1 Energistyrelsen Energiforsyningsområdet   Att.: Frederikke Lett Amaliegade 44 1256 København K 4. januar 2006 kmn/mh/ig Høring g vedrørende udkast til Forslag til Lov om ændring af el-- -  , naturgas-- - og varmee- forsyyyyningslovene ningslovene   m.v.   (Energispareaftalen,   havvindmølleudbud,   biomassepålæg,,,, m.v.) Energistyrelsen har pr. e-mail af 7. december 2005 anmodet Dansk Fjernvarme om eventu- elle bemærkninger til det ovenfor nævnte udkast til lovforslag. Det  fremgår  af  høringsbrevet,  at  lovforslaget  bl.a.  indeholder  de  nødvendige  ændringer  i forsyningslovene og lov om planlægning til gennemførelse af den politiske aftale af 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats og de nødvendige ændringer til gennemførelse af de aftalte koncessionsvilkår for udbuddet af havvindmøller ved Horns Rev.   Herudover indeholder lovforslaget en række øvrige ændringer til el-, naturgas- og varme- forsyningslovene m.v.     Med  hensyn  til  den  fremtidige  energispareindsats  understreges,  at  der  aktuelt  pågår  for- handlinger  mellem  Dansk  Fjernvarme  og  Energistyrelsen  ligesom,  der  er  dialog  mellem Dansk Fjernvarmes formand og transport- og energiministeren om indholdet af en eventuel aftale  mellem  Dansk  Fjernvarme  og  ministeren.  Da  det  på  nuværende  tidspunkt  er  uklart, hvad disse forhandlinger og drøftelser ender med, afgives alle kommentarer i relation til den fremtidige  energispareindsats med forbehold, idet Dansk Fjernvarme har fået afslag på en udsættelse af høringsfristen. Dansk Fjernvarme har i øvrigt følgende kommentarer: § 1 ––– Elforsyningsloven Ad nr. 6 (§ 8, stk. 8) Dansk Fjernvarme har med tilfredshed noteret sig, at det i bemærkningerne til nr. 6 (§ 8, stk. 8), der præciserer de kollektive elforsyningsvirksomheders opgaver i forbindelse med beta- lingen  af  de  offentlige  forpligtelser  (PSO),  anføres,  at  den  systemansvarlige  virksomhed fremover udbetaler pristillæg til miljøvenlig elproduktion direkte til modtagerne. Det er en administrativ lettelse, som Dansk Fjernvarme tidligere har argumenteret for.

2 Ad nr. 7 ( § 9 a) Vi kan konstatere, at der ikke er fuld overensstemmelse mellem teksten i § 9 a og den netop vedtagne L 81 (lov nr. 1417 af 21. december 2005). § 3 ––– Varmeforsyningsloven rmeforsyningsloven rmeforsyningsloven Dansk Fjernvarme vil benytte lejligheden til at henlede opmærksomheden på – nu hvor var- meforsyningsloven alligevel revideres – at lovens § 1, bør udvides således, at bestemmelsen, udover ”…energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand….” fremover også omfatter ”varme til køleformål”. Baggrunden er, at der på mange danske fjernvarmeværker tales meget om mulighederne for at gå ind i et nyt marked, hvor der ud over fjernvarmeværkernes primære markedsområde – at  levere  varme  til  forbrugerne  –  også  kan  leveres  fjernkøling,  eller  energi  til  køleformål. Fjernkøling er således et stærkt voksende forretningsområde for fjernvarmeværker i mange andre lande i Europa, bl.a. Sverige og Finland. Kollektive fjernkølingssystemer, frem for indi- viduelle  anlæg,  giver  ligesom  ved  kollektive  varmesystemer  en  række  samfundsmæssige gevinster i relation til miljø og energieffektivitet. Grundlæggende  kan  fjernkøling  ske  på  to  måder.  For  det  første  ved  et  mersalg  af  varme, hvor slutbrugeren selv har et anlæg, som kan udnytte  energien til køling. (Typisk er  dette relevant i områder med  store  mængder overskudsvarme fra f.eks. affaldsforbrænding eller industriproduktion i sommerperioder, hvor kølebehovet er størst).  