Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at indtægter i form af betaling fra VISO skal medtages i takstfastsættelsen. Ministeren bedes oplyse, hvorvidt det er hensigtsmæssigt i de tilfælde, hvor den viden, VISO betaler for, er "personbåren" hos en eller flere medarbejdere, der personligt har oparbejdet en særlig viden eller andre kompetencer, og VISO-ydelsen derfor ikke kan betragtes som en varig "institutionsbåren" viden? Vil en sådan institution skulle nyberegne taksterne, hvis den decentralt VISO-ansatte fratræder sit job på institutionen?
Dato: 08-03-2006
Status: Endeligt besvaret