Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 9. maj 2006

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen

(Præcisering af folkeskolens formål, ekstra timer i dansk og historie, elevplaner, offentliggørelse af landsresultater af test, præcisering af det kommunale ansvar samt etablering af nyt råd for
evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen)

[af undervisningsministeren (Bertel Haarder)]

 

1. Ændringsforslag

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 1. marts 2006 og var til 1. behandling den 28. marts 2006. Lovfor-slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelsesudvalget. Udvalget anmoder om, at lovforslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling efter 2. behandling.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Sammenhæng med andre lovforslag

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (lovforslag nr. L 101).

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og undervisningsministeren sendte den 31. januar 2006 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 165. Den 3. marts 2006 sendte undervisningsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:

Danmarks Lærerforening,

Egedal Lærerkreds,

Fredericia Lærerkreds,

Frederiksværk-Kredsen,

Furesøkredsen,

Gladsaxe Lærerforening,

Haldum-Hinnerup Skolen,

Hashøjskolen,

Herlev Lærerforening,

Hørsholm Lærerforening,

Ishøj Lærerkreds,

Professor Per Schultz Jørgensen m.fl.,

Kredsstyrelsen i Vestfyns Lærerkreds,

Lærerkredsen for Vordingborg, Langebæk og Møn,

Nordfyns Lærerkreds,

Odense Lærerforening,

Bent Skovgaard Olsen, Skørping,

Pædagogiske Psykologers Forening,

Silkeborg Lærerforening,

Slagelseegnens Lærerkreds,

Vestfyns Lærerkreds,

Vesthimmerlands Lærerkreds,

Vestlollands Lærerkreds,

VÃ¥rst/Fjellerad Skole,

Østhimmerlands Lærerkreds og

Århus Lærerforening.

Undervisningsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget:

Danmarks Lærerforening,

Fredericia Lærerkreds,

Per Kjeldsen m.fl.,

Vestfyns Lærerkreds og

Århus Lærerforening.

Samråd

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til undervisningsministeren til mundtlig besvarelse, som denne har besvaret i et samråd med udvalget den 4. april 2006. Ministeren har efterfølgende sendt udvalget det talepapir, der lå til grund for ministerens besvarelse af spørgsmålet.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 56 spørgsmål til undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, hvoraf ministeren har besvaret de 54. De sidste 2 spørgsmål forventes besvaret inden 2. behandling. 11 af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, S, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret. Flertallet vil stemme imod det stillede ændringsforslag.

Venstres, Socialdemokratiets, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget finder, at Danmark har en god folkeskole. Folkeskolen har engagerede lærere, pædagoger og andet personale. Den har selvsikre og glade elever, der får god støtte. Der er i mange tilfælde tilfredsstillende lokaler og udstyr, og der er rigelige medarbejderressourcer. Det er nogle af de positive træk, som eksempelvis OECD fremhæver.

Desværre er der også en gruppe af børn og unge, som efter grundskolen ikke føler sig tilstrækkeligt rustede til at starte på eller gennemføre en ungdomsuddannelse. Der er givetvis mange årsager, men det er forligskredsens mål at reducere de barrierer, der hindrer, at barnet gennem sit skoleforløb erhverver de kvalifikationer og kompetencer, som er afgørende for at klare sig i videre uddannelse og i livet som helhed. Det er ligeledes forligskredsens målsætning at styrke fagligheden i folkeskolen generelt.

Der har været indvendinger imod dele af udkastet til lovforslaget fra flere høringsparter. På baggrund af høringssvarene blev udkastet til lovforslaget justeret på tre punkter:

For det første er nummereringen af delmålene i forslag til ændringer af folkeskolelovens formålsparagraf fjernet, da nogle opfattede nummereringen som udtryk for en prioritering af delmålene, jf. ministerens besvarelse af spørgsmål 29, 30, 31 og 34, der er optrykt som bilag til betænkningen.

For det andet er det blevet præciseret, at der i elevplanerne alene bliver krav om at notere oplysninger af betydning for lærerens, elevens og forældrenes arbejde med at følge op på og forbedre effekterne af undervisningen. Elevplanerne skal derudover indeholde oplysninger om resultater af den løbende evaluering og angive den besluttede opfølgning på den løbende evaluering. Elevplanen vil således bygge på de oplysninger, læreren allerede i dag er forpligtet til at tilvejebringe som led i evalueringen. Det gælder f.eks. lærerens iagttagelser, notater om resultater af test og notater i øvrigt om elevens udbytte m.v. Evalueringen omfatter allerede i dag alle aspekter af undervisningen, herunder andre aspekter end det faglige. Elevplanen skal udleveres til forældrene. I en række skoler anvendes allerede i dag skriftlighed i underretningen af hjemmene. Det er ikke tanken at indføre en fast skabelon for, hvordan en elevplan skal se ud. Allerede eksisterende udformninger heraf kan således fortsat anvendes, hvis de indeholder de angivne oplysninger. Det vil også fortsat være op til skolebestyrelsen at fastsætte principper for underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen.

For det tredje er det blevet præciseret, at det er den enkelte kommunalbestyrelse, der har ansvaret for kvalitetsrapportens nærmere indhold, herunder at rapporten giver en dækkende beskrivelse af status for kommunens skolevæsen med udgangspunkt i lokale beslutninger om værdier og målsætninger for folkeskolen. Undervisningsministeren kan fastsætte visse mindstekrav til, hvilke elementer der skal indgå i rapporterne, samtidig med at den enkelte kommunalbestyrelse bevarer betydelig frihed til at beslutte det nærmere indhold. Ministeren kan i yderste konsekvens pålægge en kommune at udarbejde en handlingsplan.