For det andet ved pro- duktion af koldt vand, typisk på 4-7 grader C, som distribueres i et særskilt ledningsnet. Efter Dansk Fjernvarmes opfattelse bør varmeforsyningslovens formålsparagraf derfor udvi- des således, at også værkernes salg af varme til en slutbruger, som selv har et anlæg, som kan udnytte energien til køling, er omfattet af loven. Derudover er der efter Dansk Fjernvar- mes opfattelse behov for, at myndighederne tager stilling til, hvorvidt et værks produktion af koldt vand, typisk på 4-7 grader C, som distribueres rundt i et ledningsnet til forbrugere, der  har  et  kølebehov,  er  omfattet  af  den  gældende  lovgivning,  herunder  helt  generelt  en udmelding om, hvordan myndighederne stiller sig hertil.   Dansk  Fjernvarme  opfordrer  Energistyrelsen  til  at  tage  spørgsmålet  om  fjernkøling  op  til nærmere  overvejelse  i  forbindelse  med  denne  revision  af  varmeforsyningsloven.  Det  kan  i den forbindelse nævnes, at Dansk Fjernvarme i løbet af januar måned har aftalt et par orien- teringsmøder med nogle energipolitiske ordførere, hvor Dansk Fjernvarme generelt vil orien- tere nærmere om mulighederne for fjernkøling i Danmark.   Ad nr. 1 (§ 14, stk. 3)

3 Med den foreslåede ændring får ministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler for be- grænsninger i kommunalbestyrelsens adgang til  efter lovens  §  14, stk.  1, at bestemme at nærmere angivne opvarmningsformer ikke må etableres i eksisterende eller ny bebyggelse. Ministeren  kan  således  begrænse  kommunalbestyrelsens  adgang  til,  af  egen  drift,  at  ned- lægge  forbud  mod  elvarme  (som  bygningens  primære  varmekilde)  for  lavenergihuse,  der omfattes af afsnit 5.3 i Tillæg 9 til Bygningsreglementet for småhuse, som trådte i kraft den 1. januar 2006, og de fremtidige bygningsreglementer, som forudsættes at indeholde tilsva- rende eller strammere krav til lavenergihuse.   Som Dansk Fjernvarme også anførte i kommentarerne til handlingsplanen sidste år (Dansk Fjernvarmes høringssvar af 14. januar 2005), er det Dansk Fjernvarmes opfattelse, at selvom fjernvarme er et godt produkt og som sådant skal sælges til flest mulige, så bør der de ste- der, hvor det ikke er samfundsmæssigt fordelagtigt at etablere fjernvarme, vælges en anden opvarmningsform.   Et eksempel herpå vil netop være de boliger, der opføres som lavenergihuse efter bygnings- reglements regler som nævnt ovenfor. Her kan der være visse steder, hvor der hverken vil være samfundsøkonomi, brugerøkonomi eller selskabsøkonomi i at etablere fjernvarme. Dansk Fjernvarme finder dog, at man med den foreslåede ændring risikerer at tilsidesætte miljøhensyn og CO2 belastning. Som eksempel herpå kan nævnes fjernvarmeforsyning baseret på biobrændsler, som er CO2 neutralt. Her vil tilslutning til fjernvarmeforsyningen kunne ske med en minimal miljøbelast- ning.   Et nyopført lavenergihus med et energiforbrug på 6000 kWh, vil ved anvendelse af varme- pumpe med en effektfaktor på 3 skulle bruge ca. 2000 kWh strøm, som skal produceres med   forventelig større miljøbelastning end den CO2 neutrale fjernvarme fra værket. Med lovænd- ringen risikerer man altså bevidst at kaste et miljøhensyn overbord. Da nogle varmepumper tillige kan anvendes som køleanlæg i varme perioder, kan man sam- tidig forestille sig, at der vil ske et øget forbrug til kølekomfort, med en stigning i elforbru- get til følge. Set i lyset heraf kunne det være hensigtsmæssig, at fritagelsen for fjernvarmetilslutning ikke blev gjort generel, men afhængig af det lokale fjernvarmeselskabs brændsel. Med de gæl- dende brændselsforudsætninger vil det være enkelt at udpege de områder, hvor det vil være miljømæssigt fordelagtigt at tilslutte lavenergihuse til fjernvarme. Samtidig opnås en fremtidssikring for anvendelse af ny teknologi, idet fjernvarmedistributi- onsnettet vil kunne anvendes, og ny teknologi/nye produktionsformer vil kunne anvendes på fjernvarmeværkerne.

