J.nr. 2005-359-1374    Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget L  145 - Forslag til Lov om ændring af forskellige skatte  - og afgiftslo- ve, lov om næ  ringsbrev til fødevarebutikker, lov om restaurations - og hotelvirksomhed m.v. og lov om miljøbeskyttelse. (Indsats mod ska t- te- og afgiftsunddragelse - fair play II). Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr.2   -7 af 7. februar 2006. Kristian Jensen /  Søren W. Clausen

Side 2 Spørgsmål 2:   Vil ministeren yde bistand til at udarbejde et ændringsforslag, der betyder, at der skal foretages indberetning til SKAT af alle større byggerier og ombygninger? Svar: Det foreslås, at der skal ske indberetning af større byggerier og ombygninger. Det er ikke nærmere afgrænset for hvem denne indberetningspligt skal gælde, eller hvad der skal forstås ved ”større   ” ombygninger. Er det bygherren eller entreprenøren, der skal foretage den ønskede indberetning? Er det private såvel som erhvervsdrivende og offentlige my  n- digheder, eller er det alene private, der skal indberette? Endvidere er det ikke klart, om også ”ege t arbejde”, dvs. det arbejde som skatteyderen selv udfører på ejendommen    - eller som udfø - ligeledes ønskes indberettet. Endelig er det ikke oplyst, om der skal være knyttet sanktioner og i givet fald hvilke til mangle  nde overholdel- se af indberetningspligten. I det følgende lægges det til grund, at den ønskede indberetningspligt skal gælde nybyggeri og større om - og tilbygninger, uanset om det er private, erhvervsdrivende eller det offentli- ge, der er ejere af den pågæld   ende ejendom, og at der alene skal ske indberetning i det om- fang arbejdet udføres af andre end skatteyderen selv og dennes venner/familie. Efter de gældende regler sker der allerede i vidt omfang indberetning til Bygnings  - og Bo- ligregisteret (BBR) af nybygninger samt en række om  - og tilbygninger af såvel privates b o- liger som udlejnings- og erhvervsbygninger. Ejerne af en grund/ejendom skal over for kommunen anmelde eller søge by ggetilladelse for alt nybyggeri samt for en lang række om  - og tilbygningers vedkommende. Det er herefter kommunens pligt at opdatere BBR- registeret med de pågældende oplysninger. SKAT kan således allerede  - med hjemmel i forvaltningsloven - hente en række oplysni  n- ger vedrø rende om- og tilbygninger fra kommunerne og/eller fra BBR-registeret. Langt fra alle ombygninger mv. skal dog indberettes til BBR-registeret. Reparationsarbejder og ind- vendige ombygninger skal således som hovedregel ikke indberettes. Uanset om der - som spørgsmålet lægger op til - etableres en selvstændig indberetnin  gs- pligt, eller om der til brug for kontrollen gøres brug af BBR -oplysninger, vil anvendelsen af sådanne oplysninger skulle følges op af kontrol, herunder overfor private. En effektiv ko  n- trol vil således i yderste ko nsekvens forudsætte, at SKAT skal foretag  e kontrol hos private for ved selvsyn at konstatere arbejdets udførelse herunder foretage en vurdering af arbe j- dets værdi. Dette vil i sig selv være i strid med reglerne om boligens ukrænkelighed. Det er Skatteministeriets opfattelse, at der vil blive tale om et betydeligt ressourcetræk, der ikke tilnærmelsesvist står mål med den forventede effekt. Samtidig er der en hårfin politisk og etisk grænse for, hvor tæt myndighederne skal gå på privatsfæren. Og den grænse er klart overskredet, når kontrollen retter  sig mod reparations- og tilbygningsarbejder på pr i- vatpersoners bopæls  - eller sommerhusadresse -  og det selv om man under iagttagelse af reglerne om boligens ukrænk  elighed ikke bevæger sig på privat grund. Endelig vil en indberetningspligt som den foreslå ede kunne omgås, og det må forudses, at det i en række tilfælde i forbindelse med kontrol blot oplyses, at arbejdet er udført af den pågældende skatteyder selv    - evt. med hjælp fra venner og familie   - uanset om der reelt er anvendt ekstern bistand hertil. Af de anførte grunde må regeringen kraftigt fraråde, at der etableres en indbere   tningspligt som den foreslåede. Et ændringsforslag, der omfatter indberetningspligt for større byggerier og ombygninger, kunne udformes som følger:

