Den næste sag på dagsordenen var:
11) Første behandling af lovforslag nr. L 189:
Forslag til lov om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme. (Konsekvensændringer som følge af kommunalreformen. Overførsel af den amtskommunale ejendomsskat til kommunerne) Af indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke Rasmussen). (Fremsat 29/3 2006).

Sammen med denne sag foretoges:
12) Første behandling af lovforslag nr. L 191:
Forslag til lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter. (Konsekvensændringer som følge af kommunalreformen. Ophævelse af låneadgang til amtskommunale ejendomsskatter) Af indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke Rasmussen). (Fremsat 29/3 2006).

Lovforslagene sattes til forhandling.

Da det er to lovforslag, der behandles sammen, er taletiden til ordførerne 10 minutter ifølge reglerne.
     Første ordfører er Venstres ordfører, hr. Erling Bonnesen. Er det korrekt, at ordførerskabet er delt mellem to ordførere? Nej, hr. Erling Bonnesen har dem begge.

Forhandling

Først L 189. Som led i kommunalreformen reduceres antallet af skatteudskrivende led fra tre til to, regionerne kan modsat amterne ikke opkræve skatter, men får sine indtægter fra staten og kommunerne. Med dette lovforslag overføres den kommunale ejendomsskat til kommunerne.
     Loven har tre formål: For det første overføres amternes grundskyld til kommunerne. For det andet bliver København, Frederiksberg og Bornholm ligestillet med de øvrige kommuner på ejendomsskatteområdet, hvilket er helt naturligt, da disse kommuner fra 2007 ikke længere både er kommuner og amter, men for fremtiden kun skal varetage kommunale opgaver. For det tredje harmoniseres reglerne for dækningsafgift af statslige ejendomme.
     Som det er i dag, har kommunerne mulighed for at opkræve en grundskyldspromille på mellem 6 og 24, hvor amterne har en fast grundskyldspromille på 10. Det er således helt naturligt, at de hidtidige begrænsninger på kommunernes grundskyldspromille tillægges 10 point, således at grænsen for fremtiden kommer til at ligge mellem 16 og 34. For landbrug og skovbrug m.v. gælder særlige regler, og også denne særlige lave grundskyld omlægges, så det nuværende niveau bevares på trods af omlægningerne.
     Det er afgørende for Venstre, at skattestoppet fortsat overholdes, og Venstre lægger stor vægt på, at finansieringsreformen ikke fører til et skred i skatterne på trods af de store omrokeringer i den offentlige sektor. Venstre ser positivt på de initiativer, regeringen har taget
i den forbindelse, herunder begrænsningerne i den kommunale skatteudskrivning for 2007 og reguleringen af de kommunale bidrag til regionerne i 2007, da disse initiativer sikrer, at skatten under et ikke stiger, og at skatterne holdes i ro i overgangsåret. Det er Venstres håb, at kommunalreformen, der reducerer antallet af skatteudskrivende led, vil gøre det lettere at overholde skattestoppet i fremtiden, da flere skatteudskrivende led i sig selv kan være med til at drive skatterne i vejret. Med lovforslaget overføres også amternes ret til at opkræve dækningsafgift af offentlige ejendomme til kommunerne, og i den forbindelse harmoniseres reglerne om kommunernes opkrævning af dækningsafgift af offentlige ejendomme. For det første harmoniseres de regler, der gælder i Københavns, Frederiksbergs og Bornholms kommuner, med de regler, der gælder for de øvrige kommuner. For det andet harmoniseres dækningsafgiftsreglerne for de forskellige typer af offentlige ejendomme. I dag opkræver både amtskommunerne og kommunerne dækningsafgift af offentlige ejendomme, og den samlede sats for kommunal og amtskommunal dækningsafgift af statslige ejendommes grundværdi er dermed højere end for de øvrige offentlige ejendomme. Med dette lovforslag beskattes statslige ejendomme på samme niveau som andre ejendomme, og de penge, staten sparer ved denne harmonisering, tilbageføres til kommunerne over bloktilskuddet. For Venstre har det været afgørende i forhandlingerne om kommunalreformen at reducere antallet af skatteudskrivende led, og jeg er overbevist om, at det kan sikre en ensartet og effektiv drift af regionernes opgaver, at regionernes opgaver ikke skal finansieres via egne skatter, men derimod af statslige bloktilskud og bidrag fra kommunerne. Det statslige bloktilskud fordeles til regionerne efter objektive kriterier for udgiftsbehov. På den måde får regionerne ensartede økonomiske vilkår, og den enkeltes mulighed for behandling afhænger ikke af vedkommendes bopæl. Netop fordi sundhedsvæsenet i fremtiden ikke bliver direkte afhængig af regionsskatter, sikres et stærkt offentligt sundhedsvæsen med fri, lige og gratis adgang til sundhedsvæsenet, uanset hvor i landet man bor. Med kommunalt bidrag til finansieringen af sundhedsvæsenet sikres også, at kommunerne får en økonomisk tilskyndelse til at sikre en effektiv forebyggelsestrænings- og -plejeindsats. Det er afgørende for Venstre, at kommunerne under et ikke får forringet deres økonomiske muligheder, og Venstre finder det derfor afgørende, at den byrdemæssige fordelings virkninger er med i beregningerne over de samlede virkninger af kommunalreformen og dermed indgår i beregningsgrundlaget bag den kommunale udligning og de generelle tilskud til kommunerne. Venstre står bag kommunalreformen, der sikrer decentralisering, nærdemokrati og mere effektiv opgavevaretagelse i den offentlige sektor, og dette lovforslag indeholder konsekvenserne som følge af kommunalreformen. Venstre kan derfor naturligvis støtte dette lovforslag.

