J.nr. 2005-411-0057    Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget L     116 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering af erhvervsbeskatningen). Hermed sendes i 5 eksemplarer kommentarer til henvendelse af 24. febr u- ar 2006 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (L 116 – Kristian Jensen /  Ivar Nordland

Side 2 Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) har i brev af 24. februar 2006 henvendt sig til Folketingets Skatteudvalg. Henvendelsen drejer sig om den del af lovforslaget L 116, der vedrører justering af koncerndefinitionen i diverse værnsregler. FSR: De foreslåede regler om indeholdelse af kildeskat på renter og indførelse af regler om tynd kapitalisering for så vidt angår ren  tebetalinger til skattetransparente enheder, vil efter FSRs opfattelse i nogle situationer kunne medføre en skævvridning mellem forskellige a   k- tionærer i samme selskab og pålægge selskaberne betydelige administrative byrder. FSR skal derfor foreslå, at lovf orslaget ændres, således at der ikke skal indeholdes kildeskat på  renter,  men  at  der  alene  bliver  tale  om,  at  selskaberne  bliver  omfattet  af  reglerne  om tynd kapitalisering. Et  sådant  regelsæt  vil  stadig  betyde,  at  Danmark  ”får  skat”  via  manglende  rentefra drag, uden  at  der  sker  sammenblanding  mellem  aktionærernes  og  selskabets  forhold  med  deraf følgende skævvridning og uden alle de administrative byrder, som er indeholdt i det for   e- liggende forslag. Kommentar:  Det  er  væsentligt  at  være  opmærksom  på,  at  der  i kke  er  fuldt  sammenfald mellem de rentebetalinger, der omfattes af dels tynd kapitaliseringsreglerne og dels kilde- skatten på koncerninterne renter. Kildeskatten  på  renter  finder  anvendelse   – eller ej. Kildeskatten udløses på koncerninterne renter, når rentemodtageren - er hjemmehørende i et land, som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, - er et selskab og - selskabet er lavt beskattet. Reglerne om tynd kapitalisering finder kun anvendelse, hvis rentebetaleren er tyndt kapita- liseret. Hvis rentebetaleren er tyndt kapitaliseret, finder reglerne kun anvendelse på renter af den del af den kontrollerede gæld, som skulle omkvalificeres til egenkapital, for at fo  r- holdet mellem gæld og egenkapital udgør    4:1. Der opnås således ikke samme resultat, hvis kildeskatten på renter undlades og der i stedet alene  foretages  begrænsning  af  rentefradragsretten  via  reglerne  om  tynd  kapitalisering. Undladelse af at indføre kildeskat på renter vil derfor alt andet lige   medføre en lavere skat til Danmark. Uden  kildebeskatning  af  renterne  vil  rentebetaleren  som  udgangspunkt  have  fradrag  for renteudgifterne, mens rentemodtageren i lavskattelandet vil være (næsten) skattefri af rent e- indtægten. Dette udgangspunkt fraviges kun  , i det omfang rentebetaleren er tyndt kapitali- seret og lignende finansiering ikke kunne opnås mellem uafhængige parter.   Den  skævvridning,  som  FSR  nævner  mellem  aktionærerne,  kan  ikke  begrunde,  at  værnet bestående af kildeskatten på renter frafaldes. Det   kan de administrative byrder heller ikke – sidstnævnte punkt uddybes nedenfor. FSR: En fastholdelse af reglerne om kildeskat på renter vil, uagtet at det modsatte fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, medføre betydeligt administrativt besvær for se lskaber- ne.