Side 3 ”Til § 3 1. Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer: ” 01. Efter § 7 K indsættes: ” § 7 L. Personer, erhvervsdrivende og offentlige myndigheder, der indgår aftale om opførelse af nybygninger, større om  - og tilbygninger samt reparationer af er- hvervs- og udlejningsejendomme og ejendomme til privat beboelse, som vedrører beløb på mere end xx.xxx kr., skal på tidspunktet for arbejdets afslutning oplyse told- og skatteforvaltningen om byggearbejdets færdiggørelse. Indberetningen skal omfatte oplysninger om afslutningsdatoen for byggeriet, entreprisesummens størrelse og oplysning om hvem, der har udført byggearbejdet. Told  - og skatte- forvaltningen kan fastsætte nærmere regler om indberetningens form og in d- hold.” Bemærkninger til ændringsforslaget Det foreslås, at der skal ske indberetning af afta ler om udførelse af alle byggea r- bejder (nybygninger, om- og tilbygninger samt reparationsarbejder), som har en værdi af mere end xx.xxx kr., dvs. hvor betalingen for arbejdets udførelse ove   r- stiger dette beløb. Kun byggearbejder mv., der udføres ved hjælp a f ekstern bi- stand, dvs. arbejde for hvilket der betales, skal indberettes. Det foreslås, at told - og skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere regler for indberetningernes form og indhold. Det forudsættes, at der etableres en online indberetningsordning, m  en at der samtidig skal være adgang til papirindberetning (fortrykte blanketter).”. Spørgsmål 3:   Vil ministeren yde bistand til at udarbejde et ændringsforslag, der betyder, at indberetningspligten for udstationerede udvides til private hvervgivere, som foreslået i BAT - kartellets høringssvar? Svar: Det er et grundlæggende princip i skattelovgivningen, at privatpersoner ikke pålægges arbejdsgiverforpligtelser i form af  f.eks. indeholdelse af A-skat mv., indberetnings- og oplys- ningspligter og de dertil knyttede sanktioner for manglende overholdelse af pligterne. En sådan indberetningspligt for privatpersoner ville medføre uforholdsmæssigt store administrative o   m- kostninger for både de indberetningspligtige, der er helt uvante med sådanne opgaver, og my  n- dighederne i forbindelse med efterfølgende kontrol og kvalitetssikring af de indberettede o p- lysninger. Dertil kommer, at i det omfang en sådan indberetningspligt vil skulle følges op af kontrol, vil der blive tale om et betydeligt ressourcetræk, der ikke står mål med den forventede effekt. Sam- tidig er der en hårfin politisk og etisk grænse for, hvor tæt myndighederne skal gå på privatsf æ- ren. Og den grænse er klart overskredet, når kontrollen retter sig mod reparations   - og tilbyg- ningsarbejder på privatpersoners bop æls  - eller sommerhusadresse – a- gelse af reglerne om boligens ukrænkelighed ikke bevæger sig på privat grund. Regeringen kan derfor ikke støtte en udvidelse af indberetningsordningen til at omfatte private bygherrer og hvervgivere. Lovteknisk vil en sådan udvidelse kunne udformes som følger: ”Til § 3 1. Før nr. 1 indsættes som nyt nummer: ” 01. I § 7 E, stk. 1, indsættes efter ”en dansk virksomhed”: ”, en dansk privat hvervgiver”.

