Folketingets Uddannelsesudvalg
I forbindelse med behandlingen af (L 170) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Præcisering af folkeskolens formål, ekstra timer i dansk og historie, elevplaner, offentliggørelse af landsresultater af test, præcisering af det kommunale ansvar samt etablering af nyt råd for evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen) har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 5. april 2006 stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 27:
â€Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 2. april 2006 fra Professor Per Schultz Jørgensen m.fl., jf. L 170 - bilag 30.â€
Svar:
Der er tale om en henvendelse fra ti enkeltpersoner, hvoraf mange vil være bredt kendt i offentligheden som flittige debattører af samfunds- og skoleforhold. De er øjensynlig ikke enige med regeringen og forligspartierne bag folkeskoleloven i de initiativer, der er indeholdt i lovforslag nr. L 101 og i det foreliggende lovforslag nr. L 170, og ønsker, at lovforslagene trækkes tilbage.
Jeg skal indlede med at minde om, at førstnævnte lovforslag er vedtaget af Folketinget allerede den 30. marts 2006.
Den kritik af L 170, der rejses i henvendelsen, adskiller sig ikke fra synspunkter, der har været fremme i forbindelse med høringen over et udkast til lovforslaget eller i henvendelser, som Uddannelsesudvalget har anmodet mig om at kommentere. Jeg skal derfor henvise til det høringsnotat, som jeg den 3. marts 2006 har sendt til Uddannelsesudvalget i forlængelse af fremsættelsen af lovforslaget, samt til mine svar på udvalgets spørgsmål, navnlig spørgsmål 17 og 18.
Henvendelsens bemærkninger om PISA-undersøgelserne og OECD’s undersøgelse af den danske grundskole - herunder udsagnet om, at â€(k)un OECD’s bemærkninger om en mangelfuld evalueringskultur har en sÃ¥dan lødighed, at man kan lovgive pÃ¥ grundlag heraf†- giver mig dog anledning til at understrege, at det er regeringen selv, der tager stilling, nÃ¥r vi træffer beslutning om nye lovgivningstiltag. Lovforslagene indeholder regeringens og forligspartierne bag folkeskolelovens bud pÃ¥, hvordan vi lovgivningsmæssigt kan skabe de bedste rammer om en styrkelse af fagligheden og kvaliteten i folkeskolen. Der er naturligvis ikke - hvilket er personerne bag henvendelsen bekendt - tale om en â€1-til-1†gennemførelse af anbefalinger fra OECD eller andre.
Når det er sagt, er man nødt til at anerkende, at OECD’s internationale undersøgelse PISA er det mest omfattende og gennemarbejdede materiale, der til dato er indsamlet og bearbejdet. Undersøgelsernes indikationer om det enkelte lands uddannelsessystem anses for at have stor lødighed, og det er en kendsgerning, at flere og flere lande tilslutter sig PISA-undersøgelserne. Den fremførte kritik af PISA er på nogle områder relevant. På andre områder skyder den langt over målet.
For de danske resultaters vedkommende anså regeringen resultaterne af PISA-undersøgelserne i Danmark fra 2000 for så kritiske, at man anmodede OECD om at gennemføre en grundig undersøgelse (review) af den danske grundskole. Dette review blev forestået af anerkendte eksperter fra England, Finland og Canada. En række danske aktører har anset resultaterne af dette review for så seriøst, at de efterfølgende har inviteret hovedforfatteren til at tale. Det gælder f.eks. Danmarks Lærerforening og KL. OECD’s review angav på baggrund af en analyse af folkeskolens stærke og svage sider 35 anbefalinger til forbedring af den danske skoles resultater. OECD’s anbefalinger viste sig at være relevante i og med, at PISA-undersøgelserne i 2003 ikke viste væsentlige ændringer i Danmarks placeringer.
Det er regeringens og forligspartiernes vurdering, at OECD’s indikatorer i PISA-undersøgelserne har en sådan klarhed, at det er nødvendigt at gennemføre en række af de forslag, som OECD med solid international forskningsforankring har foreslået.
Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer.