L 156 - 2005-06 - Bilag 5: Notater, spørgsmål og svar, som er indgået i de politiske drøftelser om lovforslaget inden fremsættelsen, fra transport- og energiministeren

Det Energipolitiske Udvalg 2005-06
L 156 Bilag 5
Offentligt

N O T AT

18. januar 2006

J.nr. 020210/20007-0008

Ref. TBB/IL

Side 1/8

Besvarelse af spørgsmål stillet i forlængelse af teknisk gennemgang den 10. januar 2006

til lovforslag om ændring af forsyningslovene m.v.

1. Styrelsen bedes kommentere advokatsamfundets bemærkninger til hhv. § 35, stk. 2 og

§ 35, stk. 5.

Svar:

Advokatsamfundets høringssvar er kommenteret i pkt. E i Energistyrelsens høringsno-

tat, hvortil der henvises. Høringsnotatet er overbragt til Folketingets Energipolitiske

Udvalg den 17. januar 2006.

2. Styrelsen bedes kommentere de af HNG og Naturgas MidtNord, rejste problemstillin-

ger i deres høringssvar, pkt. 11 som omhandler lov om naturgasforsyning § 34 og om

hvad de skal ske når selskaberne fusionerer.

Svar:

HNG I/S og Naturgas Midt-Nord I/S’ høringssvar er kommenteret i pkt. E i Energisty-

relsens høringsnotat, hvortil der henvises.

3. Er det korrekt at ved en kommunal overdragelse af forsyningsvirksomhed til fonde og

selvejende virksomheder(§ 37 stk. 4) skal der registreres et vederlag, med henblik på

modregning i det statslige bloktilskud, uanset at der ikke komme nogen penge i den

kommunale kasse ved den vederlagsfrie afståelse

Svar:

Ja, det er korrekt. Der henvises til pkt. F i Energistyrelsens høringsnotat.

Den gældende retstilstand er endvidere beskrevet i Energistyrelsens notat af 13. juni

2005, som var vedlagt som bilag til transport- og energiministerens besvarelse af

spørgsmål S 899 og S 1146, Folketingsåret 2004-05, 2. samling, samt et supplerende

notat af 16. januar 2006.

Det fremgår bl.a. af høringsnotatet, at lovændringen alene vurderes at få betydning i

den situation, hvor en kommune foretager vederlagsfri afståelse af forsyningsvirksom-

heder til en fond, som alene har til formål at drive elforsyningsvirksomhed, samt virk-

somhed omfattet af varme- og naturgasforsyningsloven.

L 156 - 2005-06 - Bilag 5: Notater, spørgsmål og svar, som er indgået i de politiske drøftelser om lovforslaget inden fremsættelsen, fra transport- og energiministeren

De foreslåede bestemmelser er ikke til hinder for, at en kommune uden modregning vil

kunne overdrage ejerskabet til fx en elforsyningsvirksomhed til et forbrugerejet an-

delsselskab. Såfremt der måtte være kommuner, som ønsker at føre værdierne tilbage

til forbrugerne, er dette således fortsat muligt.

4. Vil det være muligt efter varmeforsyningslovens § 23, for et kommunalt ejet forsy-

ningsselskab at igangsætte fjernkøling som en aktivitet?

Svar:

Fjernkøling kan ske dels ved et mersalg af varme, hvor slutbrugeren selv har et anlæg,

som kan udnytte energien til køling dels ved produktion af koldt vand, som distribue-

res i et særskilt ledningsnet. Reguleringen af fjernkøling er uklar, og Energistyrelsen

vil, bl.a. foranlediget af høringssvarene til lovforslaget, nedsætte en arbejdsgruppe

med deltagelse af relevante eksterne interessenter, som i indeværende år vil kunne be-

lyse den fremtidige regulering af fjernkøling, herunder forholdet til varmeforsynings-

loven.

5. Vil ændringerne i EFL ikke de facto medføre en stramning af kommunalfuldmagten

der bl.a. medfører at delejerskaber og herunder også ejerskab til Elsam A/S og Energi

E2 A/S omfattes af lovudkastets regler om nye aktiviteter, og kommuner ligefrem kan

blive udsat for at skulle tvangssælge deres andele i fusionerede forsynings- eller ser-

viceselskaber, der har aktiviteter såsom energirådgivning, el- og CO2-handel og reno-

vation.

Svar:

Nej, ændringerne i elforsyningsloven vedrører ikke, hvilke aktiviteter en kommune kan

varetage eller deltage i. Ændringerne medfører derfor ikke en stramning af kommu-

nalfuldmagten, heller ikke de facto.

