Folketingets Uddannelsesudvalg

Christiansborg

I forbindelse med behandlingen af (L 170) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Præcisering af folkeskolens formål, ekstra timer i dansk og historie, elevplaner, offentliggørelse af landsresultater af test, præcisering af det kommunale ansvar samt etablering af nyt råd for evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen) har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 27. marts 2006 stillet mig følgende spørgsmål:

 

Spørgsmål 23:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Gladsaxe Lærerforening, jf. L 170 - bilag 23.”

 

Svar:

Jeg henviser til det høringsnotat, som jeg den 3. marts 2006 har sendt til Uddannelsesudvalget i forlængelse af fremsættelsen af lovforslaget.

 

Henvendelsen giver mig anledning til at gentage, at der ikke er indeholdt nogen prioritering af de fem delformål, der er opregnet i forslaget til § 1, stk. 1. Det var der heller ikke i det udkast til lovforslag, der tidligere har været sendt til høring, og hvor delformålene var stillet op i numre. Skolens primære opgave er således at give eleverne kundskaber og færdigheder, der leder frem mod disse delformål.

 

Henvendelsen giver mig ikke i øvrigt anledning til yderligere kommentarer.

 

Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

 

Bertel Haarder