4 Der kan imidlertid også opstå det problem, at f.eks. halvdelen af husene i et givent område opføres som lavenergihuse, og derfor er fritaget for tilslutning til fjernvarme, mens den an- den halvdel ikke er fritaget. I tilfælde, hvor der er tale om nye, ikke fjernvarmeforsynede om- råder,  skal  det  derfor  fastlægges,  om  der  skal  være  frit  valg  af  varmeforsyning.  Hvis  kun halvdelen  af  husene  forsynes  med  fjernvarme,  vil  det  formentlig  ikke  være  hverken  sam- funds- eller brugerøkonomisk fordelagtigt at etablere fjernvarme i området. Denne afgørelse skal træffes, inden området byggemodnes. Hvis det først sker senere, såle- des at der i hele området er udlagt fjernvarmeledninger, kan området risikere at blive et nyt »barmarksprojekt«. Hvis der i området er etableret fjernvarmeforsyning, vil det relative varmetab i området for- øges,  hver  gang  et  hus  bliver  undtaget  for  fjernvarmeforsyning,  mens  det  absolutte  led- ningstab er konstant.   Da det absolutte ledningstab er konstant, skal en beregning af samfunds- og brugerøkono- mien i disse tilfælde gennemføres som marginalomkostninger, hvilket i langt de fleste tilfæl- de vil falde ud til fjernvarmens fordel. Ad nr. 6 og 7 (§ 23 k og § 23 k, stk.2) Det fremgår af bemærkningerne til de enkelte bestemmelser, at de gældende regler for valg af forbrugerrepræsentanter ikke er ens i el- og varmeforsyningslovene, idet der efter varme- forsyningsloven stemmes således, at forbrugerindflydelsen i rimeligt omfang afspejler antal- let af forbrugere og det faktiske energiforbrug. Efter elforsyningslovens valgregler har en- hver tilsluttet forbruger imidlertid lige indflydelse uanset forbrug. Dette medfører at koncer- ner, som omfatter flere forsyningsarter, ikke har mulighed for at foretage et samlet valg af forbrugerrepræsentanter til den øverste juridiske person i koncernen, men er nødsaget til at foretage to særskilte valg af forbrugerrepræsentanter blandt henholdsvis el- og varmefor- brugere.   Det fremgår videre, at hensigten med den foreslåede bestemmelse er, at gøre det muligt for visse fremføringsvirksomheder, der er en del af koncernen med flere forsyningsarter – her- under el og varme – at opfylde kravene om forbrugerrepræsentation/indflydelse i både el- og varmeforsyningslovene ved en samlet valghandling til den øverste juridiske person i kon- cernen.     Af  ændringen  til  §  23  k,  stk.  3,  nr.  1,  fremgår,  at  virksomheden  kan  anvende  de  i  stk.  2 nævnte valgregler med lige indflydelse efter antallet af forbrugere uanset forbrugets størrel- se, når virksomheden er koncernforbundet med en netvirksomhed med bevilling i henhold til § 19 i lov om elforsyning. Bestemmelsen bør derfor suppleres med en definition af begrebet ”koncernforbundet”.

