|
|
||||
Christiansborg 1240 København K
|
|
|
|
Trafikudvalget har i brev af 21. marts 2006 stillet mig følgende spørgsmål 81 vedrørende L 126, som jeg hermed skal besvare.
./.        Svaret vedlægges i 5 eksemplarer.
â€Det fremgÃ¥r af svaret pÃ¥ spørgsmÃ¥l 25 (samt bl.a. 5, 9 og 10), at ministerens begrundelse for, at den altovervejende del af gælden skal pÃ¥hvile regionen og kommunerne i det nuværende Københavns Amt, er den, at nÃ¥r amtet har pÃ¥taget sig gælden pÃ¥ vegne af sine borgere, sÃ¥ skal de nuværende borgere i amtet ogsÃ¥ hænge pÃ¥ gælden sÃ¥ vidt det overhovedet er muligt. De nuværende borgere i Københavns Amt kommer til at hæfte for 15 pct. af gælden via deres bopælskommune. Amtets borgere kommer via Region Hovedstaden til at hæfte for en forholdsmæssig andel af regionens del af gælden pÃ¥ 74 pct., som resten af Region Hovedstadens beboere dermed ogsÃ¥ kommer til at hæfte for. Kan ministeren bekræfte, at al amtets øvrige gæld og alle øvrige aktiver indgÃ¥r i en samlet opgørelse netto af amtets formue og at det i den øvrige fordeling, der foretages i henhold til procedureloven ikke indgÃ¥r som et hensyn, at de borgere, der hidtil har bÃ¥ret gælden ogsÃ¥ fortsat skal bære denne, men at aktiver og passiver i muligt omfang følger opgaverne?â€
Det følger af reglerne i procedurebekendtgørelsen, at de af amtskommunens aktiver og passiver, som efter kommunernes budget- og regnskabssystem skal indgå i balancen for regnskabet 2004, indgår i beregningen af amtskommunens nettoformue. Københavns Amtskommunens nettoformue fordeles efter reglerne i procedurebekendtgørelsen som udgangspunkt med 11 pct. til staten, 74 pct. til Region Hovedstaden og 15 pct. til kommunerne i amtet. Udgangspunktet for fordelingen af amtskommunens nettoformue kan fraviges ved aftale mellem de berørte myndigheder.
Reglerne om fordelingen af amtskommunens nettoformue indebærer, at hvert enkelt forvaltningsniveau, dvs. staten, Region Hovedstaden henholdsvis kommunerne i amtet, skal modtage konkrete aktiver og passiver af en samlet værdi svarende til det pågældende forvaltningsniveaus andel af amtskommunens nettoformue, evt. således at andelen opnås ved, at der sker en betaling mellem de modtagende myndigheder.
Hvert enkelt forvaltningsniveau overtager efter procedurelovens regler de aktiver og passiver, der udelukkende er knyttet til en opgave, der overføres til det pågældende forvaltningsniveau den 1. januar 2007 i henhold til lovgivningen vedrørende kommunalreformen (det såkaldte opgaveprincip). En amtskommunes aktiver og passiver, der ikke udelukkende er knyttet til en opgave, der overføres til et andet forvaltningsniveau den 1. januar 2007 i henhold til lovgivningen vedrørende kommunalreformen, skal efter procedurelovens og procedurebekendtgørelsens regler fordeles mellem samtlige forvaltningsniveauer, der overtager opgaver fra amtskommunen, således at den samlede værdi af de aktiver og passiver, det enkelte forvaltningsniveau modtager, svarer til det pågældende forvaltningsniveaus andel af nettoformue, evt. således at andelen opnås ved, at der sker en betaling mellem de modtagende myndigheder.
Uanset hvilken myndighed, der konkret – eventuelt efter opgaveprincippet – overtager et aktiv eller et passiv fra Københavns Amtskommune efter procedurelovens regler, indebærer reglerne om fordelingen af amtskommunens nettoformue således, at Københavns Amtskommunes nettoformue som udgangspunkt vil blive fordelt med 11 pct. til staten, 74 pct. til Region Hovedstaden og 15 pct. til kommunerne i amtet. Dette fordelingsprincip gælder også for den del af Københavns Amtskommunes gæld, der vedrører amtskommunens indskud i Østamagerbaneselskabet I/S.