Til lovforslag nr. L 116 Folketinget 2005 - 06 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. marts 2006 1. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og a  ndre skattelove (Justering af erhvervsbeskatningen) [af skatteministeren (Kristian Jensen)] 1. Ændringsfo   rslag Skatteministeren har stillet 16 ændringsforslag til lovforslaget. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget  blev  fremsat  den  14.  december  2005  og  var  til  1.  behandling  den  25.  januar  2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i <> møder. Høring Lovforslaget blev sendt i høring samtidig med fremsættelsen. Den     19. januar 2006 sendte skatte- ministeren de indkomne høringssvar samt et n otat herom til udvalget. Skriftlige henvendelser Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra Arbejderbe- vægelsens Erhvervsråd og Foreningen af Statsautoriserede Revisorer   . Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser. Spørgsmål Udvalget har stillet 12 spørgsmål til   skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besva- ret. Nogle af udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkni n- gen. 3. Indstillinger og politiske bemærkninger [] Siumut,  Tjóðveldisflokkurin,  Fólkaflokkurin  og  Inuit  Ataqatigiit var  på  tidspunktet  for  betæn   k- ningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i u  dvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betæn  kningen.

2 En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. [ Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.] 4. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af    skatteministeren, tiltrådt af et  <>tal: Til § 1 1) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af  § 12, 4. pkt., ændres »den gennemsnitlige erhverv  s- mæssige benyttelse i indkomstårene forud for    salgsåret. « til: »forholdet mellem den erhvervsmæss  i- ge benyttelse for indkomstårene forud for salgsåret og den samlede benyttelse for disse indkoms  t- år. « [Ændringen  fjerner  tvivl  om  hvilken  metode,  der  skal  anvendes  ved  beregning  af  gevinst  og  tab, som skal medregnes til indkomstopgørelsen.] Til § 2 2) Paragraffen affattes således: »§ 2 I lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieava   n- cebeskatningsloven), jf. lov nr. 1413 af 21. december 2005, foretages følgend e ændringer: 1. I § 28, stk. 1, 1. pkt., ændres   »25 pct.« til: »10 pct.« 2. I § 28, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.: »I kalenderåret 2006 udgør den i 1. pkt. nævnte ejerandel dog 20 pct., og i kalenderåret 2007 og 2008 udgør den i 1. pkt. nævnte ejerandel    15 pct.«« [Konsekvensændring som følge af vedtagelsen af den nye aktieavancebeskatningslov (lov nr. 1413 af 21. december 2005).] Til § 3 3) Efter nr.1 indsættes som nyt nummer: »01. I § 9 indsættes som stk. 4: »Stk. 4.  Reglerne i stk. 1-3 gælder ikke fo  r fortjeneste ved afståelse af en erhvervsejendom, der efter § 6 A, § 6 C eller § 10 er genanbragt i en ejendom omfattet af stk. 1-3, hvis boligandelen efter genanbringelsen er forøget, og det ikke er muligt at beskatte hele den genanbragte fo rtjeneste ved afståelsen af den erhvervsmæssige del af den ejendom, hvori fortjenesten er genanbragt. Fortjen   e- sten ved afståelsen af erhvervsejendommen beskattes i det indkomstår, hvor den ejendom, som fo  r- tjenesten er genanbragt i, afstås. Den skattepligtige fortjenest e opgøres med de tillæg og nedslag

3 efter denne lov, som erhvervsejendommen havde været berettiget til, hvis fortjenesten var blevet beskattet på tidspunktet for afståelsen af erhvervsejendommen. Hvis en afståelse er omfattet af 1. pkt. bortfalder ved beregning af den skattepligtige indkomst af fortjenesten ved afståe lsen af den ejendom, hvori fortjenesten oprindelig har været anbragt, nedslag i denne ejendoms anskaffelse  s- sum efter § 6 A, § 6 C eller § 10.«« [Beskatning af genanbragt fortjeneste ved forhøjet  boligandel i blandet benyttet ejendom.] Til § 6 4) I den under nr. 1 foreslåede  § 2, stk. 1, 2. og 3. pkt., udgår  3. pkt. [Konsekvensændring som følge af ændringsforsl ag nr. 6, nr. 02.] 5) Nr. 2 affattes således: »2. I § 2, stk. 2, 2. pkt., ændres   »jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2,« til: »jf. stk. 3,«. [Konsekvensændring som følge af ændringsforsl ag nr. 6, nr. 02.] 6) Efter nr. 2 indsættes som nye numre: »01. I § 2, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.: »Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af andre selskabsdelta- gere med hvem, selskabsdeltageren har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indfl   ydelse.«« 02. § 2, stk. 3, affattes således: »Ved  koncernforbundne  juridiske  personer  forstås  juridiske  personer,  hvor  samme  kreds   af  sel- skabsdeltagere har bestemmende indflydelse eller hvor der er fælles ledelse.  « Nr. 3 bliver herefter nr. 5.« [Udvidelse af definitionen på bestemmende indflydelse i transfer pricing reglerne m.m., således at den  omfatter  aftaler  om  fælles  bestemmende    indflydelse  og  udvidelse  af  definitionen  på  koncer n- forbundne juridiske personer i transfer pricing reglerne m.m., således at den tillige omfatter jurid i- ske personer med fælles ledelse.] 7) Efter nr. 3, som bliver nr. 5, indsættes som nye numre: »03. I § 1 6 H, stk. 2, indsættes efter 4. pkt.: »Ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af selskabsdeltagere med hvem, den skatteplig- tige har en aftale om udøvelse af fælles væsentlig indflydelse, eller som indehaves af et se lskab eller en forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, 2. pkt. (transparent enhed), hvori den skattepligtige delt  a- ger, medregnes ved opgørelsen i 2. pkt. « 04. I § 16 H, stk. 3, ændres   »§ 32, stk. 6, 3. pkt.,« til: »§ 32, stk. 6, 4. pkt.,«« [Udvidelse af definitionen på kontrol og væsentlig    indflydelse i CFC-reglerne, således at den omfa t- ter aftaler om fælles væsentlig indflydelse og ejerskab via transparente enheder og k onsekvens æ  n- dring som følge af ændringsforslag    nr. 9.] Til § 7 8) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

