Den næste sag på dagsordenen var:
25) Første behandling af lovforslag nr. L 185:
Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og andre love på Undervisningsministeriets område. (Afgangsprøver i frie grundskoler, frie kostskoler og ungdomsskoler og optagelsesprøver til gymnasiale uddannelser
m.v.). Af undervisningsministeren (Bertel Haarder). (Fremsat 29/3 2006).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Dette lovforslag er en opfølgning på den lov om ændring af folkeskolen, som blev vedtaget af regeringen, Dansk Folkeparti og et stort flertal af Socialdemokraterne den 30. marts 2006. Mere end bare en opfølgning er dette lovforslag snarere en naturlig konsekvens af, hvad Folketinget vedtog for snart en måned siden.

     Forslaget fremsættes netop nu, sådan at indførelsen af de nye regler kan ske samtidig i folkeskolen, i de frie grundskoler og på efterskolerne.
     Forslaget vil sikre, at de regler om obligatoriske afgangsprøver for elever i folkeskolen, der vedtoges i marts, også kan blive gældende for elever i de frie skoler, som altså både omfatter frie grundskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler.
     At sikre, at elevernes konkrete udbytte af undervisningen på landets frie skoler er en adgangsgivende afgangsprøve nøjagtig som på landets folkeskoler, er efter Venstres opfattelse vigtigt for, at de frie skoler fortsat skal kunne fungere som kompetente alternativer til den danske folkeskole. Det er vigtigt, at de kan det.
     Mange af landets frie grundskoler, efterskoler osv. eksisterer på et andet værdigrundlag end det, der gør sig gældende for den danske folkeskole. Denne danske tradition for frie skoler er i høj grad med til at sikre og bevare en mangfoldighed på uddannelsesområdet, som vi både kan og bør være stolte af i vores land.
     Men lige så meget som vi skal værne om denne mangfoldighed og undervisningsmæssige frihed, skal vi samtidig af hensyn til eleverne sikre, at de frie skoler leverer den samme vare som folkeskolen. I Venstre mener vi, at det er vigtigt at kunne give både forældre og elever denne garanti. Elever, der har modtaget undervisning i en fri grundskole eller lignende, skal derfor kunne aflægge afsluttende afgangsprøve på samme måde som elever i folkeskolen.
     Når jeg nu siger »på samme måde«, så nuancerer forslaget jo alligevel til fordel for de frie skoler. At indføre ens regler for alle frie skoler vil ikke være hensigtsmæssigt, idet reglerne for visse skoler ikke ville være forenelige med de frie skolers grundlæggende frihed til at tilrettelægge og give en undervisning, der er i overensstemmelse med denne overbevisning.
     Derfor indebærer lovforslaget da også, at elever i de frie skoler, der giver undervisning på 9. klassetrin, skal aflægge hele folkeskolens afgangsprøve, medmindre - og læg nu mærke til det - skolerne har meddelt Undervisningsministeriet, at de ikke ønsker at afholde afgangsprøver.
     Der vil derudover gælde specielle regler, hvad angår prøver i både historie og kristendomskundskab, og det bliver dermed fortsat op til den enkelte skole at vurdere, om det er
i overensstemmelse med dens værdigrundlag at tilrettelægge undervisningen i disse fag, så den fører frem til prøver i fagene. Kort sagt vil dette lovforslag altså sikre en forbedring af det faglige niveau på de frie skoler ved at gøre afgangsprøver obligatoriske, samtidig med at der fortsat tages hensyn til de frie skolers muligheder for frit at tilrettelægge undervisningen. Lovforslaget tager også hensyn til de undtagelsesmuligheder, som Det Centrale Handicapråd har påpeget nødvendigheden af, sådan at det i lighed med i folkeskolen kommer til at gælde for de frie skoler, at der kan tages hjælpemidler i brug, så også de handicappede kan få lettere ved at klare disse prøver. Jeg vil godt nævne her til allersidst, at jeg synes, vi skal drøfte, om vi ikke i højere grad end at fritage de handicappede fra prøverne skulle undersøge alle de muligheder, der overhovedet er for at hjælpe elever med forskellige handicap igennem til alligevel at kunne tage en prøve. Jeg er nemlig ikke sikker på, at det er til gavn for dem at komme ud af skolen med et bevis, hvor der står, at de ikke har været i stand til at tage en prøve. Det synes jeg vi skal drøfte under udvalgsbehandlingen. Venstre kan støtte dette forslag, som vi synes er en god mulighed også for de frie skoler til at få disse obligatoriske prøver, men de kan altså også vælge dem fra.

Der er lige et par spørgsmål. Fru Anne Baastrup er den første.

Jeg vil godt spørge fru Britta Schall Holberg, hvor hun nu fremover vil se forskellen mellem folkeskolen og de frie skoler. Hvad er den reelle forskel, der vil stå tilbage? Hvor megen reel mulighed har forældrene for sammen med skolen og børnene at udvikle et alternativ?

Det er vigtigt, at det er et alternativ. Det er jo også det, jeg sagde.
     Jeg er sikker på, at den enkelte frie skole er i stand til at tilrettelægge undervisningen på en anden og måske mere spændende facon, en mere dynamisk facon, end folkeskolen er i stand til. Jeg går ud fra, at det er den forventning, som de forældre, der vælger de frie skoler, lægger ind i det.
     Derfor kan man kun appellere til de frie skoler om, at de lever op til at være et alternativ til folkeskolen. Jeg forstår dog godt spørgsmålet, men nu får jeg det jo så igen, går jeg ud fra.

Ja, for jeg bliver faktisk lidt ked af det, når fru Britta Schall Holberg siger, at det, det drejer sig om, er, at de frie skoler skal levere samme vare som folkeskolen. Og det her lovforslag lægger op til, at det rent faktisk kan lade sig gøre.
     Så er det, jeg spørger: Hvad bliver der så tilbage af de frie skoler? Det, der er karakteristisk for de høringssvar, vi har fået, er jo, at der er megen stor uro omkring, hvilke rum vi i virkeligheden har til at lave det særegne tilbud til børnene og de unge, som gør, at det er et alternativ til folkeskolen.

Det var måske heller ikke rigtigt at bruge udtrykket den samme vare, for jeg vil håbe, at enhver skole er forskellig. Når det er levende mennesker, kan det aldrig blive samme vare.
     Jeg har meget stor tiltro til, at selv om man skal lave disse delmål, som vi jo har vedtaget at de frie skoler skal, og selv om man laver denne eksamensmulighed, så er og føler de frie skoler sig som et alternativ. Læg vel mærke til, og det er det, jeg synes er godt i lovforslaget, at de frie skoler kan vælge, om de vil lave disse prøver eller de ikke vil lave disse prøver.
     Så må man jo altså i den enkelte frie skole vurdere, om man gavner sine elever bedst på den ene eller på den anden måde, for man kan da spørge sig selv, om man i det samfund, vi lever i i dag, i virkeligheden gavner eleverne, hvis de ikke har en sådan eksamen med sig. Det kan vi begræde, men sådan er det vel.

