Justitsministeriet Lovafdelingen Dato 10. februar 2006 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2005-740-0126 Dok.: PFN40262 Slotsholmsgade 10 Telefon: + 45 33 92 33 40 E-post: [email protected] DK 1216 København K Telefax: + 45 33 93 35 10 Internet: http://www.jm.dk OVERSIGT over høringssvar vedrørende betænkning nr. 1465/2005 fra udvalget om dommeres bibeskæftigelse Forslag til lov om ændring af retsplejeloven (dommeres bibeskæftigelse mv.) (L 129) bygger på betænkning nr. 1465/2005 fra udvalget om dommeres bibeskæftigelse (herefter ”betænkningen” og ”udvalget”). Betænkning  nr.  1465/2005  fra  udvalget  om  dommeres  bibeskæftigelse  har  været  i  høring  hos følgende myndigheder og organisationer: Præsidenten  for  Højesteret,  Præsidenten  for  Østre  Landsret,  Præsidenten  for  Vestre  Landsret, Præsidenten for Sø- og Handelsretten, Præsidenten for Københavns Byret, Præsidenten for retten i Århus, Præsidenten for retten i Odense, Præsidenten for retten i Ålborg, Præsidenten for retten i Roskilde,  Domstolsstyrelsen,  Dommerforeningen,  Dommerfuldmægtigforeningen,  HK  Lands- klubben Danmarks Domstole, Advokatrådet, Forbrugerrådet, Finansrådet, Realkreditrådet, For- sikring  &  Pension,  HTS  Interesseorganisationen,  Dansk  Industri,  Dansk  Handel  &  Service, Håndværksrådet, Dansk Inkasso Brancheforening, Liberale Erhvervs Råd, Dansk Arbejdsgiver- forening,  Landsorganisationen  i  Danmark,  3F  Fagligt  Fælles  Forbund,  Danmarks  Rederifor- ening,  Akademikernes  Centralorganisation,  Amtsrådsforeningen,  Forenede  Danske  Motorejere, Danske Speditører, Syddansk Universitet, Danmarks Jurist- og Økonomiforbund, Dansk Retspo- litisk Forening, Handels- og Kontorfunktionærernes forbund i Danmark, Foreningen af Advoka- ter  og  Advokatfuldmægtige,  De  Danske  Patentagenters  Forening,  Dansk  Ejendomsmæglerfor- ening, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Århus Universitet, Foreningen Danske Inkas- soadvokater,  Funktionærernes  og  Tjenestemændenes  Fællesråd,  Frederiksberg  Kommune,  Pro-

- 2 - cesbevillingsnævnet,  Københavns  Kommune,  Foreningen  af  Statsamtsmænd,  Foreningen  af Statsamtsjurister,  Københavns  Retshjælp,  Institut  for  Menneskerettigheder,  Århus  Retshjælp, Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed, Københavns Universitet, Det Danske Vold- giftsinstitut, Kommunernes  Landsforening,  Foreningen  af Registrerede Revisorer og  Landsfor- eningen af Beskikkede Advokater. Dansk El-forbund, Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk Metal, TEKNIQ, Finanssektorens Ar- bejdsgiverforening,  Grafisk  Arbejdsgiverforening,  Danske  Mediers  Arbejdsgiverforening  og Grafisk Arbejdsgiver har endvidere fremsendt bemærkninger til forslaget. De nævnte foreninger har i det væsentlige udtalt sig i overensstemmelse med høringssvaret fra Dansk Arbejdsgiverfor- ening m.fl. Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført med kursiv. 1.   Generelle e bemærkninger om dommeres adgang til indtægtsgivende bibeskæftigelse og behoo- vet for en regulering heraf Retterne  i  København,  Århus,  Odense,  Ålborg  og  Roskilde,  Den  Danske  Dommerforrrrening, ening, Dommerfuldmægtigforeningen,  HK  Landsklubben  Danmarks  Domstole,  Forbrbru uu ugerrådet, gerrådet,  Proo- cesbevillingsnævnet, Københavns Kommune, Københavns Retshjælp, Forrrreningen eningen af Registreree- de Revisorer og Foreningen af Statsamtsmænd har ikke bemærkninger til betænkningen. Udvalgets forslag giver ikke Præsidenten for Højesteret anledning til bemærkninger, jf. dog pkt. 4 nedenfor. Præsidenten for Østre Landsret oplyser, at betænkningen har været behandlet på et plenarmøde i Østre Landsret, og at der i den forbindelse blev anført forskellige opfattelser af det reelle behov for regulering af omfanget af dommeres indtægtsgivende bibeskæftigelse. Nogle dommere anførte, at det naturligvis er en afgørende forudsætning for dommeres bibeskæf- tigelse,  at  denne  ikke  giver  anledning  til  habilitetsmæssige  problemer,  ikke  er  uforenelig  med dommerhvervet og ikke går ud over arbejdsindsatsen i hovedstillingen. Det blev endvidere frem- hævet, at udvalget har fundet, at der ikke generelt er habilitetsproblemer med hensyn til domme- res  varetagelse  af  de  i  betænkningen  nævnte  hverv,  og  at  bibeskæftigelsen  ikke  har  et  sådant tidsmæssigt omfang, at der er grundlag for at antage, at arbejdet har negativ indvirkning på ar- bejdet  i  hovedstillingen.  Disse  dommere  fandt  det  tvivlsomt,  om  der  er  det  fornødne  saglige grundlag for udvalgets forslag om at regulere størrelsen af dommeres indtægt ved bibeskæftigel- se. Der blev peget på, at der som anført i betænkningen vil være tale om en ved lov fastsat ind-

