Den næste sag på dagsordenen var:
18) Første behandling af lovforslag nr. L 174:
Forslag til lov om ændring af lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld. (Forenkling af reglerne om eftergivelse af studiegæld samt forsøg med eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper). Af skatteministeren (Kristian Jensen). (Fremsat 15/3 2006).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Jeg kan gøre det relativt kort i den her sag, for det er et godt og klart forslag fra skatteministeren, som vi støtter fuldt ud. Forslaget har til formål at forenkle reglerne for eftergivelse af studiegæld på baggrund af de erfaringer, der er indhøstet, siden revisionen af regelsættet fandt sted i 1998. Det var det tidspunkt, hvor kriterierne for gældseftergivelse blev objektiviseret.
     Dernæst har lovforslaget det formål på forsøgsbasis at skabe en mulighed for, at man kan eftergive gæld til det offentlige for skyldnere, som har modtaget kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse i 4 år eller mere, og det støtter vi også.
     Forslaget skal jo ses på baggrund af, at man ikke fra det offentliges side skal bruge unødige ressourcer på inddrivelse af noget, som ikke er muligt at inddrive, og det skal også ses som udtryk for, at det ikke skal være en bremse for personer, der har mulighed for at komme videre i tilværelsen med uddannelse eller med et arbejde.
     Hvis man har gået på kontanthjælp i en lang periode og har fået en gæld til det offentlige og derefter får udsigt til at komme på arbejdsmarkedet, men samtidig ved, at den løn, man måtte kunne oppebære på arbejdsmarkedet, fra dag et vil blive decimeret, fordi man skal gældsafvikle til det offentlige, ja, så er det jo såre menneskeligt at slutte, at så er incitamentet til at tage et sådant arbejde ikke nødvendigvis voldsomt stort hos den enkelte. Det er der ikke noget formål med, og derfor vil vi gerne hjælpe med til at rydde den sten af vejen, og det lægger det her forslag op til. Det er beskæftigelsesfremmende, og det er præget af sund fornuft. Venstre støtter det.

Jeg har to spørgsmål. Det ene er til studiegældsdelen af det her forslag, hvor jeg bare skal have en bekræftelse, går jeg ud fra, fra ordføreren på, at det alene fra Venstres side er ønsket, at der skal være lempelser med dette forslag; at der ikke er lagt op til nogen som helst form for stramninger, men at det alene er ønsket, at man skal lempe, og at vi skal se snart at få de sidste studielån ud af verden, som folk jo har optaget tilbage i 1970'erne og begyndelsen af 1980'erne.
     Det andet spørgsmål er til den anden del om at hjælpe socialt udsatte med gæld, og der håber jeg også at kunne få en bekræftelse på, at når Venstre støtter forslaget, er det udtryk for, at Venstre er af den opfattelse, at gæld er et alvorligt socialt problem, et samfundsmæssigt problem, som vi derfor også som politikere er nødt til at tage alvorligt og prøve at se, hvad vi kan gøre ved for at løse de problemer, der udspringer af gæld.

Til begge spørgsmål: Ja, sådan opfatter jeg det også.

Tak til ordføreren. Fru Lene Jensen er næste ordfører.

