J.nr. 2005-411-0057    Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget L 116 - Forslag til lov om ændring af ligningsloven, selskabsska  t- teloven og andre skattelove (Justering af erhvervsbeskatningen). Hermed fremsendes ændringsforslag til 2. behandlingen af lo  v- forslag L 116. Kristian Jensen /Ivar Nordland

Side 2 Skatteministeriet J. nr. 2005-411 - 0057 20. februar 2006 Ændringsforslag til Forslag til Lov om ændring af   ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering af erhvervsbeskatningen) Til § 1 1) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 12, 4. pkt., ændres ”den gennemsnitlige erhverv    s- mæssige benyttelse i indkomstårene forud    for salgsåret.” til: ”forholdet mellem den erhverv   s- mæssige benyttelse for indkomstårene forud for salgsåret og den samlede benyttelse for disse indkomstår.” [Ændringen  fjerner  tvivl  om  hvilken  metode,  der  skal  anvendes  ved  beregning  af  gevinst  og tab, som skal medregnes til indkomstopgørelsen.] Til § 2 2) Paragraffen affattes således: ”§ 2 I  lov  om  den  skattemæssige  behandling  af  gevinst  og  tab  ved  afståelse  af  aktier  m.v.  (akti   e- avancebeskatningsloven), jf. lov nr. 1413 af 21. december 2005, foretages følgende ændringer:

Side 3 1. I § 28, stk. 1, 1. pkt., ændres ”25 pct.” til: ”10 pct.” 2. I § 28, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.: ”I kalenderåret 2006 udgør den i 1. pkt. nævnte ejerandel dog 20 pct., og i kalenderåret 2007 og 2008 udgør den i 1. pkt. nævnte    ejerandel 15 pct.” [Konsekvensændring  som  følge  af  vedtagelsen  af  den  nye  aktieavancebeskatningslov  (lov  nr. 1413 af 21. december 2005).] Til § 3 3) Efter nr.1 indsættes som nyt nummer: 01. I § 9 indsættes som stk. 4: ” Stk. 4.  Reglerne i stk. 1 –   3 gælder ikke for fortjeneste ved afståelse af en erhvervsejendom, der efter § 6 A, § 6 C eller § 10 er genanbragt i en ejendom omfattet af stk. 1-3, hvis boligande- len efter genanbringelsen er forøget, og det ikke er muligt at beskatte hele den genanbragte  for- tjeneste ved afståelsen af den erhvervsmæssige del af den ejendom, hvori fortjenesten er ge   n- anbragt.  Fortjenesten  ved  afståelsen  af  erhvervsejendommen  beskattes  i  det  indkomstår,  hvor den  ejendom,  som  fortjenesten  er  genanbragt  i,  afstås.  Den  skattepli gtige  fortjeneste  opgøres med de tillæg og nedslag efter denne lov, som erhvervsejendommen havde været berettiget til, hvis  fortjenesten  var  blevet  beskattet  på  tidspunktet  for  afståelsen  af  erhvervsejendommen. Hvis en afståelse er omfa ttet af  1. pkt. bortfalder ved beregning af den skattepligtige indkomst af fortjenesten ved afståe lsen af den ejendom, hvori fortjenesten oprindelig har været anbragt, nedslag i denne ejendoms anskaffelsessum efter § 6 A, § 6 C eller § 10.” [Beskatning af genanbragt fortjeneste ved forhøjet boligandel i blandet benyttet ejendom.] Til § 6 4) I den under nr. 1 foreslåede  § 2, stk. 1, 2. og 3. pkt., udgår 3. pkt. [Konsekvensændring som følge af ændringsforsalg § 6, nr. 02.]

Side 4 5) Nr. 2 affattes således: ” 2. I § 2, stk. 2, 2. pkt., ændres ”jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2,” til: ”jf. stk. 3,”. [Konsekvensændring som følge af ændringsforsalg § 6, nr. 02.] 6) Efter nr. 2 indsættes som nye numre: ”01.  I § 2, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.: ”Tilsvarende medregnes ejerandele og s temmerettigheder, som indehaves af andre selskabsdel- tagere med hvem, selskabsdeltageren har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indfl   y- delse.” [Udvidelse af definitionen på bestemmende indflydelse i transfer pricing reglerne m.m., således at den omfatter aftaler om fælles bestemmende indflydelse.] 02. § 2, stk. 3, affattes således: ”Ved koncernforbundne juridiske personer forstås juridiske personer, hvor samme kreds af se  l- skabsdeltagere har bestemmende indflydelse eller hvor der er fælles ledelse.” [Udvidelse  af  definitionen  på  koncernforbundne  juridiske  personer  i  transfer  pricing  reglerne m.m., således at den tillige omfatter juridiske personer med fælles ledelse.] 7) Efter nr. 3 indsættes som nye numre: ” 03. I § 16 H, stk. 2, indsættes efter 4.   pkt.: ”Ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af selskabsdeltagere med hvem, den skatt e- pligtige har en aftale om udøvelse af fælles væsentlig indflydelse, eller som indehaves af et se l- skab eller en forening mv. som nævnt i § 2, stk. 1, 2. pkt. (tr  ansparent enhed), hvori den skatte- pligtige deltager, medregnes ved opgørelsen i 2. pkt.” [Udvidelse  af  definitionen  på  kontrol  og  væsentlig  indflydelse  i CFC   -reglerne,  således at  den omfatter aftaler om fælles væsentlig indflydelse og ejerskab via transpa rente enheder.] ” 04. I § 16 H, stk. 3, ændres ”§ 32, stk. 6, 3. pkt.,” til: ”§ 32, stk. 6, 4. pkt.,” [Konsekvens ændring som følge af ændringsforslaget § 7, nr. 02.]