Det er i samme spor som fru Anne Baastrups spørgsmål, for jeg vil godt have Venstres ordfører til at præcisere, hvor forældreansvaret er blevet af.
     Hvad er det for et ansvar, forældrene sidder tilbage med
i forbindelse med den beslutning, det er at sætte sit barn i en fri skole, når staten på den her måde - jeg indrømmer fuldstændig logikken i det - styrer mere og mere både i forhold til indhold, i forhold til form og i forhold til den måde, tingene på den enkelte frie skole skal foregå på?

Jeg har altså stadig væk tiltro til, at forældrekredsene rundtomkring og de lærerkredse, der er på de frie skoler, føler, at de har et større spillerum. Jeg håber også, at de har, og det håber jeg ikke at jeg fornærmer nogen folkeskole ved at sige, et engagement, som bærer, at de netop har valgt den frie skole. Jeg tror, der er en eller anden sammenhæng her.
     Så bliver jeg også nødt til at sige, som jeg også sagde til fru Anne Baastrup før, at jeg synes, at sagen er, at vi lever i et samfund, hvor det er godt at have en prøve med sig, at man har bestået en prøve. Jeg forstår f.eks. også, at efterskolerne gerne vil beholde deres 10.-klasses-prøve. Hvorfor vil de nu det? Fordi det er vigtigt for unge mennesker i dag at kunne gå ud og dokumentere, hvad de kan.
     Vi kan begræde det og alt muligt, men sådan tror jeg virkeligheden er, og her i lovforslaget er det jo sådan, at man kan vælge. Det er det forældreansvar, der er rundtomkring på skolerne, at man jo kan vælge at sige: Vores skole tager ikke disse prøver, de er ikke en del af vores undervisning.

Jeg synes, ordføreren skylder at sige, at vælger man ikke at udvide prøverne, så kommer man under skærpet tilsyn; at det er en alt eller intet-situation.
     Det vil sige, at skolen ikke længere kan beslutte, hvad det er for nogle prøver, man udbyder. Man skal enten gøre det fuldstændig ord til andet som folkeskolens prøve, eller også skal man ikke gøre noget. Og gør man ikke noget, kommer man både under skærpet tilsyn, og ens elever kommer til en obligatorisk optagelsesprøve, hvis de vil videre i uddannelsessystemet.
     Derfor er det meget svært at se, hvad det er for et frirum, der er tilbage. Derfor tror jeg også, det er med vilje, at ordføreren siger, at hun har tillid til, at man har en følelse af frihed, for man har jo ikke nogen reel frihed. Lovgivningsmæssigt bliver man spundet fuldstændig ind i, at det, der bliver tilbage af den frie skole, er en folkeskole, som man betaler til.

     Jeg synes, det er fair nok, hvis det er den politik, man går efter. Det er jo det spor, der er lagt, og den synes lige den vej, og den synes ensrettet. Men så synes jeg, at man skulle melde det ud i stedet for at blive ved med at lade, som om der er en frihed forbundet med de frie skoler.

Nu er det sådan, at vi skal have et møde med de frie grundskoler i morgen i Uddannelsesudvalget, og der vil der være anledning til at drøfte disse ting.
     Det er nu ikke mit indtryk, at man føler, at der er lagt en spændetrøje ned over en med det her. Det er jo en naturlig konsekvens af - det kan man så have forskellige holdninger til - at hvis man har lavet disse opfølgende slutmål og delmål, så er der ikke meget forskel på det og at lægge en prøve ind her, synes jeg.
     Jeg vil sige med hensyn til de obligatoriske prøver, at det vel, når man skal optages på en anden uddannelse, er ganske rimeligt. Det er faktisk synd for de unge mennesker, der bliver kastet ind i en uddannelse, som de måske ikke er i stand til at magte. Så det ser jeg overhovedet ingen problemer i. Men det er også derfor, jeg siger, at de frie skoler, givetvis nogle af dem, vil vælge at tage hele denne pakke, for så får eleverne jo deres prøve på den skole og i det miljø, de kender, og skal ikke tage prøven, hvis de skal videre i uddannelsessystemet. Det må alt andet lige være en fordel for de unge.

Det kan altid være nyttigt, når man kigger på sådan nogle forslag, at prøve at se på, hvilket problem der skal løses. Jeg vil godt spørge fru Britta Schall Holberg, hvilket konkret problem der skal løses, hvis man går på en friskole, som har valgt ikke at etablere en særlig afsluttende eksamen
i stil med, hvad der findes i folkeskolen, og derfor er kommet under skærpet tilsyn - det vil sige, at der må siges at være rimelig fokus på kvaliteten. Hvad er det så, der gør, at det er nødvendigt, at disse elever også kommer til en særlig optagelsesprøve på gymnasiet? Er det nogle særlige konkrete problemer, der har givet anledning til det? Eller er det bare et forsøg på at belære friskolerne om, at det nok alligevel er klogt at etablere en eksamen?

Nu er det altså sådan, at regeringen har lagt vægt på, at elever, der går ud af folkeskolens 9. klasse, skal gå op til en prøve. Så det er i virkeligheden et fuldstændig parallelt forslag til den tankegang, der ligger bag dette med prøven for 9. klasse. Og som sagt er jeg lidt optaget af, at efterskolerne i forbindelse med diskussionen om 10. klasse har lagt meget vægt på, at de kunne opretholde prøven for 10. klasse. Hvorfor gør de nu det, hvis det skulle være så ganske forfærdeligt?
     Der er også spørgsmålet om dette skærpede tilsyn, som tidligere blev nævnt, hvis man ikke vælger at lave disse prøver. Jeg synes, det er en fordel for de frie skoler - det bliver jeg nødt til at sige, selv om mit hjerte banker meget for dem - at ministeriet er med til at holde et øje med det, eller hvad? Det behøver jo ikke være af lutter ondskab, men det kunne også være en hjælp og en dialog for skolerne i deres pædagogiske arbejde. Det skal man altså ikke være helt blind for.

Det var bare for at være helt sikker på det, for det, jeg forstår fru Britta Schall Holberg siger nu, er sådan set bare det, at når regeringen synes, det er vigtigt, at man afslutter folkeskolen med sådan en eksamen, så er det også så vigtigt, at regeringspartierne og Venstre mener, at det skal der også sørges for at de frie efterskoler gør.
     Det er sådan set det, der er pointen, nemlig at de frie skoler også på det område skal ligne den folkeskole, som regeringen har besluttet den gerne vil have, hvor man jo ellers kunne sige, at der med de strammere bindinger, der nu kommer på folkeskolen fra regeringens side, måske var endnu større brug for frihedsgrader for de frie skoler.

Vi bliver nødt til herinde at forholde os til det faktum, at der faktisk er en meget stor del af de unge, der går ud af folkeskolen og også ud af de frie skoler, som efterfølgende ikke får en uddannelse, og at nogle af de, der går videre i uddannelsen, falder fra i så stort et tal, som det rent faktisk sker.
     Derfor bliver vi jo som politikere, ligegyldig hvilken farve vi har, nødt til at forholde os til det, for ellers svigter vi både forældrene og eleverne. Det er derfor, regeringen har lagt den linje, den har. Hvad skal vi ellers gribe til? Vi kan jo ikke gøre, som ordføreren nu siger, og lade det hele være endnu mere frit og så håbe, at det nok går. Det vil simpelt hen være at svigte vores politiske opgave.