Side 4 Bemærkninger til ændringsforslaget Ændringsforslaget udv   ider kredsen af indberetningspligtige vedrørende ude n- landske virksomheders udførelse af bygge - og anlægsvirksomhed i Danmark til at omfatte private bygherrer og hvervgivere. Private, der indgår aftale med vir k- somheder i udlandet uden fast driftssted her i landet om udførelse af nybyggeri, ombygninger eller reparationsarbejder, skal herefter på tilsvarende vis som da n- ske virksomheder og offentlige myndigheder foretage indberetning herom til told- og skatteforvaltningen, jf. den foreslåede affattelse af loven s § 7 E, stk. 3 og 4. Indberetningerne, der skal afgives senest ved arbejdets påbegyndelse, omfatter bl.a. navn, fødselsdato, eventuelt personnummer, nationalitet, bopælsadresse i Danmark og i udlandet samt dato for arbejdets påbegyndelse og afslutning for personer, der udfører arbejde her i landet som ansat hos en virksomhed i udla n- det. Overtrædelse af indberetningspligten straffes med skærpet bøde, dvs normalt i størrelsesordenen 5.000 kr. i et førstegangstilfælde, mens bøden i gentagelsesti l- fælde bør fa   stsættes til det dobbelte. I 3. og 4. gangstilfælde osv. forudsættes det, at der udmåles en bøde, der er klart højere end det dobbelte, jf. den foreslåede indsættelse af § 14, stk. 3, i loven og bemærkningerne hertil.” Spørgsmål 4:   Vil ministeren yde bistand til at udarbejde et ændringsforslag, der betyder, at h  o- vedentreprenører hæfter for underleverandørers ubetalte regninger til det offentlige, som for e- slået i BAT -kartellets høringssvar? Svar: Et sådant forslag indgår under betegnelsen hæftelsesgennembrud    , dvs. hæftelse for u  n- derleverandører, der ikke betaler skatter og afgifter, i regeringens Fair Play pjece fra oktober 2004. Essensen i forslaget er, at en virksomhed, der benytter sig af underleverandører, under visse omstændigheder kan komme til at hæfte for underleverandørens forsætlige eller groft uag   t- somme undladelse af at afregne skatter og afgifter, herunder indeholdt A-skat og AM-bidrag, der kan henføres til den indgåede aftale om levering af vare  - eller tjenesteydelser. Selv om forslaget udformes således, at virksomhederne kan frigøre sig fra et eventuelt hæfte l- sesansvar ved f.eks. at  indberette oplysninger om indgåede underleverandøraftaler til told  - og skatteforvaltningen, dvs. at der ikke bliver tale om en fuldstændig objektiv hæftelsesbeste m- melse, er der grundlæggende tale om et meget vidtg  å ende initiativ. Skatteministeriet har arbejdet grundigt med forslaget. Udfordringen har været at finde en bala  n- ce mellem på den ene side retssikkerhedsmæssige hensyn og på den anden side en ordning, der tilgodeser hensynet til ikke at pålægge virksomhederne unødige administrative byrder. Skatteministeriet har måttet konstatere, at disse  – – nsyn ikke har kunnet udmøntes i en acceptabel løsning. Forslaget indebærer under a lle omstændigheder, at også lovlydige virksomheder vil blive berørt   - enten i form at de mere eller mindre uforva- rende risikerer at komme til at hæfte for en anden virksomheds skatte  - og afgiftsunddragelse, eller at de for at frigø e sig den administrative byrde at indberette indgåede underleverandøraftaler og oplyse om vilkårene herfor. Forslaget kan endvidere få n e- gative afledte effekter på konkurrencevilkårene. Det kan således ikke afvises, at virksomhede   r- ne vil benytte sig af velrenommerede og kendte samarbejdsparter som underleverandører for at slippe for risikoen og indberetningspligten til ugunst for mindre og nystartede virksomheders muligheder for at komme ind på markedet eller vinde markedsand ele. Regeringen har derfor besluttet, at forslaget om hæftelsesgennembrud i den foreli  ggende form ikke vil blive fremmet yderligere. Derfor indgår der ikke forslag herom i det fremsatte lovfor s- lag. I stedet vil der blive overvejet alternative muligheder, der mere målrettet rammer de vir k- somheder, der bevæger sig på kanten af eller overtræder lovgi vningen.