Som det allerede er blevet sagt, falder det her lovforslag i to dele: dels den, der handler om lempelser i forbindelse med afvikling og eftergivelse af studiegæld, dels socialt udsatte menneskers muligheder for eftergivelse af offentlig gæld.
     Med hensyn til studiegælden er vi meget positive over for at gøre det mere lempeligt og dermed gøre eftergivelse efter 9 år muligt, i stedet for efter 12 år. Betingelsen er jo, at man har afdraget så meget, man overhovedet kunne, for at komme i betragtning med hensyn til eftergivelse.
     Vi ved jo, at der har været en uhensigtsmæssig låntagning årtier tilbage, som udgør en møllesten om halsen på nogle meget få mennesker, en møllesten, der ikke var til at forudse, dengang lånet blev optaget. Derfor er vi meget positivt indstillet over for at lempe reglerne, så flere hurtigere kan komme videre med deres økonomiske liv.
     Med hensyn til eftergivelse af offentlig gæld for mennesker i en svær situation - det er så dem, som vi også kalder for socialt udsatte grupper, men det er jo mennesker i en svær situation - sigter den her del af lovforslaget mod at fjerne en barriere for, at f.eks. kontanthjælpsmodtagere, der har været minimum 4 år eller længere i systemet, kan komme tilbage på arbejdsmarkedet uden at blive konfronteret med store krav om tilbagebetaling af offentlig gæld.
     Jeg vil tillade mig at mene, at der er mange årsager til, at mennesker hænger fast i kontanthjælpssystemet, og at gældsproblematikken kun er en af flere faktorer, men det er fint nok, at der nu gives bedre muligheder for at fjerne den del af barrieren. Og jeg vil gøre en sætning fra høringssvaret fra Rådet for Socialt Udsatte til min:
     Det er et konstruktivt bidrag til at forbedre de socialt udsatte gruppers situation og indslusning på arbejdsmarkedet.
     Jeg synes så, at ambitionsniveauet i forhold til at hjælpe kontanthjælpsmodtagere skal være langt højere end det, vi ser her, men det hører hjemme i en anden ressort end skatteministerens.
     I udvalgsbehandlingen vil vi interessere os for, hvorvidt der er basis for at nedsætte adgangskravene til at komme i betragtning til eftergivelse. Det er et behov, der er påpeget i flere af høringssvarene, i forhold til at kigge på, om man skal have været 4 år på varig forsørgelse; vi kunne måske kigge lidt på den grænse. Vi vil også prøve at kigge på, hvordan de perioder, hvor man kommer i beskæftigelse, hvorefter man så mister sit arbejde, sin uddannelse, eller hvad det nu kan være, så influerer på den gældseftergivelse, der er i gang. Men vi er bestemt positive over for forslaget og glæder os til at gå konstruktivt ind i udvalgsbehandlingen.

Hr. Mikkel Dencker som ordfører.

Lovforslaget her vedrører henholdsvis forenkling af reglerne for eftergivelse af studielån og indførelse af en ny ordning for eftergivelse af offentlig gæld for personer, som har levet af kontanthjælp eller lignende gennem længere tid.
     Ændringerne af reglerne for eftergivelse af studielån finder jeg logiske og enkle, og der er helt klart tale om en forenkling. Jeg skal ikke komme nærmere ind på detaljerne, men blot sige, at Dansk Folkeparti støtter den forbedring, det er af reglerne.
     Lovforslagets andet element stammer tilbage fra finanslovaftalen for 2005, hvor Dansk Folkeparti og regeringen aftalte, at der skulle afsættes 25 mio. kr. årligt til, at personer, som i en længere periode har levet af kontanthjælp eller lignende ydelser, skal kunne eftergives deres gæld til det offentlige.

     Denne mulighed skal ses på baggrund af, at der for mange kontanthjælpsmodtagere med en stor gæld til det offentlige kun er et ringe incitament til at påtage sig et arbejde, idet en forøget indkomst vil udløse krav om betaling af gælden, sådan at kontanthjælpsmodtageren ikke får nogen mærkbar økonomisk effekt af at arbejde.
     Dette faktum kan ikke udelukkes at være skyld i, at mange kontanthjælpsmodtagere, som ville kunne finde et arbejde, ikke gør det og i stedet efterlades uproduktive og på varig offentlig forsørgelse. Det er i sig selv en ulykkelig situation, både for dem selv og for samfundet, og det vil vi godt være med til at finde en løsning på og bringe dem ud af. Derfor er vi i Dansk Folkeparti glade for at kunne være med til at indføre den her ordning, som giver gældstyngede mennesker en mulighed for at slippe ud af gældsfælden og få et incitament til at blive selvforsørgende.
     Eftergivelse af gæld til det offentlige er dog begrænset til ikke at omfatte gæld, der stammer fra strafbare eller erstatningspådragende forhold, og der er også tilknyttet en betingelse om, at skyldneren ophører med at modtage kontanthjælp eller lignende. Det synes vi er meget rimelige betingelser.
     Som jeg allerede har været inde på, mener vi, at lovforslaget her indeholder nogle fornuftige elementer, og jeg skal derfor meddele, at vi støtter lovforslagets vedtagelse.