     Jeg forstår udmærket, hvad der bliver spurgt om. Mit hjerte banker meget for disse frie skoler og for efterskoler og alt det der, men vi bliver nødt til som politikere at forholde os til, at der altså er noget, der ikke er godt nok. De unge er ikke rustet godt nok, når de går ud.

Var det de sidste ord? Så siger jeg tak til ordføreren og beder hr. Bjarne Laustsen om at komme på talerstolen.

Da vores ordfører ikke kan være til stede, skal jeg på Socialdemokratiets vegne fremføre følgende:
     Det er jo en opfølgning af lovforslag nr. L 101, det er folkeskoleforliget om obligatoriske afgangsprøver, hvilket også er blevet nævnt. Og efter L 185 skal eleverne på frie grundskoler m.v., der giver undervisning for 9. klasse, aflægge folkeskolens afgangsprøve, medmindre skolerne har meddelt Undervisningsministeriet, at de ikke afholder afgangsprøverne.
     Socialdemokratiet støtter, at reglerne for afgangsprøver for 9. klasse som udgangspunkt skal være ens for folkeskolen og de frie grundskoler. En fælles prøveordning giver alle elever, uanset om de har gået i folkeskole eller på en fri grundskole, de samme adgangsbetingelser til at kunne starte på en ungdomsuddannelse.
     I høringssvarene har der været en række indvendinger fra bl.a. Frie Grundskolers Fællesråd og Dansk Friskoleforening, der bl.a. ønsker undtagelserne også i forhold til samfundsfag, geografi og biologi, herunder mulighed for at lave en skriftlig afgangsopgave frem for folkeskolens afgangsprøve. Uddannelsesudvalget har planlagt en minihøring i morgen med interessenterne på området, og vi har haft en god drøftelse om det i Uddannelsesudvalget. Det er meget vigtigt, at vi lige får sat fokus på det her, altså om der er behov for noget. Derfor vil vi selvfølgelig gerne i Socialdemokratiet lytte nøje til de argumenter for at se, om der er grund til ændringer i lovforslag nr. L 185. Men overordnet finder vi i Socialdemokratiet, at det er afgørende, at friheden til andre undervisningsformer, et andet idépolitisk grundlag m.v., som kendetegner de frie skoler, suppleres med en ens evaluering af elevens udbytte af undervisningen ved afslutningen af 9. klasse, uanset valg af skoleformen, så vi er sikre på, at alle børn har det samme fundament for den videre uddannelse.

Jeg har stor respekt for, at ordføreren er stedfortrædende, da Socialdemokratiets ordfører ikke kunne være til stede, men jeg er sikker på, at ordføreren kan svare på det meget principielle spørgsmål om, hvorvidt det er Socialdemokratiets politik, at de frie skoler skal gøres til folkeskoler med deltagerbetaling, altså med brugerbetaling. Er det dét, der er Socialdemokratiets langsigtede mål i forhold til politikken for det frie skoleområde?

Nu hørte jeg den debat, som spørgeren havde med fru Britta Schall Holberg tidligere, og Venstre siger jo, at det også kan blive for frit, og at der altså skal være nogle strammere krav. Jeg synes, det er fint, at man har frie skoler, og at man har mulighed for at lave undervisning på en anden måde og har en anden tilgang til det, en anden skoleform. For mig at se kan der godt være to forskellige måder at nå det samme mål på og komme frem til en prøve.
     For det, der selvfølgelig er vigtigt, er, at de elever også skal forberedes på det liv, der kommer uden for skolen. Derfor har vi fundet det her rigtigt, suppleret med de bemærkninger, jeg har, om, at vi lytter til de indvendinger, der også har været fra deputationer og vil være på høringen i morgen. Vi må se, om der er muligheder, altså om der skal være ændringer i forhold til det, der ligger.

Ønsker fru Vestager ordet? Nej, det gør hun ikke. Så siger jeg tak til ordføreren og beder den næste ordfører, hr. Martin Henriksen, komme på talerstolen.

Jeg kan på Dansk Folkepartis vegne med det samme tilkendegive, at vi kan tilslutte os forslaget.
     Det er efter Dansk Folkepartis opfattelse helt på sin plads at stille disse krav til friskolerne. Den forbedring af det faglige niveau, som forslaget lægger op til, er ganske fornuftig set ud fra et overordnet perspektiv, men ikke mindst set i lyset af folkeskoleforliget, som netop har til hensigt at styrke det faglige niveau.
     De frie skoler kan fravælge afgangsprøverne, og derfor er der taget hensyn til skolernes frihed. Derudover er der mulighed for særlige regler vedrørende historie og kristendom, hvis dette skulle stride imod skolens værdigrundlag. Der er også mulighed for at afholde historieprøve i 8. klasse, hvis dette passer bedre ind i skolens planlægning.
     Det skal ikke være en hemmelighed, at jeg gerne havde set, at f.eks. muslimske friskoler skulle give deres elever forståelse for kristendommen og dermed også for en vigtig del af den danske kultur, men så længe faget ikke er obligatorisk
i folkeskolen, kan vi ikke på denne måde lave særregler for enkelte friskoler. Friskolerne kan som sagt helt fravælge afgangsprøverne og f.eks. lave deres egne prøver, hvis de ønsker det. Det vil dog udløse et særskilt tilsyn fra ministeriets side for at sikre, at undervisningen lever op til de standarder og krav, som der nu engang stilles. Det er også helt i tråd med den opfattelse, Dansk Folkeparti har, om, hvad der er nødvendigt for at skabe og opretholde et tilfredsstillende fagligt niveau for eleverne og ude på de enkelte skoler.

     Jeg har meget svært ved at se det dårlige i lovforslaget, selv om vi selvfølgelig har bemærket den kritik, som har været fremme. Generelt er Dansk Folkeparti tilfreds, og vi ser frem til, at lovforslaget træder i kraft. Der er set med mine øjne tale om en styrkelse af de frie skoler i Danmark, og jeg håber, at de friskoler, som ikke altid har gjort sig heldigt bemærket, vil få mere styr på deres undervisning nu, hvor vi stiller disse krav.
     Jeg synes også, det retfærdigvis skal siges, at det er Dansk Folkepartis opfattelse, at rigtig mange friskoler gør det rigtig godt, og at nogle måske endda gør det bedre end folkeskolen. På disse skoler vil der ikke være problemer med at afholde afgangsprøver eller for den sags skyld være problemer med tilsynet fra ministeriets side, såfremt de ikke ønsker at gøre det. Da der på langt de fleste friskoler er ordnede forhold, burde et særskilt tilsyn ikke udgøre et problem, heller ikke, at de tager hele prøvepakken med.
     Vi kan som sagt støtte lovforslaget, og vi hilser det velkommen.