Kommuner skal altid have hjemmel til at varetage eller deltage i en aktivitet. Hjemlen

kan enten findes i særlovgivning eller i de kommunalretlige regler. Elforsyningsloven

finder anvendelse på produktion, transport, handel og levering af elektricitet. Herud-

over hjemler elforsyningsloven, at kommuner deltager i virksomhed, der har tilknyt-

ning til virksomhed efter loven.

Ændringerne i elforsyningen vedrører, hvilke aktiviteter, en kommune eller amtskom-

mune kan deltage i, i elforsyningsregi, uden at kommunen skal indhente tilladelse fra

transport- og energiministeren til bevarelse af ejerandele i de omhandlede virksomhe-

der. Bestemmelsen har til formål at undgå, at der i helt eller delvist kommunalt ejede

virksomheder opsamles kapital, der stammer fra elforsyning, og som herefter anven-

des til andre kommunale aktiviteter med undtagelse af aktiviteter omfattet af el-, var-

me- og naturgaslovene uden modregning.

Spørgsmålet om, hvorvidt kommunen har hjemmel til en aktivitet berøres ikke.

Der henvises i øvrigt til Energistyrelsens høringsnotat pkt. F.

6. Er det korrekt opfattet at dette lovforslag stadigvæk vil betyde at kommunalt ejede sel-

skaber er afskåret fra at gå ind i bredbåndsaktiviteter, samtidig med at de sidste 80-

Side 2/8

L 156 - 2005-06 - Bilag 5: Notater, spørgsmål og svar, som er indgået i de politiske drøftelser om lovforslaget inden fremsættelsen, fra transport- og energiministeren

85% af forsyningen der udgøres af ikke kommunalt ejede selskaber kan fortsætte

bredbåndsudbygningen som hidtil.

Svar:

Ændringsforslaget vedrører ikke, hvilke aktiviteter en kommune kan varetage eller

deltage i. Kommuner skal altid have hjemmel til at varetage eller deltage i en aktivitet.

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 5 ovenfor.

Kommuner vil således kunne deltage i bredbåndsaktiviteter i det omfang, det er hjem-

let i særlovgivning eller de kommunalretlige regler.

Kommuner vil inden for en elforsyningskoncern kunne deltage i aktiviteter hjemlet i

el-, varme- og naturgasforsyningslovene samt aktiviteter i tilknytning til vandforsy-

nings- og spildevandsanlæg samt affaldshåndtering uden tilladelse.

For at en bredbåndsaktivitet kan anses for at være hjemlet i elforsyningsloven skal

den have et primært elforsyningsmæssigt formål eller have tilknytning til virksomhed

efter loven. For så vidt angår sidstnævnte skal henvises til Energistyrelsens udtalelse

af 22. marts 2005 om Energi Viborg A/S’ plan om bredbåndsvirksomhed og udkast til

bekendtgørelse om kommuners deltagelse i anden virksomhed, som har tilknytning til

virksomhed omfattet af elforsyningsloven, der blev sendt i høring den 7. september

2005.

Det fremgår af udkastet til bekendtgørelsen, at følgende anses for tilknyttede aktivite-

ter, som kommuner kan deltage i:



Udlejning af overskydende kapacitet i bredbåndskabler, der er nedlagt med et

primært elforsyningsmæssigt formål

Nedlægning af bredbåndskabler eller tomrør i forbindelse med nedgravning af

elkabler med henblik på udlejning eller videresalg af disse eller med henblik

på fremtidig udnyttelse af kapaciteten til elforsyningsmæssige formål

Ikke-kommunalt ejede netvirksomheder vil kunne udøve alle former for bredbåndsvirk-

somhed, når disse udøves i selvstændige selskaber med begrænset ansvar.

7. Giver ændringsforslagene sikkerhed for, salg fra de nuværende ejere fører til at staten

køber, således at, at der under ingen omstændigheder kan opstå situationer, hvor andre

end staten kan opnå eller bevare majoritet i netselskaberne?

Svar:

Afgrænsningen af, hvilke situationer, der udløser pligt til afståelse af el-

transmissionsnet og naturgasdistributionsnet til staten, er reguleret i hhv. EFL § 35,

stk. 1 og 2, samt i NFL § 34, stk. 1 og 2.