Lovforslaget medfører desuden en styrkelse af fagligheden ved at tilføre ekstra timer til fagene dansk og historie. Det sker for at forbedre mulighederne for at opfange f.eks. læsevanskeligheder i tide og derved kunne planlægge en undervisning, der styrker den enkelte elevs læsefærdigheder. Med styrkelsen af historieundervisningen er det hensigten at give alle elever et godt fundament i form af et solidt kendskab til historie og den danske kulturarv.

Endvidere indeholder lovforslaget bestemmelser om offentliggørelse af de samlede landsresultater af de nationale test. Det vil bl.a. ske i form af en national præstationsprofil, der skal vise, hvordan eleverne på landsplan i de forskellige fag og på de forskellige klassetrin fordeler sig inddelt efter relevante resultatkategorier, der hver især beskriver graden af, hvad eleverne har tilegnet sig i forhold til de aktuelle trinmål. Herved får kommunerne og skolerne et værktøj, der kan bruges i den løbende evaluering, således at aktørerne får viden om, hvordan elevernes testresultater er sammenlignet med det samlede landsresultat. Kommunalbestyrelserne og skolelederne vil blive informeret om skolens resultater i testene set i forhold til landsresultaterne, herunder skolens resultater, når de vurderes under hensyntagen til elevernes sociale baggrund.

Den enkelte skoles resultater, herunder de korrigerede resultater, må ikke offentliggøres eller bruges til at rangordne hverken elever eller skoler. Dette følger af lov nr. 313 af 19. april 2006 om ændring af lov om folkeskolen, hvorefter oplysninger om testresultater for den enkelte elev, grupper af elever, hold, klasser, skoler, kommuner og amtskommuner (fra den 1. januar 2007 regioner) m.v. er fortrolige. Opgørelser af testresultater på landsplan kan ikke bruges til at rangordne elever eller skoler og er derfor ikke fortrolige.

Der vil blive gennemført supplerende undersøgelser, der har til formål at belyse elevernes kundskaber og færdigheder i udvalgte fag og klassetrin på områder (trinmål), der ikke er omfattet af testene. Det gælder f.eks. trinmål, som retter sig mod, at eleven demonstrerer evne til selvstændig formulering, analyse, problemorientering og -løsning m.v. Der vil samtidig blive gennemført et arbejde med udvikling af metoder til statistisk korrektion af testresultater.

Ministeren vil, jf. bemærkningerne til lovforslag nr. L 101 om ændring af lov om folkeskolen, senest 3 år efter ibrugtagning af de første test, give Folketinget en redegørelse om virkningerne af den pågældende lov, for så vidt angår forslaget om obligatoriske test i udvalgte fag på bestemte klassetrin, og om eventuelle behov for ændringer heraf. Som led i aftalen om nærværende lovforslag vil redegørelsen endvidere komme til at indeholde indhøstede erfaringer fra arbejdet med udvikling af egnede metoder til gennemførelse af ovennævnte supplerende undersøgelser og udvikling af metoder til statistisk korrektion af testresultater.

Endelig indeholder lovforslaget bestemmelser om oprettelse af et uafhængigt råd for evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen, hvis opgave bliver at følge og vurdere folkeskolen og ungdomsskolen, for så vidt angår det faglige niveau og den pædagogiske udvikling, elevernes udbytte af undervisningen, skolens evne til at nedbryde elevers negative sociale arv og skolens evne til øget integration af elever med anden etnisk baggrund end dansk. Det nye råd vil erstatte Grundskolerådet.

Et mindretal i udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det stillede ændringsforslag.

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalgets påstand er, at børn ikke kan tvinges til at lære; børn skal have lyst til at lære, før vi kommer nogen vegne. Derfor vil SF styrke fagligheden ved at stille krav om efteruddannelse af alle lærere. SF vil styrke erfaringsopsamlingen og udviklingen af de test, som den enkelte lærer eller skole kan bruge i hverdagen. SF vil styrke elevernes indlæringsevne ved at tilbyde et gratis og sundt måltid mad. SF vil sikre udviklingen af hele mennesker ved at styrke fokus på motion og motorik både på og uden for skolen og styrke samarbejdet med forældrene. SF ønsker at gøre skolen mere rummelig og bedre til at bryde den negative sociale arv ved at sætte målrettet ind med tolærerordninger og specialuddannede lærere. Kort sagt vil SF en anden vej end forligspartierne.

Selv om det står klart, at forligspartierne vil en anden vej end SF, er lovforslaget voldsomt uklart på to centrale områder. To åbenlyse spørgsmål savner på trods af 1. behandling i Folketingssalen, diverse skriftlige spørgsmål og et samråd stadig svar: Hvad skal den nationale præstationsprofil og den enkelte skoles sammenligning med gennemsnittet egentlig bruges til? Og hvorfor ændrer forligspartierne folkeskolelovens formålsparagraf?

For så vidt angår hele testspørgsmålet, har det på den ene side været så vigtigt for forligspartierne at få indført testene, at de ikke har kunnet vente på at få området ordentligt analyseret og mulige test udviklet. På den anden side har argumenterne været en konstant nedtoning af testenes betydning for folkeskolen. SF frygter, at den nationale præstationsprofil får stor og negativ betydning. SF frygter en ensretning af undervisningen i retning mod det, der kan måles i testene. SF frygter en markant øget opdeling i skoler for stærke og skoler for svagere elever. SF frygter, at de ressourcestærke familier samles i kvarterer omkring bestemte skoler, hvor huspriserne så vil stige. SF frygter, at lærerne søger hen til de stærkeste skoler, hvor kommunerne satser på udvikling for at trække givtige skatteydere til lige netop deres kommune. Den negative udvikling får virkelig vind i sejlene, når kommuner begynder at aflønne lærere og skoleledelser på baggrund af skolernes testresultater og den årlige kvalitetsrapport, der skal udarbejdes på baggrund af testresultaterne. Det tvinger undervisningen i en retning, der udelukkende fokuserer på målbare færdigheder. Samarbejdsevne, sociale kompetencer, kreativitet og evnen til at tænke selvstændigt er eksempler på områder, der herved bliver nedprioriteret. Desuden er den nemmeste måde for en klasse eller en skole at hæve sine testresultater på at gøre skolen mindre rummelig, så de fagligt svageste elever henvises til andre tilbud. Den vej ønsker SF for alt i verden ikke, at folkeskolen skal gå. Derfor har SF stillet et ændringsforslag, der skal afbøde virkningerne ved at forbyde kommunerne at aflønne lærere og skoleledelser på baggrund af testresultaterne.

For så vidt angår ændringen af folkeskolelovens formålsparagraf, skal der ifølge lovforslaget nu lægges vægt på at »give kundskaber og færdigheder«, hvilket signalerer et gammeldags og reduceret syn på læring, hvor elevens aktive læring ikke længere er i centrum. Det betyder selvfølgelig en kraftig nedtoning af andre, men mindst lige så vigtige kompetencer såsom evnen til at samarbejde i tværfaglige forløb, evnen til at forstå andres behov, evnen til at finde på nye ting, evnen til at tilpasse sig og evnen til at se større sammenhænge – væsentlige, for ikke at sige uundværlige, kompetencer i den globaliserede verden, vi lever i. Faglighed gør det ikke alene. Det er netop evnen til innovation og samarbejde, der har været årsagen til de danske elevers konkurrenceevne på verdensmarkedet.

Forligspartierne har udlagt ændringen af formålsparagraffen meget forskelligt, og det er endnu ikke lykkedes at få undervisningsministeren til at svare klart på, om det er Socialdemokratiet eller Dansk Folkeparti, der tolker den kommende formålsparagraf korrekt, men det står klart, at tilegnelsen af kundskaber har forrang frem for de delmål, der nævnes i den nye formålsparagraf. Men partierne i forligskredsen tilslutter sig altså et lovforslag, som de hver især læser og forstår forskelligt! Skal eleverne kun påfyldes kundskaber, eller vil man også bidrage til børnenes personlige udvikling, udvide deres horisont og stimulere dem til at udvikle deres kreative evner m.v.? Dansk Folkeparti siger et, og Socialdemokratiet siger noget andet. Men der er altså kun ét lovforslag, så én af parterne må jo have misforstået det! Hvordan skal folkeskolen og lærerne forholde sig til en lov, som forligspartierne forstår grundlæggende forskelligt?

Enhedslistens medlem af udvalget er imod den obligatoriske brug af test og imod obligatoriske afgangsprøver for alle elever. Enhedslisten er bekymret for, at indførelse af obligatoriske nationale test bliver et nederlagselement i folkeskolen frem for et pædagogisk redskab til gavn for lærerne. Lærerne har allerede i dag indsigt i, hvilke elever der har brug for ekstra hjælp. Indførelse af test vil blot medføre, at de elever, der har svært ved skolearbejdet, skal opleve flere nederlag. Test er kun sjovt for dem, der kan opnå gode resultater.

Enhedslisten frygter, at de styrkesider, som folkeskolen har i dag, og som alle internationale eksperter opfordrer politikerne til at værne om, vil gå tabt. Der er brug for en folkeskole, som kan ruste alle børnene til at tage del i samfundet, både arbejdsmarkedet og demokratiet. I stedet får man en folkeskole, der er bagudrettet mod et arbejdsmarked, der ikke længere eksisterer, og som ikke styrker børnenes demokratikompetence.

Forslaget om elevplaner kan komme til at dræne skolen for ressourcer, idet der med forliget ikke følger midler med som kompensation med hensyn til skolelærernes hverdag. Det kan komme til at gå ud over forberedelse, udførelse og evaluering af undervisningen.

Lovforslaget medfører mere administration og bureaukrati i folkeskolen, men det er noget helt andet, folkeskolen har brug for i dag. Der er brug for ressourcer til at forbedre undervisningen, og der er brug for tillid til lærerne. De sidste 20 år er lærernes arbejdsbetingelser blevet stadig ringere, og politikerne har gennem forskellige tiltag og love udtrykt mistillid til lærergerningen. Det går kraftigt ud over lærernes arbejdsglæde. Denne arbejdsglæde skal man værne om, idet den er en forudsætning for kvalitet i folkeskolen. Lovforslaget trækker i den helt forkerte retning på alle områder.

Et andet mindretal i udvalget (RV) indstiller lovforslaget til forkastelse ved. 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod det stillede ændringsforslag.

Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget fastholder, at folkeskolens udfordringer skal løftes konkret af skolen, og foreslår derfor, at hver enkelt skole udarbejder en handlingsplan med et 5-årigt sigte, der ved gennemførelsen løser netop den skoles problemer og klarer udfordringerne. Det kan være fagligt inden for områder, der ikke været så højt prioriterede, fordi der har været en meget højt prioriteret læseindsats. Det kan være med hensyn til undervisningsmiljøet, enten fysisk eller psykisk. Hvis skolen er fagligt velfungerende, men plages af udbredt mobning, er der noget at gøre. Det kan være evalueringskulturen og dens bidrag til stadig bedre undervisning på skolen og læring hos eleverne. Det er skolens ledelse (skolelederen og skolebestyrelsen), der er ansvarlig for planens udarbejdelse og gennemførelse efter forhandling med kommunen om ressourcer og tilsyn. En forudsætning for udarbejdelsen af planen er naturligvis, at lærere, elever og forældre inddrages, og at omverdenen tænkes med i gennemførelsen. Samtidig kunne der gives flere redskaber, f.eks. at der til landets pædagogiske CVU’er knyttes skolekonsulenter som en udvidelse af den opgave, som amtscentralerne tidligere har løftet.

