man går ind for Rumænien og Bulgarien - til lige at komme med lidt kritik af EU: Jeg vil godt gøre opmærksom på, at vi selvfølgelig er uenige i visse ting, der bliver vedtaget i EU - det er jo en demokratisk forsamling, og man kan ikke være enig om alt.
     Men de fleste miljøvedtagelser i EU har klart forbedret miljøforholdene - også i Danmark. Og hvad angår Hongkongmødet, synes jeg igen, det var meget manipulerende. Den eneste vedtagelse, der i virkeligheden kom igennem i Hongkong, var at eksportstøtten på landbrugsvarer skulle udfases - alle former for eksportstøtte: Så det er både den canadiske, amerikanske, australske og europæiske, der skal udfases i 2013. Det var vedtagelsen. Det andet er stadig væk under forhandling.
     Så jeg takker her for den positive modtagelse, der har været, og vil naturligvis holde mig tæt i samarbejde med udvalget om det videre forløb, også omkring Kommissionens meddelelse.

Det er sådan set ikke et spørgsmål, det er mere for at få det gjort helt klart, at sådan som det ligger lige nu, så kan Dansk Folkeparti ikke støtte regeringens forslag om optagelse af Bulgarien og Rumænien i EU. Det kan vi ikke, fordi vi tvivler stærkt på, at det kan lade sig gøre inden for den tidsramme, der er lagt, at de vil have bekæmpet korruptionen
i et sådant omfang, at vi mener, det kan være ansvarligt.

Det beklager jeg da, men jeg har noteret mig her fra hr. Martin Henriksens tale, at hr. Martin Henriksen sagde, at Dansk Folkeparti ikke principielt var imod, men ønskede en udskydelse til 2008 på grund af korruption. Det tolker jeg så på den måde - for der er jo ingen af os, der ønsker at velsigne korruption - at har man fået styr på korruptionen, og mener Kommissionen, at de rigtige tiltag er taget, så vil Dansk Folkeparti været indstillet på at optage dem i 2008. Sådan fortolker jeg den første tale, men jeg beklager, hvis det er forkert.

Men det er jo sådan set mere, fordi vi måske ikke har den samme tiltro til EU-Kommissionen, som andre har, og derfor er vi ikke sikre på, at EU-Kommissionen vil nå frem til den samme konklusion, som Dansk Folkeparti og andre forhåbentlig fornuftige mennesker vil nå frem til, nemlig at de ikke vil være egnede til at blive optaget i EU den 1. november 2007. Derfor er vi ikke sikre på, at det vil blive udskudt, og derfor kan vi som udgangspunkt ikke støtte regeringens forslag.

Men jeg konstaterer stadig væk, at ordvalget ikke principielt var imod. Godt.

Jeg vil gerne sige tak til ministeren for det imødekommende svar omkring arbejdet her i Folketinget. Jeg beklager min misforståelse med hensyn til tidspunktet for Kommissionens afgivelse af rapport. Jeg troede, det var i april, nu viser det sig, at det er i maj, men vi kan med et godt samarbejde her i Folketinget - der har vi regler, der gør det muligt - få vedtaget det inden Folketingets sommerferie.
     Jeg synes også, det er et godt teknisk udarbejdet forslag. Men det undrer mig alligevel, når man har et forslag på 44 sider, at man så ikke bare kortfattet finder plads til at referere de mange kritiske punkter, som Kommissionen har i deres monitorering af de to landes opfyldelse af deres forpligtelser.
     Vi er positive. Men jeg synes ikke, man gør reformprocessen i de lande en tjeneste ved at fortie de problemer. Det gjorde ministeren jo heller ikke fra Folketingets talerstol. Hvorfor står der ikke et ord om de meget alvorlige advarsler, som Kommissionen er kommet med i sin oktoberrapportering? Det er et spørgsmål til ministeren.
     Nu kan vi jo ikke rette det med tilbagevirkende kraft, det kan vi gøre undervejs i udvalgsarbejdet, men jeg tror, at man i fremtiden gør klogt i med dokumenter vedrørende Europa også at trække de kritiske punkter frem, de negative sider frem. De positive er klart i overvægt, men vi skal også have blik for de negative punkter.

Jamen det er jeg ikke uenig med hr. Svend Auken i. Det kan så komme frem i forbindelse med spørgsmål og svar, som jo er offentligt tilgængelige. Men jeg synes, man i hvert fald indirekte kan læse det i disse overgangsordninger, der er. Der skal jo både være plusser og minusser, så jeg tager den til mig, men vi kan klare det under udvalgsarbejdet, for at få det mere præcist.

Jeg vil gerne sige til udenrigsministeren, at jeg ikke havde drømt om, at udenrigsministeren skulle redegøre for overgangsbestemmelserne i forbindelse med jordopkøb. Jeg er bare interesseret i processerne sådan i forbindelse med den almindelige diskussion om, hvorvidt der er områder, hvor vi skal sige, at EU som sådan måske skal gå lempeligere til værks. For efter min opfattelse har det aldrig været meningen, at det var de rigeste mennesker i Europa, der skulle opkøbe landene eller i hvert fald landenes bedste jorder. Derfor ser jeg frem til udvalgsarbejdet.
     Mit spørgsmål til ministeren er om noget andet: Hvilke overvejelser er der egentlig i forbindelse med optagelsen af de her to lande og den ændring, det vil kræve af Kommissionens sammensætning? For allerede i 2009 vil det jo betyde, at Kommissionen ikke bare kan have et medlem fra hvert land ifølge Nicetraktaten - nu forudsætter jeg selvfølgelig, at forfatningstraktaten ikke lige ligger på bordet.