4 »01. I § 11, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.: »Gæld til fysiske personer, der er selskabsdeltagere i selskaber og foreninger m  .v. omfattet af lig- ningslovens § 2, stk. 1, 2. pkt., (transparente enheder), anses ikke for kontrolleret gæld.  « Nr. 2 bliver herefter nr. 3.« [Konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 6, nr. 1.] 9) Efter nr. 2, som bliver nr. 3, indsættes som nyt nummer: »02. I § 32, stk. 6, indsættes efter 2. pkt.   som nyt punktum: »Tilsvarende  medregnes  ejerandele  og  stemmerettigheder,  som  indehaves  af  selskabsdeltagere med hvem, moderselskabet har en aftale om udøvelse af fælles væsentlig indflydelse, eller som i n- dehaves af et selskab eller en forening mv. som nævnt i ligningslovens § 2, stk. 1, 2. pkt. (transp  a- rent enhed), hvori moderselskabet deltager.« Nr. 3 bliver herefter nr. 5.« [Udvidelse af definitionen på kontrol og væsentlig indflydelse i CFC   -reglerne, således at den omfa t- ter aftaler om fælles væsentlig indflydelse og ejerskab via transparente enheder.] Til § 8 10) I den under nr. 1 foreslå ede § 3 B, stk. 1, 2. og 3. pkt., udgår  3. pkt. [Konsekvensændring som følge af ændringsforsl ag nr. 12, nr. 02.] 11) Nr. 2 affattes således: »2. I § 3 B, stk. 2, 2. pkt., ændres   »jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2,« til: »jf. stk. 3,«.« [Konsekvensændring som følg   e af ændringsforsl  ag nr. 12, nr. 02.] 12) Efter nr. 2 indsættes som nye numre: »01. I § 3 B, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.: »Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af andre selskabsdelta- gere med hvem, selskabsdeltageren har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indfl   ydelse.« 02. § 3 B, stk. 3, affattes således: »Ved  koncernforbundne  juridiske  personer  forstås  juridiske  personer,  hvor  samme  kreds  af  se l- skabsdeltagere har bestemmende indflydelse eller hvor der er fælles   ledelse.«« [Udvidelse af definitionen på bestemmende indflydelse i transfer pricing reglerne m.m., således at den  omfatter  aftaler  om  fælles  bestemmende  indflydelse  og  u  dvidelse  af  definitionen  på  koncer n- forbundne juridiske personer i transfer pricing reglerne m.m., således at den tillige omfatter jurid i- ske personer med fælles ledelse.] Ny paragraf 13) Efter § 10 indsættes som ny paragraf  :

5 »§ 01 I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 16. a   ugust 2005 som senest ændret ved § 2 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, foretages følgende ændring: 1. I § 27, stk. 2, indsættes som   4. pkt.: »Bestemmelserne i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 5, og § 9, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.«« [Præcisering  af,  at    dødsboer  er  omfattet  af  reglerne  for  beskatning  af  genanbragt  fortjeneste  ved ændret klassifikation af erhvervsejendom og ved forhøjet boligandel i blandet benyttet eje   ndom] Til § 11 14) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke: »Stk. 2. § 1 har virkning for opgørelsen af gevinst og tab på driftsmidler, som afstås den 14. d   e- cember 2005 eller senere.« Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6. [Indsættelse  af  ikrafttrædelsesbestemmelse  til  justeringen  af  afskrivninger  for  blandet  benyttede biler.] 15) I stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes som   2. og 3. pkt.: »1. pkt. har ikke virkning for ejendomme, der før den 15. december 2005 har ændret anvendelse til en beboelsesejendom, der er omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1-3. 1. pkt. har ikke virkning for ejendomme omfattet af § 9 i det omfang, at boligandelen er forøget før den 15. december 2005.« [Ejendomme med ændret klassifikation og forhøjet boligandel foretaget før den 15. december 2005 omfattes ikke af nye regler] 16) Stk. 4, der bliver stk. 5, affattes således: »Stk. 5. § 6, nr. 1, § 7, nr. 1 og 01, og § 8, nr. 1, har virkning for transaktioner, der foretages den 1. januar 2006 eller senere. Ændringen i denne lovs § 8, nr. 1, har virkning for kildeskat på betali nger af renter og kursgevinster, jf. kildeskattelovens § 65 D samt selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d og h, der vedrører tiden fra og med den 1. maj 2006. § 6, nr. 2  og 01 - 04, § 7, nr. 02, og § 8, nr. 2, 01 og 02, har virkning fra og med 1. maj 2006. § 6, nr. 2, 01 og 02, og § 8, nr. 2, 01 og 02, har dog virkning for transaktioner, der foretages den 1. januar 2006 eller senere, når selskabsdeltagerne d i- rekte eller indirekte er selskaber og foreninger m.v. som nævnt ligningslovens § 2, stk. 1, 2. pkt. og skattekontrollovens § 3 B, stk. 1, 2. pkt., jf. denne lovs § 6, nr. 1, og § 8, nr. 1.« [Fastsættelse af virkningstidspunktet for de foreslåede ændringer  af transfer pricing reglerne m.m. og CFC-reglerne.] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 I forbindelse med høringen er ministeriet blevet opmærksom    på, at lovforslagets formulering sk a- ber tvivl om opgørelsen. Tvivlen går på, om der for hvert enkelt indkomstår forud for salgsåret skal