Regeringens lovforslag trækker i den helt forkerte retning. Resultatet af regeringens lovforslag er en direkte og indirekte statslig styring, der risikerer at medføre desillusion og mangel på engagement med hensyn til folkeskolens brede og nødvendige opgave.

For det første etableres der en styringslogik fra statens obligatoriske nationale test til ministerens eventuelle indgreb over for den enkelte skole. Skolens testresultater skal indgå som et centralt vurderingsparameter i den lovpligtige kommunale kvalitetsrapport – vel en slags karakterbog til kommunens skoler – som er udarbejdet efter de centralt fastsatte regler, der gør sammenligning mulig i kommunen og mellem kommuner. Hvis staten finder, at der ikke gøres tilstrækkelige faglige fremskridt, har ministeren bemyndigelse til at gribe ind med anvisning på, hvad der skal gøres, og så må der ikke gøres andet eller mere.

For det andet har initiativerne karakter af landsdækkende forsøg. Ikke engang udformningen af den nationale præstationsprofil kan der siges noget om, før der er indgået kontrakt med en leverandør af statens test m.v. Spørgsmålet om, hvorvidt forældre kan finde deres barns placering i forhold til det nationale niveau, er heller ikke afklaret endnu, jf. ministerens svar på spørgsmål 38. De na-tionale krav til kvalitetsrapporterne er ikke fastlagt. Det synes oplagt, at der skal gennemføres noget af et kunstgreb, når testresultater ikke må offentliggøres, men samtidig skal spille en central rolle i kvalitetsvurderingen. Det kan derfor forudses, at der vil blive en række omskrivninger af dårlige såvel som gode testresultater, da læserne af kvalitetsrapporten ellers ikke kan vide, hvorfor kommunerne vurderer kvaliteten som god et sted, men dårlig et andet, hvis de to skoler f.eks. har samme ressourcer, elevgrundlag og fysiske forhold m.v.

For det tredje sker der en bureaukratisering af folkeskolen. Der indføres en skriftkultur, der fordrer regler, ensartethed og styring, hvilket alt andet lige tager ressourcer fra det egentlige: undervisningen og mødet mellem lærer og elev. Det gælder især forslaget om, at alle elever uden undtagelse skal have en skriftlig elevplan udformet efter ministerens regler.

Endelig finder Det Radikale Venstre, at man burde have fastholdt formuleringen af den nuværende formålsparagraf, især da ministeren i en række svar udtaler, at der ikke er »materiel forskel« mellem den nuværende formulering af formålsparagraffen og den foreslåede formulering. Samtidig gør ministeren dog en del ud af, at skolens »primære opgave« at give eleverne kundskaber og færdigheder, men altså ikke arbejdsmetoder og udtryksformer, der leder frem mod de fem delformål. Elevens alsidige udvikling er blot et af disse delmål. Der forekommer også at være egentlige ændringer i synet på læring: at kundskaber er noget, læreren giver, og ikke noget, eleven tilegner sig. Det Radikale Venstre fastholder, at elevens aktive deltagelse og tilegnelse af stoffet, metoderne m.v. er en forudsætning for at lære.

I svaret på spørgsmål 48 sammenligner ministeren det foreslåede formandskab for Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen med formandskabet for Det Økonomiske Råd. Det må vel så betyde, at ministeren har den ambition at udnævne et formandskab, der har samme legitimitet som de økonomiske vismænd. Det Radikale Venstre går ud fra, at ministeren er klar over, at Det Økonomiske Råd har et uafhængigt sekretariat og ikke som ministerens formandskab betjenes af en af ministerens styrelser.

Det Radikale Venstre kan ikke støtte SF’s ændringsforslag men vil stemme hverken for eller imod det. Ændringsforslaget er velment, men det giver blot anledning til endnu mere forbudstænkning. Kommunens karakterbog til skolen kunne også være genstand for løntillæg, karakterer ved afgangsprøver osv. Det Radikale Venstre har tillid til, at kommunerne vil forsøge at skabe en levende og ansvarlig folkeskole trods regeringens kontrollerende rammer, og finder derfor ikke, at der skal stikkes flere forbud ud.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af   et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (EL):

Til § 1

   1) Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 40 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Kommunalbestyrelsen må ikke aflønne skoleledere og lærere på grundlag af den enkelte skoles testresultater eller det samlede landsresultat.««

[Forbud mod aflønning på grundlag af testresultater]

Bemærkninger

Til nr. 1

Formålet med, at folkeskolernes testresultater skal sammenlignes med den nationale præstationsprofil, er meget uklart. SF frygter, at det giver en ensidig fokusering på det, testene kan afsløre, og en deraf følgende opdeling i stærke og svage skoler. Den ensidige fokusering bliver yderligere optrappet, hvis testresultaterne bliver brugt til aflønning af lærere og skoleledelse. Den nemmeste måde at hæve et testresultat på er ved at få de fagligt svageste elever sendt et andet sted hen, altså gøre folkeskolen mindre rummelig. Derfor er det vigtigt for SF at få præciseret et forbud mod aflønning på grundlag af den enkelte skoles eller kommunes testresultater. Skoleledere og lærere har vidt forskellige arbejdsbetingelser afhængigt af, hvilken skole de er inspektører eller undervisere på. Nogle børn kommer fra særdeles velfungerende familier, der kan støtte dem hele vejen igennem folkeskolen, mens andre elever har mange sociale omstændigheder at slås med og mod, hvilket alt andet lige giver en sværere skoletid. Intentionen med ændringsforslaget er derfor at få præciseret, at skoleledere og lærere ikke skal aflønnes udelukkende på grundlag af den enkelte skoles testresultater. Hvis ansvaret for det faglige niveau og skolens testresultater udelukkende pålægges den enkelte skole, må det også forudses, at nogle skoler vil få meget svært ved at rekruttere skoleledere og velkvalificerede lærere.

  Troels Christensen (V) Â  Anne‑Mette Winther Christiansen (V) Â  Britta Schall Holberg (V) Â  Tina Nedergaard (V) Â  Ellen Trane Nørby (V) Â  Martin Henriksen (DF) Â  Søren Krarup (DF) Â  Carina Christensen (KF) fmd.  Allan Niebuhr (KF) Â  Christine Antorini (S) Â  Kirsten Brosbøl (S) Â  Carsten Hansen (S) Â  Bjarne Laustsen (S) Â  Margrethe Vestager (RV) nfmd.  Bente Dahl (RV) Â  Thomas Krog (SF) Â  Majbrit Berlau (EL) 

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)	52		Enhedslisten (EL)	6
Socialdemokratiet (S)	47		Siumut (SIU)	1
Dansk Folkeparti (DF)	24		Tjóðveldisflokkurin (TF)	1
Det Konservative Folkeparti (KF)	18		Fólkaflokkurin (FF)	1
Det Radikale Venstre (RV)	17		Inuit Ataqatigiit (IA)	1
Socialistisk Folkeparti (SF)	11

 

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 170

Bilagsnr.	Titel
1	Henvendelse af 9/2-06 fra Fredericia Lærerkreds
2	Henvendelse af 8/2-06 fra Kredsstyrelsen i Vestfyns Lærerkreds
3	Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
4	Henvendelse af 26/2-2006 fra Hashøjskolen
5	Henvendelse af 13/3-06 fra Slagelseegnens Lærerkreds
6	Henvendelse af 9/3-06 fra Herlev Lærerforening
7	Henvendelse af 13/3-06 fra Frederiksværk-Kredsen
8	Henvendelse af 8/3-06 fra Haldum-Hinnerup Skolen
9	Henvendelse af 14/3-06 fra Vesthimmerlands Lærerkreds
10	Henvendelse af 16/3-06 fra Bent Skovgaard Olsen, Skørping
11	Henvendelse af 16/3-06 fra Hørsholm Lærerforening
12	Henvendelse af 15/3-06 fra Pædagogiske Psykologers Forening
13	Henvendelse af 22/3-06 fra Vestfyns Lærerkreds
14	Henvendelse af 22/3-06 fra Furesøkredsen
15	Henvendelse af 21/3-06 fra Nordfyns Lærerkreds
16	Henvendelse af 21/3-06 fra Østhimmerlands Lærerkreds
17	Henvendelse af 20/3-06 fra Vestlollands Lærerkreds
18	Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
19	Henvendelse af 23/3-06 fra Vesthimmerlands Lærerkreds
20	Henvendelse af 22/3-06 fra Egedal Lærerkreds
21	Materiale modtaget i forbindelse med Fredericia Lærerkreds’ foretræde for udvalget 14/3-06
22	Henvendelse af 24/3-06 fra Lærerkredsen for Vordingborg, Langebæk og Møn
23	Henvendelse fra Gladsaxe Lærerforening
24	Henvendelse af 22/2-06 fra VÃ¥rst/Fjellerad skole
25	Henvendelse af 22/3-06 fra Odense Lærerforening
26	Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
27	Henvendelse af 28/3-06 fra Silkeborg Lærerforening
28	Henvendelser modtaget før fremsættelsen af lovforslaget
29	Talepapir fra samråd 4/4-06, fra undervisningsministeren
30	Henvendelse af 2/4-06 fra professor Per Schultz Jørgensen m.fl.
31	Henvendelse af 5/4-06 fra Ishøj Lærerkreds
32	Henvendelse af 20/4-06 fra Danmarks Lærerforening
33	Materiale modtaget i forbindelse med Per Kjeldsen m.fl.s foretræde for udvalget 25/4-06
34	Henvendelse af 27/4-06 fra Århus Lærerforening
35	1. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 170