     Til L 191 skal jeg blot sige, at med kommunalreformen nedlægges amterne, og der vil ikke længere eksistere amtskommunale ejendomsskatter. Det er derfor helt naturligt, at der ikke skal kunne ydes lån til at betale amtskommunale ejendomsskatter. Dette lovforslag indebærer ingen praktiske ændringer for borgerne. Det er stadig de samme mennesker, der har mulighed for at låne til betaling af ejendomsskatterne. Forskellen er bare, at der i fremtiden kun skal betales ejendomsskat til kommunen og ikke som i dag både til kommunen og amtet. Venstre støtter derfor også dette lovforslag.

Jeg skal bare høre, om hr. Erling Bonnesen er klar over, hvad argumentet er for, at man laver en harmonisering mellem statslige ejendomme og øvrige offentlige ejendomme, når øvrige offentlige ejendomme er en meget beskeden del og statslige ejendomme en meget stor del af de samlede offentlige ejendomme. Hvorfor harmonerer man den vej? Det er det ene spørgsmål.
     Det andet spørgsmål er: Det er jo f.eks. for Københavns vedkommende en meget dramatisk ændring i statens betaling til Københavns Kommune. Det ligger i størrelsesordenen 50-100 mio. kr. Er det indregnet i det øvrige udligningssystem? Det har jo i princippet ikke noget med udligning at gøre. Det er kommunalreformkonsekvensstof. Er det indregnet? For det ville være meget spændende. Det er en forholdsvis upåagtet, men meget dramatisk ændring.

Der er tale om en harmonisering på området. Derfor kan man ikke vælge forskellige tekniske tilgange til det. Den sidste specifikke del af det kan jeg ikke svare på på nuværende tidspunkt. Det er vi nødt til så at have undersøgt under udvalgsbehandlingen.

Tak til hr. Erling Bonnesen. Så er det hr. Bjørn Medom Nielsen som ordfører.