Side 5 Et ændringsforslag, der indfører hæftelsesgennembrud på skatte - og afgiftsområdet, kan udfo r- mes som følger: ”Til § 1 1. Efter nr. 2 indsættes som nye numre: ” 01. I § 81, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter ”straffes”: ”jf. dog stk. 7,”. 02. I § 81 indsættes efter stk. 5 som nye stykker: ” Stk. 6. Den, der som led i virksomhed indgår aftale med en anden virksomhed (underleverandør) om levering af arbejds - eller tjenesteydelser, hæfter  , medmin- dre ganske særlige grunde taler imod  , for underleverandørens man glende betaling af afgiftstilsvar, såfremt denne forsætligt eller groft uagtsomt undlader at me   d- regne vederlaget til afgiftstilsvaret eller undlader at afregne afgiftstilsvaret retti- digt, jf. dog stk. 7. Stk. 7. Tiltalerejsning efter stk. 5 eller nedlæggelse af påstand om hæftelse efter stk. 6 vil ikke ske, såfremt den aftagende virksomhed i forbindelse med en aftale om at aftage varer eller ydelser, henholdsvis indgåelse af aftale om leverin g af arbejds- eller tjenesteydelser, giver told- og skatteforvaltningen meddelelse om identiteten af leverandøren eller yderen og fremlægger dokumentation for lev   e- rancen og vilkårene herfor. Meddelelse herom skal ske senest 14 dage efter aft a- lens indgåelse  og derefter senest 14 dage efter eventuelle aftaleændringer. Told  - og skatteforvaltningen skal kvittere for modtagelsen af meddelelsen. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere regler om meddelelsens form og in d- hold.”. Stk. 6-7 bliver herefter stk. 8-9.” Til § 3 2. Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer: ” 03. § 13 C affattes således: ” § 13 C. Den, der som led i virksomhed aftager varer eller ydelser på sådanne fordelagtige vilkår, at den pågældende indser, at leverandøren eller yderen ikke vil opfylde sine forpligtelser til rettidigt at selvangive vederlaget eller til rettidigt at afregne skyldig skat eller arbejdsmarkedsbidrag eller indeholdt skat eller ar- bejdsmarkedsbidrag, straffes,  jf. dog stk. 4,  med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måned er, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289 . Stk. 2. Begås handlingen af grov uagtsomhed, er straffen bøde. Stk. 3. Den, der som led i virksomhed indgår aftale med en anden virksomhed (underleverandør) om levering af arbejds - eller tjenesteydelser, hæfter  , medmin- dre ganske særlige grunde taler imod,   for underleverandørens manglende betaling af skat eller arbejdsmarkedsbidrag eller indeholdt skat eller arbejdsmarkedsbi- drag, såfremt denne forsætligt eller groft uagtsomt undlader at medre   gne veder- laget til skatte- eller bidragstilsvaret eller undlader at afregne skatte- eller bi- dragstilsvaret eller indeholdt skat eller arbejdsmarkedsbidrag rettidigt, jf. dog stk. 4. Stk. 4. Tiltalerejsning efter stk. 1 eller nedlæggelse af  påstand om hæft else efter stk. 3 vil ikke ske, såfremt den aftagende virksomhed i forbindelse med en aftale om at aftage varer eller ydelser, henholdsvis indgåelse af aftale om levering af arbejds- eller tjenesteydelser, giver told- og skatteforvaltningen meddelelse om