Der er nogle spørgsmål, og først er det fru Margrethe Vestager.

Nu kom ordføreren med noget, der godt kunne ligne en redning her til sidst: Den her besværgelse med, at hvis det går godt, så er det ikke noget problem, at man lige bliver kontrolleret lidt, og hvis det går godt, er det vel ikke noget problem, at der aflægges alle de prøver, som man kunne finde på at nogen skulle bede en om at aflægge.
     Men ordførerens udgangspunkt for at støtte lovforslaget var jo det faglige niveau på de frie skoler. Hvad er det for et problem, der er med et faglige niveau på de frie skoler?

Når man siger, at man indfører obligatoriske afgangsprøver og giver dem mulighed for, at de kan vælge hele prøven, så mener jeg også, at der i det ligger en sikring af, at de kan højne det faglige niveau. I det samfund, vi har i dag, forventes det, at når man afslutter et skoleforløb, har man også en obligatorisk prøve.
     Med jævne mellemrum popper det op i pressen, og ministeriet har jo også friskoler under opsyn, hvor det viser sig, at der er skoler, som godt kunne gøre det bedre, hvad angår det faglige niveau. Jeg har forstået, at mange af friskolerne allerede i dag har afgangsprøver, og de skoler, som ikke har det i dag, vil også have et større incitament til at få dem. På den måde vil man måske få øjnene op for, at der muligvis kunne være et område, hvor man kunne sætte ind for at højne det faglige niveau.

Jeg kan forstå på ordførerens svar, at ordføreren ikke ved noget som helst om, hvordan det faglige niveau ser ud på de frie skoler, men at man på baggrund af, at enkelte skoler er under skærpet tilsyn, mener, at vi generelt bør gøre et eller andet for det faglige niveau. Det synes jeg bare tilhørerne skal notere sig.
     Gør Dansk Folkeparti sig overhovedet ingen principielle overvejelser om forskellen mellem de frie skoler og folkeskolen og om den skolefrihed, som går tilbage til grundlovens første givelse, og det helt principielle i, at forældrene har ret til at vælge, på hvilken måde børnenes undervisningspligt skal opfyldes? For det kan ikke være gået hen over hovedet på Dansk Folkeparti, at man med det her lovforslag tager endnu et skridt til at sikre, set med regeringens øjne, at de frie skoler kommer til at ligne folkeskolen.
     Er der ingen principielle overvejelser? Er der ingen overvejelser i Dansk Folkeparti, der jo netop er kendt som et parti, der gør utrolig meget ud af, at vores tradition, vores historie og vores kultur skal være levedygtig og genfortolkes
i en moderne ramme?

Til det første spørgsmål er det mit indtryk, at der på langt de fleste frie skoler i Danmark faktisk er et ganske udmærket fagligt niveau. Det er også mit indtryk, at rigtig mange af de her friskoler faktisk afholder afgangsprøver i dag. Derfor tror jeg ikke, at de vil have nogen problemer med at leve op til det her.
     Jeg tror så, at man over for de få skoler, som ikke gør det godt nok, vil have mulighed for at få fokus på det her. Hvis de ikke afholder prøver, så kan der være et særskilte tilsyn, og hvis de afholder prøver, der viser, at eleverne har et dårligt karaktergennemsnit, så vil der også på den måde kunne komme fokus på det.
     Lad mig bare til det sidste sige, at hvad angår skolernes værdigrundlag og skolernes undervisningsmetoder, er der jo stadig væk en høj grad af frihed, og det vil der ikke blive ændret væsentligt ved - hvis ellers den radikale ordfører var interesseret i at høre efter.

Jeg har i virkeligheden længe haft et ønske om at finde ud af, hvad Dansk Folkepartis politik på friskoleområdet er. Vil Dansk Folkeparti i virkeligheden have, at friskolerne eksisterer, eller er det blot et projekt, at de skal nedlægges?

Dansk Folkeparti har den politik, hvad angår friskolerne, at vi sætter pris på friskolerne, og vi synes, at der er rigtig mange friskoler, som gør det rigtig godt. Det skal naturligvis være en skoleform, som gerne fortsætter i al evighed, netop fordi vi sætter pris på, at der er den frihed
i skolesystemet. Så det er vores politik på friskoleområdet. Men vi har også den principielle holdning, at vi gerne ser et skoleforløb blive afsluttet med en prøve, for det er altså også det, man forventer, når den unge kommer ud i det pulserende liv bagefter. Derfor synes vi, at der er fin logik
i det her.

     Der er også fin logik, som jeg også sagde i ordførertalen, når vi kigger på det, vi gør på folkeskoleområdet, og som man så også til dels, stadig væk med den frihed der er, overfører på friskoleområdet. Men der er rigtig mange friskoler, som gør det godt. Og som jeg sagde
i min ordførertale, er det også mit indtryk, at der faktisk er friskoler, som gør det endnu bedre end folkeskolen i visse kommuner.

Så er det, jeg ikke helt forstår det. Dansk Folkeparti accepterer så, at friskolerne er der, og synes i og for sig også, at de skal have lov til at være der. Men jeg spurgte jo fru Britta Schall Holberg, hvad der egentlig er tilbage af de frie skoler. Og fru Britta Schall Holberg brugte mange ord.
     Når man ser på høringssvarene, synes jeg, at det virker, som om de organisationer, der er på friskoleområdet, har meget, meget svært ved at se, hvilken frihed de har tilbage. Så jeg vil gerne have, at hr. Martin Henriksen beskriver, hvad det er for en frihed, de frie skoler har tilbage med vedtagelsen af det her lovforslag.

Jeg mener, at de dels har det tilbage, som de altid har haft, og som de fortsat vil have, nemlig at de kan have deres værdigrundlag, at de kan have deres undervisningsmetoder, og de kan også helt lade være med at tage den prøvepakke, som ligger her. De kan tage den, de kan lade være. Der er særlige regler vedrørende historie og kristendom, hvis det foreliggende skulle være i strid med det værdigrundlag, det grundtvigianske har jeg forstået, som netop har denne her fortællerkultur omkring historieundervisning. Der er også nogle kristne friskoler, som har en fortællerkultur omkring kristendomsundervisning.
     På det område er der jo stadig væk en høj grad af frihed. Det er der i dag, og det vil der fortsat være, efter at det her lovforslag forhåbentlig er blevet vedtaget. Så jeg mener i høj grad, at der er noget tilbage af skolernes frihed. Og det er også derfor, at vi selvfølgelig kan tilslutte os lovforslaget.

Nu anerkender jeg selvfølgelig, at hr. Martin Henriksen og Dansk Folkeparti kan have den opfattelse, at det sådan er naturligt, at man afslutter et skoleforløb med en eksamen. Det er jo et synspunkt, man kan have.
     Men jeg kunne godt tænke mig at høre, om hr. Martin Henriksen mener, at det forholder sig sådan, at de friskoler, hvor man ikke afslutter med en sådan eksamen, er skoler, der har haft et særlig kvalitetsproblem, som gør, at det er nødvendigt at følge op med tilsyn og ekstra optagelsesprøver og den slags.

