Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 9 af
7. december 2005 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (L
15).
Spørgsmål nr. 9:
Med henblik på et eventuelt kommende samråd bedes ministeren oplyse
hvad der er den politiske hensigt i forbindelse med udmøntningen af reglerne
om øget gennemsigtighed. Er det ministerens hensigt, at a -kasserne hvert år
skal sende et brev og prisliste til samtlige medlemmer, eller kan denne
information gives f.eks. gennem en eller flere webportaler?
Svar:
Formåle t med de administrative regler, der skal fastsættes, er at sikre, at den
enkelte borger hvert år på en hensigtsmæssig måde får indblik i valgmuli g-
hederne på a -kasseområdet både med hensyn til pris og servicetilbud mv. i
de enkelte a-kasser.
Den nærmere u dformning af de administrative regler, herunder hvordan a-
kasserne skal give informationerne, er fortsat under vurdering.
Jeg er indstillet på, at denne information kan gives på anden vis end et indi-
viduelt brev til alle medlemmer, f.eks. ved skriftlig information i medlem
s-
blad eller på anden måde til medlemmerne om, hvor oplysninger om admini-
strationsbidrag mv. kan findes. Jeg vil dog understrege, at det er afgørende
for mig, at informationen sker klart og tydeligt til samtlige a-kassemed-
lemmer, og dette vil komme til at fremgå af de administrative re gler.
December 2005
Vores sag
301-0011