Det glæder mig, at Dansk Folkeparti støtter forslaget. Men jeg vil gerne høre, om det er udtryk for, at Dansk Folkeparti mener, at gæld er et alvorligt samfundsproblem, og at vi som politikere har et ansvar for at prøve at gå ind og se, hvordan vi kan hjælpe de mennesker, der er kommet i gæld, og som derved måske også kan have svært ved at komme i arbejde.

Jeg vil sige, at gæld, som overstiger folks betalingsevne, er et alvorligt problem.

Det glæder mig, at ordføreren mener det. Betyder det også, at Dansk Folkeparti vil se positivt på, at vi går videre med at se på, hvad vi også på andre måder kan gøre i forhold til gæld som samfundsproblem, for at se, hvad der kan være af yderligere løsninger, så man også, som flere af høringssvarene peger på, kan se på privat gæld osv. og på, hvad man kan gøre i forhold til at rådgive folk, så de kan komme af med deres gæld og kan få en økonomi, der hænger sammen, og dermed få det overskud, der skal til for f.eks. at komme i arbejde?

Det er noget, jeg kan tilslutte mig.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste ordfører er den konservative ordfører, hr. Jakob Axel Nielsen.

Da den konservative ordfører, fru Charlotte Dyremose, ikke kan være til stede, skal jeg på hendes vegne sige følgende:
     Forslaget har to dele, som begge drejer sig om, at det offentlige kan eftergive gælden for personer, der ikke har mulighed for at betale den tilbage.
     Fra konservativ side kan vi støtte, at der komme enklere og klarere regler for eftergivelse af studiegæld. Vi mener naturligvis, at reglerne skal være sådan, at enhver må betale, hvad man skylder, men nogle mennesker kommer i en så umulig situation, at det ikke kan lade sig gøre, det må vi erkende. En sådan situation kan være helt og aldeles ødelæggende for det enkelte menneske og vedkommendes fremtidsmuligheder. I en sådan situation gælder det om, at reglerne for eftergivelse af gæld er så simple som muligt, og at vi kan sikre, at vi får givet de rette mennesker den rette hjælp.
     Den anden del af forslaget drejer sig om at løse det problem, at for en gruppe kontanthjælpsmodtagere kan det ganske enkelt ikke betale sig at tage et arbejde, fordi de vil blive mødt med massive krav om tilbagebetaling af gæld. I den situation finder vi det godt og fornuftigt, at der nu laves en forsøgsordning, der giver mulighed for at eftergive gælden for personer, der kommer i arbejde, vel at mærke. Det giver jo ikke mening, hverken for det enkelte menneske eller for samfundet, at gælden skal betyde, at vedkommende i praksis er udelukket fra arbejdsmarkedet.
     Vi skylder disse mennesker en reel mulighed, en reel chance, for at komme i gang og tage aktivt del på arbejdsmarkedet. Derfor ser vi meget frem til denne forsøgsordning, som vi håber vil kunne give gode resultater til gavn for de involverede personer og for samfundet som sådan.

Jeg er helt med på, at ordføreren er stedfortræder, og derfor skal jeg ikke gå ind i indholdet af forslaget, men bare stille et rent lovteknisk spørgsmål, da jeg jo også ved, at ordføreren er jurist.

      Hvis ordføreren selv skulle prøve at lede efter regler om en forsøgsordning for eftergivelse af gæld for socialt udsatte, mener ordføreren så, at det er fuldstændig oplagt at lede i lov om studiegæld, eller kunne ordføreren måske finde det en overvejelse værd at flytte denne del af forslaget over
i f.eks. den nye lov om inddrivelse, hvor det måske ville være mere oplagt for folk at slå op?