Overdragelser af selve nettene samt af de direkte ejerandele i transmissionsvirksom-

heder (kaldet transmissionsandele) og distributionsselskaber (kaldet distributionsan-

dele) er reguleret i bestemmelsernes stk. 1. Det følger af de gældende bestemmelser, at

såvel nettene som transmissionsandelene og distributionsandelene som udgangspunkt

Side 3/8

L 156 - 2005-06 - Bilag 5: Notater, spørgsmål og svar, som er indgået i de politiske drøftelser om lovforslaget inden fremsættelsen, fra transport- og energiministeren

kun kan overdrages til staten. Dette udgangspunkt ændres ikke ved de foreslåede æn-

dringer af bestemmelserne.

Indirekte overdragelser af transmissionsandele og distributionsandele er reguleret i

bestemmelsernes stk. 2. Det følger heraf, at de direkte ejere (ejervirksomhederne) af

transmissionsandele og distributionsandele, har pligt til at afstå sine transmissionsan-

dele/distributionsandele til staten, når 50 pct. af ejerandelene i ejervirksomheden eller

i virksomheder, der direkte eller indirekte besidder ejerandele i en ejervirksomhed

skifter ejer. Tilsvarende udløser det pligt til afståelse af transmissionsandele-

ne/distributionsandelene, når ejere af ejerandele i en ejervirksomhed eller i virksom-

heder, der direkte eller indirekte besidder ejerandele, opnår bestemmende indflydelse

i den pågældende virksomhed. Dette udgangspunkt ændres ikke ved de foreslåede æn-

dringer af bestemmelserne. Dog udvides anvendelsesområdet, således at også forta-

belse af bestemmende indflydelse udløser afståelsespligt.

Som det fremgår, kan der således inden for rammerne af stk. 2, uden at dette udløser

pligt til afståelse af transmissionsandele/distributionsandele til staten, kunne overdra-

ges op til 50 pct. af ejerandelene i en omfattet virksomhed med et indirekte ejerskab til

en transmissionsvirksomhed eller et distributionsselskab, så længe en eksisterende

majoritet/bestemmende indflydelse bevares.

Det skal bemærkes, at der efter bestemmelserne gælder en række undtagelser til ud-

gangspunktet i stk. 1 og 2. Af det gældende stk. 4 følger det således, at selskabsmæssi-

ge omstruktureringer samt udnyttelse af forkøbsrettigheder, køberettigheder og teg-

ningsrettigheder stiftet før den 21. april 2004 kan ske, uden at der udløses pligt til af-

ståelse efter stk. 1 og 2. Disse undtagelser gælder således både for så vidt angår over-

dragelser af selve transmissionsandelene/distributionsandelene og indirekte overdra-

gelser af disse.

Disse undtagelser er bevaret i lovforslaget. Dog foreslås en række ændringer, for så

vidt angår undtagelsen vedrørende selskabsmæssige omstruktureringer. Der foreslås

således en bestemmelse, som hindrer, at en ejervirksomhed gennem en selskabsmæssig

omstrukturering kan omdanne sit direkte ejerskab til et indirekte ejerskab, og dermed

omdanne transmissionandelene/distributionsandelene, som kun kan afstås til staten, til

indirekte ejerandele, som inden for rammerne af stk. 2 kan overdrages, uden at dette

udløser pligt til afståelse.

Desuden foreslås der en bestemmelse, som hindrer, at en virksomhed via en selskabs-

mæssig omstrukturering reelt kan overdrages. Dette kan efter den gældende bestem-

melse f.eks. ske gennem en fusion mellem to virksomheder, der begge indirekte ejer

transmissionsandele, hvorefter en større fusionspartner kan købe den mindre fusions-

partner ud, da dette vil betyde, at der ikke overdrages mere end 50 pct. af ejerandele-

ne i virksomheden, og at der ikke er nogen ejer, som opnår bestemmende indflydelse.

Efter forslaget til ændring af bestemmelsen vil dette ikke længere kunne lade sig gøre.

Derudover introduceres med lovforslaget en ny undtagelse, hvorefter reglen i stk. 2

om ændringer af de indirekte ejerforhold ikke finder anvendelse på dispositioner ved-

rørende ejerandele i virksomheder, som besidder minoritetsandele i en virksomhed,

Side 4/8

L 156 - 2005-06 - Bilag 5: Notater, spørgsmål og svar, som er indgået i de politiske drøftelser om lovforslaget inden fremsættelsen, fra transport- og energiministeren

hvori en enkelt anden ejer har den bestemmende indflydelse. Der er redegjort nærme-

re for baggrunden for denne undtagelse nedenfor under besvarelsen af spørgsmål 8.