6 udregnes den procentvise erhvervsmæssig benyttelse og derefter foretages en gennemsnitsb  eregning over disse procenter, eller om beregningen skal ske ud fra den samlede erhvervsmæssige brug for indkomstårene forud for salgsåret sat i forhold til den samlede brug. Det er hensigten, at beregningen skal ske under  et for alle indkomstårene. Herved undgås det at opgørelsen  påvir  kes  af  udsving  i  benyttelsesgraden,  hvor  den  erhvervsmæssige  brug  ikke  er  ens hvert indkomstår. På den baggrund foreslås det at ændre formuleringen, så det klart kommer til at fremgå, hvorledes opgørelsen skal foretages. Det foreslås, at opgørelsen skal sk  e som forholdet mellem den samlede erhvervsmæssig brug for indkomstårene forud for salgsåret og den samlede brug   i disse indkomstår. Efter ændringsforsl   aget skal opgørelsen ske ved  at tælle den erhvervsmæssige brug (antal erhvervsmæssige kilom eter) for indkomstårene  forud  for  salgsåret  sammen  og  dividere  dette  tal  med  de  samme  års  samlede  brug (alle bilens kørte kilometer). Herved bliver skatteyderens afskrivningsvalg uden betydning for o p- gørelsen den del af gevinst og tab, som skal påvirke indkoms  topgørels en. Hvor  der  er  tale  om  en  blandet  benyttet  bil  erindres,  at  overførsel  fra  virksomhedsordningen  til den private sfære b  ehandles som salg. Ved udtagning af bilen skal der derfor ske en opgørelse med henblik på at beskatte en eventuel g evinst og genvundne afskrivninger eller et eventuelt tab. Bilen udtages til handelsværdien og handelsværdien anvendes som henholdsvis salgssum ved opgørelsen i forbindelse med udtagning af virksomhedsordningen, og købssum ved opg ø ved et senere faktisk salg. Hvis en blandet benyttet bil først bruges uden for virksomhedsordningen  og senere lægges ind i virksomhedsordningen, skal der ikke ske en opgørelse af gevinst og tab ved indskud af bilen i vir k- somhedsordningen. Ved et salg af bilen i virksomhedsordningen foretages opgørelsen efter afskri v- ningslovens § 12 på baggrund dels af årene uden for virksomhedsordning og årene i virksomhed   s- ordningen. Salgsåret medregnes ikke. De år, hvor bilen er i virksomhedsordningen anses bilen for fuldt ud erhvervsmæssigt be  nyttet. Til nr. 2 Folketinget har efter fremsættelsen af   lovforslaget vedtaget en ny aktieavancebeskatningslov (lov nr. 1413 af 21. december 2005).  Ændringsforslaget medfører, at ændringerne i aktieavancebeska t- ningsloven foretages i den nye aktieavancebeskatningslov. Til nr. 3 Formålet med ændringen er at sikre, at fortjeneste ved salg af en erhvervsejendom, der er gena   n- bragt i en ny erhvervsejendom, hvor boligandelen efter genanbringelsen er forøget, altid bliver b e- skattet. Erhvervsandelen i en erhvervsejendom skal dog altid være mindst 25 pct. Det skyldes, at en eje  n- dom med en erhvervsandel på under 25 pct. ikke vil kunne blive vurderet som en erhvervseje ndom efter vurderingslovens regler. Det kan dog ikke afvises, at der vil kunne forekomme tilfælde, hvor den opgjorte fortjeneste ved afståelse af erhvervsandelen vil blive mindre end den genbragte fortj e- neste  i  ejendommen.  I  den  situation  undgår  den  overskydende  del  af  den  genanbragte  fortj eneste beskatning på samme måde som den fortjeneste, der genanbringe  s i en ejendom, der senere omdan- nes til en ejendom omfattet af parcelhusreglen. For at sikre, at den genanbragte fortjeneste altid bliver beskattet i de situationer, hvor hele fortje- nesten ikke kan indeholdes i fortjenesten ved afståelse af den ejendom, hv or fortjenesten er genan- bragt, foreslås, at hele den genanbragte fortjeneste beskattes efter de samme regler, som gælder for

7 ejendomme, der omklassificeres til boligejendomme. For at undgå dobbeltbeskatning i de situati o- ner bortfalder reduktionen af nedslaget i anskaffelsessummen ved beregningen  af fortjenesten ved afståelse af den ejendom, hvor fortjenesten var genanbragt. Til nr. 4 og 5 Der er tale om konsekvensændringer som følge af den samlede definition af koncernforbundne j   u- ridiske selskaber, jf. nr. 6. Til nr. 6 Ændringen af ligningslovens § 2, stk. 2 Den foreslåede bestemmelse svarer til den bemærkning, som findes i lovforslagets bemærkni nger til § 6, nr. 1 og 2: »Bestemmelsen vil ligeledes finde anvendelse, selvom kapitalfondene administreres af forskellige administratorer,  når  administratorerne  har  lavet  en  aftale  om  fælles  ledelse  af  det  fællesejede  se l- skab.« Foreningen af Statsautoriserede Revisorer har påpeget, at denne del af bemærkningerne ikke kan rummes af det sproglige indhold af lovforslagets § 6, nr. 1. Hvis flere opkøbende kapitalfonde i detaljeret grad aftaler, hvordan det opkøbte selskab i fremt  i- den skal ledes - agerer de som en samlet enhed. Der ses ikke at være forskel på denne situation    – og den situation, hvor de opkøbende kapita lfonde opretter et fælles interessentselskab med henblik på opkøbet. Sidstnævnte situation er omfattet af forslaget     – førstnævnte situation bør derfor også  om- fattes af forslaget. Det foreslås derfor, at når det skal bedømmes, om en kapitalfond har bestemmende    indflydelse i et selskab,  medregnes  ejerandele  og  stemmerettigheder,  som  indehaves  af  andre  selskabsdeltagere med hvem, kapitalfonden har en aftale om udøvelse af bestemmende indflydelse. Samt idigt foreslås det, at bestemmelsen ligeledes skal gælde for se  lvstændige selskabsskattesubjekter så som aktiese   l- skaber. Transfer pricing reglerne m.fl. vil dermed få virkning, hvis to selskaber har aftalt fælles b   e- stemmende indflydelse i et selskab, som de ejer (50/50). Bestemmelsen vil alene  finde anvendelse, når de r foreligger en  aftale om udøvelse af fælles b   e- stemmende indflydelse. Bestemmelsen medfører ikke, at selskabsdeltagerne indbyrdes er koncer n- forbundne.  Bestemmelsen  medfører  alene,  at  selskabsdeltagerne  anses  for  at  have  beste mmende indflydelse  i  det  fælles  ejede  selskab.  Såvel  direkte  som  indirekte  selskabsdeltagere  vil  bl ive  anset for at have bestemmende indflydelse i det fællesejede selskab. Det er således ikke muligt at undgå at blive omfattet af bestemmelsen ved at indskyde mellemliggende holdingselskab. Bestemmelsen vil således finde anvendelse på såvel kapitalfondene som mellemholdingselsk   aber, når to kapitalfonde med hvert sit mellemholdingselskab har aftalt udøvelse af fælles b estemmende indflydelse. Dette vil gælde, uanset om aftalen er indgået melle   m kapitalfondene eller mellem mel- lemholdingselskaberne. Det  vil  bero  på  en  konkret  vurdering  af  den  foreliggende  aftale,  om  der  foreligger  en  aftale  om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. I denne vurdering kan indgå, om aftalen medf ø rer: - fælles råd   en over flertallet af stemmerettigheder, - fælles udnævnelse eller afsættelse af et flertal af medlemmerne i selskabets øverste lede l- sesorgan eller - fælles bestemmende indflydelse overs selskabets driftsmæssige og finansielle l edelse.