Begge lovforslag er en konsekvens af kommunalreformens gennemførelse, en kommunalreform, som Socialdemokratiet ikke var med i, og dette på trods af at partiet var enig i, at der var behov for strukturelle ændringer i det samlede kommunale billede.
     Når der så nu er vedtaget en kommunalreform, vil det også være naturligt, at der kommer en række konsekvensændringer af gældende lovgivning. De amtslige opgaver skal jo fordeles efter det overordnede indhold i kommunalreformen. Socialdemokratiet skal ikke stille sig hindrende i vejen for at gennemføre den naturlige følgelovgivning som konsekvens af en lov vedtaget i Folketinget.
     Men udgangspunktet er, at nu er dagsordenen ny, og så tager Socialdemokratiet den derfra. Det betyder, at vi er indstillet på at rette lovgivningen, hvor der er tale om rene ændringer, som ikke har andre konsekvenser for det billede, som indholdet af kommunalreformen giver af situationen for at drive kommuner, regioner og stat som helhed.
     Til gengæld vil vi benytte lejligheden til for det første at tage fat, hvor lovgivningen trænger til rimelige ændringer, nu vi alligevel har fat i den, hvilket selvfølgelig heller ikke vil ændre på grundvilkårene for kommuner og regioner.
     Vi vil også for det andet tage fat der, hvor grundvilkårene i overgangen til den nye struktur bliver ændret, uden at det har en direkte relation til ændringen af den kommunale struktur. Med andre ord vil vi tage fat der, hvor der har sneget sig ændringer ind i lovgivningen, der ikke har noget med den kommunale struktur at gøre.
     Det sidste gør sig gældende i L 189, og det første i L
191. I L 189, som handler om beskatning af fast ejendom, er Socialdemokraterne da helt enige i, at den amtskommunale ejendomsskat sammen med den kommunale ejendomsskat får det samlede begreb grundskyld. Vi er også enige i de regnestykker, der enkelt fører hen til de nye rammer for grundskyld gennem sammenlægningen af promillerne, stort set. For her er der tale om, at der har sneget sig en uvedkommende regel ind. Vi er nemlig ikke enige i, at der skal ske en harmonisering af promillerne for statsligt ejede ejendomme. Dette har ikke noget at gøre med den kommunalreform, som vi er ved at følgelovgive til. Ser man på promillerne, så er oplægget i L 189, at dækningsafgiften er beregnet for almindelig grundskyld og for offentlig ejendom efter hovedstadens regnebogs plusregler, mens dækningsafgift af statslig ejendom er beregnet til at skulle være mellem 8 og 15. Men tager vi fat i udgangspunktet
i beregningen af promillerne, som er brugt for den almindelige grundskyld og for offentlig ejendom, altså efter hovedstadens regnebog, skulle de rettelig være mellem 11 og
29 - altså lagt sammen efter andre regneregler end dem, vi alle sammen kender.