Side 5 Til § 7 8) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer: ” § 01. I § 11, stk. 1, indsættes eft  er 1. pkt.: ”Gæld til fysiske personer, der er selskabsdeltagere i selskaber og foreninger mv. omfattet af ligningslovens § 2, stk. 1, 2. pkt., (transparente enheder), anses ikke for kontrolleret gæld.” [Konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 6,  nr. 1.] 9) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer: ” § 02. I § 32, stk. 6, indsættes efter 2. pkt.: ”Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af selskabsdeltagere med hvem, moderselskabet har en aftale om udøvelse af fælles væsen tlig indflydelse, eller som indehaves af et selskab eller en forening mv. som nævnt i ligningslovens § 2, stk. 1, 2. pkt. (tran  sparent enhed), hvori moderselskabet deltager.” [Udvidelse af definitionen på kontrol og væsentlig indflydelse i CFC   -reglerne, således at den omfa t- ter aftaler om fælles væsentlig indflydelse og ejerskab via transparente enheder.] Til § 8 10) I den under nr. 1 foreslå ede § 3 B, stk. 1, 2. og 3. pkt., udgår 3. pkt. [Konsekvensændring som følge af ændringsforsalg § 8, nr. 02.] 11) Nr. 2 affattes således: ” 2. I § 3 B, stk. 2, 2. pkt., ændres ”jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2,” til: ”jf. stk. 3,”. [Konsekvensændring som følge af ændringsforsalg § 8, nr. 02.] 12) Efter nr. 2 indsættes som nye numre:

Side 6 ”01.  I § 3 B, stk. 2,  indsættes   efter 2. pkt.: ”Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af andre selskabsde l- tagere med hvem, selskabsdeltageren har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indfl   y- delse.” [Udvidelse af definitionen på bestemmende indflyde lse i transfer pricing reglerne m.m., således at den omfatter aftaler om fælles bestemmende indflydelse.] 02. § 3 B, stk. 3, affattes således: ”Ved koncernforbundne juridiske personer forstås juridiske personer, hvor samme kreds af selskab  s- deltagere har bestemmende indflydelse eller hvor der er fælles ledelse.” [Udvidelse  af  definitionen  på  koncernforbundne  juridiske  personer  i  transfer  pricing  reglerne m.m., således at den tillige omfatter juridiske personer med fælles ledelse.] Ny paragraf 13) Efter § 10 indsættes som ny paragraf ”§ 01 I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 16. a   u- gust 2005 som senest ændret ved § 2 i lov nr. 1414 af 21. december 2005,  foretages følgende ændring: 1. I § 27, stk. 2, indsæ  ttes som 4. pkt.: ”Bestemmelserne i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 5, og § 9, stk. 4, finder tilsv a- rende anvendelse.” [Præcisering af, at dødsboer er omfattet af reglerne for beskatning af genanbragt fortjeneste ved ændret  klassifikation  af  er  hvervsejendom  og  ved  forhøjet  boligandel  i  blandet  benyttet  eje n- dom] Til § 11 14) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke: ” Stk. 2. § 1 har virkning for opgørelsen af gevinst og tab på driftsmidler, som afstås den 14. d   e- cember 2005 eller senere.” Stk. 2-5bliver stk. 3   -6.

Side 7 [Indsættelse af ikrafttrædelsesbestemmelse til justeringen af afskrivninger for blandet benyttede b i- ler.] 15) I stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes som   2. og 3. pkt.: ”1. pkt. har ikke virkning for ejendomme, der før den 15. december 2  005 har ændret anvendelse til en beboelsesejendom, der er omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1 – pkt. har ikke virkning. 1. pkt. har ikke virkning for ejendomme omfattet af § 9 i det omfang, at boligandelen er forøget før den 15. d  ecember 2005.” [Ejendomme med ændret klassifikation og forhøjet boligandel foretaget før den 15. december omfattes ikke af nye regler] 16) Stk. 4, der bliver stk. 5, affattes således: ”Stk. 5.   § 6, nr. 1, § 7, nr. 1 og 01, og § 8, nr. 1, har virkning for transaktioner, der foretages den 1. januar 2006 eller senere. Ændringen i denne lovs § 8, nr. 1, har virkning for kildeskat på betalinger  af  renter  og  kursgevinster,  jf.  kildeskattelovens  § 65  D  samt  selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d og h, der vedrører tiden fra og med den 1. maj 2006. § 6, nr. 2, 01 -02 og 03- 04, § 7, nr. 02, og § 8, nr. 2, 01 og 02, har virkning fra og med 1. maj 2006. § 6, nr. 2, 01 og 02, og § 8, nr. 2, 01 og 02, har dog virkning for transaktioner, der foretages den 1. januar 2006 eller senere, når selskabsdeltagerne direkte eller indirekte er selskaber og foreninger mv. som nævnt ligningslovens § 2, stk. 1, 2. pkt. og skattekontrollovens § 3 B, stk. 1, 2. pkt., jf. denne lovs § 6, nr. 1, og § 8, nr. 1. [Fastsættelse  af  virknings  tidspunktet  for  de  foreslåede  ændringer  af  transfer  pricing  reglerne m.m. og CFC-reglerne.]

