NOTAT Dato: 15. februar 2006 Kontor: Udlændingelovskontoret J.nr.: 2005/4000-65 Sagsbeh.: SWE Supplerende høringsnotat   –  H øringssvar fra Institut for Menneskerettigheder vedrø- rende forslag til ændring af udlændingeloven (Betinget udvisning, skærpelse af u   d- visningsreglerne og reglerne om indrejseforbud m.v.). 1. Udvidelse af adgangen til at udvise flygtninge Institut for Menneskerettigheder har anført , at lovforslaget indebærer, at anerkendte konve n- tionsflygtninge fremover vil kunne udvises ved dom på grundlag af en række  yderligere kri- minalitetsformer, og finder det tvivlsomt, om disse i almindelighed kan anses for at have en sådan alvor og alment samfundsskadende karakter, at de kan henføres under ”he nsynet til den  nationale  sikkerhed  eller  den  offentlige  orden”,  jf.  flygtningekonventionens  artikel  32.  I det omfang, der måtte blive truffet beslutning om udvisning på grundlag heraf, kan det efter instituttets vurdering således ikke udelukkes, at grænserne for den i art ikel 32, stk. 1, hjem- lede udvisningsadgang overskrides med krænkelse af konvent ionen til følge. Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at  i tilfælde hvor  retten træffer  bestemmelse om at udvise en flygtning i anledning af begået kriminalitet, tager retten ikke hermed asylretlig stilling til udvisningen. Det er derimod op til Udlændingestyrelsen efterfølgende   at tage stil- ling hertil, jf. udlændingelovens § 31, jf. § 49 a. Finder Udlændingestyrelsen, at  der asylretligt ikke er noget til hinder for, at udlændingen kan udsendes, anses afgørelsen automatisk for påklaget til Flygtningenævnet, og klagen har o  p- sættende virkning med hensyn til udrejs efristen. Finder Udlændingestyrelsen eller Flygtningenævnet efter en asylretlig vurdering derimod, at udlændingen ikke kan udsendes på grund af forhold som omfattet af udlændingelovens § 31, stk. 1 eller 2, skal det samtidig besluttes, om udlændingen på ny kan gives asyl. Udlændi n- gen kan gives opholdstilladelse efter § 7 eller § 8 (asyl) på ny, hvis særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor, jf. udlændingelovens § 10, stk. 3. Om udlændingen på ny kan gives asyl beror på en konkret afvejning. Denne afvejning skal med hensyn til udlændinge, der isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1   – dvs. udlændin ge, der risikerer forfølgelse af de i flygtningekonventionen nævnte grunde   - fo- retages i overensstemmelse med flygtningekonventionen. Det er hermed sikret, at artikel 32, stk. 1, iagttages i hver enkelt sag. Institut  for  Menneskerettigheder  har  endvidere  anført,  at  det  må  anses  for  overvejende sandsynligt, at de skærpede og nytilkomne udvisningsregler vil indebære en stigning i anta  l-

Side 2 let  af  tidligere  anerkendte  konventions-  (og  B-)flygtninge,  der  efter  afsonet  straf  havner  på ”tålt ophold”, for så vidt de nægtes opholdstilladelse efter § 7, jf. § 10, stk. 3. Retsstillingen for  udlændinge  på  ”tålt  ophold”  bør  underkastes  en  nærmere  regulering  ikke mindst  for  at sikre,  at  de  vilkår,  denne  personkreds  lever  under,  ikke  krænker  Danmarks  internationale forpligtelser. Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at  Udlændingestyrelsen og Flyg tningenævnet  i forbindelse med afgørelsen om, hvorvidt  en udlænding , der ikke kan udsendes, jf. udlændi n- gelovens § 31, på ny skal meddeles opholdstilladelse, jf. udlændingelo vens § 10, stk. 3, ta- ger stilling til overensstemmelsen med flygtningekonventionen. I de tilfælde, hvor Udlændi  n- gestyrelsen og Flygtningenævnet ikke meddeler udlændingen opholdstilladelse på ny, vil den pågældende ikke længere   anses som omfattet af flygtningekonventionen og skal derfor ikke tillægges de rettigheder, der fø  lger af denne. Noget andet er, at udlændingen ikke vil kunne udsendes  på grund af udlændingelovens § 31, stk. 1, om forbud mod tortur m.v., der er udformet i overensstemmelse med navnlig arti- kel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og artikel 3 i FN’s konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling e ller straf. Skærpelsen medfører således hverken, at nogen i strid med flygtningekonventionen   henvi- ses til et såkaldt tålt ophold, eller at nogen udsendes af Danmark i strid med flygtningekon- ventionen. 2. § 26-vurderingen Institut for Menneskerettigheder har anført,  at der burde være henvist til konkrete afgøre  lser fra Den Europæiske Menneskerett ighedsdomstols (EMD) praksis i forbindelse med det i be- mærkningerne til lovforslaget anførte om, at   EMD gennem de seneste års praksis synes at acceptere en udvisning, selvom en udlænding er opvokset i opholdsstaten og har opholdt sig der det meste af sit liv, hvis den pågældende ikke har mistet enhver forbindelse eller tilknyt- ning til oprindelseslandet, forudsat vedkommende er fundet skyldig i grovere kriminalitet og ikke har stiftet egen familie (børn) i udvis ningslandet. Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det fremgår af bemærkningerne til lovforsl aget (afsnit 2.1.5.1, side 8, om proportionalitetsafvejningen efter Den Europæiske Menneskere t- tighedskonventions (EMRK) artikel 8 i udvisningssager), at det helt centrale i sager, hvor ud- lændingen er  født i opholdslandet eller kommet dertil i barnealder, er spørgsmålet om ti  l- knytningen til oprindelseslandet (statsborgerlandet). Har udlændingen ingen tilknytning he rtil, vil en udvisning indebære en krænkelse af EMRK art. 8. Det fremgår endvidere, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol  gennem de seneste års praksis synes at acceptere en udvisning, selvom en udlænding er opvokset i opholdsst a- ten og har opholdt sig der det meste af sit liv, hvis den pågældende ikke har mistet enhver forbindelse eller tilknytning til oprindelseslandet f.eks. ved at opretholde blot et vist kendskab til kulturen og sproget eller have en vis social eller familiemæssig tilknytning til dette land,

Side 3 forudsat vedkommende er fundet skyldig i grovere kriminalitet og ikke har stiftet egen familie (børn) i udvisningslandet, inden afgørelsen om udvisning blev tru  ffet. Bemærkningerne er efter Integrationsministeriets opfattelse i overensstemmelse med ret s- praksis og de synspunkter, der gøres gældende i den juridiske litteratur. Der   kan bl.a. henvi- ses til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols domme  Boughanemi (dom af 24. april 1996) og El Boujaïdi (dom af 26. september 1997) og Jon Fridrik Kjølbro, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention – for praktikere, Jurist- og Økonomfor bundets Forlag 2005. Integrationsministeriet skal endelig bemærke, at det  – som hidtil – vil være retten der i ko n- krete sager afgør, om en udvisning vil være i strid med Danmarks internationale forpligte  lser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedsko nvention.