Hvor er domsmændene henne i diskussionen om de nye retskredse?

 

I forbindelse med hele diskussionen om at nedlægge retterne i bl.a. Slagelse, Korsør og Sorø for derefter, at samle det hele i Næstved, har der været meget fremme om, hvilken betydning dette vil får for personalet såvel ved de nuværende retter som hos politiet.

 

Senest har de beneficerede advokater Slagelse rette en henvendelse til Folketingets Retsudvalg, hvor man bl.a. påpeger den lange rejsetid for såvel advokater som borgerne, ligesom der tale om politiets forøgede transport i forbindelse med fremstilling for retten.

 

Jeg er enig i mange af de betænkeligheder, som i den forbindelse er blevet fremdraget.

 

Jeg mangler dog et forhold, som tilsyneladende ikke har været fremme. Nemlig hvad skal der ske med domsmændene?

 

Hidtil er disse udpeget i lokalområdet, hvor man har udarbejdede de såkaldte grundlister.

 

Skal det fremover eksempelvis kun være domsmænd, der bor umiddelbart i nærheden af retten i Næstved? Eller har man forestillet sig, at domsmænd fra de tidlige gamle grundlister skal tage turen til Næstved?

 

Ikke alle de nuværende domsmænd har bil tilrådelighed. Der kan derfor let blive tale om en rejse tid på op til 1 til 2 timer hver vej med offentlig transport.

 

Og måske endnu mere hvis busforbindelserne ikke passer sammen.

 

Er dette rimeligt? Og er der overhoved nogen, som har tænkt på dette forhold?

 

Ud over den lange transport tid, vil der også opstå situationer, hvor domsmænd ikke vil have mulig­hed for, at nå frem til de tidlige retsmøder også selv i de situationer, hvor det ikke er bus forsin­kelser, som er skyld heri.

 

Jeg frygter at dette fremover vil betyde, at mange vil blive afskåret for, at kunne virke som domsmænd, hvilket er særdeles uheldig, efter som det er et borgerligombud, hvor man normalt ikke kan sige fra.

 

Skal jeg møde frem som domsmand i retten i Næstved, vil dette tage mere end 40 min. i bil hver vej.

 

Peter Lotinga, Dansk Folkeparti

 

Domsmand og medlem af Sammenlægningsudvalget Ny Slagelse kommune

 

Rosenvej 14

4241 Vemmelev