- 3 - tægtsbegrænsning, som ikke gælder andre befolkningsgrupper end dommere, og som vil vedrøre indtjeningen ved aktiviteter i dommernes fritid. Andre dommere anførte, at den langvarige debat om dommeres bibeskæftigelse i sig selv - uan- set at der ikke har kunnet påvises en negativ indvirkning af bibeskæftigelsen på hovedstillingen - på flere måder har været skadelig for domstolenes almindelige omdømme. Disse dommere kunne tilslutte sig udvalgets opfattelse af, at der bør foretages en regulering for at undgå den negative betydning for domstolenes omdømme, som den nuværende ordning har givet anledning til. Betænkningen giver i øvrigt ikke landsretten anledning til bemærkninger, jf. dog pkt. 4 nedenfor. Præsidenten for Vestre Landsret oplyser, at landsrettens dommere er bekendt med det hørings- svar, som er afgivet af Præsidenten for Østre Landsret, og at enkelte af landsrettens dommere er enige i den opfattelse, at det er tvivlsomt, om der er det fornødne saglige grundlag for udvalgets forslag om at regulere størrelsen af dommeres indtægt ved bibeskæftigelse. Vestre Landsret finder i øvrigt ikke anledning til at fremkomme med bemærkninger til betænk- ningen eller udvalgsflertallets forslag. Præsidenten for Sø--- og Handelsretten anfører, at et flertal af rettens dommere ikke finder til- strækkelig anledning til at udtale sig imod det lovforslag, som fremgår af betænkningen, jf. dog nedenfor under pkt. 4. En enkelt dommer har udtalt sig imod en gennemførelse af lovforslaget.   Den pågældende dommer finder det yderst betænkeligt, hvis der, uden at der ydes nogen form for  kompensation  til  de  berørte  i  form  af  tilsvarende  lønstigning,  gennemføres  den  foreslåede kvantitative begrænsning i en enkelt snævert afgrænset gruppe af offentligt ansattes adgang til i deres egen fritid at gøre, hvad de har lyst til, og herunder også til at beskæftige sig med juridisk virksomhed, som er indtægtsgivende. Et indgreb som det foreslåede vil have den uheldige virk- ning, at det i fremtiden bliver væsentligt mindre attraktivt for kredsen af dygtige erhvervsjurister at vælge dommergerningen frem for advokatgerningen. Ordningen vil således direkte modvirke den bredere rekruttering til dommererhvervet, som har været grundstenen i de senere års refor- mer  af  domstolsvæsenet,  således  at  de  dygtige  jurister  i  stedet  vil  vælge  advokaterhvervet,  og således  at  de  dygtigste  advokater  ikke  længere  vil  overveje  at  blive  dommere.  Det  principielt væsentligste  problem  er,  at  navnlig  højesteretsdommere  i  vidt  omfang  udfører  hverv  som  for- mand for eller medlem af offentlige råd og nævn, hvis afgørelser kan indbringes for domstolene til efterprøvelse. Det er principielt meget uheldigt, at en byretsdommer skal tage stilling til og i givet  fald  tilsidesætte  en  afgørelse  i  en  konkret  sag,  som  er  truffet  af  et  råd  eller  nævn  under medvirken  af  en  højesteretsdommer  som  formand  eller  medlem,  men  dette  problem  vil  bestå uændret også efter en gennemførelse af forslagene i betænkning nr. 1465/2005.

- 4 - Dansk Retspolitisk Forening tilslutter sig forslaget fra et mindretal i udvalget om, at alene by- retsdommere skal kunne varetage hverv i offentlige og private råd og nævn. Som der er redegjort for i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.1, er Justitsministeriet enig i udvalgets generelle synspunkter om behovet for en yderligere regulering af dommeres bibeskæftigelse. Justitsministeriet er bl.a. enig med udvalgsflertallet i, at muligheden for at påtage sig bibeskæfti- gelse ikke bør være en afgørende grund til at søge en stilling som dommer. Som anført af udval- gets flertal kan det dog ikke afvises, at en begrænsning af dommernes bibeskæftigelse og biind- tægter isoleret set vil kunne få negativ indflydelse på rekrutteringen af dommere til især de over- ordnede retter.   For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt højesteretsdommere bør kunne varetage hverv i of- fentlige råd og nævn, hvis afgørelser kan indbringes for domstolene, henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.2. Som det fremgår heraf, er Justitsministeriet enig med udval- gets flertal i, at der ikke er grundlag for at afskære dommere fra Højesteret, landsretterne og Sø- og Handelsretten fra at varetage hverv som formænd for råd og nævn, bl.a. under hensyn til, at der ikke er belæg for at antage, at borgerne undlader at indbringe afgørelser fra råd og nævn for domstolene, fordi man anser det udsigtsløst på grund af, at nævns- eller rådsformanden er f.eks. højesteretsdommer.   Advokatrådetdet kan tilslutte sig udvalgets udgangspunkt, hvorefter domstolens og dommernes uaf- hængighed skal være uanfægtelig, og at dommere kun bør have adgang til bibeskæftigelse i det omfang, sådan bibeskæftigelse ikke på nogen måde svækker dommerens uafhængighed eller den almindelige opfattelse heraf. Advokatrådet kan endvidere tilslutte sig, at der fortsat gives adgang til bibeskæftigelse inden for de områder, hvor dommernes særlige kvalifikationer er efterspurgte. Disse særlige kvalifikationer består i at virke for en uafhængig afgørelse af en tvist i henhold til gældende ret på baggrund af en nøje defineret, kontradiktorisk proces. På områder, hvor sådanne særlige kvalifikationer ikke er nødvendige, bør  man af hensyn til at værne om dommernes og domstolenes omdømme være yderst varsom med at tillade bibeskæftigelse. Advokatrådet kan som udgangspunkt tilslutte sig udvalgets bemærkninger til lovudkastets § 47 a, hvor det forudsættes, at Bibeskæftigelsesnævnet skal tage stilling til en ansøgning om nye former for bibeskæftigelse, der er en form for tvistløsning – også i tilfælde, hvor der ikke er tale om no- gen  fast  bibeskæftigelse.  Rådet  finder  imidlertid,  at  hensynet  til  at  værne  om  dommernes  og domstolenes  omdømme  indebærer,  at  ansøgninger  om  dommeres  deltagelse  i  nye  former  for tvistløsning bør underkastes en bredere og dybere prøvelse end forudsat i de nævnte bemærknin-

- 5 - ger. Afgørelser om dommeres deltagelse i nye  former for tvistløsning bør efter Advokatrådets opfattelse træffes efter forudgående høringer af relevante myndigheder og organisationer og med inddragelse af bredere samfundsmæssige interesser, herunder hensynet til at forebygge, at der på ny opstår debat om dommeres bijob. Advokatrådet finder, at man ved vurderingen af, om en be- stemt  bibeskæftigelse  er  uforenelig  med  dommerhvervet,  bør  se  på  foreneligheden  med  dom- merhvervet i en bredere, samfundsmæssig sammenhæng. Hensynet til at værne om domstolenes kernevirksomhed og autoritet samt spørgsmålet om, hvorvidt dommerne er særligt kvalificerede til den pågældende virksomhed, bør ifølge rådet veje tungt.   Advokatrådet understreger, at der ved vurderingen af nye former for bibeskæftigelse bør tages hensyn til at forebygge, at nogen misbruger deres offentlige stilling. Hensynet til at værne om domstolenes  og  dommernes  position  i  samfundet  bliver  mere  udtalt,  jo  længere  væk  fra  deres kernevirksomhed,  dommerne  kommer.  Advokatrådet  peger  som  eksempel  på  tvistløsningsfor- men ”mediation”. I en mediationsproces skal parterne selv løse deres konflikt i en formløs, ikke- kontradiktorisk og ikke-offentlig proces, hvor juridiske krav og argumenter ikke er vigtige. Me- diatorens  rolle  står  således  i  skarp  kontrast  til  dommernes  kernevirksomhed,  som  er  at  træffe afgørelser i henhold til gældende ret efter en nøje defineret, kontradiktorisk og offentlig proces. Dette er et klart eksempel på, at Bibeskæftigelsesnævnet i givet fald må være tilbageholdende med at imødekomme en ansøgning om bibeskæftigelse. Ifølge Advokatrådet bør den samme til- bageholdenhed som udgangspunkt gælde i alle tilfælde, hvor dommere måtte søge om bibeskæf- tigelse i rådgivningslignende hverv, hvor der også kan rejses spørgsmål af konkurrencemæssig og ”forbrugermæssig” karakter.   Advokatrådet finder, at det ud fra et ”forbrugerbeskyttelsessynspunkt” er afgørende, at brugerne, uanset om disse er forbrugere eller erhvervsdrivende, ikke stilles ringere, når en dommer påtager sig at udføre den pågældende opgave i konkurrence med private udøvere. Der bør således tages hensyn til, om dommeren i sin bibeskæftigelse er underlagt klagemuligheder svarende til dem, der med ovennævnte lovforslag gælder for andre juridiske rådgivere, og spørgsmålet om dom- mernes erstatningsansvar og forsikring bør overvejes.   Advokatrådet bemærker, at dommerne er underlagt et erstatningsansvar, der tager særligt sigte på  dommergerningen.  Erstatningsansvaret  er  ikke  strengt,  fordi  spørgsmålet  om,  hvorvidt  en dommerafgørelse er ”forkert”, bedst egner sig til afgørelse under en appel. Denne norm vil for- mentlig gælde, også når dommere virker som voldgiftsmænd, men jo længere man fjerner sig fra den  traditionelle  dommergerning,  jo  mindre  velegnet  vil  dette  juridiske  grundlag  for  et  erstat- ningsansvar være. Erstatningsansvaret for en rådgiver er langt strengere end erstatningsansvaret for en dommer, og dommeres virksomhed i rådgivningslignende hverv bør derfor ikke tillades, førend man har beskrevet, indkalkuleret og eventuelt forsikret dette ansvar.