Side 8 Bemærkninger: Til nr. 1 I forbindelse med høringen er ministeriet blevet opmærksom på, at lovforslagets formulering sk aber tvivl om opgørelsen. Tvivlen går på, o   m der for hvert enkelt indkomstår forud for salgsåret skal u  d- regnes den procentvise erhvervsmæssig benyttelse og derefter foretages en gennemsnitsb  eregning over disse procenter, eller om beregningen skal ske ud fra den samlede erhvervsmæssige brug for indkomstårene forud for salgsåret sat i forhold til den samlede brug. Det er hensigten, at beregningen skal ske under et for alle indkomstårene. Herved undgås det at opgørelsen påvirkes af udsving i benyttelsesgraden, hvor den erhvervsmæssige brug ikke er en s hvert indkomstår. På den baggrund foreslås det at ændre formuleringen, så det klart kommer til at fremgå, hvorledes opgørelsen skal foretages. Det foreslås, at opgørelsen skal sker som forholdet mellem den samlede erhvervsmæssig brug for  indkomstårene   forud  for  salgsåret  og  den  samlede  brug  for  disse  indkomstår.  Efter  æ n- dringsforslaget skal opgørelsen ske ved at tælle den erhvervsmæssige brug (antal erhvervsmæ s- sige  kilometer)  for  indkomstårene  forud  for  salgsåret  sammen  og  dividere  dette  tal  med  de samme  års  samlede  brug  (alle  bilens  kørte  kilometer).  Herved  bliver  skatteyderens  afskri  v- ningsvalg uden betydning for opgørelsen den del af gevinst og tab, som skal påvirke indkoms  t- opgørelsen. Hvor der er tale om en blandet benyttet bil erindres, at overførs el fra virksomhedsordningen til den private sfære behandles som salg. Ved udtagning af bilen skal der derfor ske en opgørelse med  henblik  på  at  beskatte  en  eventuel  gevinst  og  genvundne  afskrivninger  eller  et eventuelt tab. Bilen udtages til handelsværdien   og handelsværdien anvendes som henholdsvis salgssum ved opgørelsen i forbindelse med udtagning af virksomhedsordningen, og købssum ved opg  ø- relsen af gevinst og tab ved et senere faktisk salg. Hvis en blandet benyttet bil først bruges uden for virksomhed sordningen og senere lægges ind i virksomhedsordningen, skal der ikke ske en opgørelse af gevinst og tab ved indskud af bilen i virksomhedsordningen. Ved et salg af bilen i virksomhedsordningen foretages opgørelsen efter afskrivningslovens  §  12  på  baggrund   dels  af  årene  uden  for  virksomhedsordning  og  årene  i virksomhedsordningen. Salgsåret medregnes ikke. De år, hvor bilen er i virksomhedsordningen anses bilen for fuldt ud erhvervsmæssigt benyttet. Til nr. 2

Side 9 Folketinget har efter fremsættelsen af L 116 ve  dtaget en ny aktieavancebeskatningslov (lov nr. 1413 af 21. december 2005). Ændringsforslaget medfører, at ændringerne i aktieavancebeska t- ningsloven foretages i den nye aktieavancebeskatningslov. Til nr. 3 Formålet med ændringen er at sikre, at fortjenest   e ved salg af en erhvervsejendom, der er gen- anbragt i en ny erhvervsejendom, hvor boligandelen efter genanbringelsen er forøget, altid bl i- ver beskattet. Erhvervsandelen  i  en  erhvervsejendom  skal  dog  altid  være  mindst  25  pct.  Det  skyldes,  at  en ejendom med en erhvervsandel på under 25 pct. ikke vil kunne blive vurderet som en erhverv s- ejendom efter vurderingslovens regler. Det kan dog ikke afvises, at der vil kunne forekomme tilfælde, hvor den opgjorte fortjeneste ved afståelse af erhvervsandelen vil blive m   indre end den genbragte fortjeneste i ejendommen. I den situation undgår den overskydende del af den ge n- anbragte  fortjeneste  beskatning  på  samme  måde  som  den  fortjeneste,  der  genanbringes  i  en ejendom, der senere omdannes til en ejendom omfattet af parcelhusreglen. For at sikre, at den genanbragte fortjeneste altid bliver beskattet i de situationer, hvor hele for- tjenesten ikke kan indeholdes i  fortjenesten ved afståelse af den ejendom, hvor fortjenesten er genanbragt, foreslås, at hele den genanbragte for tjeneste beskattes efter de samme regler, som gælder  for  ejendomme,  der  omklassificeres  til  boligejendomme.  For  at  undgå  dobbeltbeska   t- ning i de situationer bortfalder reduktionen af nedslaget i anskaffelsessummen ved beregningen af fortjenesten ved afståel se af den ejendom, hvor fortjenesten var genanbragt.      Til nr. 4 og 5 Der er tale om konsekvensændringer som følge af den samlede definition af koncernforbundne juridiske selskaber, jf. nr. 6. Til nr. 6 Ændringen af ligningslovens § 2, stk. 2 Den foreslåede bestemmelse svarer til den bemærkning, som findes i lovforslagets bemærkni n- ger til § 6, nr. 1 og 2: ”Bestemmelsen vil ligeledes finde anvendelse, selvom kapitalfondene administreres af forskellige administratorer, når administratorerne har lavet e n aftale om fælles ledelse af det fællesejede selskab.” Foreningen  af  Statsautoriserede  Revisorer  har  påpeget,  at  denne  del  af  bemærkningerne  ikke kan rummes af det sproglige indhold af lovforslagets § 6, nr. 1.

Side 10 Hvis flere opkøbende kapitalfonde i deta ljeret grad aftaler, hvordan det opkøbte selskab i fre m- tiden skal ledes -  agerer de som en samlet enhed. Der ses ikke at være forskel på denne situat   i- on – henblik  på  opk ø – derfor omfattes af forslaget. Det foreslås derfor, at når det skal bedømmes, om en kapitalfond har bestemmende indflydelse i et selskab, medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af andre selskabsdel- tagere med hvem, kapitalfonden har en aftale om udøvelse af bestemmende indflydelse. Samt i- digt foreslås det, at bestemmelsen ligeledes skal gælde for selvstændige selskabsskatt esubjekter så som aktieselskaber. T ransfer pricing reglerne m.fl. vil dermed få virkning, hvis to selskaber har aftalt fælles bestemmende indflydelse i et selskab, som de ejer (50/50). Bestemmelsen vil alene finde anvendelse, når der foreligger en aftale om udøvelse af fælles b e- stemmende indflydelse. Bestemmelsen medfører ikke, at selskabsdeltagerne indbyrdes er ko n- cernforbundne. Bestemmelsen medfører alene, at selskabsdeltagerne anses for at have beste m- mende indflydelse i det fællesejede selskab. Såvel direkte som indirekte selskabsdeltage   re vil blive anset for at have bestemmende indflydelse i det fællesejede selskab. Det er således ikke muligt at undgå at blive omfattet af bestemmelsen ved at indskyde mellemliggende holdingse l- skab. Bestemmelsen vil således finde anvendelse på såvel kapi   talfondene som mellemholdingselska- ber,  når  to  kapitalfonde  med  hvert  sit  mellemholdingselskab  har  aftalt  udøvelse  af  fælles  b e- stemmende  indflydelse.  Dette  vil  gælde,  uanset  om  aftalen  er  indgået  mellem  kapitalfondene eller mellem mellemholdingselskaberne. Det vil bero på en konkret vurdering af den foreliggende aftale, om der foreligger en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. I denne vurdering kan indgå, om aftalen medf ø - fælles råden over flertallet af stemmeretti   gheder, - fælles udnævn else eller afsættelse af et flertal af medlemmerne i selskabets øverste l   e- delsesorgan eller - fælles bestemmende indflydelse overs selskabets driftsmæssige og finansielle l edelse. Kapitalfonde, der foretager en fælles investering, vil ofte aftale fælles be stemmende indflydel- se. De deltagende kapitalfonde vil således i forbindelse med den fælles investering typisk aftale fæ  lles retningslinjer på en række områder, f.eks. i form af en aktionæroverenskomst. Dette kan eksempelvis være: - Krav til minimumsinvestering/ejerandel og eventuelt om deltagelse i fremtidige kapital- forhøjelser for at finansiere yderligere o pkøb.