Jakob Axel Nielsen (KF):
Jeg fornemmer, at fru Line Barfod er enig i selve lovforslagets indhold, og det vil jeg da gerne kvittere for. Dertil er jo så at sige, at hoveddelen af lovforslaget vedrører studiegæld, og den anden del vedrører så en forsøgsordning. Og der kan man da sige, at den titel, som vi har givet lovforslaget oppe på tavlen, måske er mere præcis end det, der står i selve lovforslaget. Jeg vil da ikke udelukke, at man under udvalgsarbejdet kunne finde et mere passende navn eller en tilføjelse i lighed med den, der står oppe på tavlen bagved.

Så siger vi tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken. Den næste ordfører er hr. Poul Erik Christensen.

Formålet med loven er at forenkle mulighederne for eftergivelse af studiegæld og anden offentlig gæld hos personer, der i en årrække har levet af offentlige ydelser. Der er samtidig også i lovforslaget på forsøgsbasis mulighed for eftergivelse af gæld hos kontanthjælpsmodtagere.
     Vi synes, det er positivt, at forslaget nu kan være starten på, at socialt udsatte igen ser en mulighed for og en gevinst ved at tage et arbejde. Det har været formålsløst for mange i årevis, fordi de har været forfulgt af det offentlige på grund af gæld. Mange har været forfulgt, hvor der reelt ikke har været en betalingsevne.
     Forslaget har et klart socialt sigte, og dermed vil der være en positiv radikal deltagelse i udvalgsarbejdet.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Morten Homann.

Det er generelt fornuftige ændringer, der er i det her lovforslag fra skatteministeren. SF er varm tilhænger af ordninger, som kan være med til at afvikle gæld for socialt udsatte, for det kan være et meget stort problem i forhold til at komme ud af den ulykkelige situation, man er havnet i, at man er bundet på hænder og fødder af en stor gæld. Vi er lidt skeptiske over for, om omfanget er tilstrækkeligt, men vi synes selvfølgelig, at det klart er et skridt i den rigtige retning for at få løst det her problem.
     SF har været fortaler for en reform af reglerne om studiegæld og kan støtte de initiativer, som ligger i forslaget. Derudover har SF en række yderligere forslag og initiativer, som vi vil tage op i løbet af udvalgsarbejdet, som yderligere kan forbedre reglerne om studiegæld. Det drejer sig i første række om at tage større hensyn til folks alder og sociale og sundhedsmæssige forhold, men i øvrigt også om at tage hensyn til det forhold, at mange på forskellig vis sparer op til pension, og at man derfor, hvis man skal have et sammenligningsgrundlag til folk på arbejdsmarkedet i øvrigt, også må tage hensyn til, at folk må sætte lidt penge til side for at spare op, til de bliver pensioneret.
     Så der er en række yderligere kriterier, som vi gerne vil bringe i spil i udvalgsarbejdet, eventuelt i form af nogle ændringsforslag. Så vi vil støtte forslaget, men håber på, at vi kan gøre det endnu bedre i løbet af udvalgsarbejdet.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Line Barfod.

Enhedslisten støtter forslaget. Vi synes, det er godt, at vi nu får lempet reglerne om studiegæld yderligere, og jeg håber, at man denne gang vil sikre, at det også administrativt kun bliver lempelser.
     Sidst, da man ændrede loven for 8-9 år siden, var det jo også meningen, at der kun skulle være lempelser, men desværre lavede man administrativt en forringelse, kan man sige, for nogle, hvor de fik dårligere mulighed for at få eftergivet gæld, hvis de på et tidspunkt ikke havde været i stand til at betale nok af på studiegælden.
     Jeg håber, at det, at man nu giver større mulighed for at få genoptaget også de gamle sager, betyder, at vi snart kan få nogle af de sidste lån ud af verden. Man ophørte med muligheden for at tage de statsgaranterede banklån i midten af 1980'erne, og det er snart på tide at få de sidste af de her lån ud af verden, så folk kan komme videre i deres liv, og måske lige nå at have en kort periode, før de går på pension, hvor de ikke har nogen studiegæld. Det synes jeg ville være rigtig godt.
     Så til den anden del af forslaget. Som jeg lige sagde til den konservative ordfører i en kort bemærkning, synes jeg, det er noget besynderligt at putte den her forsøgsordning for socialt udsatte ind i en lov om studiegæld. Jeg ville aldrig selv tænke på at kigge i lov om studiegæld, når jeg skulle finde regler for en forsøgsordning om eftergivelse af gæld for socialt udsatte. Der synes jeg, vi skal kigge på under udvalgsarbejdet, om ikke man kan gøre det lidt mere logisk for folk, hvor man finder lovregler henne.