- 6 - Efter lovforslaget (forslaget til retsplejelovens § 47 a, stk. 1) må en dommer kun have fast ind- tægtsgivende bibeskæftigelse, hvis det ved lov er bestemt, at hvervet skal varetages af en dom- mer, eller hvis Bibeskæftigelsesnævnet har givet tilladelse. Efter bemærkningerne til retsplejelovens § 47 a, stk. 1, forudsættes det endvidere, at en retspræ- sident, der anmodes om at udpege en dommer til et enkeltstående hverv, forelægger spørgsmålet om hvervets forenelighed med dommergerningen for Bibeskæftigelsesnævnet, hvis hvervet in- debærer en ny form for tvistløsning. Herved sikres det, at Bibeskæftigelsesnævnet ikke efterføl- gende afslår at give tilladelse til fast bibeskæftigelse af den pågældende karakter. Af bemærkningerne til forslaget til retsplejelovens § 47 a fremgår, at der med lovforslaget ikke tilsigtes en ændring af den nuværende praksis for godkendelse af dommeres faste, indtægtsgi- vende bibeskæftigelse, hvorefter det afgørende kriterium er, om beskæftigelsen kan give anled- ning til habilitetsmæssige problemer eller på anden måde efter sin art ikke vil være foreneligt med dommerhvervet. Også spørgsmålet om den ansøgte beskæftigelses omfang i forhold til ho- vedstillingen  kan  inddrages  i  rådets  overvejelser,  hvis  omstændighederne  på  forhånd  giver grundlag for at antage, at bibeskæftigelsen kan have negativ indflydelse på arbejdet i hovedstil- lingen.   For så vidt angår spørgsmålet om dommeres deltagelse i alternative former for konfliktløsning skal Justitsministeriet bemærke, at Retsplejerådet for tiden overvejer, hvorledes en landsdæk- kende, permanent ordning vedrørende retsmægling kan udformes.  I Retsplejerådets drøftelser indgår også, hvem der bør kunne virke som retsmæglere. Det forventes, at Retsplejerådet afgiver betænkning om dette spørgsmål medio 2006.   Forsikring og Pension (F&P) har generelt forståelse for de synspunkter, som ligger bag forslage- ne, herunder ønsket om dels at sikre, at domstolenes uafhængighed og integritet bevares, dels at sikre, at dommernes bibeskæftigelse mv. ikke har et sådant omfang, at det går ud over kvaliteten af arbejdet i hovedstillingen. Omvendt lægger F&P også vægt på den samfundsmæssige værdi, der ligger i, at dommerne kan påtage  sig  bibeskæftigelse.  F&P  er  således  helt  enig  i,  at  bibeskæftigelse  kan  skabe  en  større bredde i dommernes samfundsindsigt, og man må anerkende, at de opgaver, dommerne vareta- ger, i høj grad er af væsentlig samfundsmæssig betydning. Interesseorganisationen for Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTS) kan ikke anbefale, at lovforslaget i betænkningen fremsættes i den foreliggende form.

- 7 - HTS finder, at den debat, som har været ført om primært højesteretsdommeres bibeskæftigelse, har  været  ført  på  et  usagligt  grundlag.  Debattens  omdrejningspunkt  har  været  rimeligheden  i størrelsen af de indtægter, dommerstanden - herunder særligt højesteretsdommere - har haft ved bibeskæftigelse. Efter organisationens opfattelse er der et åbenbart og klart dokumenteret behov for, at dommer- standen har bibeskæftigelse i det nuværende omfang, og organisationen tilslutter sig udvalgets bemærkning om, at dommerstandens hidtidige bibeskæftigelse ikke har haft nogen indflydelse på dommerstandens arbejdsindsats i deres hovederhverv. HTS er ikke enig med udvalgets betragtning om, at den langvarige kritik af dommernes bibe- skæftigelse er egnet til at skade dommernes og domstolenes generelle omdømme. HTS peger endvidere på, at der må kræves meget væsentlige og tungtvejende grunde for, at lov- givningsmagten  gennem lovgivning skal  gribe ind i en anden statsmagts – domstolenes – for- hold. Den foreliggende betænkning påviser efter organisationens opfattelse ikke sådanne grunde. I den forbindelse peger HTS endvidere på risikoen for, at forslaget om et indtægtsloft kan være en så væsentlig ændring af dommernes ansættelsesvilkår, at det kan sidestilles med en opsigelse af hovedstillingen i strid med grundlovens regel om, at en dommer ikke kan afsættes fra sin stil- ling uden dom. Det giver anledning til at overveje, hvor en højesteretsdommer skulle få en sådan sag prøvet. For så vidt angår behovet for en regulering af dommeres bibeskæftigelse henvises til lovforsla- gets almindelige bemærkninger pkt. 4.1.   Justitsministeriet finder ikke, at forslaget om et indtægtsloft indebærer en ændring af dommeres ansættelsesvilkår, der kan sidestilles med afsættelse eller forflyttelse, jf. grundlovens § 64, 2. pkt.   Håndværksrådet har forståelse for mange af de synspunkter og forslag, der er fremsat i betænk- ningen, men finder, at der er et paradoks i, at staten selv benytter sig af dommernes bibeskæfti- gelse og samtidig pålægger dommerne begrænsninger. Håndværksrådet henviser i øvrigt til det høringssvar,  som  Voldgiftsnævnet  for  Bygge-  og  Anlægsvirksomhed  har  afgivet  (se  nedenfor under pkt. 2 og 3). Håndværksrådet bemærker endvidere, at det kunne overvejes at gøre funktionen som dommer i Voldgiftsretten for Bygge- og Anlægsvirksomhed til en del af visse dommeres almindelige ar- bejdsopgaver. Dette vil løse behovet for fortsat at have en voldgiftsret for bygge- og anlægsvirk- somhed og problemet med de pågældende dommeres bibeskæftigelse.