Side 3 I  praksis  forholder  det  sig  således,  at  kapitalfondene  ofte  har  mange  hundrede  deltagere. Ydermere vil en lang række af disse deltagere i sig selv være kapitalfonde med et tilsvare n- de antal deltagere. Det renteudbetalende selskab vil ikke have nogen praktisk mulighed for at kontrollere alle disse deltageres skatteforhold. Da  det  er  det  renteudbetalende  selskab,  som  hæfter  for  kildeskatten  og  eventuelle  renter heraf, vil selskabet altså ikke som anført i bemærkningerne til lovforslagets § 7, nr. 1, kun- ne udbetale renter uden overvejelser om indeholdelse af kildeskat. Kommentar: Jeg er enig i, at indførslen af kildeskat på renter til visse selskabsdeltagere i kapitalfondene  kan  medføre  øgede  administrative  byrder.  De  øgede  administrative  byrder skal imidlertid vejes op imod ønsket om et robust skattesystem. Ved denne afvejning vejer hensynet til et robust skattesystem tungest. Jeg mener fortsat, at de færreste danske interessentskaber og kommanditselskaber gen  erelt har  selskabsdeltagere,  der  er  hjemmehørende  i  et  land,  som  ikke  har  en  dobbeltbeska t- ningsoverenskomst med Danmark. I de fleste tilfælde vil rentebetaleren således kunne u   d- betale renter til transparente enheder –  uden overvejelser om indeholdelse af kildeskat. Hvis man specifikt kun ser på  kapitalfonde, kan det dog  forholde sig anderledes. I disse til- fælde må rentebetaleren få oplysningerne fra kapitalfonden, som må formodes at kende sine indskydere. Kapitalfonden har jo bestemmende indflydelse over rentebetaleren. Hvis en af indskyderne selv er en kapitalfond, må der indhentes oplysninger fra denne kap i- talfond. FSR: Det fremgår af Skatteministeriets kommentarer, at man ikke vil opgive kildeskatten på renter, da Skatteministeriet har en formodning om, at rentemodtagende selskaber i vidt omfang er hjemmehørende i lande, som Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoveren s- komst med. Det forekommer ikke klart, på hvilket grundlag den nævnte formodning bygger. Kommentar: Jeg vil gerne præcisere, at det fremgår af mine kommentarer, at ”Skattemin    i- steriet  har  en  formodning  om,  at  rentemodtagende  selskaber  i  et  ikke  ubetydeligt  omfang kan  være    hjemmehørende  i  lande,  som  Danmark  ikke  har  en  dobbeltbeskatningsoveren s- komst med og som beskatter renteindkomst lavt eller slet ikke [min fremhævelse]. Når det  er præciseret, skal jeg erkende, at der kun er tale om en formodning. Det er imidle  r- tid ikke kun Skatteministeriet, der har denne formodning. Christen Amby skriver således i sin artikel i Skat Udland 2006, 4, at ”meget tyder på, at der er mange kapitalfon  de, hvis ju- ridiske  enheder  er  hjemmehørende  i  skattelylande,  som  Danmark  ikke  har  en  dobbeltb e- skatningsoverenskomst med, og hvor kildebeskatning derfor bliver aktuel, hvis loven skal overholdes ud fra sit bogstav.” Formodningen baseres på, at en række land   e med meget lav selskabsbeskatning har tiltruk- ket meget kapital i de seneste årtier. I 1998 skrev OECD i rapporten ”Harmful tax comp  e- tion – -landenes direkte investeringer i en række ø   -stater i Caribien og det sydlige Stillehav var vokset til mere end 200 milliarder US-dollars i 1994. Nogle lavskattelande har endog siden fjernet selskabsskatten helt med henblik på at tiltræ   k- ke yderligere kapital. Den kapital, der er placeret i disse lavskattelande, vil skulle reinveste- res eksempelvis via kapitalfonde.

Side 4 FSR: Skatteministeriet anfører, at det efter ministeriets opfattelse absolut ikke er umuligt at administrere indeholdelsespligten, da kapitalfondene må formodes at vide, hvem der har ret til afkastet. Det er naturligvis korrekt, at kapitalfonden ved, hvem der har ret til afkastet. Dette er imid- lertid langt fra nok til at bedømme, om der er indeholdelsespligt. En bedømmelse af, om der er indeholdelsespligt, er allerede efter de gældende regler stærkt kompliceret, men som anført o venfor har disse regler hidtil kun været gældende, hvor der har  været  en  enkelt  dominerende  aktionær,  hvorfor  det  i  praksis  ikke  har  medført  de  pr o- blemer, som man nu vil stå overfor, hvor bedømmelsen skal foretages for hundredvis og i nogle tilfælde for tu  sindvis af aktionærer i enkelte selskaber. For  at  bedømme  indeholdelsespligten  skal  man  dels  bedømme  om  investor  er  hjemmeh  ø- rende i et land, hvor Danmark har indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst med. Hvis de n- ne betingelse ikke er opfyldt, skal det bedøm mes om investoren kan være underkastet re  g- ler, som svarer til de danske CFC - regler. Kommentar: Jeg vil blot gentage, at jeg enig i, at indførslen af kildeskat på renter til visse selskabsdeltagere i kapitalfondene kan medføre øgede administrative byrder. D  e øgede a d- ministrative  byrder  skal  imidlertid  vejes  op  imod  ønsket  om  et  robust  skattesystem.  