|
|||||
Christiansborg 1240 København K
|
|
|
|
Trafikudvalget har i brev af 21. marts 2006 stillet mig følgende spørgsmål 82 vedrørende L 126, som jeg hermed skal besvare.
./.        Svaret vedlægges i 5 eksemplarer.
"Det fremgår af ministerens svar på spørgsmål 15, at det ikke er "forudsat i forbindelse med Ørestadsselskabets låneramme, at lånerammen skulle kunne håndtere Københavsn Amts forpligtelser i forbindelse med Østamagerbanen". Samtidig oplyser ministeren i sit svar på spørgsmål 39 (vedr. akt 135, 8. maj 2002), at "Aktstykket gav for det første adgang til, at Østamagerbaneselskabet kunne tilbyde Københavns Amt og Københavns og Tårnby kommuner finansiering af deres respektive andele af de ekstraordinære miljøforbedringer." Kan ministeren forklare denne modsigelse i svarene?"
Der er ikke nogen modsigelse i besvarelsen af spørgsmål 15 og spørgsmål 39. Som anført i spørgsmål 39 giver Akt 135, af 8. maj 2002, hjemmel til, at Østamagerbaneselskabet kan tilbyde Københavns Amt og Københavns og Tårnby kommuner finansiering af deres respektive andele af de ekstraordinære miljøforbedringer. Denne finansiering sker imidlertid uden for Ørestadsselskabets låneramme, ligesom eventuelle genudlån til Frederiksberg Kommune og Københavns Amt også holdes uden for Ørestadsselskabets låneramme. For en præcisering af fastsættelsen og opgørelsen af Ørestadsselskabets låneramme henvises der til Akt 64 af 19. december 2003.