Side 6 identiteten af leverandøren eller yderen og fremlægger dokumentation for lev   e- rancen og vilkårene herfor. Meddelelse herom skal ske senest 14 dage efter aft a- lens indgåelse og derefter senest 14 dage efter eventuelle aft aleændringer. Told  - og skatteforvaltningen skal kvittere for modtagelsen af meddelelsen. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere regler om meddelelsens form og in d- hold.”.” Bemærkninger til ændringsforslaget Med henblik på at skærpe opmærksomheden i forbindelse med anvendelsen af underleverandører foreslås det, at den virksomhed, der som hvervgiver kontrah  e- rer med en underleverandør om varer eller ydelser, og hvor underleverandøren ikke afregner og/eller indeholder skat, moms, afgifter mv., kan komme til at hæ  f- te for underleverandørens  manglende indbetaling af skatter og afgifter, hvis un- derleverandørens manglende betaling/indeholdelse heraf sker forsætligt eller af grov uagtsomhed. Hvervgiverens hæftelse vil dog alene omfatte skyldige skatter og afgifter mv., som følger af den indgåede   leverandøraftale. Hvervgiveren vil således ikke i kraft af den foreslåede bestemmelse kunne komme til at hæfte for en underl   everandørs skyldige skatter og afgifter, som stammer fra tiden før aftalens indgåelse, eller som på anden vis ikke er relateret til  den aktuelle underleverandøraftale. Den foreslåede hæftelsesbestemmelse tager generelt sigte på underleverandøra f- taler og har som sit primære formål at skærpe hvervgiverens opmærkso mhed overfor hvilke underleverandører, der kontraheres med, herunder om de n pris, el- ler andre vilkår, som aftales, eventuelt tyder på, at der kan være tale om en unde r- leverandør, som ikke har tænkt sig at opfylde sin pligter efter skatte   - og afgifts- lovgivningen. Det kan naturligvis være særdeles vanskeligt for en hvervgiver at være fuldstændig sikker på, hvorvidt en potentiel underleverandør har tænkt sig at opfylde sine forpligtelser efter skatte- og afgiftslovgivningen. Det foreslås på denne baggrund, at  hvervgiveren får mulighed for at frigøre sig fra det foreslåede hæftelse   sansvar ved at foretage indberetning til told- og skatte- forvaltningen om identiteten af den virksomhed/person, der er indgået aftale med, samt om hvilket indhold den pågældende aftale har, dvs., hvilke prisvilkår mv. aftalen er indgået på. Det foreslås, at    told- og skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere bestemmelser om, hvad indberetningen skal indeholde. Der vil skulle etableres en online indberetningsordning. For at den foreslåede hæftelsesbestemmelse kan finde anvendelse, er det således en forudsætnin  g, at hvervgiveren ikke har foretaget indberetning til told- og skat- teforvaltningen vedrørende den pågældende underleverandør, samt at det kan b e- vises, at underleverandøren forsætligt eller groft uagtsomt ikke har betalt og/eller indeholdt skatter og afgifter mv. Herudover foreslås det, at der under ganske særlige omstændigheder kan undl a- des at gøre hæftel   se gældende over for hvervgiveren, selvom ovennævnte beti n- gelser herfor er opfyldt. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor en virkso mhed (hvervgiver) gennem en årrække har anvendt en underleverandør, der i det hele har været pålidelig, og om hvem virksomheden ikke har grund til at betvivle, at der foreligger ordnede forhold også i forhold til myndighederne . Hvis der så på grund af indtrufne omstændigheder (f.e  ks. en social begivenhed) for underleve- randøren  opstår en situation, hvor underleverandøren forsætligt eller groft uag t- somt undlader at indbetale skatter og afgifter, som virksomheden (hvervgiveren) følgelig ikke har haft nogen mulighed for at forudse elle r afværge, vil    told- og skatteforvaltningen kunne undlade at gøre hæftelsen gældende.

