Den næste sag på dagsordenen var:
17) Tredje behandling af lovforslag nr. L 156:
Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om varmeforsyning, lov om Energinet Danmark, lov om planlægning, lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner samt lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. (Energispareaftalen, havvindmølleudbud, statens købepligt til regionale eltransmissionsnet og gasdistributionsnet, kommuners påbegyndelse af nye aktiviteter i relation til bestemmelserne om modregning i bloktilskud m.v.). Af transport- og energiministeren (Flemming Hansen). (Fremsat 9/2 2006. Første behandling 21/2 2006. Betænkning 3/5 2006. Anden behandling 11/5 2006).
Der var ikke stillet ændringsforslag.
Lovforslaget sattes til forhandling.
Ingen bad om ordet.
Afstemning
Lovforslaget vedtoges med 112 stemmer (V, S, DF, KF, RV og
SF); 3 (EL) stemte hverken for eller imod.