5 Videre fremgår det af bemærkningerne til nr. 6-7, at mindst 51 pct. af de stemmeberettige- de og mindst 51 pct. af stemmevægten samtidigt skal kunne henføres til el- og varmefor- brugere  i  forsyningsområdet,  hvis  der  skal  kunne  foretages  et  samlet  valg.  Det  vil  efter Dansk Fjernvarmes opfattelse reelt ikke være muligt at sikre flertallet af stemmer for flere forsyningsarter i samme bestyrelse. Èt bestyrelsesmedlem, der både er el- og varmerepræ- sentant,   kan ved øvrig stemmelighed ikke sikre stemmeflertal til begge forsyningsarter på en gang. Det må derfor være en forudsætning, at bestemmelsen i § 23 k, stk. 2, med forbrugerindfly- delse, der i rimeligt omfang afspejler antallet af forbrugere og det faktiske energiforbrug, er gældende for varmeforsyningen, således at varmeforsyningslovens intentioner opfyldes. Ad nr. 10 (§§ 28 a og 28 b) Varmeforsyningslovens § 28 a, stk. 3, tænkes ændret, således at varmeforsyninger med en varmekapacitet under 0,25 MW ikke pålægges pligt til årlige informationer om varmeforbrug m.m. Det vil være hensigtsmæssigt, at denne kapacitetsgrænse øges til 1 MW, således at helt små varmeværker, ikke pålægges ekstraordinært tunge administrative opgaver. (Her tænkes på de private varmeværker, der er etableret i forbindelse med eksempelvis større gårde). En kapacitetsgrænse  på  1  MW  vil  i  forhold  til  grænsen  på  0,25  MW  omfatte  yderligere  8-10 værker med en samlet varmelevering under 10.000 MWh, svarende til 0,03 % af landets sam- lede varmelevering. § 28 b, stk. 1, indeholder en ny bestemmelse om, at varmeforsyningsvirksomheder skal sik- re en konkret realisering af energibesparelserne efter regler fastsat i stk. 3, som betyder, at der skal være tale om konkrete besparelser ude hos de enkelte kunder. Fjernvarmeselskaber kan som tidligere påtage sig en rådgivningsforpligtelse overfor kunderne. En gennemførelse af besparelserne vil formentlig betyde, at en stor del af betalingen for realiseringen vil blive en udgift, der skal afholdes af fjernvarmeselskabet. Af bemærkningerne til nr. 10, aftaleud- kastet  af  9.  december  2005  samt  forliget  af  10.  juni  2005  fremgår,  at  besparelserne  skal gennemføres uden opkrævning af yderligere midler. Det vil for fjernvarmeselskabernes ved- kommende betyde, at kun de hidtil anvendte midler til energibesparelser, kan anvendes. Det vil således ikke være muligt ved at gennemføre økonomiske besparelser andetsteds i varme- forsyningen,  at  kanalisere  flere  penge  til  energibesparelser,  idet  en  økonomisk  besparelse skal komme varmeforbrugerne til gavn, jf.  princippet om kostægte tariffer. Definitionen af ”realisering af energibesparelser” er helt afgørende i forhold til, hvilke aktivi- teter,  der  kan  udføres  i  distributionsselskabet,  og  hvilke  aktiviteter,  der  skal  udføres  i  et selvstændigt selskab. Ændringerne på dette område er imidlertid omtalt på forskellig vis i lovforslagets bemærk- ninger til de tre love (Elforsyningsloven § 22, Naturgasforsyningsloven § 14 og Varmeforsy- ningsloven § 28 b). Det bør sikres, at der for de tre forsyningsarter gælder samme fortolk- ning for ”Realisering af energibesparelser”. Det fremgår, at fjernvarmeselskaber med en varmelevering an net under 100 TJ (i 2004) fri- holdes, jf. § 28 b, stk. 2, hvilket vil sikre, at mindre fjernvarmeselskaber ikke pålægges store administrative byrder. Energibesparelser, der sker hos disse værker, og som efter gældende

