Besvarelse af spørgsmÃ¥l nr.<DOCUMENT_START> 27 af 6. marts 2006 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Politi- og domstolsreform) (L 168).

 

Spørgsmål:

 

          ”Af lovforslagets almindelige bemærkninger side 186 fremgår det bl.a., at politireformen efter gennemførsel af teknologiske investeringer vil frigøre 800 årsværk til operativt politiarbejde. KPMG har i forbindelse med Visionsudvalgets arbejde beregnet, at der kunne frigøres rundt regnet 1.000 årsværk.

 

          Ministeren bedes redegøre for baggrunden for forskellen mellem KPMG’s rationaliseringsgevinst på 1.000 årsværk og den i lovforslaget præsenterede rationaliseringsgevinst på 800 årsværk? I forlængelse heraf ønskes en præcis redegørelse for, hvordan rationaliseringsgevinsten opnås, og hvornår rationaliseringsgevinsten forventes opnået.”

 

Svar:

 

Konsulentfirmaet KPMG har i forbindelse med Visionsudvalgets arbejde skønnet, at en politireform efter de overordnede retningslinjer, som Visionsudvalget har anbefalet, kan frigøre 860-1.050 politiårsværk ved effektiviseringer. Ca. halvdelen af dette potentiale (460-550 årsværk) skønnes at kunne realiseres ved modernisering af it, stordriftsfordele (færre ledere) og indførelse af ”bedste praksis”. De resterende 400-500 årsværk skønnes at kunne realiseres ved modernisering af politiets beredskab (sammenlægning af vagtcentraler, GIS, GPS mv.).

 

KPMG’s beregninger af rationaliseringsgevinsten ved moderniseringen af politiets beredskab bygger på en forudsætning om, at samtlige de politiårsværk, som i dag anvendes til døgnbemanding af de 42 politistationer, der fremover ikke vil være hovedstationer, frigøres fuldt ud. KPMG antager således, at der efter en reform kun vil være døgnbemanding ved 10-12 nye hovedstationer.

 

Efter Justitsministeriets opfattelse vil der kunne frigøres i alt ca. 800 årsværk til operativt politiarbejde med den politireform, der foreslås med lovforslaget. Heraf skønnes ca. 500 årsværk at kunne realiseres ved effektiviseringer som følge af it-modernisering, stordriftsfordele (færre ledere, administrative stordriftsfordele mv.) og indførelse af ”bedste praksis”. De resterende ca. 300 årsværk skønnes at kunne realiseres direkte som følge af moderniseringen af politiets beredskab.

 

Forskellen mellem KPMG’s og Justitsministeriets beregning af rationaliseringsgevinsten skyldes navnlig KPMG’s forudsætning om, at samtlige de politiårsværk, som i dag anvendes til døgnbemanding af de 42 politistationer, der efter lovforslaget ikke længere vil være hovedstationer, vil kunne frigøres fuldt ud. Dette har Justitsministeriet og Rigspolitiet ikke anset for realistisk under hensyn til ønsket om en hensigtsmæssig lokal politibetjening i hele politikredsen.

 

Ved beregningen i lovforslagets bemærkninger er det lagt til grund, at der ud over de 12 permanent døgnÃ¥bne politistationer, hvor vagtcentralerne placeres, tillige skal være de nødvendige ressourcer til, at politidirektørerne efter en konkret vurdering af de lokale behov kan opretholde en fleksibel døgnbemanding af de øvrige politistationer i kredsen – f.eks. i weekender eller ved særlige lokale begivenheder og lignende, jf. lovforslagets bemærkninger pkt. 3.2.2.2 (afsnit II). Det vurderes pÃ¥ den baggrund, at den foreslÃ¥ede beredskabsreform vil kunne frigøre ca. 300 Ã¥rsværk til operativt politiarbejde.

 

KPMG har vurderet, at det i de første 1½-2 år efter iværksættelsen af politireformen ikke vil være muligt at indhøste effektiviseringer af betydning. Justitsministeriet er enig i dette, idet 2007 i høj grad vil være et omstillingsår for politiet. Herefter forventes gevinsterne ved reformen imidlertid løbende at slå igennem i perioden 2008-2011, således at der i 2008 forventes at kunne frigøres ca. 200 årsværk til øget politibetjening stigende til i alt ca. 800 årsværk i 2011.

 

Der henvises i øvrigt til besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 17 og 47 vedrørende lovforslaget.