Den næste sag på dagsordenen var:
32) Tredje behandling af lovforslag nr. L 185:
Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og andre love på Undervisningsministeriets område. (Afgangsprøver i frie grundskoler, frie kostskoler og ungdomsskoler og optagelsesprøver til gymnasiale uddannelser
m.v.). Af undervisningsministeren (Bertel Haarder). (Fremsat 29/3 2006. Første behandling 25/4 2006. Betænkning 23/5 2006. Anden behandling 30/5 2006).

Der var ikke stillet ændringsforslag.

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Der har været mange myter om dette lovforslag om de frie skoler. Der er stillet 15 spørgsmål til ministeren, som alle giver udtryk for den fleksibilitet, der er i dette lovforslag, uanset de myter, der har dannet sig om det. Lovforslaget lægger sig ganske vist op ad forliget omkring prøver i folkeskolen, altså L 101, men det er ikke rigtigt, at eleverne enten skal op i hele pakken af fag, eller også tager man ingen fag.
     Det understreges i lovforslaget og i svarene, at en skole helt kan fravælge at lade eleverne gå til eksamen; at den skole, der ønsker at fravælge kristendom som eksamensfag, kan gøre det; at elever med vanskeligheder efter aftale mellem skolelederne, eleverne og forældrene kan gå op kun i enkelte fag; at elever med særlige behov kan få den hjælp ved eksamen, som også er sikret i folkeskoleforliget.
     Jeg skal i øvrigt henvise til alle spørgsmålene til ministeren, som - for at perforere myterne, om jeg så må sige - vi har bedt om at få optrykt i betænkningen. Og jeg kan anbefale alle, der er usikre på, hvad dette lovforslag egentlig handler, og er usikre på, om det er så fleksibelt, som jeg giver udtryk for, at læse svarene fra ministeren.

Jeg skal bare bede Venstres ordfører, fru Britta Schall Holberg, om at bekræfte, at hvis der er en skole, der vælger ikke at have eksamen, så betyder det, at de elever, der forlader den skole, skal til en optagelsesprøve, inden de kan starte på et gymnasium, uanset om man i samarbejde med den pågældende friskole og de gymnasier, der ligger i området, har mangeårige gode erfaringer med, at man godt kan løfte den opgave uden at gennemføre sådan en optagelsesprøve.

Jeg kan bekræfte, at sådan er det, og det sker i lighed med alle andre elever, som ikke har de fornødne kvalifikationer til at komme i gymnasiet, så der er ingen forskel her.

Så må fru Britta Schall Holberg vel også erkende, at konsekvensen af denne ændring er, at der nu bliver lagt et i hvert fald forstærket pres på skolerne for at etablere eksamensordninger for på den måde at bringe deres elever i en anden situation eller i en bedre situation med hensyn til at fortsætte på en ungdomsuddannelse.
     Det kan være, at man har lavet denne ændring for at bringe alle på samme niveau, men jeg vil gerne høre, om der er nogle konkrete problemer? Kender man til konkrete problemer, som er baggrunden for, at man laver den her ændring, eller er sandheden, at den her opgave med at vurdere elevernes kvalifikationer i forbindelse med gymnasiet har de friskoler, som ikke har haft eksamen, været i stand til at afklare med de efterfølgende ungdomsuddannelser uden nogen problemer, der gør det rimeligt at lave det her indgreb?

Jeg synes, det er vigtigt, at vi sikrer os, at så mange unge som muligt får en uddannelse, det er vi vel enige om alle sammen. Til gengæld kan vi vel også være enige om, at de skal have den uddannelse, de skal have, og ikke en, der måske er for svær for dem på forhånd.

     Det er ikke alle elever, der skal gå i gymnasiet, og det er faktisk det svar, jeg har til ordføreren, der stiller spørgsmål her. Jeg synes, det er helt relevant at sige, at de elever, der ikke har en eksamen i et fag, skal op til den, inden de kommer i gymnasiet.

Med den meget store respekt, som jeg har for fru Britta Schall Holberg, må jeg sige, at det svar, hr. Per Clausen fik, altså var helt sort og helt uforståeligt. Hr. Per Clausen spurgte, om der er konstateret problemer med, at elever fra eksamensfri skoler går i gymnasiet uden en optagelsesprøve. Har der været konstateret den slags problemer, ja eller nej? For fru Britta Schall Holberg tager ordet i dag for at sige, at hun gerne vil forhindre myter. Jeg har ikke hørt nogen myter om det her forslag, tværtimod var der jo stor præcision under førstebehandlingen og andenbehandlingen, som gjorde det klart, at det her handler om, at enten har man hele folkeskolens pakke, eller også har man det ikke. Og hvis man ikke har det, så er der obligatorisk adgangsprøve til videreuddannelse og skærpet tilsyn.
     Så har man lavet sådan nogle forskønnende undtagelser, men hvad er det for nogle myter, fru Britta Schall Holberg henviser til, og kan vi få et svar på hr. Per Clausens spørgsmål?

Jeg synes, det er vigtigt at understrege, at der ikke nødvendigvis behøver at have været problemer, fordi man ønsker at sige, at de unge, der skal gå i gymnasiet, skal tage en prøve. Jeg synes, at følgeslutningen er forkert.

Det er jo selvfølgelig helt åbenlyst, at jeg kan tage fejl og sige noget, der er forkert. Men det forekommer alligevel underligt, når nu det tilsyneladende er ret velfungerende i dag med overgangen fra friskoler til videreuddannelse, at man så fra statens side siger, at det skal være obligatorisk at tage en adgangsprøve, når der ikke er nogen problemer i dag med at finde ud af, om de unge har de fornødne kvalifikationer - fru Britta Schall Holbergs egne ord - til faktisk at gå fint og flot igennem gymnasiet.
     Derfor kan det her forslag jo ikke handle om andet, end at man vil lægge så hårdt et pres på de skoler, der har valgt at være eksamensfri, ved både at lave obligatoriske adgangsprøver og skærpet tilsyn, at man tvinger dem til at tage hele folkeskolens prøvepakke. For alternativet er jo, at enkeltelever skal stemples til at være dårlige til at vælge fra, frem for at den enkelte elev kan stræbe efter at blive god nok til at vælge til. Det er jo det, der er det skræmmende ved regeringens uddannelsespolitik.

Hermed sluttede forhandlingen.

Afstemning

Lovforslaget vedtoges med 89 stemmer (V, S, DF og KF) mod 20 (RV, SF og EL).

Første næstformand (Svend Auken):
Lovforslaget vil nu blive sendt til statsministeren.