Besvarelse af spørgsmål stillet af Torben Hansen (S) i forhold til høringsnotatet til lovforslag om ændring af forsyningslovene m.v.

 

Spørgsmål 1

 

Udlicitering af opgaver.

Af Energistyrelsens bemærkninger fremgÃ¥r, at modellen for udlicitering udarbejdes af koordineringsudvalget og derefter forelægges forligspartierne.  Det ville være ønskeligt at forligspartierne inddrages, sÃ¥ tidligt som muligt i dette arbejde. Kan ministeren oplyse, hvornÃ¥r forligspartierne kan ventes indkaldt for at iværksætte dette arbejde?

I forbindelse med udarbejdelse af bekendtgørelse vedr. energispareindsatsen, er det vores forventning at bekendtgørelsesudkastet i lighed med andre aftalebelagte omrÃ¥der, tilsendes forligspartierne til kommentering inden høringsfasen. 

 

Svar:

Af den politiske aftale af 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats fremgår, at:

”I relation til erhvervsvirksomheder skal en del af indsatsen udliciteres. Koordinationsudvalget (jf. pkt. 3) udarbejder grundlag for en model for udlicitering, der forelægges forligspartierne.”

 

Som nævnt i Energistyrelsens notat af 9. december 2005 om Status for implementeringen af handlingsplanen for en fornyet energispareindsats, som blev fremsendt til forligskredsens ordførere medio december 2005, er der af hensyn til tidsplanen udarbejdet et oplæg om udlicitering i forbindelse med aftalen med selskaberne. Dette oplæg skal forelægges koordinationsudvalget om energibesparelser til godkendelse.

 

Når koordinationsudvalget om energibesparelser er nedsat, vil en af dets første opgaver være at tage stilling til oplægget for udlicitering med henblik på forelæggelse for ordførerne.

 

Forligskredsens ordførere har modtaget udkast til aftale med energiselskaberne. Oplægget om udlicitering indgår som bilag 1 til aftalen. Såfremt ordførerne på nuværende tidspunkt har kommentarer til dette oplæg modtager jeg gerne disse.

 

Jeg kan bekræfte, at udkastet til bekendtgørelse om selskabernes energispareindsats vil blive forelagt for ordførerne inden høringsfasen.

 

 

 

Spørgsmål 2

 

Lavenergihuse

Vil ministeren være indstillet pÃ¥, at definitionen for lavenergihuse til stadighed skal vurderes, sÃ¥ledes at der altid vil være tale om huse der ligger væsentligt over de standarder, som kræves i nybyggeriet, og at reguleringen sker i takt med, at kravene i almindelighed øges?

 

Svar:

Som det fremgår af regeringens Handlingsplan for en fornyet energispareindsats, er det målsætningen at stramme energikravene for nybyggeri i bygningsreglementet med ca. 25 % i 2010. I forbindelse hermed vil der skulle ske en revurdering af kravene til lavenergibygninger, hvis definitionerne af disse fortsat skal give mening.

 

Spørgsmål 3

 

E Statens købepligt stk 4.

Vil trafik- og energiministeren rådføre sig med forligspartierne før der som nævnt i Energistyrelsens bemærkninger sker yderligere tilføjelser og ændringer med henblik på at klargøre bestemmelserne?

 

Svar:

De i høringsnotatet nævnte præciseringer af elforsyningslovens § 35, stk. 4, og naturgasforsyningslovens § 34, stk. 4, indgik i det reviderede lovforslag, som jeg fremsendte til de energipolitiske ordførere den 27. januar 2006.

 

Spørgsmål 4

 

stk 5 pkt. 2

Vil ministeren gøre nærmere rede for de konkrete krav til behov, som skal stilles for godkendelse af overdragelse som omtalt i de sidste 7 linier i Energistyrelsens bemærkninger? Og vil ministeren give tilsagn om, at sådanne godkendelser kræver forligspartiernes accept?