     Så kan man sige, at forsøgsordningen jo er et lillelillebitte skridt i den rigtige retning. Realiteten bliver jo primært, at man flytter offentlige penge fra den konto, hvor man ville have afskrevet dem som nogle penge, man alligevel aldrig kunne få ind, og så over til, at det nu hedder en forsøgsordning, fordi de fleste af de mennesker, vi taler om her, alligevel ikke vil være i stand til at betale - især ikke efter de nye inddrivelsesregler, som jo desværre slet ikke er med i den rapport, som er udarbejdet i forbindelse med den her forsøgsordning.
     Rapporten har slet ikke taget højde for, at der er kommet de nye regler om inddrivelse, der jo fastsætter nogle minimumsbeløb for, hvad man skal have at leve af. Og de fleste af de mennesker, vi taler om, ville alligevel ikke skulle betale af på offentlig gæld, fordi de ligger under de beløb, som man skal have, før man skal begynde at betale.
     Men selve det, at man nu anerkender gæld som et samfundsproblem, er jo et kæmpefremskridt. Det har vi arbejdet for i adskillige år og har også flere gange fremsat forslag om det i Folketinget. Så jeg synes, det er utrolig positivt, at regeringen, regeringspartierne og Dansk Folkeparti nu anerkender, at gæld er et samfundsproblem. Det gør jo, at vi kan komme i gang med at løse det problem.
     Nøjagtig ligesom vi tidligere har taget hul på at se på, hvad vi kan gøre i forhold til folk, der har alkoholproblemer, narkoproblemer, ludomani eller meget andet, så er det vigtigt, at vi politisk begynder at diskutere gæld som et samfundsproblem, og hvad vi kan gøre for at forebygge, at folk kommer ud i så stor gæld, og hvad vi kan gøre, hvis de er kommet ud i det, for at hjælpe dem ud af det igen.
     Derfor håber jeg da også, at vi under udvalgsarbejdet kan diskutere videre, hvad vi kan sætte ind af rådgivning. For når folk skal have den her eftergivelsesordning, vil der forhåbentlig også være noget rådgivning, så man også ser på al deres private gæld og på, hvordan de får deres budget til at hænge sammen, så de ikke bare begynder at stifte ny gæld.
      For problemet for mange af de her mennesker er jo, at de ikke er i stand til at overskue deres økonomi. Det er jo derfor, de tit møder op de steder, hvor de trods alt kan få rådgivning i dag, med to plastikposer fyldt med uåbnede rudekuverter.
     Derfor er det, der først og fremmest er brug for, det, der for alvor ville kunne hjælpe folk, at få noget ordentlig gældsrådgivning. Det håber jeg vi kan få med under udvalgsarbejdet, og at man vil se på, hvordan man rent praktisk skal gennemføre det her forslag - at der altså også skal være noget rådgivning med.
     Så håber jeg, at vi efterhånden kan få det udvidet, så det også kommer til at gælde andre grupper end dem, der er omfattet her, så de også kan få en ordentlig gældsrådgivning. For det er det, der for alvor vil kunne afhjælpe problemerne og også vil kunne gøre, at flere ikke har gælden som barriere for at komme i gang med uddannelse eller arbejde.
     Vi støtter forslaget her som et skridt i den rigtige retning.