Ved denne afvejning vejer hensynet til et robust skattesystem tungest. Jeg kan i øvrigt henvise til mine kommentarer ovenfor. FSR: I relation til de institutionelle investorer er det forbundet med betydelig usikkerhed at bedømme, hvor de kan anses for hjemmehørende i henhold til en dobbeltbeskatningsove  r- enskomst, jf. f.eks. TfS 2000,394, som omhandler danske pensionsinstitutters indpasning i dobbeltbeskatningsoverenskomster. Kommentar:  Spørgsmålet  om,  hvor  institutionelle  investorer  anses  for  hjemm  ehørende  i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsterne har været genstand for drøftelse i OECD   - regi. Det fremgår af modelkommentarerne, at en "person" (i OECD -modellens betydning) i "mange" lande anses for undergivet fuld skattepligt, selv om en sådan "person" rent faktisk ikke pålægges skat. Som eksempler nævnes pensionskasser, velgørende  foreninger og a n- dre organisationer, som er fritaget for skat i det omfang, de opfylder de betingelser, som er fastsat i skattelovgivningen. Opfyldes betingelserne ikke, vil der skulle betales skat. Det an- føres  endvid ere,  at  "de  fleste"  lande  vil  anse  sådanne  enheder  for  at  være  skattemæssigt hjemmehørende i dobbeltb eskatningsoverenskomstens forstand. Det fremgår videre af modelkommentarerne, at  "nogle" lande indtager det modsatte syn s- punkt og således ikke anser sådanne enheder for dæ kket af overenskomsterne, medmindre de udtrykkeligt er nævnt som værende omfattet. M odelkommentarerne lader det være op til staterne at løse en sådan konflikt ved bilaterale forhandli  nger. Danmark   tilhører   klart   flertalsgruppen   i   OECD.   Danmark   anser   derfor   enhver   (ikke - transparent) enhed, som er etableret i et land, og som driver virksomhed, principielt må b e- tragtes som fuldt skattepligtig til det pågældende land. Dette gælder, hvad enten der er tale om eksempelvis et selskab, som driver erhvervsvirksomhed, eller om der er tale om en pen- sionskasse. Pensionskasser kan ud fra samfundsmæssige hensyn være fritaget for selskabs- skatten, men dette ændrer ikke ved det nævnte principielle forhold.

Side 5 FSR: FSR er bekendt med, at nogle få andre lande har kildeskat på renter. I disse tilfælde foretages  kapitalfondenes  aktie-  og  låneinvesteringer  via  holdingselskaber  i  andre   EU- lande, f.eks. Luxembourg. Dette vil antageligt også blive situationen, hvis Danmark indfører kildeskat på renter. Ko   n- sekvensen  vil  herefter  være,  at  rentebetalinger  vil  være  omfattet  af  tynd  kapitalisering. Yderligere vil konsekvensen være, at der løben   de kan udloddes udbytter, hvilket i dag net- op ikke sker, fordi Danmark har kuponskat på udbytter. Kommentar: Den begrænsede skattepligt for renter efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, omfatter udenlandske selskaber, der oppebærer koncerninterne   renter fra Danmark.   Denne begrænsede ska  ttepligt bortfalder, hvis beskatningen af renterne skal frafaldes eller nedsættes efter rente  -/royalty direktivet eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst. I  den  forbindelse skal man være opmærksom på, at i fo rhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, må det afgøres ud fra princippet om rette indkomstmodtager, hvem der opp  e- bærer renterne. Kildebeskatningen af renterne skal nemlig kun frafaldes efter overenskomsterne, hvis ren- ternes  retmæssige  ejer  er    hjemmehørende  i  den  anden  stat.  Tilsvarende  gælder  i  rente   - /royalty direktivet, jf. direktivets artikel 1, stk. 1. Direktivets fordele kan endvidere nægtes anvendt i tilfælde af transaktioner, der har skatteunddragelse, skatteundgåelse eller misbrug som væ  sentligste bevæggrund eller en af de væsentligste bevæggrunde. Hvis kapitalfondene foretager aktie- og låneinvesteringer via holdingselskaber, vil det sku l- le  vurderes,  om  holdingselskabet  er  rette  indkomstmodtager/  retmæssig  ejer  af  rentein  d- komsten.  Et  rent  gennemstrømningsholdingselskab  i  eksempelvis  Luxembourg  kan  efter min  opfattelse  næppe  være  rette  indkomstmodtager  /retmæssig  ejer  af  renteindkomsten. Den schweiziske højesteret er kommet frem til, at et rent genne mstrømningsholdingselskab i Danmark ikke var retmæssig ejer til udbyttebetalinger efter den dansk  -schweiziske over- enskomst. FSR: Det bedes bekræftet, at der ikke skal indeholdes kildeskat på renter mv. vedrørende lån fra individuelle kommanditister, dvs. hvor K/S’et ikke er långiver, og hvor lå   ngivningen ikke er relateret til aktiebesiddelsen gennem kommanditselskabet. Kommentar: Den foreslåede kildeskat på renter mv. vedrørende lån, hvor kommanditse    l- skabet er långiver og hvor långivningen er relateret til aktiebesiddelsen gennem komma  n- ditselskabet, herunder tilfælde hvor kommanditisterne formelt er långivere – n- ditselskabet er den reelle långiver.