 

Svar:

I henhold til det ændrede forslag til elforsyningslovens § 35, stk. 5, 3. punktum, og naturgasforsyningslovens § 34, stk. 5, 2. punktum, kan en selskabsmæssig omstrukturering, som indebærer, at en ejervirksomhed efter den selskabsmæssige omstrukturering i stedet bliver indirekte ejer af de pågældende transmissionsandele henholdsvis distributionsandele, ikke foretages, medmindre transport- og energiministeren godkender denne.

 

Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til det ændrede lovforslag, at transport- og energiministeren kan stille vilkår for meddelelse af tilladelse med henblik på at sikre, at statens købepligt indtræder ved enhver videreoverdragelse af det indirekte ejerskab til det tidligere direkte ejede transmissionsnet eller distributionsnet.

 

Det vil derfor ved godkendelsen af sådanne omstruktureringer skulle sikres, at der ikke sker omgåelse af § 35, stk. 1.

 

Tilladelse vil alene blive meddelt, såfremt virksomhederne kan godtgøre et reelt behov for omstrukturering begrundet i andre forhold end elforsyningslovens § 35. Det må bero på en vurdering af den konkrete sag, hvilke krav der stilles til godtgørelse af virksomhedens behov for den pågældende omstrukturering. En omstrukturering kan f.eks. tænkes begrundet i bl.a. organisatoriske og økonomiske forhold, når der er tale om indskydelse af et holdingselskab i en helejet ejerstruktur.

 

Spørgsmål 5

 

Energitilsynets kontrol

Energistyrelsen bemærker, at det ikke er styrelsens opgave at kontrollere kommunale og amtskommunale regnskaber. Vil ministeren oplyse, på hvilket grundlag styrelsen da skal kunne vurdere, hvornår det er relevant efter bestemmelsens hensigt? Vil ministeren eventuelt sikre, at en anden myndighed pålægges ansvaret for kontrollen?

 

Svar:

Statsamtmanden fører i henhold til kommunestyrelsesloven tilsyn med kommunale og amtskommunale regnskaber.

 

Energitilsynet fører tilsyn på energiområdet. Energitilsynet fører herunder tilsyn med overholdelsen af elforsyningslovens § 37 og varmeforsyningslovens § 23 l, jf. forslaget til ændring af el- og varmeforsyningslovene. Energitilsynet fører således tilsyn med, at kommuner registrerer og indberetter modtagne uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i de af bestemmelserne omfattede virksomheder, herunder virksomheder, som udøves som en del af den kommunale forvaltning. Dette indebærer, at økonomiske dispositioner mellem de pågældende virksomheder og kommunerne er undergivet kontrol fra Energitilsynets side. I det omfang Energitilsynet finder det nødvendigt, må yderligere relevante dele af kommunernes regnskaber vurderes i den forbindelse.

 

I det omfang Energitilsynet på grundlag af de foretagne dispositioner finder det nødvendigt, vil kommunerne blive anmodet om yderligere dokumentation.

 

Det bemærkes i øvrigt, at der vil blive udarbejdet en regnskabs- og revisionsinstruks for forhold omfattet af bestemmelserne. Instruksen vil have en sådan udformning, at Energitilsynets tilsyn med overholdelsen af elforsyningslovens § 37, stk. 5, og varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 5, primært vil kunne baseres på en konstatering af, at revisor har konstateret tilstedeværelsen af den forudsatte dokumentation, samt at der ikke er konstateret forhold, som burde have givet anledning til registreringer. Det forudsættes, at Energitilsynet periodevis vil fortage en stikprøvekontrol, hvis nærmere indhold og omfang må afhænge af de konkrete omstændigheder.

 

I det omfang der konstateres forhold, som burde give anledning til registrering, vil Energitilsynet anmode kommunerne om yderligere dokumentation.