Nu er der jo plads til forskellige holdninger i det danske samfund, og der er også plads til, at man kan oprette friskoler. Det vil der som sagt også være, efter at det her lovforslag forhåbentlig er blevet vedtaget.
     Jeg tror da, at der er friskoler, som ikke afholder afgangsprøver i dag, og som måske heller ikke vil gøre det efterfølgende, når det her lovforslag træder i kraft, som vil benytte sig af den undtagelsesmulighed, der er. Og jeg tror da sådan set også, at der er friskoler, som har et ganske udmærket fagligt niveau og en god kvalitet i deres undervisning. Så indfører man lige et særskilt tilsyn for at sikre, at de rent faktisk har det.
     For hvis de indfører de her prøver der, og de benytter sig af prøverne, så kan de jo bruge dem til at se, hvordan eleverne klarer sig. Og når de kan gøre det, synes jeg egentlig, det er fint nok, at man indfører et særskilt tilsyn for så på den måde at kigge på, hvordan eleverne klarer sig rent fagligt.
     Det er jo trods alt forhåbentlig i flertallets interesse, at de elever, der går i en folkeskole eller i en friskole, faktisk bliver i stand til at klare sig, når de kommer ud i det pulveriserende liv bagefter. Det må vel være
i vores alle sammens og ikke mindst i børnenes interesse.

Nu spurgte jeg jo hr. Martin Henriksen, om han havde eksempler på eller havde undersøgt, om det var sådan, at der så var noget, der var dårligere, hvis de unge havde gået på en af de friskoler, hvor man ikke havde haft de her eksamener. Og jeg kan konstatere på hr. Martin Henriksens svar, at sådan noget er man ikke vidende om. Men det, hr. Martin Henriksen mener, er, at hvis man vil indrette en friskole anderledes, end hr. Martin Henriksen synes at man skal indrette en friskole, så skal man have et ekstra tilsyn, og der skal indføres en ekstra optagelsesprøve, når man går videre i gymnasiet.
     Det er klart, at man godt kan opfatte friskolerne sådan, at hvis de gør det lidt anderledes, end man selv havde tænkt sig, så skal de udsættes for et ekstra tilsyn. Jeg troede bare, at det sådan nok nærmest var i modsætning til den opfattelse, som hr. Martin Henriksen jo også gav udtryk for, nemlig at det er godt at have friskoler.

Jeg kan bare gentage, hvad jeg har sagt før. Jeg synes, det er godt, at der er friskoler. Jeg synes, det er fint, at der er det tilbud. Og jeg synes også, at når man i det her lovforslag også giver et redskab til særskilt tilsyn, såfremt skolerne ikke ønsker at afholde de her prøver, så kan det også være et redskab til at gå ind og se på den enkelte skole, på hvordan eleverne klarer sig, hvordan kvaliteten i undervisningen er, hvordan elevernes faglige udbytte er.
     Det er vel det mindste, man kan forlange. Det må vel være i flertallets interesse, at vi faktisk sikrer, at eleverne har et godt fagligt niveau, at eleverne trives, og at eleverne har en ordentlig kvalitet i den undervisning, som de får både i folkeskolen og på friskolerne. Og det er det, som det her lovforslag lægger op til.
     Det er naturligvis med Dansk Folkepartis øjne - og jeg tror også, et flertal selvfølgelig kan stemme for det - en klar forbedring for friskolerne og for børnene.

Tak til ordføreren. Næste ordfører bliver fru Carina Christensen.

Med det her lovforslag følger vi op på den brede politiske aftale på folkeskoleområdet, som blev indgået i september sidste år, og som bl.a. omhandler obligatoriske afgangsprøver for alle elever i folkeskolen.
     Fra konservativ side hilser vi det velkommen, at der nu som udgangspunkt bliver én fælles prøveordning for folkeskolen og de frie skoler, således at alle unge, der efter grundskolen søger ind på en ungdomsuddannelse, har opnået deres retskrav på en ungdomsuddannelse på lige betingelser.
     Formålet med folkeskolens afgangsprøve er for det første at afprøve elevens kundskaber og færdigheder på grundskolens slutniveau, og for det andet og lige så vigtigt at give eleven dokumentation for det. Begge dele er uhyre vigtige, når vi skal have flere unge til at søge ind på og gennemføre en ungdomsuddannelse.
     I Det Konservative Folkeparti er vi grundlæggende meget tilfredse med den danske skoletradition med frie skoler, og derfor støtter vi også, at de friskoler, som ikke ønsker at tilbyde folkeskolens afgangsprøve, også i fremtiden har mulighed for at fravælge den og eventuelt afholde sine egne alternative prøver. De elever, der så ikke har aflagt folkeskolens obligatoriske afgangsprøve, skal så i stedet gå op til en optagelsesprøve, hvis de ønsker at blive optaget på en 3-årig gymnasial uddannelse. De frie skoler har så haft et særligt ønske om specielle prøveregler i historie og kristendom, og det ønske er også efterkommet i lovforslaget. Vi er tilfredse med, at det blev obligatorisk for den enkelte frie skole at skrive på deres hjemmeside, om skolen afholder folkeskolens afgangsprøve, og i givet fald om den afholder afgangsprøve i historie eller kristendomskundskab. Alle forældre får nu klar besked om de forhold, når de melder deres barn ind i skolen, ligesom de også skal orienteres, hvis en skole skifter status med hensyn til prøveafholdelse. Vi er sådan set glade for, at der fremover vil blive ført et særskilt tilsyn med de frie skoler, som vælger ikke at afholde folkeskolens afgangsprøve. Og det, vi især vil hæfte os ved, er elevernes uddannelsesfrekvens efter 9. klasse. Vi synes, det er vigtigt, at vi holder øje med, at alle unge får både de nødvendige færdigheder, og også den nødvendige dokumentation, der gør, at de kan blive optaget på og gennemføre en ungdomsuddannelse. Det Konservative Folkeparti kan således støtte lovforslaget.

Jeg gør mig ikke nogen illusioner om, at Det Konservative Folkeparti mener noget særlig konstruktivt om skolefrihed, men jeg er alligevel lidt interesseret i, hvad det er for et problem, man har registreret med de frie skoler. Hvad er det, der er galt med elevernes uddannelsesfrekvens, altså de elever, der forlader en fri grundskole eller en efterskole efter 9. og 10. klasse?

Mig bekendt har man ikke registreret noget særligt problem, men vi ved jo alle sammen, at vi står over for en meget stor udfordring, nemlig at få alle unge igennem en ungdomsuddannelse, i hvert fald 95 pct. - det er jo regeringens målsætning - inden år 2015. Og der vil vi i hvert fald gerne bruge tilsynet til at sikre, at de elever, der måtte have gået på en fri skole og ikke er gået op til folkeskolens afgangseksamen, ikke er forhindret i at blive optaget på en ungdomsuddannelse, fordi de ikke har en dokumentation for det kundskabsniveau, de nu vil have. Så det vil vi meget gerne bruge tilsynet til i særlig grad.