- 8 - I henhold til en række standardbetingelser på bygge- og anlægsområdet (Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed af 10. december 1992 (AB 92), Almin- delige Betingelser for teknisk Rådgivning og bistand af oktober 1989 (ABR 89) og Almindelige Betingelser for Totalentreprise (ABT 93) behandles tvister mellem parterne af en af Voldgifts- nævnet  for  bygge-  og  anlægsvirksomhed  nedsat  voldgiftsret.  De  af  voldgiftsnævnet  nedsatte voldgiftsretter er ikke en del af den almindelige civile retsplejeordning, og funktionen som vold- giftsdommer i disse voldgiftsretter kan derfor ikke indgå i hovedstillingen for danske dommere. Liberale Erhvervs Råd finder generelt, at udvalgets forslag til en regulering af dommeres bibe- skæftigelse samlet set vil være hensigtsmæssigt henset til behovet for at sikre, at der ikke kan rejses tvivl om dommeres habilitet og omdømme. Dansk  Arbejdsgiverforening,  Dansk  Industri,  CO---industri,  Danmarks  Rederiforening,  Dansk Handel & Service, Landsorganisationen i Danmark, 3F Fagligt Fælles Forbund, Kommunernes Landsforening samt Handelsels--- og Kontorfunktionærernes forbund i Dan nn nmark mark deler udvalgets op- fattelse af, at omfanget af dommernes bibeskæftigelse ikke giver grundlag for at antage, at bi- beskæftigelsen  har  en  negativ  indvirkning  på  dommernes  hovedstilling.  Organisationerne  kan endvidere tilslutte sig udvalgets opfattelse af, at dommernes medvirken i det arbejdsretlige kon- fliktløsningssystem har stor betydning og værdi for samfundet, og at dommernes, herunder høje- steretsdommernes, medvirken i dette system derfor bør bevares. Den politiske og offentlige de- bat taler imidlertid for visse ændringer bl.a. i form af et loft, jf. nedenfor under pkt. 2. Dansk Retspolitisk Forening finder det prisværdigt, at der endelig tages initiativ til at begrænse dommernes bijob, men finder, at højesteretsdommeres uafhængighed bør styrkes yderligere, så uafhængigheden både sikres i konkrete sager og generelt dokumenteres utvetydigt over for bor- gerne.  Dette  kan  ske  ved  at  indføre  et  forbud  mod  højesteretsdommeres  bibeskæftigelse.  For- eningen henviser herved til, at man i England og Irland som udgangspunkt har forbudt dommere at have bibeskæftigelse. Foreningen anfører på den baggrund tillige, at højesteretsdommere bør oplyse om deres private, økonomiske og øvrige ikke-indtægtsgivende interesser og hverv, herun- der eksempelvis aktieinvesteringer og bestyrelsesposter. Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.2 er Justitsministeriet enig med udvalgets flertal i, at der ikke er grundlag for at indføre et generelt forbud mod, at dommere – herunder højesteretsdommere – har lønnet bibeskæftigelse.   Efter forslaget til retsplejelovens § 47 c, stk. 1 og 2, skal en dommer hvert år afgive oplysning om samtlige indtægtsgivende hverv, som dommeren varetager ved siden af dommerhvervet. Ind- beretningerne skal indeholde oplysninger om hvervets art og hvervgiveren. Indberetningspligten

- 9 - omfatter   ikke   hverv,   der   ikke   er   indtægtsgivende.   Baggrunden   for   at   holde   de   ikke- indtægtsgivende hverv som f.eks. medlemskab af idrætsforeningsbestyrelser mv. uden for indbe- retningspligten er, at disse må anses for at være helt uden betydning for dommerstillingen, og at det derfor må være en privat sag, om en dommer deltager i sådanne aktiviteter i sin fritid. Foreningen af Statsautoriserede Revisorer bemærker bl.a., at der ikke tidligere ved lov har været fastsat nogen maksimumsgrænse for størrelsen af dommeres indtægter ved bibeskæftigelse, og at der med udvalgets forslag om begrænsninger må forventes at ville ske en spredning af opgaverne mellem dommerne. Dommerne gør et nyttigt arbejde i råd og nævn og som voldgiftsdommere, og det er vigtigt, at bibeskæftigelsen varetages sådan, at der ikke med rette kan rejses spørgsmål om dommernes habilitet og omdømme. Landsforeningen af Beskikkede Advokater kan tiltræde udvalgsflertallets forslag. 2.   Bemærkninger til forslaget om et loft for dommeres indtægter ved bibeskæftigelse Præsidenten  for  Sø---  og  Handelsretten  anfører,  at  én  af  rettens  dommere  er  modstander  af  en kvantitativ regulering i form af et procentloft over indtægterne fra bibeskæftigelse, idet en sådan regulering i praksis vil blive opfattet således, at biindtægter og bibeskæftigelse op til de pågæl- dende grænser generelt er acceptable. Det foreslåede loft er desuden helt vilkårligt fastsat og vil kunne ændres politisk efter forgodtbefindende. Et andet problem, som dommeres bibeskæftigelse kan tænkes at give anledning til, er det rent ansættelsesretlige, at varetagelsen af bibeskæftigelse ikke  må  gå  ud  over  hovederhvervet.  Præsidentrådet  har  imidlertid  gennem  den  tilladelses-  og indberetningsordning, som nu har fungeret i nogle år, i samarbejde med de pågældende retspræ- sidenter påset, at sådanne situationer ikke er opstået i praksis. Det afgørende er i den forbindelse ikke, om biindtægten overstiger en bestemt procentdel af den pågældende dommers løn i hoved- stillingen, men hvor meget tid man bruger på bibeskæftigelse. Hvis man på trods heraf gennem- fører procentloftet, bør indtægtsbegrænsningen indskrænkes til at gælde for dommere, som ud- nævnes efter ordningens gennemførelse, for ikke at gøre indgreb i velerhvervede rettigheder. Finansrådet finder forslaget om et indtægtsloft med en fast beløbsgrænse for dommernes bibe- skæftigelse problematisk, idet loftet vil kunne medføre, at dommere fremover vil fravælge bibe- skæftigelse i ankenævn. Forsikring og Pension (F&P) er skeptisk over for forslaget om at indføre en fast beløbsgrænse for dommeres biindtægter, idet indtægtsgrænsen er så lav, at den vil gøre det vanskeligt at rekrut- tere egnede dommere til bierhverv. Det afgørende bør i stedet være, at der er åbenhed om, hvilke bierhverv og biindtægter den enkelte dommer oppebærer, at bierhvervets tidsmæssige udstræk-