8 Kapitalfonde, der foretager en fælles investering, vil ofte aftale fælles bestemmende indflydelse. De deltagende kapitalfonde vil således i forbindelse med den fælles investering typisk aftale fæ lles retningslinjer på en række områder, f.eks. i form af en aktionæroverenskomst. D ette kan eksempel- vis være: - Krav til minimumsinvestering/ejerandel og eventuelt om deltagelse i fremtidige kapitalfor- højelser for at finansiere yderligere o pkøb. - Ret  til  at  kunne  kræve  at  sælge  på  samme  vilkår  som  en  sælgende  aktionær  og  pligt  til  at skulle sælge på samme vilkår som en sælgende aktionær (såkaldt tag along & drag along). - Enighed om den fælles strategi med investeringen (investeringshorisont, eventuel foretru  k- ken exit-måde). - Aftale om fælles udpegning af bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsens vi  rke (bestemmelser som  typisk  forekommer  i  bestyrelsens  forretningsorden  om  møder,  quorum,  flertalsregler, krav til kvalificerede flertal i visse beslutninger, m.v.). - Retningslinjer for strategien for den købte vir ksomhed. En aktionæroverenskomst er ikke i    sig selv tilstrækkelig til at fastslå, at  der er indgået en  aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Visse aktionæroverenskomster indeholder ekse m- pelvis bestemmelser om forkøbsret ved salg og bestemmelser om begrænsninger i pantsætningsa d- gangen. Sådanne bestemmelser medfører ikke i sig selv, at der udøves fælles bestemmende indfl y- delse. Der vil i situationerne med fælles bestemmende indflydelse være tale om, at selskaberne eller k a- pitalfondene er uafhængige på en lang række punkter. De vil have forskellige investorkredse, ledel- ser,  investeringsprofiler,  forretningsstrategier  og  skattemæssige  positioner,  ligesom  de  meget  vel hver for sig kan have investeringer i konkurrerende virksomheder. Før en konkret investering for e- tages, vil der ofte ikke være kontraktlige forpligtelser selskaber og fondene ime  llem. Nyaffattelsen af ligningslovens § 2, stk. 3 Det foreslås, at der ved koncernforbundne juridiske personer forstås juridiske personer, - hvor samme kreds af selskabsdeltagere har bestemmende indflydelse eller - hvor der er fælles ledelse. Det foreslåede første led svarer til den nuværende bestemmelse i ligningslovens § 2, stk. 3. Det foreslåede andet led indeholder tilfælde, hvor de juridiske personer har fælles ledelse. De nne del indgår allerede i det  fremsatte lovforslag for så vidt angår de transparente enheder (der henvises til  bemærkningerne  herom  i  lovforsl  aget).  Det  foreslås,  at  to  selskaber  (f.eks.  aktieselskaber)  på tilsvarende måde anses for koncernforbundne, hvis de adm inistreres af den samme ledelse eller hvis der er væsentlige personsammenfald i de to selskabers ledelse. Til nr. 7 Der  henvises  til  bemærkningerne  til  nr.  9,  hvor  der  foreslås  en  tilsvarende  ændring  af  selskab s- skattelovens § 32, stk. 6. Til nr. 8 Reglerne om tynd kapitalisering finder efter gældende regler kun anvendelse på gæld til koncer n- forbundne juridiske personer. Gæld til fysiske personer er ikke omfattet af reglerne.

9 Med  ændringen  af  koncerndefinitionen  i  ligningslovens  §  2  ligestilles  interessentselskaber  m.fl. med juridiske personer. Hvis selskabsdeltagerne i interessentselskabet er fysiske personer, vil lov- forslaget som fremsat medføre, at gæld til interessenterne omfattes af reglerne om tynd kapitalis   e- ring. Lovforslaget som fremsat vil eksempelvis medføre, at hvis et  interessentselskab med selskabsdel- tagerne Hansen og Pedersen ejer et tynd kapitaliseret anpartsselskab, vil anpartsselskabet få besk å- ret  fradragsretten  på  gæld  til  selskabsdeltagerne.  Renteindtægten  vil  fortsat  være  skatt epligtig  for Hansen og Pedersen som kapitalindkomst. Det har ikke været hensigten at ændre på det fo rhold, at der ikke sker rentefradragsbeskæring i forhold til fysiske personer. Det foreslås derfor,  at  gæld til fysiske personer, der er selskabsdeltagere i selskaber og foreninger m.v. omfattet af ligningslovens § 2, stk. 1, 2. pkt., (transparente enheder), ikke anses for omfattet af reglerne om tynd kapitalisering (gælden anses ikke for at være kontro lleret gæld). Til nr. 9 I  selskabsskattelovens  §  32  findes  CFC-beskatningsreglerne,  som  skal  sikre  dansk  selskabsbe- skatning af mobile indkomster (f.eks. renter) placeret i datterselskaber i lavskattelande. Det er mu- ligt for danske selskaber i fællesskab (minimum fem selskaber) at oprette og drive finansielle da  t- terselskaber i skattelylande – uden    at blive omfattet af CFC-reglerne. Hvis de danske selskaber har aftalt  fælles  væsentlig  indflydelse,  burde  datterselskabet  imidlertid  være  omfattet  af  reglerne.  A r- gumentationen  svarer  til  den,  som  er  gengivet  ovenfor  vedrørende  ligningslovens  §  2  under  b e- mærkningerne til æ ndringsforslag nr. 6. Når  selskaberne  har  aftalt  fælles  væsentlig  indflydelse,  agerer  de  som  en  samlet  enhed.  CFC - reglerne bør de rfor finde anvendelse ved aftalt væsentlig indflydelse. Tilsvarende bør CFC   -reglerne finde anvendelse, hvis de danske selskaber har etableret et fælles kommanditselskab eller lignende, hvorigennem det udenlandske selskab ejes og drives. Hvis selskaberne – i stedet for aftalen om fæ l- les   væsentlig   indflydelse   eller   kommanditselskabet – havde   oprettet   et   selvstændig t   dansk skattesubjekt (et holdingselskab), ville holdingselskabet være blevet CFC  -beskattet. De gældende CFC  -regler finder imidlertid ikke anvendelse, idet hvert af selskaberne ejer mindre end 25 pct. af kapitalen i skattely-selskabet. CFC-reglerne forudsæ  tter, at den dansk bosiddende har mindst 25 pct. af aktiekapitalen i CFC-selskabet. Eksempel: Fem danske selskaber opretter og driver i fællesskab et datterselskab i et lavskatteland. De laver en aftale om fælles væsentlig indflydelse, hvor investerings - og udbyttestrategien er fastlagt for dat- terselskabet,  som  i  det  store  hele  er  en  pengetank.  De  indskyder  hver  et  beløb  i  datterselskabet, f.eks. 10 mio. kr. De fem selskaber kan herved undgå beskatning af afkastet (renterne) af det in d- skudte  beløb.  Såfremt    selskaberne  har  lånt  den  indskudte  kapital,  vil  selskaberne  endog  have  fr a- drag i Danmark for renteudgifterne. Det foreslås derfor, at der ved bedømmelse af, om et moderselskab kontrollerer eller har v  æ  sentlig indflydelse på et datterselskab, medregnes de e jerandele og stemmerettigheder, - som indehaves af selskabsdeltagere med hvem, moderselskabet har en aftale om udøvelse af fæ    les væsentlig indflydelse, eller - som indehaves af et kommanditselskab/interessentselskab mv. (som nævnt i ligningsl  ovens § 2, stk. 1, 2. pkt.), hvori moderselskabet deltager. Første led skal fortolkes på samme måde som de tilsvarende bestemmelse i ligningslovens § 2 og skattekontrollovens § 3 B. Det bemærkes dog, at ejerkravet i selskabsskattelovens § 32 er 25 pct. af aktiekapitalen eller 50 pct. af stemmerettighederne.