Side 11 - Ret til at kunne kræve at sælge på samme vilkår som en sælgende aktionær og pligt til at skulle sælge på samme vilkår som en sælgende aktionær (såka ldt tag along & drag along). - Enighed om den fælles strategi med investeringen (investeringshorisont, eventuel for  e- trukken exit-måde). - Aftale  om  fælles  udpegning  af  bestyrelsesmedlemmer  og  bestyrelsens  virke  (beste  m- melser som typisk forekommer i bestyrelsens forretningsorden om møder, quorum, fle r- talsregler, krav til kvalificerede flertal i visse beslutninger, m.v.). - Retningslinjer for strategien for den købte vir ksomhed. En aktionæroverenskomst er ikke i sig selv tilstrækkelig til at fastslå, at der er ind gået en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Visse aktionæroverenskomster indeholder e k- sempelvis bestemmelser om forkøbsret ved salg og bestemmelser om begrænsninger i pantsæ t- ningsadgangen.  Sådanne bestemmelser medfører ikke i sig  selv, at   der udøves fælles beste   m- mende indflydelse. Der vil i situationerne med fælles bestemmende indflydelse være tale om, at selskaberne eller kapitalfondene er uafhængige på en lang række punkter. De vil have forskellige investorkredse, ledelser,  investeringsprofiler,  forretningsstrategier  og  skattemæssige  positioner,  ligesom  de meget vel hver for sig kan have investeringer i konkurrerende virksomheder. Før en konkret i n- vestering foretages, vil der ofte ikke være kontraktlige forpligtelser selskaber og fondene   imel- lem. Nyaffattelsen af ligningslovens § 2, stk. 3 Det foreslås, at der ved koncernforbundne juridiske personer forstås juridiske personer, - hvor samme kreds af selskabsdeltagere har bestemmende indflydelse eller - hvor der er fælles ledelse. Det foreslåede første led svarer til den nuværende bestemmelse i ligningslovens § 2, stk. 3. Det foreslåede andet led indeholder tilfælde, hvor de juridiske personer har fælles ledelse. De n- ne del indgår allerede i det fremsatte lovforslag for så vidt angår de tra   nsparente enheder (der henvises til bemærkningerne herom i lovforslaget). Det foreslås, at to selskaber (f.eks. aktiese   l- skaber) på tilsvarende måde anses for koncernforbundne, hvis de administreres af den samme ledelse eller hvis der er væsentlige personsa  mmenfald i de to selskabers ledelse. Til nr. 7

Side 12 Der henvises til bemærkningerne til nr. 9, hvor der foreslås en tilsvarende ændring af selskab s- skattelovens § 32, stk. 6. Til nr. 8 Reglerne om tynd kapitalisering finder efter gældende regler kun anvendels  e på gæld til ko   n- cernforbundne juridiske personer. Gæld til fysiske personer er ikke omfattet af reglerne. Med  ændringen  af  koncerndefinitionen  i  ligningslovens  §  2    ligestilles  interessentselskaber m.fl. med juridiske personer. Hvis selskabsdeltagerne i interessentselskabet er fysiske personer, vil lovforslaget som fremsat medføre, at gæld til interessenterne omfattes af reglerne om tynd kapita lisering. Lovforslaget som fremsat vil eksempelvis medføre, at hvis et interessentselskab med selskab s- deltagerne Hansen og Pedersen ejer et tynd kapitaliseret anpartsselskab, vil anpartsselskabet få beskåret  fradragsretten på  gæld  til  selskabsdeltagerne.  Renteindtægten  vil  fortsat  være  skatt e- pligtig for Hansen og Pedersen som kapitalindkomst. Det har ikke været hen  sigten at ændre på det forhold, at der ikke sker rentefradragsbeskæring i forhold til fysiske personer. Det foreslås derfor, at gæld til fysiske personer, der er selskabsdeltagere i selskaber og foreninger mv. o  m- fattet af ligningslovens § 2, stk. 1, 2. pkt., (transparente enheder), ikke anses for omfattet af reg- lerne om tynd kapitalisering (gælden anses ikke for at være kontro lleret gæld). Til nr. 9 I selskabsskattelovens § 32 findes CFC-beskatningsreglerne, som skal sikre dansk selskabsbeskat- ning af mobile indkomster (f.eks. renter) placeret i datterselskaber i lavskattelande. Det er muligt for danske selskaber i fællesskab (minimum fem selskaber) at oprette og drive finansielle datterselskaber i skattelylande –  uden at blive omfattet af CFC-reglerne. Hvis de danske selskaber har aftalt fælles væsentlig indflydelse, burde datterselskabet imidlertid være omfattet af reglerne. Argumentationen svarer til den, som er gengivet ovenfor vedrørende ligningslovens § 2 under bemærkningerne til æ n- dringsforslag nr. 6. Når selskaberne har aftalt fælles væsentlig indflydelse, agerer de som en samlet enhed. CFC -reglerne bør derfor finde anvendelse ved aftalt væsentlig indflydelse. Tilsvarende bør CFC -reglerne finde an- vendelse, hvis de danske selskaber har etableret et fæ  lles kommanditselskab eller lignende, hvor- igennem det udenlandske selskab ejes og drives. Hvis selskaberne –  i stedet for aftalen om fælles væsentlig indflydelse eller kommanditselskabet   –  havde oprettet et selvstændigt dansk skattesubjekt (et holdingselskab), ville holdingselskabet være blevet CFC  -beskattet.