Nu synes jeg jo, det er lidt særligt, at Det Konservative Folkeparti, som jo ellers er meget omhyggelig med, at man ikke bruger skattepenge overflødigt, synes, at man skal have en hel masse tilsyn med noget, som man ikke aner er et problem eller ej. Det er altså en lidt speciel situation.
     Hvordan kan det være, at man mener, at man kan begrunde endnu et indgreb i skolefriheden i forhold til noget, som man ikke mener er et problem? Det er alligevel en lidt interessant situation. Ordføreren siger, at der nok ikke er noget problem. Og alligevel vil man bureaukratisere med tilsyn og forpligtelser og nye måder, tingene skal gøres på, og bruge ressourcer på det, uden at man kan sige, at det her løser noget, fordi man ikke ved, hvad problemet er. Er det ikke en særlig måde at lovgive på?

Allerførst vil jeg gerne afvise, at det her skulle være et meget markant skoleindgreb. Et markant skoleindgreb havde været, at man sagde, at alle skal gå op til folkeskolens afgangseksamen, både de, der går i folkeskolen, og de, der går på de frie skoler. Det siger vi netop ikke. Vi siger her til de frie skoler: I må sådan set selv vælge, om I ønsker, at jeres elever skal gå op til folkeskolens afgangseksamen. Og det synes jeg ikke man kan kalde et meget, meget stramt greb om de frie skoler. De kan selv bestemme, om de ønsker at gå op til afgangseksamen.
     Det, vi så siger, er, at på de skoler, som vælger at fritage deres elever for at gå op til en afgangseksamen, ønsker vi særskilt at holde øje med, om de får problemer med at blive optaget på en ungdomsuddannelse, og hvilken uddannelsesfrekvens de får derefter. Og det synes jeg sådan set er sund fornuft at følge med i, eftersom vi alle sammen ved, hvor vigtigt det bliver med en ungdomsuddannelse i fremtiden.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører bliver fru Margrethe Vestager.

Vi får endnu en gang i dag en opvisning i det politiskes ulidelige lethed. Det er ikke noget særligt. Tænk, hvis det var et rigtigt indgreb. De dygtige har jo ikke nogen problemer, de kan bare gøre, som vi beder dem om. Det er kun de udygtige, som nu får en mulighed for at tage sig sammen.
     Det er meget tankevækkende, at der slet ikke er nogen principielle overvejelser over, hvad det betyder, når man endnu en gang siger, at de frie skoler skal gøre som folkeskolen. For hvis man er bare en lille smule nøgtern, så må man sige, at det såkaldte valg, der stilles op for de frie skoler, mellem enten at gøre fuldstændig ligesom folkeskolen med hele pakken af prøver, ord til andet på den måde, man gør
i folkeskolen, eller også ikke at gøre noget og blive underlagt særligt tilsyn, og at ens elever skal op til obligatoriske adgangsprøver, hvis de vil noget som helst bagefter, er et valg mellem pest og kolera. Og der er ikke meget tilbage af frit valg-retorikken eller af den frivillighed, som ellers er en del af regeringens yndlingsretorik. Det, der er den meget klare konsekvens, er, at vi tager endnu et voldsomt skridt ud ad den vej, hvor frie skoler kommer til at ligne folkeskoler med betaling. Og det er en fantastisk illusionskunst, vi ser udfoldet af regeringsordførerne, inklusive Dansk Folkepartis ordfører, at sige, at det er naturligt, at det er for deres eget bedste. Hvem kan være i tvivl om, at det er rigtig godt for folk at få en afgangsprøve? Men det, som jo er det tankevækkende, er, at det ikke er det, forslaget handler om. Det handler om det, som jo bl.a. Frie Grundskolers Fællesråd fremhæver i deres henvendelse af
4. april. De ønsker at fremføre deres kritik af den unødige generende indskrænkning af skolernes frihed, som vil være en konsekvens af forslaget. Og det er lige præcis det, der er pointen. Pointen er, at det ikke handler om, hvorvidt det er godt eller dårligt at gå til en afgangsprøve, det handler ikke om, hvorvidt det er godt eller dårligt at få dokumenteret sine færdigheder, for de frie skoler vil jo selvfølgelig tage stilling til det, selvfølgelig vil de gøre det. Det er det, der er hverdagen i dag, fordi de bruger friheden ansvarligt i forhold til det, der er elevernes læringsmål, og i forhold til, hvad det er for en uddannelse, de forbereder dem til. Og dermed jo også sagt, at det, der er det principielle her, er, at skolefriheden igen bliver mindre. Man må så give regeringen, at den er konsekvent. Det er en direkte følge af de seneste friskoleforslag. Vejen er lige, og den er ensrettet hen imod den frie skole, der ligner folkeskolen med betaling. Venstre kan jo så få besvaret sit spørgsmål, om det er sådan, at der er flere af de elever, som har gået på frie skoler, der ikke får en ungdomsuddannelse, end af andre elever. Er det virkelig rigtigt? Og det andet er, om det står så sølle til på de frie skoler, at man af den grund kan retfærdiggøre et indgreb af den her type. Venstres ordfører spørger så til sidst i nogle af besvarelserne af de korte bemærkninger: Hvad skal vi gribe til? Ja, først og fremmes kunne man jo spørge om, hvad problemet er. Problemet er jo tilsyneladende regeringens egen politik, fordi det her forslag bliver solgt som en konsekvens af L 101, som vi tidligere har vedtaget. Problemet er altså regeringens politik, nemlig L 101. Det er derfor, man føler sig forpligtet til at også at gennemføre det her lovforslag. Det, man kunne gribe til, var tillid, tillid til, at forældre og skoler faktisk gør deres yderste for at give eleverne en grunduddannelse med henblik på videre uddannelse, med henblik på arbejde og med henblik på livet som borger. Man kunne gribe til frihed, nemlig ved at bruge friheden ansvarligt i stedet for konsekvent at indskrænke den og dermed også hæmme enhver form for kreativ tænkning og udvikling af skolen, også som et modbillede til folkeskolen, sådan at man kan have en gensidig inspiration. Og man kunne gribe til forpligtelse, den forpligtelse, der ligger i faktisk at have frihed, og til, at man skal gøre sit yderste som forældre, når man påtager sig det ansvar, det er, når undervisningspligten udfoldes i en fri skole frem for
i folkeskolen.

     Det Radikale Venstre kan ikke støtte lovforslaget. Vi synes, at regeringen endnu en gang har ændret de frie skolers frihedsrettigheder markant, sådan at der bliver mindre og mindre forskel, og dermed også, at grundlovens fædre må føle sig mere og mere misfortolkede, i forhold til at vi engang havde undervisningspligt i det her land, men skolefrihed. Skolefriheden bliver der endnu en gang mindre af.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Anne Baastrup.