     Det betyder, at rammen for den kommunale dækningsafgift over for staten, vupti, er blevet mindre med et regneteknisk kunstgreb. Staten kommer med andre ord til at sidde billigere
i husleje, end den gør nu, hvilket jo er godt nok set fra statskassens vinkel. Faktisk sparer staten cirka en tredjedel af sine udgifter her, men det betyder også et provenutab for de kommuner, der har statslige ejendomme liggende, et provenutab, som skal udlignes over bloktilskuddet. Socialdemokraterne sætter spørgsmål ved, om udligningen også i denne sammenhæng rammer rigtigt. Vi er ikke bekendt med, at der i den nye udligningsordning er taget højde for dette forhold. Derfor vil jeg gerne spørge indenrigsministeren, hvad der er argumentet for harmoniseringen. Ikke mindst ønsker jeg at vide, om det provenutab, som kommunerne påføres, er indført som en af parametrene i udligningsordningen. For Københavns Kommune skal jeg også gøre opmærksom på, som det tidligere er blevet gjort her i salen, at Københavns Kommune også har gjort opmærksom på forholdet i deres indledende høringssvar. Deres provenutab vil være på mellem
50 og 100 mio. kr. Men også andre kommuner med en del statsejede bygninger bemærker dette provenutab og vil ikke pr. automatik eller i denne sammenhæng via bloktilskuddet få en udligning. Dette forhold omkring harmonisering af ejendomsskatterne for statslige bygninger vil være et emne, der skal drøftes, før Socialdemokraterne vil stemme for dette forslag.
     I L 191, der handler om lån til indefrysning af ejendomsskatter for pensionister m.v., er der i dets indhold kun tale om redaktionelle og opdaterende rettelser. Til gengæld har selve ordningen en struktur, der trænger til at blive set efter i sømmene. Hensigten med loven er jo målrettet, at svage pensionister i eget hjem, i eget hus, får hjælp til at blive boende. Ordningen er dog ikke afhængig af den økonomiske formåen og er derved åben for alle til at benytte. Dette medfører, at absolut økonomisk velfunderede enlige pensionister eller ægtepar, hvor begge eller den ene ægtefælle er pensionist, også benytter sig af denne ordning. Og det gør de helt efter loven, men ikke i tråd med hensigten. Ordningen har en stor popularitet, idet beløbene på bare
3 år er steget med 60 pct., uden at kommunerne kompenseres for de beløb, der indefryses. Følgerne for kommunerne, som stiller sig til rådighed som långivere til en favorabel rente, er nemlig i denne sammenhæng, at den kommunale likviditet begrænses. Det samme sker med den kommunale låneramme. Derfor vil Socialdemokratiet gå ind i lovgivningsarbejdet i udvalget med den hensigt at fremsætte ændringsforslag til denne lov, således at der sker en social afbalancering af, hvem der kan benytte sig af den. Vi vil have ordningen om lån til beskatning af fast ejendom til at vende den socialt rigtige vej. Vi vil i hvert fald have en grundig drøftelse, før vi kan stemme for L 191. For begge lovforslag gælder altså, at vi ikke vil stille os hindrende i vejen for at følge lovgivning, som er naturlig, men for at stemme for lovforslagene har vi hermed annonceret nogle forhold, som vi ønsker belyst og drøftet.

Tak til hr. Bjørn Medom Nielsen. Så er det hr. Poul Nødgaard som ordfører.

De to lovforslag, som her behandles, er en konsekvens af udligningsreformen. Jeg vil først omtale L 191, som den sidste ordfører netop var inde på, vedrørende lån til betaling af ejendomsskatter. Der har jeg blot den bemærkning, at de gennem flere år gældende regler om, at en række personer, specielt pensionister, kan få lån til betaling af ejendomsskatter, bliver fastholdt, og at der endda er tale om, at lovforslaget lægger op til en udvidelse af kredsen netop med bl.a. førtidspensionister. Det synes jeg er meget positivt.
     Dansk Folkeparti er meget tilfreds med den nuværende ordning, som et stort antal personer tager imod, og hvor gælden til kommunen som bekendt forfalder bl.a. ved ejerskifte.
     Da de nuværende regler på området fortsætter uændret, er lovforslaget i realiteten bl.a. fremsat for at fastslå, at den omstændighed, at den amtskommunale grundskyld overføres til kommunerne, ikke får indflydelse på de berettigedes krav om en såkaldt indefrysning af ejendomsskatterne. Og der har vi så den grundholdning i Dansk Folkeparti, som måske ikke alle deler, at det må være en ret for alle at kunne søge ejendomsskatterne indefrosset, hvis man har alder osv. til det.
     Det andet lovforslag, som jeg lige kort vil omtale, er L
189. Det har som et af sine hovedelementer ophævet den amtskommunale grundskyld og overført denne til kommunerne som følge af amtskommunernes nedlæggelse den 1. januar 2007. Det er faktisk ren logik. At de tre kommuner - København, Frederiksberg og Bornholm - på ejendomsskatteområdet skal ligestilles med de øvrige kommuner i landet synes også indlysende, fordi disse kommuner jo fremover får frataget deres amtskommunale opgaver, hvad angår bl.a. sygehusene, der bliver overført til regionerne.

     Lovforslaget indeholder endvidere bestemmelser om grundskyldspromillens størrelse, ligesom de gældende regler for mindre promiller for landbrug, gartneri osv. bliver fastholdt.
     Dansk Folkeparti kan støtte begge lovforslag.

Tak til hr. Poul Nødgaard. Så er det hr. Christian Wedell-Neergaard som ordfører.