10 Moderselskabet beskattes kun af den del af datterselskabets CFC-indkomst, der svarer til moder- selskabets  egen  (direkte  eller  indirekte)  ejerandel  af  datterselskabet.  Ejerandele  ejet  af  andre  sel- skabsdeltagere medregnes ikke ved afgørelsen af, hvor stor en del af datterselskabets in dkomst, der skal  medregnes  ved  indkomstopgørelsen.  Det  skal  dog  bemærkes,  at  de  andre  selskabsdeltag   ere  i sagen natur selvfølgelig selv kan være CFC   -skattepligtig af datterselskabets indkomst, hvis de andre selskabsdeltagere er dansk skattepligtige personer, selskaber eller fonde. Til nr. 10 og 11 Der kan henvises til de tilsvarende ændringsforslag vedr. ligningslovens § 2 (ændringsforslag nr. 4-5). Til nr. 12 Der kan henvises til de tilsvarende ændringsforslag vedr. ligningslovens § 2 (ændringsforslag nr. 6). Til nr. 13 Med den foreslåede ændring præciseres, at de foreslåede ændringer af reglerne for beskatning af genanbragt fortjeneste i en ejendom, der ændrer klassifikation eller hvor boligan  delen forhøjes, også gælder for dødsboer. Til nr. 14 Den nye formulering af afskrivningslovens § 12, 4. pkt. bevirker, at opgørelsen bliver lidt ande r- ledes end beskrevet i den gældende Ligningsvejledning. Det skyldes, at beregningen ikke længere skal  ske  ud  fra  de  årligt  beregnede  afskrivninger.  Beregningen  skal  fremover  ske  direkte  på  ba  g- grund af den erhvervsmæssige brug i forhold til den samlede brug. Herved indgår den løbende ne d- skrivning af afskrivningsgrundlaget ikke længere i beregni  ngen. Det foreslås derfor, at bestemmelsen først skal have virkning for opgørelsen af gevinst og tab på driftsmidler som sæ  lges ved fremsættelsen af dette lovforslag eller senere. Lovforslaget er fremsat den 14. december 2005. Den nye beregningsmåde skal derfor først anv  endes ved salg af driftsmid- ler, der foretages den 14. december 2005 eller senere. Til nr. 15 Med  den  ændrede  ikrafttrædelsesbestemmelse  fritages  ejere  af  ejendomme,  der  før  den  15.  d e- cember 2005 har ændret klassifikation fra erhvervsejendom til boligejendo  m for den foreslåede b e- skatning. Med den foreslåede ikrafttrædelse for de nye regler således alene virkning for ejendomme, hvori  der  er  genanbragt  fortjeneste  ved  afståelse  af  en  erhverv sejendom,  men  hvor  den  ejendom, hvori genanbringelsen er foretaget før st ændrer klassifikation efter lovforslagets  fre  msættelse. Det foreslås, at tilsvarende gælder for en erhvervsejendom, hvor boligandelen er forøget inden lovfor s- lagets fremsættelse. Hvis en boligandel  yderligere er forhøjet efter 14. d   ecember 2005, har de nye regler virkning for denne yderlige forøgelse af boligandelen. Til nr. 16 Det foreslås, at de ændringsforslag, som vedrører koncerndefinitionen i transfer pricing regle rne m.m. og i CFC-beskatningsreglerne, får virkning fra og med 1. maj 2006. Ændringer    ne af transfer

11 pricing reglerne m.m. får dog virkning allerede fra og med 1. januar 2006, når se  lskabsdeltagerne direkte eller indirekte er transparente enheder (herunder kapitalfonde organiseret som kommandit- selskaber). Disse ændringer blev nemlig allered  e annonceret i det oprindelige fremsatte lovforslag. Med det foreslåede virkningstidspunkt for ændringerne af CFC   -beskatningsreglerne vil der være udenlandske  datterselskaber,  som  skal  bedømmes  i  forhold  til  CFC -reglerne  for  en  periode,  som ikke udgør et h elt indkomstår. Hvis et ude nlandsk selskab eksempelvis har kalenderårs regnskab, vil der –  ved såvel bedømmelsen af, om moderselskabet skal medregne datterselsk  abets CFC-indkomst som ved moderselskabets indkomstopgørelse,   – kun skulle tages hensyn til indk   omsten og beskat- ningen i perioden fra og med den 1. maj 2006 til den 31. december 2006. Dette medfører endvid ere bl.a.,  at  afskrivningsberettigede  aktiver  –  som  ved  fastsættelsen  af  indgangsværdier  skal  anses  for afskrevet med de samlede udenlandske skattemæssige afskri  vninger –  tillige skal anses for afskrevet med de udenlandske skattemæssige a  fskrivninger, der kan henføres til årets første fire måneder. Det foreslås samtidigt, at det foreslåede virkningstidspunkt for kildeskat på renter til kapitalfond   s- deltagere hjemmehø skyldes, at lovforslaget  næppe kan fo  rventes vedtaget og stadfæstet inden den 1. april 2006. Efter den nuværende tidsplan for lovforslaget afgives der betænkni ng på lovforsl aget den 22. marts 2006. Provenumæssige konsekvenser. Ændringsforslagene har primært til hensigt at sikre at det tilsigtede mål med lovforslaget o pnås. Forslaget om udvidelsen af anvendelsesområdet for CFC -reglerne har karakter af en værnsr  egel, der skal hindre et utilsigtet provenutab. Kim Andersen (V)   Charlotte Antonsen (V)   Peter Christensen (V) nfmd. Lars Christian Lilleholt (V)   Torsten Schack Pedersen (V)   Mikkel Dencker (DF) Colette L. Brix (DF)   Charlotte Dyremose (KF)   Jakob Axel Nielsen (KF)   Frode Sørensen  (S) RenéSkau Björnsson   (S) fmd.  Jens Peter Vernersen (S)   John Dyrby (S)   Lene Jensen (S) Poul Erik Christensen (RV)   Morten Homann (SF)   Frank Aaen (EL) Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udval- get. Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52 Enhedslisten (EL) 6 Socialdemokratiet (S) 47 Siumut (SIU) 1 Dansk Folkeparti (DF) 24 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 18 Fólkaflokkurin (FF) 1 Det Radikale Venstre (RV) 17 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 11