Da hr. Thomas Krog ikke kan være til stede, vil jeg læse dele af hans tale op.
     Det her lovforslag har indholdsmæssigt to store problemer. For det første handler det om centralisering og ensretning, og for det andet handler det om frasortering af de svageste.
     Fremtidens krav til uddannelse handler i høj grad om kreativitet, samarbejde og fleksibilitet. Det er de krav, globaliseringen først og fremmest stiller til Danmark og til Danmarks skoler, sammen med faglighed naturligvis.
     Vi har endnu en skole, der bygger på åndsfrihed, ligeværd, demokrati og respekt for den enkelte elevs alsidige og personlige udvikling. Der er plads til, at skoler forsøger sig med anderledes tanker, som på nogle områder giver eleverne andre kompetencer. Det er vigtigt for SF, at vi fastholder fokus på de værdier.
     Det er vigtigt for SF, at statsstyringen standser. Det er vores opfattelse, at der er rigelig statsstyring af folkeskolen. Hvis vi nu også går i gang med at dræbe forskelligheden blandt efterskoler og friskoler, så kan vi helt dræbe den grundlæggende tænkning, vi har haft i dansk uddannelsespolitik.
     Jeg har, mens jeg har overværet førstebehandlingen her, haft lejlighed til dels at sætte mig ind i lovforslaget, dels også at læse høringssvarene. Jeg vil sige, at jeg er beskæmmet.
     Jeg synes, det er helt i tråd med Socialdemokratiets politik, at de støtter den her lovgivning; Socialdemokratiet har aldrig nogen sinde brudt sig om de frie skoler. Jeg kan forstå, at Dansk Folkeparti ikke er helt afklaret med hensyn til, i hvilket omfang de går ind for de frie skoler. Jeg ved, at De Konservative aldrig har brudt sig om de frie skoler, men at partiet Venstre, oven i købet med en undervisningsminister fra Venstre, kan komme med et forslag af den her karakter, det ryster mig.
     Det, vi jo nu kan se fremover, er, at de frie skoler end ikke kan lægge fag sammen og tage fælles afgangsprøver i nogle fag. Nej, de skal have de samme afgangsprøver som i folkeskolen.
     Der er ikke fremover nogen mulighed for at eksperimentere med undervisningsformerne. Jeg ved godt, at fru Britta Schall Holberg håber, at det nok kommer til at lade sig gøre, og at vi stadig væk kan se en eller anden form for alternativ skolegang, men de skoler og den skoletype, som bl.a. har været medvirkende til, at vi har udviklet den danske folkeskole, forsvinder med det her lovforslag. Med det her lovforslag fjerner vi rent faktisk mulighederne for, at der hele tiden kan komme det der pædagogiske indspark til den store folkeskole.
     Jeg synes, det er fortvivlende, at Venstre kan komme med et sådant forslag, og jeg er fuldstændig klar over det der, hedder det ikke på nydansk newspeak, altså at man anvender nogle helt andre ord til sådan at få de grimme ting ind.
     Det her - mærk mine ord, vil jeg sige til fru Britta Schall Holberg - bliver starten på enden til den frie skole, som Venstre sædvanligvis traditionelt har støttet. Jeg vil sige: Jeg er overrasket.

Jeg går ud fra, at fru Anne Baastrup erkender, at der er fuld frihed for friskolerne her, de frie skoler, til at vælge, om de vil bruge prøverne eller lade være, eller om de vil tilrettelægge prøverne på en anden facon. Kalder fru Anne Baastrup ikke det for frihed? Det gør jeg.

Hvad er det så, man får ud af det? Det er, at man bliver underlagt et særligt, særskilt tilsyn. Hvis man vælger at droppe denne type afgangsprøver, som i øvrigt får dem til at ligne folkeskolen, så har man centralt i København besluttet sig for, at så er der nok noget snavs ved den skole, at så giver den skole nok ikke børnene en ordentlig uddannelse, at så duer forældrene ikke til at føre et almindeligt tilsyn, at så er lærerne nok dovne og umulige, og inspektøren har slet ikke viden om, hvad der skal til for at give børn en god uddannelse.

Kunne fru Anne Baastrup ikke forestille sig, at det kunne være en fordel for den unge, som går ud af henholdsvis folkeskolen og den frie grundskole, at det var et rimelig ens bedømmelsesgrundlag, når man, som det blev sagt før af Dansk Folkepartis ordfører, skal ud i det virkelige liv; det tror jeg var det udtryk, der blev brugt? Kunne fru Anne Baastrup ikke forestille sig, at det kunne lette den unge vejen?

Nu ved jeg ikke, om fru Britta Schall Holberg ligger inde med tal, der påviser, at børn, der kommer fra frie skoler, er dårligere til at komme i gang med en ungdomsuddannelse, og at de er dårligere til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Fru Britta Schall Holberg ved nemlig godt, at de tal ikke peger i retning af, at de frie skoler er dårligere; det gør de nemlig ikke.

Jeg vil bare høre - jeg tror ikke, fru Britta Schall Holberg fik svar på det - om fru Anne Baastrup ikke kan bekræfte, at skolerne har en frihed, i og med at de kan vælge at tage den her prøvepakke, og i og med at der også er særlige regler for historieundervisning, som netop tager hensyn til nogle af de værdigrundlag, der er på enkelte frie skoler, grundtvigianske skoler har jeg forstået, og også for kristendomsundervisning, fordi nogle særlige forhold gør sig gældende på de kristne friskoler.
     Kan fru Anne Baastrup ikke bekræfte, at der er undtagelsesregler der, og at der er et valg på de områder?

Det er fuldstændig korrekt, at der er nogle fag, man ikke behøver at tage uden at blive udsat for et udvidet tilsyn. Det, jeg så bare siger, er, at det valg, der i øvrigt ligger for den enkelte skole, er ikkeeksisterende, fordi man så bliver udsat for det ekstraordinære tilsyn.
     Hvad er det så, det tilsyn kommer til at indeholde? Hvor meget frihed får man så til at udvikle den pædagogik, man rent faktisk driver skole efter? Hvad skal det tilsyn til for, medmindre det er et tegn på, at man centralt i København ikke tror på den enkelte skoles evner til at undervise ungerne ordentligt?

Nu synes jeg, at man forsøger, som man også har set i forbindelse med folkeskoleforliget, at piske en eller anden stemning op, som der overhovedet ikke er grund til at piske op. Man bruger en hel masse retorik med, at det hele bliver så forfærdeligt, at folk ikke har nogen frihed tilbage osv.
     En friskole står frit for at have det værdigrundlag, som en friskole ønsker at have. Sådan er det i dag, og sådan vil det jo fortsat være. Men man bliver nødt til at acceptere, at ude i det virkelige liv, det pulveriserende liv, er det altså sådan, at det er godt for den unge, at man som udgangspunkt afslutter et skoleforløb med en prøve. Og er det ikke rigtigt, at det er sådan, at den enkelte skole også kan vælge at afholde sine egne prøver? Det kan den enkelte skole gøre, og så kommer der et særskilt tilsyn fra ministeriet for at sikre, at den unge har et godt fagligt niveau, og for at sikre, at der er kvalitet i undervisningen.
     Hvorfor er det at indskrænke de frie skolers frihed, at man vil sikre, at der er kvalitet i undervisningen? Hvorfor er det det?