- 10 - ning ikke indvirker negativt på varetagelsen af dommerens hovederhverv samt at de almindelige habilitetsregler mv. overholdes.   Interesseorganisationen  for  Handel,  Transport  og  Servicehvervene  (HTS)  finder,  at  udvalgets forslag om et indtægtsloft ikke er et egnet instrument til at beskytte dommerstandens integritet, og man efterlyser en nærmere begrundelse for, hvorfor netop 50 procent er en rimelig grænse. Det er organisationens opfattelse, at den foreslåede begrænsning af dommerstandens bibeskæfti- gelse vil være til betydelig skade for både offentlige myndigheder, arbejdsmarkedets parter og det private erhvervsliv, som alle anvender dommeres bistand i betydeligt omfang. Det er afgø- rende, at især højesteretsdommere fortsat har mulighed for at påtage sig bibeskæftigelse, og fast- sættelse af et indtægtsloft for deres bibeskæftigelse vil derfor være en alvorlig trussel mod ek- sempelvis hele voldgiftssystemet. Eftersom voldgiftsafgørelser er inappellable, er det væsentligt for brugerne, at større og principielle voldgiftssager kan afgøres af højesteretsdommere. Fasthol- des forslaget om et indtægtsloft, kan  HTS tiltræde forslaget fra  et mindretal i udvalget om,  at loftet ikke skal gælde for hverv som forligs- eller mæglingsmænd i henhold til forligsmandslo- ven eller for hverv som opmand i arbejdsretlige nævn og faglige voldgifter, hvor opmanden er udpeget af Arbejdsrettens formand. Foreningeningen af Statsautoriserede Revisorer kan ikke tiltræde udvalgets forslag om, at en begræns- ning  i  dommeres  bibeskæftigelse  skal  ske  med  udgangspunkt  i  de  pågældende  dommeres  løn. Foreningen  finder,  at  formålet  med  et  kommende  lovforslag  vedrørende  en  begrænsning  af dommernes  bibeskæftigelse  kunne  varetages  ved  at  anvende  et  andet  parameter  end  lønnen  – eksempelvis timetallet, således at en dommers bibeskæftigelse f.eks. ikke må overstige 50 pro- cent af timeantallet i hovedstillingen. En sådan løsning vil efter foreningens vurdering opfylde kravet om, at dommere skal kunne benyttes til løsning af en række væsentlige samfundsopgaver uden for  domstolene  samtidig  med,  at  det  ikke vil  forhindre,  at  bibeskæftigelsen  i  højere  grad end i dag spredes ud på de forskellige dommere og retsinstanser. Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.4.1 og 4.4.2, har den nuvæ- rende  fordeling  af  bibeskæftigelsen  og  biindtægterne  mellem  dommerne  i  byretterne,  Sø-  og Handelsretten, landsretterne og Højesteret givet anledning til kritik. Kritikken har navnlig drejet sig om omfanget af biindtægter hos nogle højesteretsdommere og nogle landsdommere. Ud fra et hensyn til domstolenes almindelige omdømme er Justitsministeriet enig med udvalget i, at der bør indføres en ordning, der først og fremmest kan sikre en øget spredning af bibeskæfti- gelsen og af de indtægter, der oppebæres herved.    Justitsministeriet er også enig med udvalget i, at et loft for den enkelte dommers indtægter ved bibeskæftigelse er en effektiv og praktisk måde at opnå denne spredning på, og at den foreslåede

- 11 - model vil være gennemskuelig og anvendelig både for dommerne og for brugerne af dommeres bibeskæftigelse. Efter forslaget må en dommer højst oppebære biindtægter, der svarer til 50 % af lønnen i hoved- stillingen. Som anført af udvalget tilgodeser denne procentsats følgende hensyn ud over, at der som nævnt kan opnås en øget spredning af bibeskæftigelsen og biindtægterne mellem dommer- ne: Et loft på 50 % vil indebære, at der fremover bliver en passende balance i forholdet mel- lem lønnen i hovedstillingen og indtægterne ved bibeskæftigelse for alle dommere.   Et loft på 50 % muliggør, at dommere kan varetage bibeskæftigelse i et omfang, der også fremover tilgodeser den samfundsmæssige interesse i at kunne benytte dommere, herun- der højesteretsdommere, til at varetage opgaver uden for domstolene. Lovforslaget er efter Justitsministeriets opfattelse udformet således, at der tages fornødent hen- syn til tilsagn om bibeskæftigelse, som en dommer har givet inden lovens ikrafttræden. Lovfors- lagets § 2, stk. 2, indeholder en overgangsordning, der indebærer, at indtægtsloftet de første 3 år efter lovforslagets vedtagelse udgør 75 pct. af dommerens løn i hovedstillingen, og det foreslåe- de Bibeskæftigelsesnævn kan ved sine afgørelser om konsekvensen af at overskride indtægtslof- tet tage hensyn til hverv af længere varighed, der er påtaget af dommere inden lovens ikrafttræ- den eller inden den pågældende dommers udnævnelse til dommer, jf. bemærkningerne til forsla- get til retsplejelovens § 47 b. Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Danmarks Rederiforening samt Dansk Han- del & Service anfører, at man er enig med udvalgets flertal i, at indtægter fra de særlige domst o- le, herunder Arbejdsretten, bør undtages fra indtæ   gtsloftet. Samtidig finder organisationerne, at væsentlige  samfundsmæssige  interesser  taler  for,  at  loftet  heller  ikke  bør  omfatte  indtægter  fra hverv som opmænd for arbejdsretlige nævn – -, leder- og overenskomstnævn – fter,  når  opmanden  er  udpeget  af  Arbejdsrettens  formand  i  henhold  til  den såkaldte institutmodel.  En dommer, der er omfattet af institutmodellen, bør aldrig kunne komme i den situation, at loftet konkret er til hinder for, at den pågældende kan påtage sig en sag efter ønske  fra  arbejdsmarkedets  parter  og  med  godkendelse  af  Arbejdsrettens  formand.  Loftet  bør endvidere  ikke  omfatte  indtægter  fra  hverv  som  forligs  -  eller  mæglingsmænd  i  henhold  til  fo r- ligsmandsloven,  idet  forligs-  og  mæglingsmænd  har  til  opgave  at  forebygge  konflikter  på  ar- bejdsmarkedet, som kan have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser. Derfor bør arbej- det som forligs- eller mæglingsmand i alle tilfælde varetages af de bedst egnede personer, herun- der bl.a. dommere.   Organisationerne tilslutter sig den mindretalsudtalelse, som bl.a. LO, DI og DA har afgivet i be- tænkningen, og påpeger, at det er afgørende betydning for det danske arbejdsmarked, at opståede

