Folketingets Energipolitiske Udvalg

Christiansborg

1240 København K

Dato

J.nr.

 

 

:

:

 

 

16. marts 2006

700-9

 

 


Det Energipolitiske Udvalg har i brev af 2. marts 2006 stillet mig følgende spørgsmål vedrørende L 156, som jeg hermed skal besvare.

Svaret vedlægges i 5 eksemplarer.

Spørgsmål 2:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27. februar 2006 fra Dansk Fjernvarme, jf. L 156 - bilag 4.”

Svar:

Det foreliggende udkast til aftale om elnet-, naturgas-, fjernvarme- og olieselskabernes energispareindsats er resultatet af et intensivt forhandlingsforløb, hvorefter alle forhandlingsparterne var indstillet på at anbefale forhandlingsresultatet over for deres respektive medlemmer.

Jeg er på denne baggrund overrasket over, at Dansk Fjernvarme nu meddeler, at de ikke kan godkende aftaleudkastet.

Jeg har drøftet situationen med formanden for Dansk Fjernvarme, Uffe Bro. Vi blev enige om, at bede vore embedsmænd om at undersøge mulighederne for, at der kan indgås en aftale med Dansk Fjernvarme. Denne proces pågår stadig og bl.a. drøftes de problemer som Dansk Fjernvarme rejser i deres henvendelse til at udvalget af 27. februar 2006.

Jeg vil orientere udvalget, så snart der foreligger en yderligere afklaring af mulighederne for at indgå en aftale med Dansk Fjernvarme.

Med venlig hilsen

Flemming Hansen