Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1 af 24. februar 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (L 154– bilag 3).

Spørgsmål nr. 1:

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 22. februar 2006 fra Hjulmand & Kaptain, jf. L 154 - bilag 3.

 

 

Svar:

I lovforslag L 154 er der lagt op til at der skal ske en ændring i regresbestemmelsen. Ændringen i regresbestemmelsen vil betyde, at kommunen ikke kan gøre regres gældende over for en arbejdsgiver i en sag, hvor en af arbejdsgiverens ansatte er ramt af en arbejdsskade.

 

Som det fremgår af mine svar på spørgsmål S820 og spørgsmål 60 alm. del, så er der 3 forhold der taler for ændringen. Forholdene er blevet afdækket i forbindelse med arbejdet i partsudvalget om modernisering af sygedagpengeloven.

 

For det første harmonerer den gældende regresbestemmelse dårligt med forventningerne om arbejdsgivernes sociale engagement og stadigt mere aktive rolle i sygeopfølgningsarbejdet på virksomhederne. Arbejdgiverne kan således have vanskeligt ved at skulle samarbejde med kommunerne om oprettelse af løntilskudsjob, fleksjob m.v., når de samtidig oplever, at kommunerne fører sager mod dem om tilbagebetaling af sygedagpenge.

 

Det er af afgørende betydning for udbygningen af det rummelige arbejdsmarked, at kommunen og virksomhederne har et godt samarbejde om at få styrket arbejdsmarkedstilknytningen for mennesker, der har været syge eller på anden måde fraværende fra arbejdsmarkedet.

 

For det andet er der samspillet med arbejdsgiverperioden på 14 dage. I sygedagpengeloven har man valgt at fordele udgifterne ved sygefraværet således, at arbejdsgiveren skal afholde udgiften til sygedagpenge til sine ansatte i de første 14 dage. I disse 14 dage skal arbejdsgiveren betale sygedagpenge til den ansatte uden hensyn til, om virksomheden er skyld i sygefraværet eller ej. Efter arbejdsgiverperioden på de 14 dage, er det kommunen der udbetaler sygedagpenge. Der er således tale om en objektiv fordeling af udgiftsbyrderne.

 

Med den gældende adgang til at gøre regres gældende overfor en ansvarlig skadevolder, også i arbejdsskadesager, sker der således en sammenblanding af principperne for afholdelse af udgifterne til dagpenge til sygemeldte lønmodtagere.

 

Arbejdsgiverne er i modsætning til andre skadevoldere afskåret fra at få en del af udgifterne i forbindelse med et regresansvar dækket af deres almindelige erhvervsansvarsforsikring, idet denne ikke dækker kommunens regreskrav i den periode, hvor arbejdsgiveren er arbejdsretligt forpligtet til at udbetale løn til den skadelidte medarbejder. Dette blev fastslået i 2003 i en dom fra Østre Landsret.

 

Den almindelige erhvervsansvarsforsikring dækker alene kommunens regreskrav i de situationer hvor arbejdsgiveren ikke er arbejdsretligt forpligtet til at udbetale løn. Der er dog eksempler på, at nogle erhvervsforsikringer er blevet udvidet til at dække kommunens regreskrav i hele perioden, men det kræver altså, at forsikringsselskaberne er indstillet på det.

 

For det tredje oplever særligt små virksomheder en manglende retssikkerhed, fordi sagerne om regres er meget komplicerede. Der skal ske en vurdering af det såkaldte erstatningsretlige grundlag, men kommunerne sørger ikke altid for at gøre det klart for virksomhederne, at en sygedagpengesag er blevet til en sådan tilbagebetalingssag.

 

Det er foreslået, at virksomhederne kan eliminere deres usikkerhed ved at lade forsikringsselskabet foretage sagsbehandlingen. Hertil vil jeg blot bemærke, at spørgsmålet om retssikkerhed næppe kan klares ved en henvisning til virksomhedens forsikring. Problemet er, at det ikke er åbenbart for virksomheden, at der er tale om en regressag og ikke længere en ”almindelig” sygedagpengesag.

 

Ved at undtage arbejdsskaderne fra regresbestemmelsen er det i øvrigt vigtigt at holde sig for øje, at der ikke bliver tale om, at arbejdsgiverne ikke længere har ansvar for en arbejdsskade efter fx erstatningsansvarsloven, arbejdsmiljøloven eller anden lovgivning. Det ansvar har arbejd­sgiveren fortsat, og det er således alene regreskravet – den afledte ret – der fjernes. Det er således ”udligningen” mellem arbejdsgiveren og kommunen der fjernes.

 

Jeg er således ikke enig i, at en fjernelse af kommunernes regresmulighed i disse sager vil udhule virksomhedernes almindelige ansvar.

 

Jeg mener heller ikke, at motivationen for arbejdsgiverne til at forhindre, at deres ansatte bliver sygemeldt pga. dårligt arbejdsmiljø, vil blive svækket af den foreslåede ændring i regresbestemmelsen i sygdagpengeloven. Der er jo ingen arbejdsgivere, der kan være tjent med, at medarbejdere i større stil bliver sygemeldt pga. arbejdsmiljøproblemer.