- 12 - arbejdskonflikter og uoverensstemmelser kan behandles hurtigt, fleksibelt og kvalificeret inden for rammerne af det arbejdsretlige system. Endvidere er det en forudsætning for at opretholde et velfungerende og konkurrencedygtigt arbejdsmarked, at konflikter på arbejdsmarkedet kan fore- bygges  via  det  arbejde,  der  udføres  af  forligs-  og  mæglingsmændene.  Endelig  vil  andre  tiltag inden for det arbejdsretlige system sikre, at den ønskede spredning af dommernes bibeskæftigel- se opnås, selv om forslaget ændres, således at det arbejdsretlige system i relation til loftet be- handles som den enhed, det er (arbejdsmarkedets parter har gennem indfø l- len  ved  udpegning  af  opmænd  til  de  arbejdsretlige  nævn  og  faglige  vol dgifter  medvirket  til  at sikre en spredning af bibeskæftigelsen på disse områder). Arbejdsretsloven, Forligsmandsloven, arbejdsmarkedets hovedaftaler og kollektive overenskomster udgør tilsammen fundamentet  for det danske arbejdsmarked og regulerer forholdene på dette. Det arbejdsretlige konfliktløsnings- system har dermed karakter af ét sammenhængende system. Organisationerne peger i den for- bindelse på, at det er en direkte følge af Arbejdsretslovens § 22, at visse uoverensstemmelser på arbejdsmarkedet som udgangspunkt skal afgøres ved faglig voldgift, og samtidig fremgår det af Arbejdsretslovens § 10, at Arbejdsretten i sager, som helt eller delvist angår fortolkning af kol- lektive  overenskomster,  som  ikke  er  hovedaftaler,  kan  vælge  at  afvise,  udsætte  eller  behandle sagen. Årsagen hertil er, at der ikke altid kan gennemføres en klar sondring mellem på den ene side sager om brud på kollektive overenskomster (som skal behandles i Arbejdsretten) og på den anden side sager om fortolkning af kollektive overenskomster (som kan – men ikke skal – be- handles ved faglig voldgift). Anvendelsen af loftet på kun en del af disse konfliktløsningsorganer vil være et brud på denne enhed og begrænse den smidighed, effektivitet og hurtighed, som gen- nem mere end 100 år har været kendetegnende for det arbejdsretlige konfliktløsningssystem. En sådan forringelse af konfliktløsningssystemet har hverken været tilsigtet i forbindelse med ud- valgets nedsættelse eller i den offentlige debat.   Organisationerne er yderst betænkelige ved udvalgets flertals forslag, som vil kunne hindre den nuværende  anvendelse  af  højesteretsdommere  som  opmænd  i  arbejdsretlige  næ vn  og  faglige voldgifter. En række særegne forhold tilsiger, at afgørelser i disse organer ud fra retssikkerhed s- mæssige betragtninger bør kunne træffes af dommere fra landets øverste domstol. Parterne i en tvist i et arbejdsretligt nævn eller en faglig vol  dgift har således ikke mulighed for at gå til de c  i- vile domstole, og afgørelsen af tvisten har også virkning for andre end de konkrete parter i tv  i- sten, fordi afgørelsen vil fortolke den pågældende overenskomst. Afgørelsen får dermed virkning for  samtlige  lønmodtagere  og  arbejdsgivere,  der  er  omfattet  af  overenskomsten,  og  vil  i  nogle tilfælde kunne have en afsmittende effekt på andre overenskomstområder. Andre af de foreslåede  tiltag i relation til bibeskæftigelse vil sammen  med et indtægtsloft for biindtægter fra andre områder være tilstrækkelige til at opnå den ønskede spredning af dommer- nes bibeskæftigelse – det gælder navnlig forslaget om, at den enkelte retspræsident fremover skal

- 13 - varetage opgaven med at udpege en dommer til bibeskæftigelse, og at der etableres et Bibeskæf- tigelsesnævn, som skal varetage en koordinerende administration af dommernes bibeskæftigelse. Endelig gør organisationerne opmærksom på, at det nuværende arbejdsretlige system i kraft af sin virkeform indebærer endog meget betydelige administrative lettelser i forhold til offentlige myndigheder og instanser, herunder i forhold til de ordinære domstole. Samtidig indebærer sy- stemet også store økonomiske besparelser for det offentlige, ikke mindst fordi de dommere, der fungerer som opmænd i faglige voldgifter, gør det i deres fritid. Landsorganisationen i Danmark, 3F Fagligt Fælles Forbund, Funktionærernes og Tjeneeeestemæ stemænn- denes  Fællesråd,  Handels---  og  Kontorfunktionærernes  Forbund  i  Danmark  og  Kommunernes Landsforening  (KL)  har  i  det  væsentlige  udtalt  sig  i  overensstemmelse  med  høringssvaret  fra Dansk Arbejdsgiverforening m.fl. KL bemærker supplerende, at gøres der f.eks. indsigelser om manglende begrundelse eller høring efter almindelige offentligretlige regler i en sag, behandles sådanne spørgsmål i fagretligt regi, og det er vigtigt, at der kan udpeges en opmand blandt Høje- sterets dommere i disse tilfælde. Som der nærmere er redegjort for i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.4.3, vil det foreslåede indtægtsloft efter Justitsministeriets opfattelse ikke hindre, at den gældende ordning for konflikthåndtering på det danske arbejdsmarked vil kunne opretholdes.   Konfliktløsningen, herunder de faglige voldgifter, vil fortsat kunne varetages med bistand af dommere, herunder også højesteretsdommere, men arbejdsmarkedet parter må blot anvende en bredere kreds af dommere end i dag.   Efter lovforslaget er loftet for biindtægter udformet således, at en dommer i en 3-års periode i gennemsnit højst må oppebære et beløb i biindtægter svarende til 50 % af den samlede løn i ho- vedstillingen i denne periode, jf. herved forslaget til retsplejelovens 47 b, stk. 1.   Der er ved udformningen af denne regel lagt vægt på at sikre den fornødne fleksibilitet for både den enkelte dommer og aftagerne af dommernes bibeskæftigelse, således at dommerne og bru- gerne af dommeres bibeskæftigelse i praksis får mulighed for at planlægge en tilpasning af bi- beskæftigelsen og biindtægterne, så biindtægterne kan holdes under loftet. Baggrunden for 3-årsperioden er netop, at omfanget af en dommers bibeskæftigelse og biindtæg- ter kan svinge fra år til år inden for mange af de typer af hverv, som dommere varetager uden for domstolene, og dommerne og brugerne af bibeskæftigelse har ofte ikke mulighed for at kontrol- lere eller forudsige de nævnte udsving. Dette gælder f.eks. for dommere, der har voldgiftssager.