Det er ikke min opfattelse, at folkeskolens afgangsprøver, således som de nu er lavet, nødvendigvis giver en beskrivelse af, hvilken kvalitet i uddannelsen den enkelte frie skole giver.
     Hr. Martin Henriksen ved eller burde vide, at der ikke er signifikante forskelle mellem, i hvilket omfang unge, der kommer fra friskolerne, tager en længerevarende uddannelse, en ungdomsuddannelse eller en kompetencegivende uddannelse. Der er ikke noget overhovedet, der tyder på, at de frie skoler skulle give så elendig en undervisning, at det her lovforslag er nødvendigt.
     Så vil jeg godt lige sige: Jeg kom stille og roligt herned. Jeg har overhovedet ikke været ophidset på noget tidspunkt i forløbet. Jeg synes bare, jeg måtte have lov til at give udtryk for en dyb skuffelse over, at partiet Venstre med en undervisningsminister kan komme med sådan et lovforslag.

Tak til fru Anne Baastrup. Så er det hr. Per Clausen som ordfører.

Jeg skal da også, fordi vores ordfører, fru Majbrit Berlau, ikke kan være til stede, komme med nogle enkelte, stilfærdige bemærkninger, som jeg håber på er i overensstemmelse med det, hun ville have sagt, hvis hun havde været her.
     Det første, jeg vil sige, er, at det er bemærkelsesværdigt, at det er en borgerlig-liberal regering - det tror jeg i hvert fald regeringen er i sin egen selvforståelse - der på skoleområdet fører an med hensyn til at sikre mere og mere statslig kontrol. Det er jo rigtigt, som det er sagt i dag, at det her naturligvis ligger i forlængelse af folkeskolen og det folkeskoleforlig, der er indgået. Når man vil have mere statslig styring, altså når man ikke nærer nogen særlig tillid til, at folkeskolelærerne, forældrene i folkeskolen og eleverne i folkeskolen er i stand til at styre sig selv og derfor skal underordnes statsligt regereri med test osv., ja, så er det forholdsvis logisk, at man så også udfolder denne manglende tillid til at omfatte friskoleområdet.
     Selv om man jo kunne hævde, at der netop var ekstra brug for friskoler i en verden, hvor der tilsyneladende er et klart politisk flertal for, hvordan den virkelige verden er skruet sammen, et klart politisk flertal for, hvordan de kvalifikationer, man skal bruge i den virkelige verden, skal være osv.; at i en situation, hvor man faktisk er fastfrosset
i et verdensbillede, som man ikke er ret glad for at få kritiseret. Og det er vel at mærke friskoler, som havde mulighed for at udfolde sig på en måde, som hverken regeringspartierne, ministeren eller for den sags skyld jeg synes var fornuftig.

     Det er ligesom en af de kernediskussioner, der har været
i dag, om vi dog ikke kunne blive enige om, at det var godt, at folk kom op til en afsluttende prøve; om ikke vi kunne blive enige om, at det var godt, at man fik et ekstra tilsyn, hvis man på en eller anden måde afveg fra regeringspartiernes og Dansk Folkepartis normalitetsbegreb. Til det må jeg sige, at set fra Enhedslistens synspunkt, er det faktisk fantastisk godt og vigtigt, at vi har mulighed for, at også skoler kan udfolde sig på en måde, som hverken er i overensstemmelse med Enhedslistens eller Dansk Folkepartis normalitetsbegreb, selv om der selvfølgelig er langt mellem disse. Så kunne man jo tro, og det havde jeg sådan set forventet at debatten her i dag ville afsløre, nemlig at der var nogle meget alvorlige problemer i de frie skoler, der skulle løses, altså at man havde dokumentation for, at de frie skoler ikke var i stand til at levere elevmateriale, menneskemateriale, som kunne klare sig i samfundet efterfølgende. Jeg kan forstå, at det ved man ingenting om, og man har heller ikke ment, at det var relevant at finde ud af det, inden man vedtog den her lov. Man kan så sige, at man måske heller ikke skal anstrenge sig alt for meget, inden man vedtager nye love, særlig ikke hvis alle er enige om, at det er gode og fornuftige love, i hvert fald love, der ikke kan genere nogen. Men når det nu er sådan, at de foreninger, der er på de frie skolers område - hvor jeg et eller andet sted har en fornemmelse af, at der blandt bestyrelser, lærere og forældre også sidder medlemmer fra Venstre og måske også medlemmer fra andre borgerlige partier - siger, at det her synes de vil være skadeligt og irriterende og ødelæggende, så ville det da være godt, hvis man havde bare et par konkrete, saglige begrundelser for det her opgør med liberal tankegang og frihed, som i hvert fald ligger meget langt fra, hvad Enhedslisten synes skulle karakterisere det danske skolevæsen, både når vi snakker om folkeskole og frie skoler.

Der er noget, jeg ikke kan forstå i al den retorik her. Nogle af os kæmper meget for, at 10. klasserne, om jeg så må sige, skal leve videre, som de er. Da en af de ting, som 10. klasserne og efterskolerne har lagt meget vægt på, var, at de fik lov til at beholde 10.-klasses-prøverne, kan ordføreren så forklare mig, hvordan det kan være, at efterskolerne, som dog hører til de frie skoler, så stærkt ønsker og lægger så stærk vægt på over for Folketingets partier, at
10.-klasses-prøven bliver opretholdt?

Det kunne jeg sikkert godt forklare, men spørgsmålet er, om min forklaring på det er så interessant set i forhold til, hvad der sådan set er min tilgang til det her. Jeg synes nemlig, at efterskolerne skal have den frihed, at de har mulighed for at bevare sådan en prøve, hvis det er det, de ønsker, nøjagtig ligesom jeg ønsker, at andre frie skoler skal have frihed til ikke at have den slags prøver, hvis det er det, de ønsker.

Så tror jeg, at ordføreren og jeg er lige ved at være enige. Her i lovforslaget er det nemlig sådan, at man på de frie skoler kan vælge, om man vil afholde de prøver, eller om man vil afholde sine egne prøver, eller om man helt vil afstå fra at afholde prøver. Det må da vist være udtryk for den totale frihed, så vidt jeg kan høre.

Så er der bare den tilføjelse, man er nødt til at gøre, at hvis man forsøger at udnytte denne totale frihed, så har regeringspartierne og Dansk Folkeparti besluttet sig for, at man så også har fortjent at få et ekstra tilsyn, og at de elever, der vil fortsætte i gymnasiet, har fortjent at få en ekstra eksamen. Så efter at man har gjort det på den måde, at man pålægger de her skoler en ekstra byrde, så kan man sige, at vi har givet dem den totale frihed.
     Jeg vil sige, at man har bevaret en mulighed for, at mennesker, som virkelig vil slås for det her, stadig kan bevare en frihed. Det er mere sympatisk, end jeg er sikker på, at enkelte partier her i Folketinget kunne ønske det skulle være, så Venstre har måske alligevel fået lidt i forhandlingerne.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Formanden:
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.