12 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 116 Bilagsnr.    Titel 1 2 Svar på spm. S 1189 om at lukke det skattehul,  ministeren erkendte i sin besvarelse af spm. 12 til lovforslag L 29, jf. 2004-05, 1. samling, fra skatteministeren Meddelelse om at lovforslaget er sendt i høring med frist til den 13/1 - 06, fra skatteministeren 3 Henvendelse af 13/1-06 fra Arbejderbevægel  sens Erhvervsråd 4 Høringssvar fra skatteministeren 5 Udkast til tidsplan for Skatteudvalgets behandling af lovforslaget 6 Artikel fra Skat-udland nr. 1, januar 2006: »L 116 udvidelse af kon- cernbegrebet med kapitalfonde m.v.«. 7 Henvendelse af 24/2-06 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer 8 Æ   ndringsforslag fra skatteministeren 9 Kommentar til henvendelse af 24/2-06 fra Foreningen af Statsautori- serede Revisorer, fra skatteministeren Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 116 Spm.nr. Titel 1 Spm. om kommentar til artikel fra Skat-udland nr. 1, januar 2006: »L 116 udvidelse af koncernbegrebet med kapitalfonde m.v.«, til skatte- ministeren, og ministerens svar herpå 2 Spm. om ministeriets arbejde med at lukke kapitalfondenes skattehul, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 3 Spm. om skattehullet ift. kapitalfonde allerede i foråret 2005 blev berørt i forbindelse med behandlingen af lovforslag L 121, til skatt e- ministeren, og ministerens svar herpå 4 Spm. om grunden til, at det skulle tage i bedste fald fire måneder, i værste fald væsentligt længere for ministeren at lukke det konstater e- de skattehul for kapitalfonde, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 5 Spm. om arbejdet med at lukke skattehullet i forbindelse med parcel- husreglen først blev igangsat efter et spørgsmål rejst i Skatteudvalget i november 2004 under behandlingen af lovforslag L 29, til skattemi- nisteren, og ministerens svar herpå 6 Spm. om grunden til, at det skulle tage over et år for ministeren at lukke det konstaterede skattehul ift. parcelhusreglen, til skatteministe- ren, og ministerens svar herpå

13 7 Spm. om det fortsat er ministerens påstand, at det er regeringens pol i- tik at lukke identificerede skattehuller »omgående «, til skatteministe- ren, og ministerens svar herpå 8 Spm. om en liste over væsentlige skattehuller, regeringen siden 2001 har lukket af egen drift, til skatteministeren, og ministerens svar her- på 9 Spm. om at iværksætte en undersøgelse af kapitalfondes udnyttelse af skattehullet ift. tynd kapitalisering m.v., til skatteministeren, og mini- sterens svar herpå 10 Spm. om lovforslaget efter ministerens opfattelse også dækker det tilfælde, hvor en gruppe af kapitalfonde gennem en aktionæroveren s- komst opretter et holdingselskab, der forestår opk øbet af det danske selskab, og hvor ingen af denne gruppe af kapitalfonde har mere end 50 pct. ejerskab af det opkøbte selskab, til skatteministeren, og min i- sterens svar herpå 11 12 Spm. om at fremsætte et ændringsforslag til lovforslaget, således at skattehullet også lukkes for grupper af kapitalfonde, der  - f.eks. som i tilfældet TDC   - opkøber virksomheder, til skatteministeren, og min i- sterens svar herpå Spm. om, i hvilke tilfælde skattehullerne først har været omtalt i pre s- sen, jf. svar på spm. 8, ti l skatteministeren, og ministerens svar herpå

14 Bilag 2 Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå Spørgsmålene og skatteministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra SF. Spørgsmål 1: Ministeren  bedes  kommentere  artiklen  fra  Skat-udland  nr.  1,  januar  2006:  »L  116  udvidelse  af koncernbegrebet med kapitalfonde m.v.«, jf. L 116 – bilag 6. Svar: Den i spørgsmålet omtalte artikel er skrevet af rådgivende skatterevisor Christen Amby og er o   f- fentliggjort som SU 2006,4. Artiklen er for store deles vedkommende en gennemgang af lovforsla- gets indhold, dvs. af rent deskriptiv karakter. Jeg vil ikke kommentere disse dele af artiklen. Jeg vil koncentrere min kommentering til artiklens øvrige dele. Amby skriver, at bestemmelsens formulering må »forstås således, at den ikke omfatter situati   oner, hvor der deltager flere kapitalfondsgrupper, og ingen heraf har over 50 pct. ejerskab i det opkøbte selskab.« I  bemærkningerne til lovforslagets § 6, nr. 1 og  2, er det  anført, at  »Beste   mmelsen vil ligeledes finde  anvendelse,  selvom  kapitalfondene  administreres  af  forskellige  administratorer,  når  admin i- stratorerne har lavet en aftale om fælles l  edelse af det fællesejede selskab.  « Denne bemærkning angiver således, at bestemmelsen ligeledes    finder anvendelse, når flere kap i- talfondsgrupper har lavet en aftale om fælles ledelse af det opkøbte selskab. Foreningen af Statsa   u- toriserede Revisorer påpegede imidlertid i deres høringssvar, at denne del af bemær kningerne ikke kan rummes af det sproglige indhold af lovforslaget. Jeg  annoncerede  derfor  allerede  i  forbindelse  med  første  behandlingen  af  lovforslaget,  at  jeg  vil fremsætte et ændring slovforslag, der sikrer, at det ikke er muligt at komme uden om reglerne. Ændringsforslag  vil  medføre,  at  tran    sfer  pricing  reglerne  mv.  vil  omfatte  situationer,  hvor  uaf- hængige kapitalfonde aftaler fælles bestemmende indflydelse over det opkøbte selskab. Regle rne vil dermed omfatte situationer, hvor ingen af kapitalfondene enkeltvis ejer mere end 50 pct. af aktierne eller stemmerettighederne. Det vil være en forudsætning, at der foreligger en aftale om udøvelse af bestemmende indfl ydelse. Det vil bero på en konkret vurdering, om der er tale om en aftale om udøvelse af fælles bestemme n- de indflydelse. Efter Ambys  »mening er det et generelt problem i relation til TP-reglerne, at der ikke foreligger bestemmende indflydelse, når flere af hinanden (finansielt og familiemæssigt) uafhængige pe rsoner og/eller selskaber handler samlet«. Det ovenfor annoncerede ændringsforslag   vil tillige medføre, at reglerne om transfer pricing m.v. tillige vil finde anvendelse, når selskaber og/eller personer har aftalt fælles bestemmende indflyde   l- se. Den ændring, som jeg vil foreslå i ændringsforslaget, vil være en generel ændring af definit ionen på bestemmende indflydelse i ligningslovens § 2, stk. 2, og skattekontrollovens § 3 B, stk. 2. Det generelle problem, som Amby påpeger, vil således blive løst.