Side 7 Bestemmelsen finder således ikke uden videre anvendelse, og der er ikke tale om en fuldstændig objektiv hæftelsesbestemmelse. Det vil være op til den enkelte hvervgiver at vurdere, hvorvidt der - for med sikkerhed at frigøre sig fra hæfte   l- sesbestemmelsen - er behov for at foretage indberetning til told- og skatteforvalt- ningen af aftaler, der indgås med en underleverandør. De foreslåede ændringer af momslovens § 81, stk.    5, (henvisning til lovens § 81, stk. 7) og skattekontrollovens § 13 C, stk. 1, (henvisning til lovens § 13 C, stk. 4) lovfæster hidtidig praksis, jf. cirkulære nr. 123/1999 om lov nr. 388 af 2. juni 1999, hvorefter den aftagende virksomhed kan frigøre sig  fra en eventuel tiltale- rejsning efter momslovens § 81, stk. 5, henholdsvis skattekontrollovens § 13 C, stk. 1, ved at indsende meddelelse om leverancen mv. til told- og skatteforvalt- ningen.” Spørgsmål 5:   Vil ministeren udarbejde en oversigt over udviklingen i ressource- og personale- forbruget i SKAT over de seneste år på indsatsen mod sort økonomi og momskarruseller? Svar: SKAT  har oplyst, at det ikke er muligt ud fra det eksisterende statistikmateriale at ud- skille det ressourceforbrug, der specifikt er anvendt til bekæmpelse af sort økonomi, herunder sort arbejde, fra anden kontrolvirksomhed i tiden før 2005, men at dette ressourc eforbrug i 2005 udgjorde 180 årsværk. Dette tal dækker kun det ti dligere ToldSkats ressourceforbrug, idet SKAT ikke er i besiddelse af statistiske oplysninger vedrørende de kommunale skatteforval t- ningers ressourceforbrug på dette omr å de. Der er i perioden 2002-2005 anvendt følgende antal årsværk på økonomisk kriminalitet heru n- der momskarruselsvig. 2002 2003 2004 2005 86 90 84 80 Ifølge SKAT foreligger der ikke statistikmateriale, der kan udskille, hvor stor en del af det a n- vendte årsværksforbrug på økonomisk kriminalitet, der er medgået til bekæmpelsen af mom s- karruseller, men SKAT anslår, at det er ca. 50% af ressourcerne. Årsværk sforbruget dæ  kker alene det tidligere ToldSkats ressourceforbrug I 2006 efter fusionen mellem de statslige og kommunale skattemyndigheder er det forventede årsværksforbrug til bekæmpelse af økonomisk kriminalitet, he runder momskarruseller, planlagt til ca. 200 årsværk. Dette kan dog ikke tages som udtryk for, at der dermed også sker en fo r- dobling af ressourceforbruget specifikt til bekæmpelse af momskarruseller, idet den planlagte forøgelse af ressourceforbruget i det væsentlige er udtryk for en tilpasning    til overførslen af skattemæssige kontrolopgaver fra de tidligere kommunale ska  tteforvaltninger. På området sort økonomi, er der ikke  - i 2006 - planlagt noget specifikt forventet årsværksforbrug, men med f   u- sionen af de kommunale og statslige skattemyndigheder og de nye mål og målinger, der unde  r- støtter SKATs nye samlede indsatsstrategi, forventes det, at det samlede målbare årsværksfo r- brug på dette indsat sområde vil stige i forhold til 2005. Spørgsmål 6:   Vil ministeren udarbejde en oversigt over, hvilke situationer, der med den gæ  l- dende retstilstand og lovforslaget kan føre til frakendelse af næringsbrev, henholdsvis lukning af virksomheden? Svar: Efter lov om næringsbrev til fødevarebutikker, jf. lov nr. 486 af 9. juni 2004, og lov om restaurations- og hotelvirksomhed, jf. lov nr. 487 af 9. juni 2004, er det muligt ved dom eller kendelse at frakende en person eller selskab retten til at drive virksomhed, så fremt der er tale om, at den pågældende    - gentagne gange eller under i øvrigt skærpende omstæ ndigheder – begået væsentlige lovovertrædelser indenfor bestemte områder.

