Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240 København K

 

 

Dato

J.nr.

 

 

:

:

 

 

14. marts 2006  

500-15

 

 

Trafikudvalget har i brev af 8. februar 2006 stillet mig følgende spørgsmål 45 vedrørende L 126, som jeg hermed skal besvare.

./.         Svaret vedlægges i 5 eksemplarer.

Spørgsmål 45:

"Vil ministeren oplyse, om kommunerne i Københavns Amt vil få samme lejlighed til at finansiere gælden på de 100 mio. kr. over 30 år uden om de sædvanlige lånerammer, som amtet fik løfte om, for at få amtet til at deltage i metroprojektet?"

Svar:

Som oplyst i svaret på spørgsmål 17 har kommunerne efter gældende regler en generel adgang til at foretage konvertering af lån, idet det dog er en betingelse, at summen af de gamle og nye låns løbetider ved en omlægning til et serie- eller annuitetslån ikke overstiger 25 år, og løbetiden ved omlægning til stående lån eller lån med en afdragsfri periode højst må være 15 år og med et afdragsforløb, der højst giver en gennemsnitlig løbetid på 10 år.

Kommunerne vil således kunne få adgang til at konvertere lån vedrørende Københavns Amtskommunes indskud i Østamagerbaneselskabet I/S på de nævnte betingelser. Dette er som nævnt en følge af de allerede gældende låneregler.

Med venlig hilsen

Flemming Hansen