Spm.nr.	Titel
1	Spm. om kommentar til henvendelsen af 9/2-06 fra Fredericia Lærerkreds, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
2	Spm. om kommentar til henvendelsen af 8/2-06 fra Kredsstyrelsen i Vestfyns Lærerkreds, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
3	Spm. om kommentar til henvendelsen af 26/2-06 fra Hashøjskolen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
4	Spm., om ministeren vil sikre, at lovforslaget undergår nogle grundigere og politisk bredere overvejelser m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
5	Spm. om kommentar til henvendelsen af 13/3-06 fra Slagelseegnens Lærerkreds, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
6	Spm. om kommentar til henvendelsen af 9/3-06 fra Herlev Lærerforening, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
7	Spm. om kommentar til henvendelsen af 13/3-06 fra Frederiksværk-Kredsen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
8	Spm. om kommentar til henvendelsen af 8/3-06 fra Haldum-Hinnerup Skolen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
9	Spm. om kommentar til henvendelsen af 14/3-06 fra Vesthimmerlands Lærerkreds, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
10	Spm. om kommentar til henvendelsen af 16/3-2006 fra Bent Skovgaard Olsen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
11	Spm. om kommentar til henvendelsen af 16/3-06 fra Hørsholm Lærerforening, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
12	Spm. om kommentar til henvendelsen af 15/3-06 fra Pædagogiske Psykologers Forening, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
13	Spm. om kommentar til henvendelsen af 22/3-06 fra Vestfyns Lærerkreds, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
14	Spm. om kommentar til henvendelsen af 22/3-06 fra Furesøkredsen, Danmarks Lærerforening, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
15	Spm. om kommentar til henvendelsen af 21/3-06 fra Nordfyns Lærerkreds, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
16	Spm. om kommentar til henvendelsen af 21/3-06 fra Østhimmerlands Lærerkreds, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
17	Spm. om kommentar til henvendelsen af 20/3-06 fra Vestlollands Lærerkreds, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
18	Spm. om kommentar til henvendelsen af 23/3-06 fra Vesthimmerlands Lærerkreds, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
19	Spm. om kommentar til henvendelsen af 22/3-06 fra Egedal Lærerforening, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
20	Spørgsmål tilbagetaget
21	Spm. om kommentar til materiale modtaget i forbindelse med Fredericia Lærerkreds’ foretræde for udvalget 14/3-06, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
22	Spm. om kommentar til henvendelsen af 24/3-06 fra Lærerkredsen for  Vordingsborg, Langebæk og Møn, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
23	Spm. om kommentar til henvendelsen fra Gladsaxe Lærerforening, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
24	Spm. om kommentar til henvendelsen af 22/2-06 fra Vårst/Fjellerad Skole, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
25	Spm. om kommentar til henvendelsen af 22/3-06 fra Odense Lærerforening, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
26	Spm. om kommentar til henvendelsen af 28/3-06 fra Silkeborg Lærerforening, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
27	Spm. om kommentar til henvendelsen af 2/4-06 fra professor Per Schultz Jørgensen m.fl., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
28	Spm. om kommentar til henvendelsen af 5/4-06 fra Ishøj Lærerkreds, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
29	Spm., om der i lovforslaget er foreslået en ligeværdig balance mellem at give eleverne kundskaber og den enkelte elevs alsidige udvikling, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
30	Spm., om kundskaber og færdigheder er prioriteret højere i den foreslåede nye formulering af formålsparagraffen end i den nuværende formulering, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
31	Spm., om de foreslåede ændringer af formålsparagraffen skal forstås som en understregning af, at skolen og kommunen har ansvaret for, at børnene får kundskaber og færdigheder, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
32	Spm. om kommentar til henvendelsen af 20/4-06 fra Danmarks Lærerforening, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
33	Spm. om, hvad de substantielle forskelle mellem folkeskolelovens nuværende formålsparagraf og den formålsparagraf, der foreslås i § 1, nr. 1, er, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
34	Spm., om den enkelte elevs alsidige udvikling har samme prioritet i den foreslåede formålsparagraf, jf. § 1, nr. 1, som i folkeskolelovens nuværende formålsparagraf, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
35	Spm. om, hvorfor man ikke længere skal fremme den enkelte elevs alsidige personlige udvikling, men derimod den enkelte elevs alsidige udvikling, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
36	Spm. om, hvorfor eleven ikke længere skal forberedes til medansvar, men derimod til deltagelse, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
37	Spm. om, i hvilken form og i hvilket medie ministeren vil offentliggøre landsresultaterne af de afholdte test, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
38	Spm., om forældre vil kunne vurdere, hvor deres eget barn er placeret i forhold til landsresultatet, efter lærerens tilbagemelding til forældrene af elevens resultater i den obligatoriske statslige test, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
39	Spm. om, hvordan man vil vurdere skolens testresultater i forhold til elevernes sociale baggrund, og hvilke parametre der vil indgå i denne vurdering, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
40	Spm. om, hvilke krav ministeren vil stille til den kommunale kvalitetsrapport, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
41	Spm. om, hvilke krav der skal stilles til kvalitetsrapporten, så det er muligt at sammenligne på tværs af kommuner og sammenligne hen over landet, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
42	Spm., om ministeren vil hindre, at kvalitetsrapporterne kan bruges til at rangordne skoler og kommuners skolevæsen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
43	Spm. om, hvordan Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen vil holde sig orienteret om kommunernes kvalitetsrapporter, kommunalbestyrelsernes drøftelser af rapporterne og opfølgningen på rapporterne, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
44	Spm., om ministeren skal have en årlig afrapportering fra Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen om kommunernes kvalitetsrapporter, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
45	Spm. om, hvad skolebestyrelsens kompetence med hensyn til kvalitetsrapporten er, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
46	Spm., om en skolebestyrelse kan gøre mere, end hvad der måtte stå i en eventuel handlingsplan, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
47	Spm., om kommunalbestyrelsens stillingtagen til kvalitetsrapporten og en opfølgning herpå vil kunne ske på baggrund af en indstilling fra det relevante fagudvalg, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
48	Spm. om, hvorfor det ikke er Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen, men kun rådets ministerudpegede formandskab der skal afgive en årlig skriftlig beretning og andre udtalelser til ministeren, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
49	Spm., om ministeren ikke er bekymret for at få netop den rådgivning, som ministeren ønsker, og ikke en rådgivning, der er relevant for folkeskolen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
50	Spm., om rådet skal sagsbehandle ud fra den enkelte skoles resultater i de obligatoriske statslige test med hensyn til at vurdere skolens evne til at bidrage til at bekæmpe elevernes negative sociale arv og evne til at øge integrationen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
51	Spm., om ministeren har fastsat målepunkter eller målbare succeskriterier med hensyn til skolens evne til at bidrage til at bekæmpe elevernes negative sociale arv og evne til at øge integrationen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
52	Spm. om, hvilke regler ministeren vil lave for elevplaner, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
53	Spm. om, hvilke midler ministeren har afsat til, at alle elever får en skriftlig elevplan, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
54	Spm. om, hvilken forskningsbaseret opfølgning ministeren har iværksat i relation til lovforslag nr. L 101 og dette lovforslag, for så vidt angår effekten af de obligatoriske statslige test, kvalitetsrapporter og offentliggørelse, skriftlige elevplaner m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
55	Spm. om kommentar til materiale modtaget i forbindelse med Per Kjeldsen m.fl.s foretræde for udvalget 25/4-06, til undervisningsministeren
56	Spm., om Undervisningsministeriet fører nogen form for tilsyn med den praktiske afvikling af danske elevers deltagelse i PISA-undersøgelser og i givet fald hvordan, til undervisningsministeren
57	Spm. om kommentar til henvendelsen af 27/4-06 fra Århus Lærerforening, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 170

Samråds-spm.nr.	Titel
A	Samrådsspm. om udmøntning af folkeskoleforliget, til undervisningsministeren

 

 

+++Bilag+++Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 10, 23 og 51 er optrykt efter ønske fra SF. Spørgsmål 29 og 34 er optrykt efter ønske fra V, S, DF, KF og RV. Spørgsmål 30 er optrykt efter ønske fra V, S, DF, KF og SF. Spørgsmål 31 og 42 er optrykt efter ønske fra V, S, DF og KF. Spørgsmål 35, 38 og 39 er optrykt efter ønske fra RV.