Side 8 De væsentlige lovovertrædelser, dvs. bøder på mindst 3.000 kr., indberettes til et særligt ove r- trædelsesregister af myndighederne, der administrerer lovgivningen vedrørende skatter og a   f- gifter, fødevarer, arbejdsmiljøforhold, brandsikkerhed og restaurationsdrift. Der er tale om straf for overtrædelser begået siden den 1. juli 2005. I forbindelse med en sag, hvor der er tale om en væsentlig lovovertrædelse, kan den pågælde n- de myndighed nedlægge påstand om frakendelse af næringsbrev. På baggrund af tidligere væsentlige lovovertrædelser indberettet til overtrædelsesregistret skal myndigheden, i forbindelse med at den træffer beslutning om at sanktionere en lovovertræde l- se, tage stilling til, om der samtidig skal anlægges sag om frakendelse af retten til at drive fød   e- varebutik og/eller restaurationsvirksomhed. Anklagemyndigheden kan på baggrund heraf indbringe sagen for domstolene med henblik på at få en afgørelse af, om virksomheden skal have f  rakendt retten til at udøve den pågældende vir k- somhed. Ud over frakendelse af næringsbrev kan der ske frakendelse af retten til at være stifter af, dire k- tør for eller medlem af bestyrelsen i et selskab m.v. Frakendelsen kan ske for en periode fra et til fem år. Virksomheden på et forretningssted, hvortil ejeren er frakendt sit næringsbrev, skal enten oph   ø- re, forretningsstedet lukkes eller driften (ejerskabet) overdrages til en person, der kan opnå n æ- ringsbrev til forretningsstedet. Virksomheden må ikke for tsætte driften i en overdragelsesperi  o- de. Der vil med det aktuelle lovforslag ske en udvidelse af næringsbrevordningen til også at omfa   t- te reglerne i lov om miljøbeskyttelse om pant på emballage. Der vil  således være taget et yde r- ligere initiativ til, at disse regler bliver håndhævet i fødevarebutikker og restaurationsvirkso m- heder. Spørgsmål 7:   Vil ministeren oplyse, hvor mange sager skattemyndighederne i de seneste fem år har ført henholdsvis vundet mod skatteydere, der har købt sort arbejde? Svar: Skatte kontrollovens § 13 og momslovens § 81, stk. 1, nr. 1, hjemler strafansvar for yd e- ren af ”sort” arbejde. Den private køber kan undtagelsesvis straffes for medvirken til overtr   æ- delsen ved at aftage ”sort” ydelse, hvis de objektive og subjektive betingelser f  or anvendelse af straffelovens almindelige medvirkens regel er opfyldt. Retspraksis har anlagt en forholdsvis snæver fortolkning af medvi  rken til skatte- og afgiftssvig. Skattekontrollovens § 13 C kriminaliserer modtagelse af varer eller ydelser på så ford  elagtige vilkår, at der må være begrundet mistanke om, at leverandøren ikke vil opfylde sine forpligte l- ser over for skattemyndighederne. Momsloven indeholder en tilsvarende bestemmelse i § 81, stk. 5. I bemærkningerne i skattekontrollovens § 13 C er det an  ført, at ”det må forventes, at beste   m- melsen navnlig på grund af bevismæssige vanskeligheder kun vil blive anvendt i begrænset omfang”. SKAT har oplyst, at det ikke ud fra de registreringer, som SKAT er i besiddelse af, fremgår, at der i de seneste 5 år er  rejst sager mod private aftagere og straffet for medvirken til yderens overtrædelse af skattelovgi  vningen. SKAT har endvidere oplyst, at man ikke har registrering af, at der i de seneste fem år er rejst sager mod erhvervsdrivende, og at der er sket domfæl  delse for overtrædelse af skattekontroll  o- vens § 13 C eller momslovens § 81, stk. 5, for at købe ”sort” arbejde.