Side 13 De gældende CFC  -regler finder imidlertid ikke anvendelse, idet hvert af selskaberne ejer mindre end 25 pct. af kapitalen i skattely-selskabet. CFC-reglerne forudsætter, at den dansk bosiddende har mindst 25 pct. af aktiekapitalen i CFC-selskabet. Eksempel: Fem danske selskaber opretter og driver i fællesskab et datterselskab i et lavskatteland. De laver en aftale om fælles væsentlig indflydelse, hvor investerings - og udbyttestrategien er fastlagt for datterselskabet, som i det store hele er en pengetank. De indskyder hver et beløb i datterselskabet, f.eks. 10 mio. kr. De fem selskaber kan herved undgå beskatning af afkastet (renterne) af det indskudte beløb. Såfremt selskaberne har lånt den indskudte    kapital, vil sel- skaberne endog have fradrag i Danmark for renteudgifterne. Det foreslås derfor, at der ved bedømmelse af, om et moderselskab kontrollerer eller har v  æ- sentlig indflydelse på et datterselskab, medregnes de ejerandele og stemmerettigheder, - som  indehaves  af  selskabsdeltagere  med  hvem,  moderselskabet  har  en  aftale  om  ud- øvelse af fælles væsentlig indflydelse, eller - som indehaves af et kommanditselskab/interessentselskab mv. (som nævnt i ligningsl  o- vens § 2, stk. 1, 2. pkt.), hvori moderselskabet deltager. Første led skal fortolkes på samme måde som de tilsvarende bestemmelse i ligningslovens § 2 og skattekontrollovens § 3 B. Det bemærkes dog, at ejerkravet i selskabsskattelovens § 32 er 25 pct. af aktiekapitalen eller 50 pct. af stemmerettighederne. Moderselskabet beskattes kun af den del af datterselskabets CFC-indkomst, der svarer til mo- derselskabets egen (direkte eller indirekte) ejerandel  af datterselskabet. Ejerandele ejet af andre selskabsdeltagere  medregnes  ikke  ved  afgørelsen  af,  hvor  s tor  en  del  af  datterselskabets  ind- komst, der skal medregnes ved indkomstopgørelsen. Det skal dog bemærkes, at de andre se   l- skabsdeltagere  i  sagen  natur  selvfølgelig  selv  kan  være  CFC   -skattepligtig  af  datterselskabets indkomst, hvis de andre selskabsdeltagere er dansk skattepligtige personer, selskaber eller fon- de. Til nr. 10 – Der kan henvises til de tilsvarende ændringsforslag vedr. ligningslovens § 2  (ændringsforslag nr. 4-5). Til nr. 12 Der kan henvises til de tilsvarende ændringsforslag vedr. lignin  gslovens § 2  (ændringsforslag nr. 6).

Side 14 Til nr. 13 Med den foreslåede ændring præciseres, at de foreslåede ændringer af reglerne for beskatning af genanbragt fortjeneste i en ejendom, der ændrer klassifikation eller hvor boligandelen forhøjes, også gælder f  or dødsboer. Til nr. 14 Den nye formulering af afskrivningslovens § 12, 4. pkt. bevirker, at opgørelsen bliver lidt a n- derledes  end  beskrevet  i  den  gælde  nde  Ligningsvejledning.  Det  skyldes,  at  beregningen  ikke længere skal ske ud fra de årligt beregnede af   skrivninger. Beregningen skal fremover ske direk- te på ba ggrund af den erhvervsmæssige brug i forhold til den samlede brug. Herved indgår den løbende nedskrivning af afskrivningsgrundlaget ikke længere i beregni   ngen. Det foreslås derfor, at bestemmels en først skal have virkning for opgørelsen af gevinst og tab på driftsmi dler som sælges ved  fremsættelsen af dette lovforslag eller senere.  Lovforslaget er fremsat den 14. december 2005. Den nye beregningsmåde skal derfor først anvendes ved salg af driftsmidler, der foretages den 14. december 2005 eller senere. Til nr. 15 Med den ændrede ikrafttrædelsesbestemmelse fritages ejere af ejendomme, der før den 15. d e- cember 2005 har ændret klassifikation fra erhvervsejendom til boligejendom for den foreslåede beskatning. Med den foreslåede ikrafttrædelse for de nye regler således alene virkning for eje n- domme, hvori der er genanbragt fortjeneste ved afståelse af en erhvervsejendom, men hvor den ejendom, hvori genanbringelsen er foretaget først ændrer klassifikatio   n efter lovforslagets frem- sættelse.  Det  foreslås,  at  tilsvarende  gælder  for  en  erhvervsejendom,  hvor  boligandelen  er forøget inden lovforslagets fremsættelse. Hvis en boligandel yderligere er forhøjet efter 14. d e- cember 2005, har de nye regler virkning for denne yderlige forøgelse af boligandelen. Til nr. 16 Det foreslås, at de ændringsforslag, som vedrører koncerndefinitionen i transfer pricing regle r- ne m.m. og i CFC-beskatningsreglerne, får virkning  fra og med 1. maj 2006.  Ændringerne af transfer  pricing  reglerne  m.m.  får  dog  virkning  allerede  fra  og  med  1.  januar  2006,  når  se  l- skabsdeltagerne direkte eller indirekte er transparente enheder (herunder kapitalfonde organise- ret som kommanditselskaber). Disse ændringer blev nemlig allerede annonceret i det opr  indeli- ge fremsatte lovforslag. Med det foreslåede virkningstidspunkt for ændringerne af CFC   -beskatningsreglerne vil der væ- re udenlandske datterselskaber, som skal bedømmes i forhold til CFC -reglerne for en periode,