Tak til ordføreren. Og så er det skatteministeren.

Jeg vil gerne sige tak for de mange pæne ord om lovforslaget. Vi har sådan set gennem længere tid anerkendt, at gæld er et problem; bl.a. med reglerne om gældssanering og andet har vi signaleret, at vi er klar over, at folk kommer ind i nogle problemer omkring gæld, som der kan være et behov for at der bliver taget hånd om.
     Med lovforslaget, der ligger her, er vi inde at kigge på reglerne for afvikling af studiegæld, som vi har følt at der har været et behov for. Derudover har vi i forbindelse med den aftale, som regeringen indgik med Dansk Folkeparti, jo afsat 25 mio. kr. årligt til i en forsøgsperiode at lave gældslempelse eller gældseftergivelse for socialt svage grupper.
     Baggrunden for, at der kommer et forsøg for disse grupper, er, at de kan være fanget i en gældsfælde, hvor den motivation, der normalt er for folk til at gå i arbejde, den økonomiske gulerod, der er ved at gå fra offentlige overførsler til at komme i arbejde, kan være væk, fordi en sådan indkomstfremgang ville blive spist op af, at vi så ville komme med vores gældsposter og kræve pengene indbetalt.
     Derfor har vi valgt at lave en forsøgsordning netop på dette område for at kunne motivere nogle flere til aktivt at søge ind på arbejdsmarkedet og samtidig også kunne give dem en gulerod for at søge ind på arbejdsmarkedet.
     Fru Line Barfod rejste spørgsmålet - nu kan det være, at jeg når at komme fru Line Barfod i forkøbet - om placeringen og sagde, at man godt kan sidde og undre sig over, hvorfor der i en lov, som i dag hedder lov om tilskud til afvikling af studiegæld og eftergivelse af studiegæld, skal komme et forslag ind om forsøg med eftergivelse af gæld; om det ville være naturligt, at det var her, man ledte efter sådan et forslag.
     Den problemstilling har vi faktisk taget lidt højde for, idet lovforslagets § 1, stk. 1, netop går ud på at ændre titlen i studiegældsloven, sådan at det kommer til at hedde, og nu læser jeg den fulde, lidt lange titel op:

Lov om ændring af lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld. (Forenkling af reglerne om eftergivelse af studiegæld samt forsøg med eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper).

     Så når man fremover skal sidde og bladre lovforslagene igennem som hyggelæsning, vil man ikke bare støde på et lovforslag om studiegæld, men også et lovforslag om forsøg med eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper. Dermed vil man vide, at det var her, man skulle lede efter en forsøgsordning, hvis man enten som en af de socialt udsatte eller rådgiver for en af de socialt udsatte havde lyst til at vide, hvor man skulle finde forsøgsordningen henne. Så vi har faktisk ændret titlen på lovforslaget - for nu at blive i den seriøse ende - for at tydeliggøre, at det er her, man finder forslaget.
     Man kan også sige, at vi med loven, sådan som den nu kommer til at blive, sådan set har samlet gældseftergivelsen for bestemte grupper i modsætning til inddrivelsesloven, som gælder fælles for alle, og dermed har vi vurderet, at det naturlige sted at lægge forslaget var her i dette lovforslag.
     Jeg takker for den brede opbakning, og jeg ser frem til en udvalgsbehandling, hvor jeg håber at alle, uanset om de måtte have videre ønsker, vil ende med at stemme for lovforslaget i sidste ende.

