Dansk Erhvervsgartnerforening AXELBORG, AXELTORV 3, DK-1609 KØBENHAVN V TELEFON 33 39 45 45    TELEFAX  33 39 41 55 Energistyrelsen                                                                                    4. januar 2006. Att.: Frederikke Lett                                                                                       LMK Amaliegade 44 1256 Københav n K. Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, m.v. For Dansk Gartneri har det væsentlig betydning, at også industrielle kraftvarmeværker (herunder anlæggene i forbindelse med gartnerier) bliver frit aget for PSO-bidrag for elektricitet, der i perioder med lave priser anvendes til at fremstille varme til eget forbrug. Dansk Gartneri er derfor tilfreds med, at der i ændringsforslaget til lov om elforsyning (§ 9a. stk. 2.) foreslås at egenproducenter, der har indgået aftale med den systemansvarlige virksomhed, om at stille regulerings- og reservekraft til rådighed, fritages for PSO- betalingen for dette elforbrug. Dansk Gartneri deltager gerne i det fremtidige arbejde med at fastsætte regler om afgrænsnin  g af virksomheder og produktioner, der omfattes heraf. (jf. lovforslagets § 9 a. stk. 5.) Organisationen skal dog understrege, at incitamentet til en samfundsøkonomisk set fordelagtig (periodevis) anvendelse af el til opvarmning i gartnerierne ikke tilvejebringes alene ved en fritagelse for denne PSO-betaling. Det vil samtidig være nødvendigt at ændre CO2 afgiftsloven, således at elforbrug til opvarmning af væksthusgartnerier bliver omfattet af den tunge procesliste. Dansk Gartneri skal herudover henvise til det fremsendte høringssvar fra Landbrugsraadet. Med venlig hilsen Leif Marienlund Dansk Gartneri