Side 15 som  ikke  udgør  et  helt  indkomstår.  Hvis    et  udenlandsk  selskab  eksempelvis  har  kalenderårs regnskab, vil der – a- bets CFC-indkomst som ved moderselskabets indkomstopgørelse,  – indkomsten og beskatningen i perioden fra og med den 1. maj 2006 til den 31. december 2006. Dette  medfø – indgangsværdier skal anses for afskrevet med de samlede udenlandske skattemæssige afskri v- ninger – fskrivninger, der kan henføres til årets første fire måneder. Det  foreslås  samtidigt,  at  det  foreslåede  virkningstidspunkt  for  kildeskat  på  renter  til  kapita   l- fondsdeltagere  hjemmehøre nde  i  et  skattely  land  ændres  fra  den  1.  april  2006  til  den  1.  maj 2006.  Dette  skyldes,  at  lovforslaget  næppe  kan  forventes  vedtaget  og  stadfæstet  inden  den  1. april 2006. Efter den nuværende tidsplan for lovforslaget afgives der betænkning på lovforsl a- get den 22. marts 2006. Provenumæssige konsekvenser. Ændringsforslagene har primært til hensigt at sikre  at det tilsigtede mål med lovforslaget o p- nås. Forslaget om udvidelsen af anvendelsesområdet for CFC -reglerne har karakter af en værnsr  e- gel, der skal hindre et utilsigtet provenutab.   

Side 16 Bilag Ændringsforslaget i forhold til gældende ret og lovforslaget Gældende ret Lovforslaget Ændringsforslaget 1.  §  12,  4.  pkt.,  affattes  sål e- des: ”Fortjeneste  eller  tab  medre g- nes    ved    opgørelsen    af    den skattepligtige indkomst for salgsåret  med  så  stor  en  del, som svarer til den gennemsnit- lige erhvervsmæssige benytte  l- se  i  indkomstårene  forud  for salgsåret.” Til § 1 1) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 12, 4. pkt., æn  d- res    ”den    gennemsnitlige    e r- hvervsmæssige     benyttelse     i indkomstårene forud for salg s- året.”   til:   ”forholdet   mellem den erhvervsmæssige benytte  l- se for indkomstårene forud for salgsåret  og  den  samlede  b e- nyttelse for disse indkomstår.” § 2 I lov om beskatning af fortje- neste  ved  afståels e  af  aktier m.v. (aktieavance- beskatningsloven),     jf.     lov- bekendtgørelse nr. 835 af 29. august   2005,   foretages   fø l- gende ændringer: 1. I § 6, skt. 8, 1. pkt., ændres ”25 pct.” til: ”10 pct.” 2. I § 6, stk. 8, indsættes efter 1. pkt.: ”I   kalenderåret   200  6   udgør den i 1. pkt. nævnte ejerandel dog 20 pct., og i kalenderår e- ne 2007 og 2008 udgør den i 1.  pkt.  nævnte  ejerandel  15 pct.” Til § 2 2) Paragraffen affattes således: ” § 2 I  Lov  om  den  skattemæssige behandling  af   gevinst  og  tab ved   afståelse   af   akti er   m.v. (aktieavancebeskatningsloven, jf.  lov  nr.  1413  af  21.  decem- ber   2005,   foretages   følgende ændringer: 1. I § 28, stk. 1, 1. pkt., ændres ”25 pct.” til: ”10 pct.” 2. I § 28, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.: ”I kalenderåret 2006 udgør den i 1. pkt. nævnte ejerandel dog 20 pct., og i kalenderåret 2007 og 2008 udgør den i 1. pkt. nævnte

Side 17 ejerandel 15 pct.” § 9. Ved afståelse af ejendomme, der på af- ståelsestidspunktet helt eller delvis benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugt- plantage, jf. vurde- ringslovens § 33, stk. 1, ved afståelse af skovbrugsejendomme, jf. vurderingslovens § 33, stk. 7, 1. pkt., og ved afståelse af ejen- domme, der indeholder én eller to selvstændi- ge lejligheder, hvor ejendommen både tje- ner eller har tjent til bolig for ejeren og i væsentligt omfang be- nyttes erhvervsmæs- sigt, jf. vurderingslo- vens § 33, stk. 5, skal den del af fortjenesten, som vedrører stuehu- set med tilhørende grund og have eller ejerboligen, ikke med- regnes. Anvendelse af reglen i 1. pkt. er be- tinget af, at ejendom- men har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af el- ler hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har været omfattet af vurderings- lovens § 33, stk. 1, 5 eller 7, 1. pkt. § 8, stk. 1, 2. pkt., finder tilsva- rende anvendelse. Stk. 2. Den del af fortje- Til § 3 3) Efter nr.1 indsættes som nyt nummer: 01. I § 9 indsættes som stk. 4: ” Stk.  4.    Reglerne  i  stk.  1 – gælder ikke for fortjeneste ved afståelse   af   en   erhvervseje n- dom, der efter § 6 A, § 6 C el- ler   §   10   er   genanbragt   i   en ejendom  omfattet  af  stk.  1-3, hvis  boligandelen  efter  genan- bringelsen   er   forøget,   og   det ikke er muligt at beskatte hele den     genanbragte     fortjeneste ved     afståelsen     af     den     e r- hvervsmæssige     del     af     den ejendom,  hvori  fortjenesten  er genanbragt.   Fortjenesten   ved afståelsen af erhvervseje n- dommen   beskattes   i   det   ind- komstår,   hvor   den   ejendom, som fortjenesten er genanbragt i,    afstås.    Den    skattepligtige fortjeneste opgøres med de ti l- læg og nedslag efter denne lov, som erhvervsejendommen havde været berettiget   til, hvis fortjenesten  var  blevet  beskat- tet på tidspunktet for afståe  lsen af  erhvervsejendommen.  Hvis en  afståelse  er  omfattet  af    1. pkt.  bortfalder  ved  beregning af  den  skattepligtige  indkomst af   fortjenesten  ved  afståelsen af  den  ejendom,  hvori  fortje- nesten    oprindelig    har    været anbragt,  nedslag  i  denne  ejen- doms  anskaffelsessum  efter  § 6 A, § 6 C eller § 10.”