 

Der føres i øvrigt løbende kontrol med mellemværender mellem de kommunale energiselskaber og deres ejere.

 

 

Spørgsmål 6

 

Affaldsforbrænding

Energistyrelsen er i gang med at undersøge i hvilket omfang de nævnte anlæg er omfattet af elforsyningsloven. Vil ministeren holde forligspartierne orienteret om forløbet af denne undersøgelse?

 

Svar:

Der er tale om en undersøgelse af, om og i givet fald i hvilket omfang, mindre elproducerende lossepladsgasanlæg vil kunne undtages fra elforsyningsloven i medfør af elforsyningslovens § 2, stk. 4. Jeg vil orientere Folketingets Energipolitiske Udvalg om resultatet af undersøgelserne.

 

Herudover foretages en undersøgelse af, om og i givet fald i hvilket omfang afbrænding af forurenet jord og slam er omfattet af elforsyningsloven eller skal anses som en tilknyttet aktivitet, således som det fremgik af høringsudkastet til bekendtgørelse om kommuners deltagelse i anden virksomhed, som har tilknytning til virksomhed efter elforsyningsloven. Jeg vil orientere Folketingets Energipolitiske Udvalg om resultatet i forbindelse med udstedelsen af ovennævnte bekendtgørelse.

 

Spørgsmål 7

 

5. Støtte til anden vedvarende energi end vindkraft.

Det er ikke Socialdemokraternes opfattelse, at der skal ske indskrænkning af tilskuddene til de omhandlede anlæg. Det er tvært imod ønskeligt at gøre det attraktivt at sikre kapacitetsforøgelse, eksempelvis gennem effektivisering. Det gælder ogsÃ¥, hvis resultatet nÃ¥r ud over de nævnte 50 pct.

 

Svar:

Formålet med de nye bestemmelser er at undgå en utilsigtet uklarhed om, hvilke støtteregler der gælder, når der efter lovens skæringsdato den 21. april 2004 sker væsentlige kapacitetsudvidelser i et anlæg, som får støtte efter de hidtidige regler.

 

Ændringen går ud på, at anlægget går over til at få pristillæg efter de nye regler, hvis elproduktionskapaciteten efter denne dato udvides væsentligt ved ombygning eller udskiftning af anlægget – som udgangspunkt ved en kapacitetsudvidelse over 50 %. Anlægget stilles økonomisk som et nyt anlæg fra det tidspunkt, hvor det udvidede anlæg er idriftsat, hvorved den samlede støtteperiode forlænges.

 

Under alle omstændigheder gælder de nye regler kun ved væsentlige kapacitetsudvidelser som følge af ombygning, ikke ved effektivisering i øvrigt af driften.

Præciseringen af støttereglerne reducerer således ikke tilskuddene og vil i fremtiden samtidig gøre det mere attraktivt at øge kapaciteten også ud over de 50 %.

 

 

 

 

 

Spørgsmål 8

 

11 Beredskab for gas

Socialdemokraterne finder netop, at en situation, hvor der er enighed om at give de ønskede og nødvendige oplysninger er egnet til at sikre aftalen ved at fastsætte regler baseret på enigheden.

 

Svar:

Jeg er enig i den anførte vurdering. Jeg agter derfor at fremsætte ændringsforslag, sÃ¥ledes at der indsættes hjemmel i naturgasforsyningslovens § 15 a til at fastsætte regler til sikring af, at de nødvendige oplysninger ogsÃ¥ fremover udveksles mellem de involverede parter. Inden der tages stilling til anvendelse af en sÃ¥dan hjemmel, er det dog nødvendigt, at der er en dialog mellem Energistyrelsen og de involverede selskaber for at sikre en bred forstÃ¥else af hvilke oplysninger, der er nødvendige, og i relation til hvilke situationer. Energistyrelsen vil sÃ¥ledes arbejde videre med denne problemstilling for at vurdere behovet for at fastsætte regler.