15 Amby mener, at de foreslåede regler kan give anledning til afgrænsningsproblemer i mere si   mple forhold.  Eksempelvis  afgrænsningen  mellem  samejer  og  interesssentselskaber,  hvor  to  pe  rsoner  i fællesskab ejer en ejendom. Det er korrekt, at lovforslaget vil medføre, at afgrænsningsvanskelighederne forøges. Dette er en følge  af,  at  koncernd efinitionen  ikke  længere  vil  være  rent  objektiv  konstaterbar.  Tidligere  skulle der udelukkende ses på ejerskabet af aktiekapitalen og rådigheden over stemmerettigh  ederne. Det er ligeledes korrekt, at denne forøgelse af afgrænsningsvanskeligheder tillige gælder i de mere simple forhold. Eksempelvis om to fysiske personer, som hver ejer 50 pct. i et selskab, ejer selska- bet via et I/S eller ejerskabet blot er et sameje. Hvis der er tale om et sameje, vil det - med det bebu- dede ændringsforslag   - skulle afgøres, om de to  personer har aftalt fælles bestemmende indflydelse i selskabet. Afgrænsningsvanskelighederne skal imidlertid vejes op imod ønsket om robuste skatteregler. R   e- geringen finder ved en sådan afvejning, at hensynet til robuste skatteregler vejer tungest. For så  vidt angår kildeskatten på renter betalt til transparente enheder skriver Amby: »Det vil i mange tilfælde være uklart, hvem der er den skatteretslige modtager af renter og a fdrag, og meget tyder på, at der er mange kapitalfonde, hvis juridiske enheder er  hjemmehørende i skatt e- lylande,  som  Danmark  ikke  har  dobbeltbeskatningsoverenskomst  med,  og  hvor  kildebeskatningen derfor bliver aktuel, hvis loven skal overholdes ud fra sit bogstav. For danske selskaber, der har finansiering fra kapitalfonde og deres investorer, og som vil over- holde lovgivningen, bliver det formentlig nødvendigt at indhente erklæringer fra modtagerne af re   n- ter og afdrag på, at de opfylder betingelserne for fritagelse for kild eskat.« Den foreslåede ændring af selskabsskattelovens § 2, stk.    1, litra d, medfører, at der skal indeho l- des kildeskat på renter, der betales til visse udenlandske a ktionærer, - som er selskaber, - som  er  hjemmehørende  i  et  land,  som  ikke  har  en  dobbeltbeskatningsoverenskomst  med Danmark, og - som er selskabsdeltager i en skattemæssigt transparent enhed, der direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over rentebetaleren. Efter  Skatteministeriets  opfattelse  er  indeholdelsespligten  mulig  at  administrere.  Det  må  form o- des, at kapitalfonden kender sine selskabsdeltagere. Kapitalfonden må formodes at vide, hvem der har  ret  til  afkastet  af  den  investerede  kapital.  Denne  information  kan  kapitalfonden  videregive  til rentebetaleren, som kapitalfonden har bestemmende indflydelse over. Spørgsmål 2: Kan ministeren bekræfte, at mi  nisteriets  arbejde  med at lukke kapitalfondenes skattehul ift. reg- lerne  om  tynd  kapitalisering  mv.  først  blev  igangsat  i  oktober  2005  efter  en  række  artikler  i  bl.a. Berlingske Tidende og Jyllandsposten og spørgsmål rejst af Morten H  omann (SF)? Svar: Det  er  korrekt,  at  vi  først  blev  tilstrækkeligt  opmærksomme  på  problemstillingen  i  forbindelse med den offentlige debat i slutningen af oktober 2005.

16 Spørgsmål 3: Kan ministeren bekræfte, at skattehullet ift. kapitalfonde allerede i foråret 2005 blev berørt i f or- bindelse med behandlingen af lovforslag L121, bl.a. i spørgsmål 87 fra Skatteudvalget, og at min  i- steren allerede her kunne have grebet til handling? Svar: Det  er  korrekt,  at  jeg  under  behandlingen  af  sambeskatningslovforslaget  (L  121)  i  foråret  2005 svarede bekræftende på, at reglerne om tynd kapitalisering (under visse foru   dsætninger) ikke finder anvendelse  mellem  en  kapitalfond  og  et  holdingselskab,  som  fonden  har  stiftet  med  henblik  på  at opkøbe et andet dansk selskab. På daværende tidspunkt var vi i S katteministeriet og jeg som mini- ster meget fokuseret på sambeskatningsreglerne og svarede derfor ud fra en betragtning om, hvo r- vidt sambeskatningsforslaget ændrede ved den eksisterende retstilstand. Det gjorde det   – som fre   m- går af svarene  - ikke. Vi  var  derfor  ikke  tilstrækkeligt  opmærksomme  på  problemstillingen.  I  forbindelse  med  den  o f- fentlige debat, der var i slutningen af oktober 2005, blev vi opmærksomme på, at der er en skævhed i reglerne.  Kapitalfonde, der er skattemæssigt transparente, kan derved bl  ive stillet bedre end  »al- mindelige« selskaber ved opkøb af virksomheder, fordi en sådan kapitalfond ikke vil være omfattet af reglerne om tynd kapitalisering. Jeg bebudede den 2. november derfor det nu fremsatte lovforslag L 116, som blev fremsat den 14. december 2005. Spørgsmål 4: Hvad er grunden til, at det skulle tage i bedste fald fire måneder, i værste fald væsentligt længere for ministeren at lukke det konstaterede skattehul for kapitalfonde? Svar: Som  beskrevet  under  besvarelsen  af  spørgsmål  3  blev    vi  først  tilstrækkeligt  opmærksomme  på skævheden i reglerne i forbindelse med den offentlige debat i slutningen af oktober 2005. Jeg beb  u- dede herefter den 2. november det nu fremsatte lovforslag L 116, som blev fremsat den 14. decem- ber 2005. Spørgsmål 5: Kan ministeren bekræfte, at ministeriets arbejde med at lukke skattehullet i forbindelse med pa  r- celhusreglen  først  blev  igangsat  efter  et  spørgsmål  rejst  i  Skatteudvalget  i  november  2004  under behandlingen af lovforslag L 29? Svar: I en artikel  i Tidsskrift for Skatteret den 5. november 2004 (TfS 2004.795) gjorde forfatterne op- mærksom på, at en genanbragt skattepligtig ejendomsavance i en erhvervsejendom ved omklassif   i- cering af ejendommen til et parcelhuse kunne undgå beskatning. I  forbindelse  med  behandlingen  af  forslag  til  lov  om  ændring  af  afskrivningsloven  og  virkso  m- hedsskatteloven  (Justeringer  af  erhvervsbeskatning)  (L  29-  folketingsåret  2004/2005  1.  samling) blev jeg spurgt om, hvad jeg ville gøre i anledning af den nævnte uhensigtsmæssighed i genanbri n- gelsesreglerne. Jeg  lovede  i  svaret  på  spørgsmålet,  at  jeg  ville  bede  mine  embedsmænd  se  på  spørgsmålet  om genbeskatning af genplacerede ejendomsavancer ved omklassificering til parcelhuse med henblik på