Det Konservative Folkeparti kan også støtte dette lovforslag, som jo indgår i den samlede pakke vedrørende udligningsreformen. Formålet med lovforslaget er at overføre den amtskommunale grundskyld til kommunerne; ejendomme ejet af regionerne fritages for grundskyld; opkrævning af dækningsafgift af ejendomme ejet af regionerne; og en harmonisering af reglerne om dækningsafgift, således at staten kan pålignes samme sats som andre.
     Det er en ændring af den bestående tilstand, hvor staten havde nogle særregler, som var gældende, og for statens ejendomme særlig i Københavns Kommune har dette haft betydning.
     Vi viderefører endvidere nedslagsreglerne vedrørende landbrug og skovbrug, og så er det sådan, at den amtskommunale grundskyld reguleres i 2007, således at der er et loft over grundskylden. Da den amtskommunale grundskyld jo er på 10 pct., så tillægges det den kommunale grundskyld, og derved får man den nye grundskyldssats, som er gældende. Som vi har drøftet tidligere, er den gældende i 2007, men i 2008 vil der være mulighed for at omlægge imellem skattearterne.
     L 191 åbner mulighed for, at lån fremover ydes til ejendomsskatter, i stedet for, som det tidligere har været, at man havde indefrysning. Det er en god og fleksibel ordning, som sikrer, at folk, der ikke har mulighed for at betale deres ejendomsskatter nu, har mulighed for at få lån til det. Så samlet set er dette et af de mange lidt tekniske lovforslag, som er med til at udmønte udligningsreformen.

Der er en kort bemærkning til ordføreren fra fru Pia Gjellerup.

Jeg vil gerne spørge, hvordan hr. Christian Wedell-Neergaard normalt opfatter harmonisering. Når man nu har mange, mange ejendomme, og så en lille del af dem betaler halv pris, er det så en harmonisering, at de mange skal gøre ligesom dem, der betaler halv pris, eller vil det være en harmonisering, at de få kommer til at betale den fulde pris ligesom mange?

I dette tilfælde er det de mange ejendomme, der skal betale fuld pris, og det er den måde, der harmoniseres på i det her forslag. Det stiller jo kommunerne ens, idet man har samme beregning for statslige som ikkestatslige ejendomme.

Fru Pia Gjellerup for endnu en kort bemærkning.

Nu skal vi ikke gå ind i teknikken, men det, der sker her, er faktisk, at det er de mange ejendomme, der betaler den fulde pris, som bliver harmoniseret ned, og ejerne får lov til at betale halv pris. Det er altså en lidt usædvanlig måde at bruge ordet harmonisering på, det vil jeg blot sige. Derfor kan man undre sig over, at det er blevet nævnt så nænsomt i præsentationerne, for det er faktisk meget, meget store beløb, som staten sparer i forhold til sine ejendomsudgifter.

Ja, det er store beløb, men det har jo først og fremmest konsekvenser for Københavns Kommune, som er landets største kommune, og hvis man ser i procent af den samlede økonomi, så har det ikke den store betydning.

Jeg vil bare spørge: Er det en særlig god begrundelse, at det specielt berører og er et meget stort beløb for Københavns Kommune?

Det har ikke været en selvstændig argumentation, men da det særlig berører Københavns Kommune, har det jo været nævnt, at det var en af konsekvenserne af det her.

Tak til hr. Christian Wedell-Neergaard. Og så er det hr. Ole Glahn som ordfører.

På Det Radikale Venstres vegne kan jeg sige, at for den del af det her, der har med kommunalreformen at gøre, har vi jo trukket en streg i sandet og sagt, at den diskussion tog vi sidste forår. Nu ser vi så nogle konsekvenser af det på det her område, netop at grundskyldspromillen nu bliver kommunal og ikke længere også amtskommunal, så det kan vi godt støtte.
     Vedrørende L 189, som jeg jo taler om, er der så også brugt dette udtryk harmonisering, og vi synes også, at det er rimeligt, at det bliver en ensartet måde, man kan beskatte det her på. Så vi kan tilslutte os det forslag.
     Vedrørende L 191 er det sådan, at vi er meget tilhænger af, at man fortsat kan låne til betaling af de kommunale ejendomsskatter, og det er også en konsekvens af, at der nu kun bliver de kommunale og ikke længere også de amtslige. Her bliver det nu ét sted, hvor disse skatte skal opkræves.
     Jeg skal undlade at gøre opmærksom på, om jeg synes, det er en god idé, for det diskuterede vi jo sidste år, men jeg skal sige, at på baggrund af det her kan vi tilslutte os de to forslag.