Spørgsmål 10:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 16. marts 2006 fra Bent Skovgaard Olsen, jf.
L 170 – bilag 10.

Svar:

Jeg henviser til det høringsnotat, som jeg den 3. marts 2006 har sendt til Uddannelsesudvalget i forlængelse af fremsættelsen af lovforslaget.

Det er forkert, at folkeskolens målsætning indsnævres til at være en forskole til videre ungdomsuddannelser. De foreslåede præciseringer af formålsparagraffen tjener til at tydeliggøre, at formålet er at give eleverne kundskaber og færdigheder. Desuden kommer det udtrykkeligt til at fremgå af formålet, at folkeskolens opgave bl.a. er at forberede eleverne til videre uddannelse. Endelig understreges betydningen af, at eleverne bliver fortrolige med dansk kultur og historie som et naturligt led i den danske kulturarv og opnår forståelse for andre lande og kulturer.

Henvendelsen giver mig ikke anledning til yderligere kommentarer.

Spørgsmål 23:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Gladsaxe Lærerforening, jf. L 170 – bilag 23.

Svar:

Jeg henviser til det høringsnotat, som jeg den 3. marts 2006 har sendt til Uddannelsesudvalget i forlængelse af fremsættelsen af lovforslaget.

Henvendelsen giver mig anledning til at gentage, at der ikke er indeholdt nogen prioritering af de fem delformål, der er opregnet i forslaget til § 1, stk. 1. Det var der heller ikke i det udkast til lovforslag, der tidligere har været sendt til høring, og hvor delformålene var stillet op i numre. Skolens primære opgave er således at give eleverne kundskaber og færdigheder, der leder frem mod disse delformål.

Henvendelsen giver mig ikke i øvrigt anledning til yderligere kommentarer.

Spørgsmål 29:

Er der i forslaget til en ny formålsparagraf, jf. § 1, nr. 1, foreslået en ligeværdig balance mellem at give eleverne kundskaber og den enkelte elevs alsidige udvikling?

Svar:

Som jeg har anført i mit svar på Uddannelsesudvalgets spørgsmål 23, er skolens primære opgave i henhold til forslaget at give eleverne kundskaber og færdigheder, der leder frem mod de fem delformål, der er angivet i forslaget til en ny § 1, stk. 1, i folkeskoleloven. Ét af disse delformål er fremme af den enkelte elevs alsidige udvikling.

Også efter den nuværende formulering af § 1, stk. 1, er det først og fremmest arbejdet med kundskaber m.v., der er udgangspunktet for skolens arbejde: »Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling.«

Med den nye formulering bliver slutmålet præciseret, og det er fortsat arbejdet med fagenes kundskaber m.v. – både fagopdelt og i tværgående emner og problemstillinger – der er den primære begrundelse for at holde skole.

Jeg finder, at balancen mellem at give eleverne kundskaber m.v. og den enkelte elevs alsidige udvikling med forslaget har fundet et godt udtryk.

Spørgsmål 30:

Er kundskaber og færdigheder prioriteret højere i den foreslåede nye formulering af formålsparagraffen, jf. § 1, nr. 1, end i den nuværende formulering af formålsparagraffen?

Svar:

Det er min opfattelse, at den nuværende formulering af folkeskolelovens § 1, stk. 1, i kraft af ordene »der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling« har bidraget til en forståelse hos mange, hvorefter hele folkeskolens virksomhed alene har til formål at sikre elevens alsidige personlige udvikling, og hvorefter dette formål er vigtigere end selve tilegnelsen af kundskaber og færdigheder. Jeg mener faktisk ikke, at denne forståelse har noget for sig, heller ikke rent sprogligt, idet det jo – jf. også mit svar på Uddannelsesudvalgets spørgsmål 29 – af bestemmelsen fremgår, at den alsidige personlige udvikling først og fremmest tilgodeses gennem tilegnelsen af kundskaber m.v.

Ikke desto mindre ønsker jeg med forslaget at tydeliggøre, at skolens primære opgave er at give eleverne kundskaber og færdigheder.

Spørgsmål 31:

Kan de foreslåede ændringer af formålsparagraffen, jf. § 1, nr. 1, forstås som en understregning af, at skolen og kommunen har ansvaret for, at børnene får kundskaber og færdigheder?

Svar:

Ja. Formuleringen »(f)olkeskolen skal … give eleverne kundskaber og færdigheder…« tjener netop til at understrege, at det er skolen og kommunen, der har ansvaret for, at børnene får kundskaber og færdigheder. Det er omvendt med denne formulering hverken hensigten at blåstemple eller hensigten at forkaste bestemte undervisnings- og læringssyn, således som det ellers har været anført i en række høringssvar over et udkast til lovforslaget.

Spørgsmål 34:

Har den enkelte elevs alsidige udvikling samme prioritet i den foreslåede formålsparagraf, jf. § 1, nr. 1, som i folkeskolelovens nuværende formålsparagraf?