- 14 - Hertil kommer, at honorarudbetalinger til dommere kan være forskudt i forhold til optjenings- tidspunktet. Endvidere er der efter forslaget mulighed for, at Bibeskæftigelsesnævnet efter omstændighederne kan undlade sanktioner i tilfælde af, at loftet er overskredet, hvis der f.eks. sker en uventet udvik- ling i et eller flere bierhverv, som ellers forventeligt skulle kunne varetages uden at overskride indtægtsloftet. 3.   Udpegninging af dommere til bibeskæftigelse, der indebærer tvistløsning Voldgiftsnævnet for bygge--- og anlægsvirksomhed (VBA) lægger vægt på, at der skabes en ord- ning vedrørende et indtægtsloft, hvor der vil være mulighed for, at nævnet kan tildele voldgifts- retternes dommere de sager, herunder navnlig større sager, som parterne anser det for ønskeligt og forventeligt, at de deltager i. Det bør sikres, at voldgiftsdommerne og dermed voldgiftsretter- ne  også  fremover  kan  medvirke  ved  gennemførelsen  af  både  store  og  betydningsfulde  sager. Voldgiftsnævnet lægger herudover vægt på, at der skabes en fleksibel ordning, hvor voldgifts- dommerne kan medvirke såvel under sagernes forberedelse som ved den efterfølgende afgørelse.   Finansrådet  finder,  at  forslaget  om,  at  parterne  bag  eksempelvis  et  privat  ankenævn  ikke  skal have mulighed for at udpege en navngiven dommer, bør ændres, således at parterne fortsat har mulighed for selv at udpege de dommere, der skal varetage formandsposten og næstformandspo- sten. Finansrådet finder det endvidere uhensigtsmæssigt, at den nye ordning vil finde anvendelse ved eventuel genudpegning af de dommere, der allerede var udpeget inden lovens ikrafttræden. Rådet bemærker i den forbindelse, at de siddende dommere i Pengeinstitutankenævnet har op- bygget en stor juridisk ekspertise og  et detaljeret kendskab til pengeinstitutpraksis, som vil gå tabt, hvis fungerende dommere ikke kan genudpeges. Finansrådet finder derfor, at overgangsreg- lerne kun bør finde anvendelse på nyudpegninger.   Realkreditrådet lægger betydelig vægt på, at dommere fortsat kan deltage i private klagenævn, bl.a. fordi det er med til at styrke tilliden til ankenævnets afgørelser og kompetencer. Reglerne bør ikke tilskynde til en nedprioritering af at deltage i ankenævn i forhold til andre former for bibeskæftigelse, men efter rådets opfattelse lever udvalgets udkast til lovforslag, herunder særligt forslaget til § 47 a, ikke til fulde op til dette. Rådet lægger endvidere vægt på, at organisationerne bag et ankenævn fortsat har en vis indflydelse på valget af den dommer, som konkret skal vare- tage et hverv som medlem af et ankenævn. Forsikring og Pension (F&P) finder det uhensigtsmæssigt, at parterne bag f.eks. et privat anke- nævn ikke har mulighed for at udpege en navngiven dommer. F&P finder forslaget formynderisk og unødvendigt, og organisationen mener, at parterne fortsat bør have mulighed for at pege på

- 15 - navngivne dommere, eventuelt med en "vetoret" for den pågældende retspræsident. F&P finder det særdeles uhensigtsmæssigt, at forslaget også skal gælde ved genudpegning af dommere, der er  udpeget  inden  lovens  ikrafttræden,  idet  loven  dermed  kan  hindre  fungerende  dommere  i  at blive genudpeget. F&P nævner som eksempel, at formandskabet i Ankenævnet for Forsikring i øjeblikket varetages af 2 højesteretsdommere, der har opnået et meget stort og detaljeret kend- skab til eksisterende forsikringspraksis, og at det er meget væsentligt, at nævnets formandskab ikke på en gang bliver drænet for den viden om praksis mv., som det siddende formandskab be- sidder. F&P finder derfor, at overgangsreglerne bør ændres, således at de nye regler alene finder anvendelse ved nyudpegninger. Interesseorganisationen for Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTS) anfører, at de faglige organisationer ofte vælger at benytte de samme højesteretsdommere i faglige voldgifter, da disse dommere naturligt opnår et særligt kendskab til de brancher, hvis sager de pådømmer, hvilket medvirker til, at sagerne kan forløbe mere smidigt, og at parterne føler sig trygge ved de afgørel- ser, som opmanden træffer. Skal voldgiftssystemet bevare sin eksistens og berettigelse, må par- terne  have  tillid  til  afgørelserne,  hvilket  bl.a.  indebærer,  at  sagens  parter  i  fællesskab  selv  må kunne beslutte, hvilken dommer de ønsker at benytte som opmand i sagerne. HTS peger på, at forslaget om begrænsning af dommeres biindtægter og om udpegning af dommere til bibeskæfti- gelse, der indebærer tvistløsning, vil skade det private tvistløsningssystem således, hvis parterne mister tilliden til de private voldgiftsretter.   Forslaget om, at parterne ikke selv kan bestemme, hvilken dommer der skal have det enkelte hverv som voldgiftsdommer eller dommer til anden offentlig eller privat tvistløsning uden for domstolene, er efter Justitsministeriet velbegrundet ud fra habilitetsmæssige hensyn. I bemærk- ningerne til forslaget er det om ordningen, hvorefter vedkommende retspræsident (eller en anden dommer efter bemyndigelse) står for udpegningen, nærmere anført, at udpegningen skal ske ud fra en samlet vurdering af sagens eller sagernes karakter og den pågældende dommers særlige kvalifikationer og arbejdsmæssige forhold. Der skal lægges særlig vægt på, om sagen/sagerne angår principielle spørgsmål eller i øvrigt involverer betydelige interesser, hvilket har betydning for, fra hvilken retsinstans dommeren skal udpeges, på dommerens særlige viden eller kvalifika- tioner inden for det område, som sagen drejer sig om, herunder i givet fald omfanget og antallet af voldgiftssager, som dommeren har i forvejen. Har parterne bragt en eller flere dommere i for- slag, skal udpegningen så vidt muligt ske blandt disse dommere, men retspræsidenten er dog ikke bundet af forslagene og kan bl.a. tage hensyn til, om der i givet fald vil kunne rejses kritik som følge af, at samme parter flere gange tidligere har peget på den pågældende dommer.   Voldgiftsnævnet for bygge--- og anlægsvirksomhed (VBA) lægger afgørende vægt på, at den eksi- sterende sammensætning af Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed med både højeste- rets-  og  landsdommere  bevares  med  henblik  på,  at  byggevoldgiftsbehandling  også  i  fremtiden