8. Kunne man for at undgå undtagelserne vedrørende salg fra mindre, måske hidtil ikke

kendte, ejere af børsnoterede selskaber gennemføre en registreringspligt i forbindelse

med salg, således at manglende oplysninger førte til statens køb af de pågældende an-

dele eller aktier?

Svar:

Som anført i lovforslaget vurderes det, at de gældende bestemmelser om indirekte

overdragelser af transmissionsandele/distributionsandele i visse situationer med om-

fattende spredning i det indirekte ejerskab er meget vidtgående. Dertil kommer, at be-

stemmelserne i visse tilfælde ikke vil kunne administreres og håndhæves. Dette gælder

uanset, hvem der registrerer og fører tilsyn med ejerforholdene.

Problemet er, at bestemmelserne i stk. 2 gælder for alle indirekte ejere af transmissi-

onsandele/distributionsandele. Bestemmelserne gælder således også for virksomheder,

der alene besidder et yderst minimalt og indirekte ejerskab til transmissionsandele-

ne/distributionsandelene, uanset om den indirekte ejerandel besiddes gennem mange

mellemliggende virksomheder. I tilfælde af, at der eksempelvis overdrages 50 pct. af

ejerandelene i en sådan indirekte ejer, vil dette medføre, at samtlige transmissionsan-

dele/distributionsandele, som den pågældende virksomhed har en (fjern og minimal)

indirekte andel i, vil skulle afstås. I tilfælde af, at en transmissionsvirksomhed er 100

pct. ejet af en ejervirksomhed, vil en ændring af ejerforholdene i den førnævnte virk-

somhed med det minimale indirekte ejerskab således kunne føre til, at ejervirksomhe-

den skal overdrage hele det pågældende transmissionsnet til staten. Det skal således

understreges, at der efter bestemmelserne ikke foretages en forholdsmæssig bereg-

ning, således at skiftet i ejerkredsen kun vil udløse pligt til afståelse af en mindre del

af transmissionsandelene.

Problemstillingen vil, herunder også med hensyn til den manglende mulighed for at

administrere og håndhæve bestemmelserne, særligt gøre sig gældende i tilfælde, hvor

en direkte eller indirekte ejer af transmissionsandele/distributionsandele børsintrodu-

ceres. I enhver virksomhed, som direkte eller indirekte ejer transmissionsande-

le/distributionsandele, vil der kunne overdrages op til 50 pct. af ejerandelene, uden at

dette udløser pligt til afståelse, herunder også således at disse bringes i omløb på

fondsbørsen. Ved en sådan børsintroduktion vil der imidlertid ske en omfattende

spredning i ejerkredsen, idet alle de nye aktionærer hver især vil skulle anses som en

indirekte ejer til transmissionsandele/distributionsandele og dermed vil blive omfattet

af bestemmelsen i stk. 2. Aktionærvirksomhederne vil tillige kunne være ejet af andre

virksomheder, som også vil blive omfattet af bestemmelsen. Dertil kommer, at der

dagligt ville blive handlet aktier. Det vil reelt være umuligt at administrere bestem-

melserne i sådanne situationer.

Rækkevidden af den gældende bestemmelse kan illustreres ved, at man forestiller sig

en elvirksomhed med et direkte eller indirekte ejerskab til transmissionsandele, som

bliver introduceret på fondsbørsen, hvor der sælges 49 pct. af aktiekapitalen. Salget

fordeler sig på flere hundrede tusinde aktier og mellem adskillige tusinde aktionærer.

Hver af disse aktionærer ville igen kunne være ejet af andre virksomheder. Man kunne

Side 5/8

L 156 - 2005-06 - Bilag 5: Notater, spørgsmål og svar, som er indgået i de politiske drøftelser om lovforslaget inden fremsættelsen, fra transport- og energiministeren

eksempelvis forestille sig, at en virksomhed som Danske Bank med investering for øje

ville erhverve en aktiepost i den børsintroducerede elvirksomhed. Danske Bank har en

aktiekapital på ca. 6,3 mia. kr. fordelt på aktier af 10 kr. pr. styk, hvoraf der dagligt

handles flere millioner. Samtlige aktionærer i Danske Bank ville således blive indirek-

te ejere af transmissionsnettet. Dette ville omfatte store og små virksomheder over he-

le verden, som igen ville kunne være ejet af andre ejere. Et skift i ejerkredsen i hver

eneste af disse tusinder af indirekte ejere af transmissionsandele ville efter bestemmel-

sen i stk. 2 udløse pligt til afståelse af transmissionsandelene.