17 en vurdering af, om problemstillingen bør føre til l  ovgivningsinitiativ. I den vurdering ville jeg se på udbredelsen af fænomenet og de tekniske muligheder for at begrænse et eventuelt misbrug holdt op  imod  hensynet  til  de  erhvervsdrivende,  som  i  dag  benytter  reglerne  om  genplacering  af  ejen- domsavance i en ny erhvervsejendom. Dette fremgår også af pkt. B i de almindelige bemærkni ngere til lovforslaget. Spørgsmål 6: Hvad er grunden til, at det skulle tage over et år for ministeren at lukke det ko nstaterede skattehul ift. parcelhusreglen? Svar: Som jeg lovede i svaret på spørgsmål 12 i forbindelse med behandlingen af forslag til lov om æ n- dring  af  afskrivningsloven  og  virksomhedsskatteloven  (Justeringer  af  erhvervsbeskatning)  (L  29- folketingsåret 2004/2005 1. samling) har Skatteministeriet i samarbejde med Skat , Hovedcenteret, overvejet problemstillingen nærmere. Hverken Skatteministeriet eller SKAT, Hovedcenteret, havde set konkrete eksempler på brugen af den nævnte konstruktion før problemstillingen blev rejst i artiklen i Tidsskrift for Skatteret. Efte   r- følgen de har SKAT, Hovedcenteret, først i november 2005 ved visitation af bindende ligningssvar set det første konkrete eksempel på brug af det hul som lovforslaget nu lukker. Det må derfor ant   a- ges, at de nye regler berører meget få afståelser af fast ejendom å rligt. Skatteministeriet  overvejede  nærmere,  hvorledes  den  nævnte  uhensigtsmæssighed  kunne  fje rnes uden at det medførte uheldige virkninger for de ejere, der anvender genanbringelsesre glerne efter de oprindelige hensigter. I overvejelserne indgik alle de situationer, hvor der kan ske omklassifikation af en ejendom efter  ejendomsavancen  er  genanbragt. Dvs. ikke kun den situation, der var nævnt i artiklen. I første omfang nåede ministeriet frem til, at det alene var nødvendigt at ændre af reglerne for de ejendomme, der omklassificeres fra erhvervsejendomme/blandede ejendomme til parcelhuse.  I for- bindelse med høringen af lovforslaget blev imidlertid gjort opmærksom på at konstru ktionen også kunne anvendes af blandede ejendomme, hvor boligdelen udvides. Selv om vi oprindelig skø nnede den misbrugsmulighed var mere teoretisk end reel, har vi alligevel for at fjerne alle uhensigtsmæ  s- sigheder valgt at fremsætte et ændringsforslag, der også omfatter denne situat ion. Desuden overvejede vi på hvilket tidspunkt den genan bragte fortjeneste evt. skulle beskattes, når en  ejendom  ændrede  klassifikation.  I  disse  overvejelser  indgik  også  en  stikprøveundersøgelse  af, hvorledes genanbragt fortjeneste i fast ejendom registreres af skattemyndighederne. På baggrund af disse  overvejelser  fandt  ministeriet,  at  en  beskatning  af  den  genanbragte  fortjeneste  på  det  tid s- punkt, hvor den ejendom, hvor fortjenesten er anbragt afstås, var det mest hensigtsmæssige beska   t- ningstidspunkt. Endelig havde den nævnte uhensigtsmæssighed et sådant omfang og karakter, at en ændring ikke kunne  bære  et  selvstændigt  lovforslag.  En  ændring  af  reglerne  skulle  derfor  indgå  i  en  samme n- hæng, hvor den foreslåede ændring, var naturlig. Det er grunden til, at det nævnte ændringsforslag først er fremsat nu. Spørgsmål   7: Er det fortsat ministerens påstand, at det er regeringens politik at lukke identif icerede skattehuller »omgående «?

18 Svar: Det er regeringens politik uden tøven at slå ned på og lukke eventuelle skattehuller, så snart my    n- dighederne bliver opmærksomme på d   em. Spørgsmål 8: Kan ministeren komme med en liste over væsentlige skattehuller, regeringen siden 2001 har lu  k- ket af egen drift, dvs. før hullet har været omtalt i pressen eller  er blevet rejst i Folketinget af SF eller andre oppositionspartier? Svar: Det er regeringens politik at lukke huller. Regeringen har i en lang række tilfælde fremsat lovfor s- lag  med  det  formål  at  lukke  huller   –  og  regeringen  har  ikke  i  ét  eneste  tilfælde  afvist  at  lukke  et skattehul. I nogle tilfælde har hullet i forvejen været omta lt i pressen eller har været rejst i Folketinget    –  i andre tilfælde har hullet ikke været omtalt. Regeringen har i alle tilfældene lukket ska  ttehullerne af egen drift.