- 16 - fremstår som attraktiv for byggeriets parter. Voldgiftsnævnet henstiller, at det nævnes i bemærk- ningerne til lovforslaget, at det under hensyn til, at byggevoldgiftssager ofte involverer princi- pielle spørgsmål og betydelige interesser, er forudsat, at Voldgiftsretten for bygge- og anlægs- virksomhed  også  i  fremtiden  består  af  det  antal  højesterets-  og  landsdommere,  der  er  fastsat  i Voldgiftsnævnets statut. Som nævnt ovenfor foreslås en ordning, hvorefter det ikke er parterne selv, men domstolene, der skal udpege dommere til de typer af bibeskæftigelse, der indebærer tvistløsning uden for domsto- lene (f.eks. voldgift og råd og nævn). Dette vil som anført bl.a. kunne medvirke til at undgå eventuelle habilitetsspørgsmål som følge af, at sagens parter/hvervgivere har rettet direkte hen- vendelse til bestemte dommere. Den foreslåede udpegningsordning for almindelige voldgifter og for faglige voldgifter kan fun- gere efter to forskellige modeller: 1.   Præsidentmodellenmodellen, hvor en retspræsident udpeger den dommer, der skal behandle en be- stemt voldgiftssag, eller 2.   Institutmodellen, hvor en dommer efter en generel bemyndigelse fra vedkommende retspræ- sident udpeger den dommer, der skal behandle en bestemt voldgiftssag, ud fra en liste over de dommere, der er til rådighed for den pågældende type voldgiftssager. Som ovenfor nævnt er det forudsat, at hvis  parterne har bragt en eller flere dommere i forslag, skal udpegningen så vidt muligt ske blandt disse dommere, men retspræsidenten er dog ikke bundet af forslagene. Kan ingen af de foreslåede dommere udpeges, vil retspræsidenten give meddelelse herom til parterne, der så har mulighed for at pege på andre dommere. Institutmodellen kan også anvendes ved udpegning til de almindelige voldgifter. En sådan ord- ning er eksempelvis af betydning for udpegning af dommere til voldgiftssager i Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed, hvor det i dag er en højesteretsdommer, der som formand for præsidiet udpeger dommere til voldgiftssager blandt de højesteretsdommere og landsdommere, der er medlemmer eller suppleanter af præsidiet. Denne udpegningsordning kan efter lovforsla- get fortsættes med en generel bemyndigelse fra vedkommende retspræsident til formanden for Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed til at udpege dommere til voldgiftssager. Institutmodellen kan endvidere anvendes ved udpegning af dommere til de faglige voldgifter. Efter bemyndigelse fra retspræsidenten vil den dommer, der er formand for Arbejdsretten, inden for en nærmere afgrænset liste af dommere kunne udpege dommere til faglige voldgifter eller andre tvistløsningsorganer inden for det arbejdsretlige område.  

- 17 - For så vidt angår udpegning af dommere til de offentlige råd og nævn og til de private klage- og ankenævn indebærer lovforslaget, at en retspræsident skal stå for udpegningen af dommere til hverv i råd og nævn. Dommere  fra de overordnede  retter må  efter lovforslaget  endvidere kun varetage hverv som medlem af et offentligt eller privat råd eller nævn, hvis det er bestemt ved lov, eller hvis Bibe- skæftigelsesnævnet har givet tilladelse til, at hvervet varetages af en sådan dommer.   Den beskrevne nyordning for udpegning af dommere til råd og nævn vil i videre omfang end i dag sikre en spredning af hvervene i råd og nævn og vil afskære den direkte forbindelse mellem på den ene side den dommer, der skal forestå den konkrete tvistløsning i et råd eller nævn, og på den anden side de myndigheder eller private organisationer, som skal betale dommeren for vare- tagelse af hvervet, og hvis afgørelser eller handlinger mv. dommeren skal bedømme. 4.   Oprettelse af et Bibeskæftigelsesnævn Præsidenten for Højesteret bemærker om forslaget om, at Bibeskæftigelsesnævnets sekretariats- opgaver skal varetages af Højesteret, at Højesteret i givet fald må tilføres de ressourcer, som er nødvendige for at varetage denne opgave.   Domstolsstyrelsen forudsætter, at den bevillingsmæssige ramme, i det omfang driften af nævnet og  varetagelsen  af  nævnets  sekretariatsopgaver  medfører  merudgifter  for  domstolene,  forhøjes tilsvarende. Som der er redegjort for i pkt. 5 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er det Justitsministe- riets opfattelse, at udgifterne til sekretariatsbetjening af Bibeskæftigelsesnævnet vil være af en sådan størrelse, at de kan afholdes inden for domstolenes nuværende bevillingsmæssige rammer. Præsidenten for Sø--- og Handelsretten finder det utilfredsstillende, at retten efter betænkningens forslag ikke er direkte repræsenteret i Bibeskæftigelsesnævnet, men skal være repræsenteret af et medlem valgt af byretspræsidenterne og Sø- og Handelsrettens præsident. Det foreslås, at Sø- og Handelsrettens præsident bliver født medlem af bibeskæftigelsesnævnet. Præsidenten for Østre Landsret oplyser, at et mindretal af landsrettens dommere kan tilslutte sig Sø- og Handelsrettens forslag, mens et flertal af landsrettens dommere ikke har bemærkninger til udvalgets forslag til Bibeskæftigelsesnævnets sammensætning.

- 18 - Efter forslaget til retsplejelovens § 47 e består Bibeskæftigelsesnævnet af 7 medlemmer: 4 rets- præsidenter (Præsidenten for Højesteret, præsidenterne for landsretterne og én præsident valgt af de øvrige retspræsidenter), en dommer valgt af Den Danske Dommerforening og to offentlig- hedsrepræsentanter. Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.6.1, er der ved udformningen af forslaget om sammensætningen af Bibeskæftigelsesnævnet bl.a. lagt vægt på, at nævnsmed- lemmerne skal repræsentere de fornødne oplysninger og viden om dommeres arbejdsmæssige forhold og have fornøden viden om dommeres bibeskæftigelse. Dette hensyn vil efter Justitsmi- nisteriets opfattelse i tilstrækkeligt omfang være varetaget ved, at retspræsidenter fra de tre al- mindelige retsinstanser - Højesteret, landsretterne og byretterne -  er medlemmer af nævnet. Dansk Retspolitisk Forening anbefaler, at de myndigheder eller organisationer, der i medfør af den foreslåede ordning vil skulle indstille et medlem af nævnet, i givet fald undergives et krav om at foreslå både en kvinde og en mand, skønt nævnet ikke er omfattet af kravet i ligestillings- loven om ligelig repræsentation af mænd og kvinder. Justitsministeriet har ikke fundet grundlag for at udforme lovforslaget som anbefalet af Dansk Retspolitisk Forening, bl.a. i lyset af, at et krav om at skulle indstille både en mand og en kvinde i givet fald kun ville kunne gælde for 4 af nævnets 7 medlemmer, idet Højesterets præsident og de to landsretspræsidenter efter forslaget er fødte medlemmer af nævnet. Det må endvidere anses for væsentligt, at Den Danske Dommerforening får mulighed for alene at indstille foreningens formand som medlem af nævnet.