Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. B (ad L 158) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
Spørgsmål nr. B:
â€Vil ministeren fremsætte ændringsforslag sÃ¥dan at selv smÃ¥ mængder olie igen betragtes som betydelig forurening?â€
Svar:
Indledningsvist vil jeg gerne beklage, at arbejdet med lovforslaget har givet anledning til, at der er opstÃ¥et usikkerhed omkring forstÃ¥elsen af lovforslagets implementering af Havretskonventionens artikel 220. Â
Â
En del af forvirringen skyldes en fejl i høringsnotatet, hvor Miljøstyrelsen et enkelt sted er kommet til at skrive â€forurening†i stedet for â€udtømningâ€, og denne vildfarelse videreføres i min besvarelse af spørgsmÃ¥l nr. 2, der er stillet til lovforslag L 158. Jeg tillader mig derfor i det følgende kun at omtale de rigtige begreber som â€betydelig udtømning†og â€væsentlig forureningâ€, da det ikke giver mening at omtale begrebet â€betydelig forureningâ€, som slet ikke anvendes i Havretskonventionen eller i lovforslaget i øvrigt
Når det så er sagt, så er det rigtig observeret, at der i bemærkningerne til lovforslaget er en forskel i formuleringen om hvad en betydelig udtømning er i det lovforslag, som blev sendt ud i høring, og i det lovforslag som er fremsat i Folketinget.
Det der skete var følgende:
I den første version af lovforslaget– den der blev sendt ud i høring – var Miljøstyrelsen tvetydig i sine formuleringer af, hvordan Havrets-
konventionen skal fortolkes i spørgsmÃ¥let om hvad en betydelig udtømning er.Â
Det fremgik nemlig af bemærkningerne bÃ¥de at â€det altid mÃ¥ bero pÃ¥ en konkret vurdering om der er tale om en betydelig udtømning†og at â€selv meget smÃ¥ mængder olie er at betragte som en betydelig udtømningâ€.
I høringen bliver Miljøstyrelsen opmærksom på, at man næppe har belæg for formuleringen om, at selv meget små mængder olie er at betragte som en betydelig udtømning.
Den formulering bliver derfor taget ud af bemærkningerne til lovforslaget inden dette fremsættes. Forslaget lægger herefter alene op til, at det altid må bero på en konkret vurdering, om der er sket en betydelig udtømning.
Jeg vil i denne forbindelse gerne pege pÃ¥, at der ikke synes at herske tvivl om, at der internationalt er sket et skred i opfattelsen af hvad en â€betydelig udtømning†er, siden Havretskonventionens tilblivelse i 1982. Tendensen er at stadig mindre mængder olie kan betragtes som en betydelig udtømning. Det er et skred, der er til fordel for miljøet.
Det synes jeg er en positiv udvikling, og jeg håber på, det er en udvikling vi vil se fortsætte.
Afslutningsvis vil jeg gerne benytte lejligheden til at redegøre for, hvorfor denne ændring, der er foretaget i lovbemærkningerne ikke har nogen indholdsmæssig betydning; det vil sige ikke nogen betydning for ønsket om at opretholde et højt miljøbeskyttelsesniveau; det højest mulige rent faktisk, jfr. bestræbelserne i lovforslaget som helhed.
Årsagen er følgende:
§
Som grundlæggende princip er det som hidtil forbudt at udtømme
olie i havet.
§ Udtømmes der olie alligevel, sÃ¥ er udgangspunktet, at der skal ske strafforfølgning.Â
§
Som vi alle ved gælder der ifølge Havretskonventionen nogle
begrænsninger i håndhævelsen over for udenlandske skibe. Populært sagt kan
begrænsningen udtrykkes således, at jo længere væk fra havn et udenlandsk skib
befinder sig, desto flere begrænsninger er der i håndhævelsen.
Ifølge Havretskonventionen skal vi hver gang der sker olieudtømning fra et
udenlandsk skib, der befinder sig i den eksklusive økonomiske zone (dvs. 12-200
sømil fra kysten) foretage en konkret vurdering af, om der er tale om en
betydelig udtømning, samt af om denne udtømning har medført eller truer med at
medføre en væsentlig forurening af havmiljøet.
Denne konkrete vurdering kan selvfølgelig sagtens munde ud i at små mængder
olie kan betragtes som en betydelig udtømning men den kan også munde ud i det
modsatte. For det siger sig selv, at en lille olieplet 150 sømil ude i Nordsøen
ikke umiddelbart kan sammenlignes med den samme mængde olie fx 13 sømil fra
land og midt ude i Vadehavet, som er et særligt følsomt omrÃ¥de.Â
Et af formålene med lovændringen har været at få indskrevet i havmiljøloven, hvilke begrænsninger artikel 220 i FNs Havretskonvention stiller i forhold til håndhævelsen overfor udenlandske skibe, for at have et tydeligere grundlag for indgreb mod sådanne skibe, når disse forurener i danske farvande. Jeg vil godt understrege, at der ikke er tale om at vi hermed indfører en ny retstilstand, da konventionens regler allerede efterleves i dag. Indskrivningen af Havretskonventionens regler indebærer således ikke en ringere beskyttelse af havmiljøet end i dag.
Jeg må konstatere, at det ud fra en juridisk vurdering ikke vil være holbart at udarbejde den ønskede ændring, idet det er vurderingen, at der næppe er belæg for i Havretskonventionen at foretage en generel fastlæggelse af, hvornår der er tale om en betydelig udtømning.
Hverken Havretskonventionen eller forarbejderne indeholder definitioner af begreberne â€betydelig udtømningâ€, â€væsentlig forurening†m.v. Udenrigsministeriet har ogsÃ¥ udtalt, - jf. ogsÃ¥ mit svar pÃ¥ spørgsmÃ¥l nr. 2 ad L 158 - at der følgelig mÃ¥ anlægges en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.Â
Jeg vil derfor anbefale, at vi lader teksten stå som den er.