|
|
|
|
Den 16. maj 2006 |
|
|
|
|
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. F stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
Spørgsmål F
Svar:
Svaret er nej.
Efter regeringens opfattelse er der ikke behov for at indgå den nævnte form for formaliserede generelle samtykkeaftaler med andre flagstater. Det er der flere gode grunde til. Jeg har været inde på dem ved de tidligere besvarelser af udvalgsspørgsmål 9, 10 og 12.
Således har Udenrigsministeriet som tidligere nævnt oplyst, at der ikke internationalt er tradition for at indgå denne type formaliserede samarbejdsaftaler. Justitsministeriet har desuden oplyst, at sådanne stående samarbejdsaftaler i givet fald ville aktualisere en række komplicerede overvejelser af juridisk og praktisk karakter.
Det er så, hvad det er - men regeringen vurderer heller ikke, at der vil være nogen væsentlig fordel ved at indgå sådanne aftaler. En gensidig samtykkeaftale vil også give den anden flagstat tilsvarende rettigheder over for danske skibe, hvilket – afhængig af flagstatens retssystem – kan være problematisk.
Fra dansk side er der således en generel interesse i, at danske skibes eventuelle overtrædelser af de internationale regler så vidt muligt behandles af de danske myndigheder. Havretskonventionens bestemmelser er udtryk for en afbalancering af, hvornår andre myndigheder end skibets flagstat skal kunne behandle sådanne sager. En for udbredt anvendelse af generelle samtykkeaftaler ville kunne underminere denne balance.
Når det gælder flagstater med et retssystem på linje med det danske, må det i øvrigt antages, at de også vil være interesserede i at få undersøgt sådanne sager til bunds. I den forbindelse er det mest hensigtsmæssigt at indgå konkrete ad hoc aftaler i forbindelse med konkrete forureningssager, når sådanne måtte opstå.
Søfartsstyrelsen har således også oplyst, at der allerede er en bred erfaring for, at opklaringsarbejde ved ulykker i danske farvande sker i samarbejde mellem Søfartsstyrelsens opklaringsenhed og den relevante udenlandske flagstatsmyndighed. Dette er i øvrigt også forudsat i den internationale søfartsorganisation IMO´s vejledning om ulykkesopklaring[1].
[1] Code for the Investigation of Marine Casualties and Incidents (IMO Aseembly Resolution A 849 (20)