Svar:

Den enkelte elevs alsidige udvikling har samme prioritet i forslaget som i den nuværende formålsparagraf, jf. hertil også mit svar på Uddannelsesudvalgets spørgsmål 30.

Efter min opfattelse er det vigtigt, at skolen fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Den nye formulering af § 1, stk. 1, præciserer, at skolen skal give eleverne kundskaber og færdigheder, der leder frem mod fem delformål, hvoraf ét er fremme af den enkelte elevs alsidige udvikling. Det er jeg meget tilfreds med, idet jeg finder, at den nye formulering bedre beskriver bredden i skolens opgave. De fem delformål skal og kan dog ikke ses isoleret. At eleverne forberedes til videre uddannelse, bliver fortrolige med dansk kultur og historie osv., er jo også et led i deres alsidige udvikling.

Spørgsmål 35:

Hvorfor skal man ikke længere fremme den enkelte elevs alsidige personlige udvikling, men derimod den enkelte elevs alsidige udvikling?

Svar:

Jeg skal henvise til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, hvoraf det fremgår, at undladelsen af at anvende ordet ”personlige” tjener til at præcisere, at den enkelte elevs dannelse ikke har et rent individorienteret (altså indadrettet) perspektiv. Der er således ikke tale om en materiel ændring.

Spørgsmål 38:

Vil forældre kunne vurdere, hvor deres eget barn er placeret i forhold til landsresultatet efter lærerens tilbagemelding til forældrene af elevens resultater i den obligatoriske statslige test?

Svar:

Hovedformålet med offentliggørelsen af landsresultater af test (den nationale præstationsprofil og landsgennemsnit for den enkelte test) er, at man skal kunne følge udviklingen i fagligheden over tid. Den information, der forventes at ligge heri, vil være mere enkel og ikke direkte sammenlignelig med den mere nuancerede tilbagemelding om den enkelte elevs testresultater, der tilgår forældrene.

Den konkrete udformning af den tilbagemelding beror dels på løsningen, der vælges som følge af det verserende udbud om »Fremme af evalueringskulturen i folkeskolen« (den konkrete udformning af rapport på elevniveau til læreren med henblik på information af forældre om elevens testresultat), dels af det forestående udviklingsarbejde, der ligger forud for endelig fastlæggelse indholdet i den nationale præstationsprofil.

Spørgsmål 39:

Hvordan vil man vurdere skolens testresultater i forhold til elevernes sociale baggrund, og hvilke parametre vil indgå i denne vurdering?

Svar:

Formålet er at tilvejebringe et bedre grundlag for at kunne vurdere betydningen af skolens indsats. Da skolerne har forskelligt elevgrundlag, vil der blive foretaget statistiske analyser af og efterfølgende korrektion for forskelle i elevgrundlaget, der vil gøre skolernes resultater mere sammenlignelige. Der vil være følgende grundlæggende krav til de parametre, der kan inddrages i analysen:

–     at de er objektivt konstaterbare,

–     at de skal være registreret af Danmarks Statistik på personniveau, samt

–     at de ikke må kunne påvirkes af skolen selv.

Analyser af karaktererne ved folkeskolens afgangsprøver antyder, at forældrenes uddannelsesbaggrund vil udgøre en helt central parameter, men hvilke faktorer der spiller en rolle for testresultaterne, må bero på en helt konkret statistisk analyse af samvariationen mellem elevernes socioøkonomiske baggrund og deres resultater i den enkelte test.

Spørgsmål 42:

Vil ministeren hindre, at kvalitetsrapporterne kan bruges til at rangordne skoler og kommuners skolevæsen?

Svar:

Med forslaget om kvalitetsrapporter opnås der en høj grad af synlighed om forhold i det kommunale skolevæsen, herunder om, hvordan der arbejdes med kvalitetsudvikling i den enkelte kommune. Dette er en væsentlig del af forslagets begrundelse, og det ligger i naturlig forlængelse af lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v. fra 2002. I henhold til den lov er det obligatorisk for kommunalbestyrelserne at offentliggøre bestemte nøgletal om skolerne på internettet. De fleste af disse tal vil også være relevante i en kvalitetsrapport.

Kvalitetsrapporterne vil komme til at indeholde en bred vifte af information, herunder en lang række konkrete data, herunder tal, men også beskrivelser, vurderinger m.v. Endvidere vil de lokale beslutninger og prioriteringer medføre en variation i rapporterne.

Særligt hvad angår resultater af de kommende nationale test opgjort på skole- og kommuneniveau, vil disse dog som bekendt blive omfattet af tavshedspligt i henhold til det vedtagne lovforslag nr. L 101 (lov nr. 313 af 19. april 2006). Dette er bl.a. begrundet i hensynet til at undgå rangordning på baggrund af disse resultater. Derfor præciseres det i § 1, nr. 7, i L 170 med forslaget til § 40 a, stk. 4, 2. pkt., i folkeskoleloven for en god ordens skyld, at oplysninger omfattet af tavshedspligt – og altså herunder fortrolige testresultater – ikke må offentliggøres på intranettet i forbindelse med den pligtige offentliggørelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner samt skolebestyrelsers udtalelser herom.

Spørgsmål 51:

Har ministeren fastsat målepunkter eller målbare succeskriterier med hensyn til skolens evne til at bidrage til at bekæmpe elevernes negative sociale arv og evne til at øge integrationen?

Svar:

Det er en vanskelig opgave at bekæmpe den negative sociale arv og at få integrationen til at lykkes, og ethvert skridt i den rigtige retning er naturligvis bedre end intet. Endemålet må dog ubetinget være, at alle elever uanset social baggrund eller etnisk herkomst klarer sig på lige fod med den gennemsnitlige danske elev.

Afgørende er at få iværksat initiativer, der virker m.v., herunder at få udbredt kendskabet til de gode eksempler. Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen får her en central opgave.