Side 18 nesten, der ikke skal medregnes, jf. stk. 1, opgøres som forskellen mellem den del af den samlede kontantom- regnede afståelsessum, der vedrører stuehuset med tilhørende grund og have eller ejerboli- gen, og den del af den samlede anskaffelses- sum opgjort efter § 4, stk. 2 eller 3, der ved- rører stuehuset med tilhørende grund og have eller ejerboligen. Stk. 3. Den del af fortje- nesten, der skal med- regnes, opgøres som forskellen mellem på den ene side den del af afståelsessummen om- regnet efter § 4, stk. 4, der vedrører den del af ejendommen, der ikke omfattes af stk. 1 og 2, og på den anden side anskaffelsessummen for den del af ejen- dommen, der ikke om- fattes af stk. 1 og 2, opgjort efter § 4, stk. 2 eller 3, og reguleret ef- ter § 5 eller § 5 A. 1. I § 2, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.: ”Med juridiske personer i nr. 1 sidestilles selskaber og foreninger mv., der efter dan- ske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en for- eningsvedtægt. Selskaber og foreninger mv. som nævnt i 2. pkt. anses for indbyrdes Til § 6

Side 19 koncernforbundne, såfremt de har fæ  lles ledelse, eller hvis samme kreds af sel- skabsdeltagere har bestem- mende indflydelse.” 4) I den under nr. 1 foreslåede § 2, stk. 1, 2. og 3. pkt., udgår 3. pkt. 2. I § 2, stk. 2, 2. pkt., indsæ  t- tes efter ”som indehaves af koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2,”: ”og stk.   1, 3. pkt.,” 5) Nr. 2 affattes således: ” 2. I § 2, stk. 2, 2. pkt., ændres ”jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2,” til: ”jf. stk. 3,”. § 2. --- Stk. 2. Ved bestemmende indflydelse forstås ejer- skab eller rådighed over    stemmerettighe- der,  således  at  der  di- rekte     eller     indirekte ejes  mere  end  50  pct. af   aktiekapitalen   eller rådes   over   mere   end 50  pct.  af  stemmerne. Ved   bedømmelsen   af, om   den   skattepligtige anses  for  at  have  be- stemmende  indflydelse på  en  juridisk  person, eller om der udøves en bestemmende indfly- delse  over  den  skatte- pligtige   af   en   juridisk eller fysisk person, medregnes    aktier    og stemmerettigheder, som  indehaves  af  kon- cernforbundne    selska- ber,   jf.   kursgevinstlo- vens   §   4,   stk.   2,   af personlige    aktionærer og  deres  nærtstående, jf.  ligningslovens  §  16 H,  stk.  2,  eller  af  en fond  eller  trust  stiftet af  moderselskabet  selv eller af de nævnte kon- cernforbundne    selska- ber,  nærtstående  m.v. eller  af  fonde  eller tru- 6)  Efter  nr.  2  indsættes  som nye numre: ”01.   I § 2, stk. 2, indsættes e  f- ter 2. pkt.: ”Tilsvarende medregnes ejera n- dele og stemmerettigheder, som indehaves af andre selskabsdel- tagere med hvem, selskabsdelta- geren har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indfl  y- delse.”

Side 20 ster stiftet af disse. Til- svarende medregnes ejerandele og stemme- rettigheder,  som  inde- haves af en person om- fattet  af  kildeskattelo- vens § 1 eller et døds- bo omfattet af dødsbo- skattelovens  §  1,  stk. 2,   i   fællesskab   med nærtstående eller i fæl- lesskab   med   en   fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster stiftet   af   disse.   Som nærtstående anses den skattepligtiges ægte- fælle, forældre og bed- steforældre  samt  børn og børnebørn og disses ægtefæller  eller  døds- boer  efter  de  nævnte personer. Stedbarns- og  adoptivforhold  side- stilles   med   oprindeligt slægtskabs forhold. Stk.   3.   Ved  koncernfor- bundne   juridiske   per- soner  forstås  juridiske personer,  hvor  samme kreds af aktionærer har bestemmende indfly- delse. 02. § 2, stk. 3, affattes således: ”Ved koncernforbundne jurid i- ske  personer  forstås  juridiske personer, hvor samme kreds af selskabsdeltagere  har  bestem- mende   indflydelse   eller   hvor der er fælles ledelse.” § 16 H. --- Stk.  2.  Stk.  1  finder  til- svarende     anvendelse, hvis den skattepligtige i fællesskab   med   nært- stående  eller  i  fælles- skab med en fond eller trust    stiftet    af    den skattepligtige eller dennes nærtstående 7)  Efter  nr.  3  indsættes  som nye numre: ” 03. I § 16 H, stk. 2, indsættes efter 4. pkt.: ”Ejerandele   og   stemmeretti g- heder,  som  indehaves  af  sel- skabsdeltagere med hvem, den skattepligtige  har  en aftale  om udøvelse   af   fælles   væsentlig