Jeg har set, at man ændrer titlen. Jeg synes stadig væk, det ville være bedre at have reglerne dér om studiegæld, der er nogle helt specielle regler, mens inddrivelsesloven jo rummer alle de andre regler om den type gæld, som der er tale om man laver forsøgsordning for. Jeg synes, det ville være mere naturligt også at have eftergivelsesreglerne dér, men det kan vi jo så diskutere videre i udvalgsarbejdet.
     Jeg ville gerne høre, om ministeren er indstillet på, at der også bliver noget rådgivning til de her mennesker. Altså at man ikke kun siger, at nu laver vi den her henstandsordning og nedsatte afdrag osv., men at man faktisk også rådgiver dem med hensyn til deres private gæld og med hensyn til, hvordan de får økonomien til at hænge sammen. Det var det ene.
     Det andet er, at i høringssvaret fra SAND peges der på muligheden for, at folk, når de kommer i arbejde, får henstand i en periode, ikke kun lige den meget lille gruppe, der bliver omfattet af den her forsøgsordning, men at man generelt ser på, at kontanthjælpsmodtagere kan få henstand i en periode.
     Jeg ved, at nogle kommuner har praktiseret det med rigtig gode resultater, og der vil jeg bare gerne høre, om skatteministeren sådan med et skud fra hoften mener, om det er noget, man kan overveje som en mulighed.

Nu skal man passe på med at skyde fra hoften i de her dage, og med diskussionen af terrorlovgivningen så skal man fra Venstres side ikke skyde noget som helst. Derfor vil jeg gerne have en mulighed for at gennemlæse høringssvaret fra SAND, inden jeg giver en kommentar til det.
     Hvad angår spørgsmålet om den offentlige gældsrådgivning, ville jeg næsten have følt mig en anelse skuffet, hvis ikke fru Line Barfod havde taget sit hjertebarn med ind i debatten her. Også ligesom tidligere, når vi i Skatteministeriet har drøftet inddrivelse og gældsspørgsmål, mener jeg ikke, at det er et spørgsmål, som vi fra Skatteministeriets side skal tage os af.
     Vi har lavet lovgivning på det område, fordi vi har spørgsmål her. Såfremt man har et socialt motiveret ønske om at hjælpe folk, der er socialt udsatte, med gældsrådgivning, mener jeg, man bør tage det op i et andet regi, og ikke i den lovgivning, der ligger her.

Jeg er helt med på, at når vi snakker gældsrådgivning generelt, så hører det ikke hjemme her, så jeg skal nok rejse det igen andre steder.
     Men her er det en ordning, som skatteministeren kommer med, og derfor er mit spørgsmål: Vil man fra Skatteministeriets side sikre, at når man går ud og laver de her ordninger for de mennesker, så får de noget rådgivning samtidig? Ellers ender det jo i et hul nøjagtig ligesom de udmærkede regler, der er lavet om inddrivelse, hvor kontanthjælpsmodtagere ikke skal have lønindholdelse, og hvor både skatteministeren og socialministeren siger, at det ikke er deres ansvar, at det stadig væk foregår i stort omfang. Hvis ikke skatteministeren er ansvarlig, må der være en anden minister, der er ansvarlig for udførelsen af det lovforslag, vi står med her.

De lovforslag, der fremsættes fra Skatteministeriets side, er jeg ansvarlig for, og den lov om inddrivelse, som er blevet vedtaget, er jeg naturligvis også ansvarlig for bliver administreret ud fra de hensigter, der har været med loven. Derfor er det SKAT, der står for den praktiske udførelse, men mig, der har ansvaret for, at de kriterier, der blev lagt op for loven om inddrivelse, også bliver efterlevet.

     Det er klart, hvilket forskellige undersøgelser også har tydeliggjort, at der har været for store forskelle på, hvordan man gennemførte inddrivelsen i praksis, og dermed også forskel på, hvordan borgeren blev behandlet fra kommune til kommune og fra område til område. Det har ikke været tilfredsstillende, og det er en del af baggrunden for, at vi fra regeringens side valgte at samle inddrivelsen i SKAT, sådan at vi får et ensartet niveau og et ensartet lovgrundlag landet over.
     Men når vi her har valgt at lave en model ud fra de 25 mio. kr., der er afsat i finanslovaftalen med Dansk Folkeparti, så har vi været ude på målrettet at gå efter at fjerne den hindring, der var for folk for at komme ud på arbejdsmarkedet igen, og det mener jeg at lovforslaget klart lever op til.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Tredje næstformand (Helge Adam Møller):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.