6 regler kan dokumenteres og indberettes, må dog kunne medregnes som en del af fjernvar- mebranchens samlede besparelser. Af § 28 b, stk. 3, fremgår, at der fastsættes regler af transport- og energiministeren om- kring  gennemførelsen  af  bestemmelserne  i  stk.1.  Denne  ”fastsættelse  af  regler”  er  stadig under  drøftelse  mellem  Dansk  Fjernvarme  og  Energistyrelsen  med  henblik  på  en  frivillig aftale. Det seneste aftaleudkast er dateret 9. december 2005. Det skal pointeres, at Dansk Fjernvarme ikke på nuværende tidspunkt har indgået en aftale, idet Dansk Fjernvarme stadig finder flere punkter i aftaleudkastet uafklarede, ligesom Dansk Fjernvarme har pointeret, at rammen for aftaleudkastet ikke er hensigtsmæssig i forhold til fjernvarme. Drøftelserne om en eventuel frivillig aftale fortsætter i januar 2006 på både politisk og administrativt niveau. En af de ting, Dansk Fjernvarme har påpeget gennem efterårets forhandlinger, er problemer omkring udlicitering af dele af erhvervsrådgivningen. Der er fremkommet et forslag til, hvor- dan puljen på 10 mio. kr. skal opkræves hos el-, gas- og fjernvarmesektoren. Dansk Fjern- varme vil i den anledning endnu engang påpege, at der kun kan opkræves midler hos fjern- varmeselskaberne, hvis der foreligger en hjemmel til opkrævningen. Af § 28 b, stk. 3, sidste punktum,  fremgår,  at  ”Transport-  og  energiministeren  kan  fastsætte  regler  om,  at  visse energibesparelsesaktiviteter, jf. stk. 1, skal ske efter udbud, regler for udbudets afholdelse og  for  virksomhedens  finansiering  af  de  udbudte  opgaver.”  Denne  hjemmel  skal  konkret udmøntes  i  en  bekendtgørelse  før  Dansk  Fjernvarme  i  givet  fald  kan  opkræve  midler  hos medlemsværkerne. Af § 28 b, stk. 4, fremgår, at konkret realisering af energibesparelser skal ske i et selskab, der er selskabsmæssigt adskilt fra varmedistributionsvirksomheden. I praksis vil dette med- føre,  at  mange  fjernvarmeselskaber  skal  etablere  et  ”varmebesparelsesselskab”  blot  for  at kunne fortsætte de aktiviteter, der allerede i dag sker under den gældende varmeforsynings- lov samt for eventuelle nye aktiviteter som følge af den kommende energispareindsats. Dette er stærkt uhensigtsmæssigt. Dansk Fjernvarme er enig i, at såfremt der er tale om væsentli- ge  aktiviteter  af  kommerciel  karakter,  der  ligger  udover  normale  aktiviteter  for  et  varme- værk, aktiviteter uden for eget forsyningsområde eller uden for egen forsyningsart, så er det rimeligt, at det sker i et særskilt selskab. I alle andre tilfælde bør det være tilstrækkeligt med en særskilt konto i  regnskabet. Det  er  således  Dansk Fjernvarmes opfattelse, at hensigten om at undgå krydssubsidiering vil kunne opfyldes hermed. Etablering  af  nye  ”varmebesparelsesselskaber”  vil  tillige  medføre  store  omkostninger  for fjernvarmeselskaberne.  Eksempelvis  kræver  oprettelsen  af  et  aktieselskab  en  kapital  på 500.000 kr., hvilket svarer til det samlede beløb afsat til energibesparelser på 2-3 år for et mellemstort fjernvarmeselskab, - penge som ellers kunne anvendes direkte til gennemførel- se af besparelser.

7 Det fremgår af lovbemærkningerne, at der, jf. den politiske aftale af 10. juni 2005 vil blive foretaget en samlet vurdering af indsatsen i 2008, med henblik på at vurdere, om aftalen fra branchernes side er overholdt, eller om ordningen skal tages op til revision. Det vil derfor være  rimeligt  allerede  på  nuværende  tidspunkt  at  vide,  hvad  konsekvensen  af  manglende aftaleopfyldelse vil være.   Det må forventes, at nogle varmeværker vælger ikke at tilslutte sig en samlet brancheaftale, hvis det ender med, at en sådan bliver indgået. Varmeværker uden for en samlet brancheaf- tale vil da få særskilte besparelsesmål, og konsekvensen ved manglende opfyldelse af disse særskilte mål bør ligeledes være kendt på det tidspunkt, hvor beslutning om eventuel delta- gelse i en fælles brancheaftale skal træffes af det enkelte fjernvarmeselskab. Dansk Fjernvarme har ikke yderligere bemærkninger til forslaget. Med venlig hilsen Dansk Fjernvarme Karen Marie Nygaard