Side 21 eller fonde eller truster stiftet  af  disse  kontrol- lerer  eller  har  væsent- lig   indflydelse   på   et udenlandsk selskab som   nævnt   i   stk.   1. Den  skattepligtige  an- ses   for   at   kontrollere eller    have    væsentlig indflydelse   på   et   sel- skab,     hvis     vedkom- mende  direkte  eller  in- direkte   eller   i   fælles- skab  med  nærtstående ejer  mindst  25  pct.  af aktiekapitalen  i  selska- bet    eller    råder    over mere   end   50   pct.   af stemmerne i selskabet. Som   nærtstående   an- ses  den  skattepligtiges ægtefælle,  forældre  og bedsteforældre samt børn  og  børnebørn  og disses  ægtefæller  eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns-  og  adoptiv- forhold  sidestilles  med ægte slægtskabsfor- hold. Stk.  3.  Selskabsskattelo- vens  §  32,  stk.  6,  3. pkt.,  og  stk.  9-11,  fin- der  tilsvarende  anven- delse  på  skattepligtige omfattet  af  stk.  1,  for så  vidt  de  efter  deres indhold er anvendelige. Den  skattepligtige  be- skattes    dog    ikke    af indkomsten i udenland- ske selskaber som nævnt  i  stk.  1,  i  det omfang indkomsten skal   medregnes   til   et selskabs  eller  en  fonds skattepligtige  indkomst efter   selskabsskattelo- indflydelse, eller som indeha- ves     af     et     selskab     eller en for- ening mv. som nævnt i § 2, stk.     1,     2.     pkt.     (transparent     e n- hed), hvori den skattepligtige deltager,    medregnes    ved    opg ø- relsen    i    2.    pkt.” ” 04.     I§     16     H,     stk.     3, ændres ”§ 32, stk. 6, 3. pkt.,” til: ”§ 32,    stk.    6,    4.    pkt.,”

Side 22 vens  §  32  eller  fonds- beskatningslovens § 12. §  11.  Hvis  et  selskab eller en forening   1) er  omfattet  af  § 1, stk. 1,  nr. 1-2 a, 2 d-2 g, 3 a-5 b, 2) har  gæld  til  juri- diske personer som  nævnt  i  lig- ningslovens  §  2, stk. 1, (kontrolle- ret gæld) og 3) selskabets eller foreningens fremmedkapital (gæld)  set  i  for- hold    til    selska- bets   egenkapital ved    udløbet    af indkomståret overstiger  forhol- det 4:1, kan    renteudgifter    og kurstab,   der   vedrører den   overskydende   del af    den    kontrollerede gæld,   ikke   fradrages. Kurstab   kan   dog   fra- drages i kursgevinst på samme   lån   i   efterføl- gende  indkomstår.  Lån fra    tredjemand,    som den kontrollerende ejerkreds  eller  hermed koncernforbundne   sel- skaber  direkte  eller  in- direkte  har  stillet  sik- kerhed  for,  anses  som kontrolleret  gæld.  Fra- dragsbeskæringen bortfalder   i   det   om- fang,    selskabet    eller foreningen  godtgør,  at Til   §   7 8) Efter   nr.   1   indsættes   som nyt   nummer: ” §   01.   I§   11,   stk.   1, indsættes efter   1.   pkt.: ”Gæld   til   fysiske   personer,   der er   selskabsdeltagere   i   selska- ber   og   foreninger   mv.   omfattet af   ligningslovens   §   2,   stk.   1, 2. pkt.,   (transparente   enheder), anses   ikke   for   kontrolleret gæld.”

Side 23 lignende finansiering kan opnås mellem  uaf- hængige    parter.    Fra- dragsbeskæring   finder alene   sted,   hvis   den kontrollerede gæld overstiger  10  mio.  kr. Fradragsbeskæringen finder  endvidere  alene sted for den del af den kontrollerede gæld, som skulle omkvalifice- res  til  egenkapital,  for at     forholdet     mellem fremmedkapital  (gæld) og egenkapital ved indkomstårets udløb udgør 4:1. Er der såvel koncernintern   kontrol- leret gæld som kontrol- leret   gæld   til   tredje- mand,    foretages    fra- dragsbeskæringen først for  den  koncerninterne kontrollerede   gæld   og dernæst  for  den  kon- trollerede gæld til tred- jemand. Fradragsbe- skæringen foretages først for dansk kontrol- leret  gæld  og  dernæst for udenlandsk kontrol- leret  gæld.  Der  foreta- ges    ikke    fradragsbe- skæring  for  beløb,  der kan    beskattes    her    i landet efter § 2, stk. 1, litra d. § 32. --- Stk. 6. Moderselskabet anses for at kontrollere eller    have    væsentlig indflydelse   på   datter- selskabet,  hvis  det  di- rekte     eller     indirekte ejer  mindst  25  pct.  af aktiekapitalen  i  datter- 9) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer: ” § 02. I § 32, stk. 6, indsæ  ttes efter 2. pkt.: ”Tilsvarende  medregnes  eje r- andele   og   stemmerettigheder, som  indehaves  af  selskabsdel- tagere   med   hvem,   modersel-

Side 24 selskabet   eller   direkte eller    indirekte    råder over  mere  end  50  pct. af  stemmerne  i  datter- selskabet. Ved be- dømmelsen af, om mo- derselskabet  anses  for at  kontrollere  eller  ha- ve  væsentlig  indflydel- se  på  datterselskabet, medregnes    aktier    og stemmerettigheder, som   ejes   af   koncern- forbundne selskaber, jf.  kursgevinstlovens  § 4,  stk.  2,  af  personlige aktionærer    og    deres nærtstående,    jf.    lig- ningslovens   §   16   H, stk.  2,  eller  af  en  fond eller    trust    stiftet    af moderselskabet selv el- ler  af  de  nævnte  kon- cernforbundne    selska- ber,  nærtstående  m.v. eller  af  fonde  eller tru- ster  stiftet  af  disse.  Et selskab   eller   en   for- ening m.v. anses for at være  udenlandsk,  hvis det  er  hjemmehørende i en fremmed stat, Fæ- røerne   eller   Grønland, herunder efter be- stemmelserne i en dobbeltbeskatnings- overenskomst. tagere   med   hvem,   modersel- skabet   har   en   aftale   om   ud- øvelse af  fælles væsentlig in d- flydelse,   eller   som   indehaves af  et  selskab  eller  en  forening mv.   som   nævnt   i   ligningsl  o- vens § 2, stk. 1, 2. pkt. (trans- parent enhed), hvori modersel- skabet deltager.” 1. I § 3 B, stk. 1,indsættes efter 1. pkt.: ”Med juridiske pers oner i nr. 1 sidestilles selskaber og foreninger mv., der efter dan- ske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en for- eningsvedtægt. Selskaber og Til § 8