Folketingets Uddannelsesudvalg

Christiansborg

 

 

 

 

 

 

 

 

I forbindelse med behandlingen af (L 170) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Præcisering af folkeskolens formål, ekstra timer i dansk og historie, elevplaner, offentliggørelse af landsresultater af test, præcisering af det kommunale ansvar samt etablering af nyt råd for evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen) har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 24. april 2006 stillet mig følgende spørgsmål:

 

Spørgsmål 38:

”Vil forældre kunne vurdere, hvor deres eget barn er placeret i forhold til landsresultatet efter lærerens tilbagemelding til forældrene af elevens resultater i den obligatoriske statslige test?”

 

Svar:

Hovedformålet med offentliggørelsen af landsresultater af test (den nationale præstationsprofil og landsgennemsnit for den enkelte test) er, at man skal kunne følge udviklingen i fagligheden over tid. Den information, der forventes at ligge heri, vil være mere enkel og ikke direkte sammenlignelig med den mere nuancerede tilbagemelding om den enkelte elevs testresultater, der tilgår forældrene.

 

Den konkrete udformning af den tilbagemelding beror dels på løsningen, der vælges som følge af det verserende udbud om ”Fremme af evalueringskulturen i folkeskolen” (den konkrete udformning af rapport på elevniveau til læreren med henblik på information af forældre om elevens testresultat), dels af det forestående udviklingsarbejde, der ligger forud for endelig fastlæggelse indholdet i den nationale præstationsprofil.

 

Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer.

 

Med venlig hilsen

 

 

Bertel Haarder