Bestemmelserne i EFL § 35, stk. 2 og i NFL § 34, stk. 2 vil i en sådan situation ikke

kunne administreres uanset, hvor opgaven med registrering af ejerskabet blev place-

ret. Hvis man indførte en registreringspligt for virksomhederne i forbindelse med salg,

således at manglende oplysninger førte til statens køb af de pågældende transmissi-

onsandele/distributionsandele, ville dette derfor i realiteten være ensbetydende med en

tvangsafståelse.

De foreslåede undtagelsesbestemmelser i EFL § 35, stk. 4 og i NFL § 34, stk. 4, vur-

deres sammenholdt med de øvrige dele af bestemmelserne og set i forhold til formålet

med bestemmelsen sammenfattende at medføre en retstilstand, som er afbalanceret, og

som vil kunne administreres og håndhæves. Når undtagelsen i stk. 4 som anført er be-

grænset til situationer, hvor en enkelt ejer har bestemmende indflydelse i en virksom-

hed, skyldes det, at der i en sådan situation vurderes at være særlige forhold, der taler

for, at dispositioner vedrørende ejerandelene i virksomhederne, der besidder minori-

tetsandele i den kontrollerede virksomhed, ikke skal kunne udløse pligt til afståelse ef-

ter bestemmelsernes stk. 2. Dette skal ses i sammenhæng med, at definitionen af et

ejerskifte efter stk. 2 netop er centreret omkring skift i den bestemmende indflydelse el-

ler overdragelse af 50 pct. af ejerandelene i en virksomhed. Det forekommer således

naturligt og afbalanceret at undtage dispositioner vedrørende ejerandelene i virksom-

heder, som besidder minoritetsandele i en virksomhed, hvori en enkelt anden ejer har

bestemmende indflydelse, når den kontrollerende ejer, uden at der udløses pligt til af-

ståelse, vil kunne overdrage op til 50 pct. af ejerandelene i virksomheden. Det vurde-

res dog samtidig, at det set i forhold til formålet med bestemmelsen ville føre for vidt

at give undtagelsesbestemmelsen i videre anvendelsesområde.

9. Kan det afvises, at undtagelsesbestemmelserne vil føre til en udskydelse af statens

overtagelse af nettene?

Svar:

Med lovforslaget foreslås der en række ændringer af de gældende undtagelsesbe-

stemmelser vedrørende selskabsmæssige omstruktureringer, jf. stk. 5. Indholdet heraf

er delvist beskrevet ovenfor under besvarelsen af spørgsmål 7.

Derudover introduceres med lovforslaget en ny undtagelse, hvorefter reglen i stk. 2

om ændringer af de indirekte ejerforhold ikke finder anvendelse på dispositioner ved-

rørende ejerandele i virksomheder, som besidder minoritetsandele i en virksomhed,

hvori en enkelt anden ejer har den bestemmende indflydelse. Der er redegjort nærme-

re for baggrunden for denne undtagelse ovenfor under besvarelsen af spørgsmål 8.

Side 6/8

L 156 - 2005-06 - Bilag 5: Notater, spørgsmål og svar, som er indgået i de politiske drøftelser om lovforslaget inden fremsættelsen, fra transport- og energiministeren

Undtagelsesbestemmelserne undtager i sagens natur visse begivenheder, som ellers

ville have udløst pligt til afståelse af transmissionsandele/distributionsandele, fra at

have denne konsekvens.

I visse situationer vil ændringerne af bestemmelserne således kunne føre til en udsky-

delse af statens overtagelse af nettene. I andre situationer vil ændringerne af bestem-

melserne kunne føre til en tidligere afståelse som følge af ændringerne i undtagelses-

bestemmelsen om selskabsmæssige omstruktureringer. I den forbindelse skal det un-

derstreges, at tidspunktet for statens overtagelse af nettene vil afhænge af virksomhe-

dernes dispositioner, som kan være påvirket af reglerne for, hvornår nettene skal af-

stås.

10. Skal bestemmelserne om nye aktiviteter, som tillades uden særlig tilladelse, betragtes

som udtømmende, således at forstå, at alt som ikke udtrykkeligt er nævnt, kræver sær-

lig tilladelse, altså, at det f.eks. ikke er muligt for kommunalt ejede selskaber at udnyt-

te eksisterende eller evt. nye net til bredbåndskommunikation uden at det får konse-

kvenser m.h.t. bloktilskuddets størrelse?

Svar:

Forslaget til elforsyningslovens § 37 a indebærer, at kommuner skal indhente tilladel-

se til bevarelse af ejerandele, når der påbegyndes væsentlige nye aktiviteter i virksom-

hederne. Dette gælder dog ikke, når der er tale om aktiviteter omfattet af el-, varme-

eller naturgasforsyningslovene eller aktiviteter forbundet med vandforsynings- eller

spildevandsanlæg eller affaldshåndtering i henhold til henholdsvis lov om vandforsy-

ning om lov om miljøbeskyttelse.

Dette betyder, at en kommune skal indhente tilladelse, såfremt der påbegyndes bred-

båndsaktiviteter, som ikke er hjemlet i el-, varme-, eller naturgasforsyningslovene el-

ler udgør aktiviteter forbundet med vandforsynings- eller spildevandsanlæg eller af-

faldshåndtering. For så vidt angår omfanget af bredbåndsvirksomhed, som der er

hjemlet i elforsyningsloven, henvises til besvarelsen af spørgsmål 6 ovenfor.

Det, der gives tilladelse til i elforsyningslovens § 37 a, er bevarelse af ejerandele. En

tilladelse efter elforsyningslovens § 37 a giver således ikke en kommune hjemmel til at

udføre den pågældende aktivitet. Hjemlen skal findes andet steds.

Bestemmelsen har alene til formål at undgå, at der i helt eller delvist kommunalt ejede

virksomheder opsamles kapital, der stammer fra elforsyning, og som herefter anven-

des til andre kommunale aktiviteter med undtagelse af aktiviteter omfattet af el-, var-

me- og naturgaslovene uden modregning.

11. Hvorledes er ministerens stilling til at give sådanne tilladelser? Spørgsmålet rejses,

fordi begrundelsen for de lempeligere regler blev angivet som f.eks. konsekvens af

kommunesammenlægninger. Hvis den tankegang følges op, kan det tænkes at borger-

ne i en de af de nye kommuner får tilbud om bredbånd fra deres netejer, mens andre

ikke får det, fordi nettene i dele af kommunen er ejet og drevet af kommunen, mens de

i andre er drevet og ejet af selskaber med andre ejere.

Side 7/8

L 156 - 2005-06 - Bilag 5: Notater, spørgsmål og svar, som er indgået i de politiske drøftelser om lovforslaget inden fremsættelsen, fra transport- og energiministeren

Svar:

Udgangspunktet i EFL § 37 a, stk. 1, er, at kommuner ikke i elforsyningsregi skal kun-

ne engagere sig i væsentlige nye aktiviteter, som ligger uden for el-, varme- eller na-

turgasforsyningslovene, medmindre der er tale om gængse forsyningsaktiviteter, d.v.s.

aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør af lov om vandforsyning eller

aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg eller affaldshåndtering i medfør af lov om

miljøbeskyttelse. Konsekvensen af påbegyndelse af væsentlige nye aktiviteter vil derfor

som udgangspunkt være afståelse af ejerandele eller aktiviteter i de pågældende virk-

somheder, subsidiært elforsyningsvirksomheden eller elforsyningskoncernen.

Kravet om afståelse er uafhængigt af, om kommunen måtte have hjemmel til den på-

gældende aktivitet eller ej. Hvis kommunen har hjemmel til den pågældende aktivitet,

vil et afståelseskrav dog kunne opfyldes ved, at kommunen udskiller de pågældende

aktiviteter eller ejerandele til direkte kommunalt ejerskab eller til kommunale virk-

somheder, der hverken helt eller delvis, direkte eller indirekte er ejet af virksomheder

omfattet af EFL § 37, stk. 1. Kommunen vil således kunne videreføre aktiviteten uden

for elforsyningsregi.

En væsentlig del af spørgsmålet om bredbånd vedrører imidlertid, om kommunen har

hjemmel til at udøve bredbåndsaktiviteter. Dette spørgsmål afgøres ikke af transport-

og energiministeren, og berøres ikke af elforsyningslovens § 37 a.

Forslagets henvisning til kommunesammenlægninger skyldes, at elforsyningslovens §

37 a bl.a. gør det muligt for kommuner at lægge aktiviteter forbundet med vandforsy-

nings- eller spildevandsanlæg eller affaldshåndtering ind i en elforsyningskoncern

uden tilladelse fra transport- og energiministeren.

Side 8/8