Aftalen sker jo først, når man kommer op over alle 28 medlemmer i Kommissionen; de her bliver 27. Det vil sige, at aftalen er, at når man er over et vist antal, har hvert land ikke en kommissær. Jeg mener ikke, at det rammer ned, når Rumænien og Bulgarien kommer med. Det er sådan, at man til den tid skal tage stilling til Kommissionens størrelse, som altså ikke dækker én pr. land, men der er overhovedet ikke taget stilling til, hvordan man løser det problem.
     Det var det, man ville have løst i forfatningstraktaten, og der er ikke i Det Europæiske Råd taget stilling til, hvordan man så tackler Kommissionens størrelse til den tid. Det lå jo i den nye forfatningstraktat.

Det er ikke for at være krakilsk, vil jeg sige til udenrigsministeren, men det fremgår faktisk af bemærkningerne:
     »Kravet om en mindre Kommission træder således ved de to landes tiltrædelse i kraft i 2009.«
     Det vil sige, at man jo faktisk allerede nu skal påbegynde diskussionen om tingene. I virkeligheden er det sådan set også en bemærkning til, at jeg ikke synes, at den her tænkepause skal trækkes i det uendelige. Det synes jeg ikke, fordi enhver dansk debat om f.eks. vore forbehold synes at være stoppet i tænkepausen. Men jeg synes så også, at det her kræver, at tænkepausen jo altså ikke kan fortsætte i al uendelighed.
     Jeg accepterer, at det ikke er diskuteret. Nu opfordrer jeg bare til, at det bliver det.

Jamen det står på side 37, anden spalte:
     »... skal den første Kommission efter optagelsen af det
27. medlemsland« - efter optagelsen, det står der i teksten her - »have færre medlemmer, end der er medlemslande.« Det vil sige, at når man har fået nr. 27 på plads - lad os sige, at det er i 2008 - skal den første Kommission, der udpeges efter 2008, have færre medlemmer end 27. Det er det, der så tages stilling til i forfatningstraktaten, som det også fremgår af teksten. Men det er fuldstændig rigtigt, som jeg sagde, og som fru Lone Dybkjær bekræftede, at Det Europæiske Råd ikke har taget stilling til situationen vedrørende Kommissionen, når nr. 27 er kommet ind. Det skal vi selvfølgelig. Det får vi jo altså også ganske god tid til. Det er en af de ting, der skal løses, men der er jo mange måder at løse det på, og der er ingen, der har taget stilling til løsningsmåden. Der er flere år at diskutere det i, men løses skal det, det har fru Lone Dybkjær ret i.

Jeg skal takke for de svar, jeg fik. Diskussionen om WTO vender vi tilbage til, da vi åbenlyst ikke er enige, og da det også vil vise sig i de kommende måneders forhandlinger, at det, jeg har sagt, kommer til at passe.
     Vedrørende spørgsmålet om Bulgariens og Rumæniens placering i forbindelse med ratificering af forfatningen vil jeg bare takke for svaret. I modsætning til det, som udenrigsministeren antydede om, at det kan man læse i loven, vil jeg sige, at det kan man ikke. Men jeg er glad for tilsagnet her om, at selvfølgelig står de lige med alle andre lande i den situation, hvor forfatningen ikke er trådt i kraft, og hvor de er blevet medlemmer.
     Det er jeg glad for. Det vil vi lige undersøge i udvalgsarbejdet, nemlig om det på en eller anden måde skal ind i loven, eller om vi kan nøjes med det tilsagn, vi fik her fra udenrigsministeren.
     Det, der er min pointe, er, at det ikke kan være sådan, at de, selv om de har skrevet under på det, de har skrevet under på, automatisk bliver medregnet som lande, der har ratificeret forfatningen den dag, de bliver medlemmer. Der må de altså stå frit som os andre. Jeg forstod også udenrigsministeren sådan, at det er vi enige i, og det takker jeg for.

Det, der er vigtigt at præcisere her, er for det første, som fru Lone Dybkjær sagde, at de jo har været med i hele arbejdet med det, men det er da rigtigt, at de har været med som observatører.
     Det, der er meningen med den tekst her og med den beslutning, der træffes, er, at de skal gå ind og acceptere den forfatning, som gælder på det tidspunkt, de træder ind.
     Da man på det her tidspunkt ikke har en forfatningstraktat og jo stadig væk ikke har afgjort, om man får en forfatningstraktat, siger det sig selv, at den altså ikke gælder på det tidspunkt, hvor vi behandler det her, men at Rumænien og Bulgarien skal acceptere den traktat, der er. Hvis det er forfatningstraktaten, skal de acceptere den ved deres tiltrædelse, hvis den eksisterer - hvis den ikke eksisterer, skal de jo ikke tiltræde den. Og i det øjeblik, de er blevet medlemmer, har de jo medlemsret som alle de 25 andre.

Jeg skal takke for det klare svar, men tilføje dette spørgsmål: Hvordan er de her lande inddraget i den proces, der pågår i øjeblikket? For det, de har skrevet under på, er jo en forfatning, som den ligger i dag, men som er forkastet
i to lande, og som muligvis bliver det i flere, hvis ratifikationsprocessen kommer i gang igen. Så den skal formentlig jo ændres på en måde. Jeg går ud fra, at Bulgarien og Rumænien er fuldt inddraget i de forhandlinger om eventuelle forandringer af forfatningen.

De er fuldt inddraget. De sidder med ved alle ministermøder.

Tak til udenrigsministeren.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Formanden:
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Europaudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.