Tak til hr. Ole Glahn. Så er det hr. Poul Henrik Hedeboe som ordfører.

SF's ordfører på området, hr. Kristen Touborg, er desværre blevet syg, så først hr. Thomas Krog og derefter jeg er dem, der overtager opgaven.
     Vi snakker her om L 189 og L 191, og vi har tidligere i dag været inde på vores hovedindvendinger imod det her i forhold til regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre angående en finansieringsreform. Det her forslag er, som nævnt i bemærkningerne til lovforslagene, en del af udmøntningen af aftalen, hvor vi som udgangspunkt er dybt kritiske. Men lovforslagene, vi behandler nu, skal også ses i sammenhæng med kommunalreformen. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at SF var ret stærk modstander af regeringens og Dansk Folkepartis kommunalreform. Det er så en baggrund for, at vi er nødt til at stemme imod her. Det knæsætter regeringens og Dansk Folkepartis princip om, at regioner ikke må have nogen egenfinansiering.
     I SF mener vi, at politisk og økonomisk ansvar bør følges ad. Det er det mest demokratiske og sikrer den største ansvarlighed hos politikerne. Det princip har vi indtil den
27. februar i år haft til fælles med både Socialdemokratiet, Enhedslisten og De Radikale, men sidstnævnte ser desværre ud til at have forladt princippet, da de lægger stemmer til fjernelsen af en del af amternes egenfinansiering.
     I SF har vi ment, at grundskylden var en fornuftig indtægtskilde, at den dels sørger for, at de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder, dels er fremtidssikret, fordi jorden i modsætning til arbejdskraften ikke flytter ud af landet. Det er en af grundene til, at vi har været modstander af, at der har været en særlig lav grundskyldssats for bl.a. landbrugs- og gartnerierhvervet. Det har efter vores opfattelse savnet en økonomisk begrundelse set i forhold til de meget store EU-tilskud, der har været. Det princip fastholdes med de her lovforslag. Forslaget om harmonisering af dækningsafgifterne for offentlige ejendomme savner faktisk også en saglig begrundelse og er alene et statsligt besparelsesforslag på kommunernes regning og, som vi hørte før, vel specielt på Københavns Kommunes. Jeg håber, at både den radikale ordfører og skatteministeren vil kunne give en ordentlig forklaring på det forhold. Kommunerne svømmer i modsætning til staten, kan man sige, ikke i penge. De står over for nogle store implementeringer og nogle store besværligheder, så det her virker ikke rimeligt. Som sagt: Vi kan ikke stemme for de her to forslag.

Tak til hr. Poul Henrik Hedeboe. Så er det fru Line Barfod som ordfører.

De to forslag er, som det er fremgået, en konsekvens af kommunalreformen, og allerede derfor kan Enhedslisten ikke støtte forslagene.
     Vi ønsker under udvalgsarbejdet at få belyst nærmere, hvilket også har været fremme i debatten, hvad begrundelsen er for, at man vil regulere grundskylden for de statslige ejendomme, og hvad det kommer til at betyde økonomisk for Københavns Kommune og for andre kommuner med mange statslige ejendomme. Da det jo ikke er en naturlig konsekvens af kommunalreformen, men noget, som man lister med ind i det her lovforslag, synes vi, at det er væsentligt at få belyst.

Jeg noterer selvfølgelig med tilfredshed, at de partier, der står bag aftalen om udligningsreformen, også står bag lovforslaget her, og jeg noterer også med tilfredshed, at det ikke virker som en umulighed eventuelt at få udvidet kredsen af partier, der kunne støtte op.
     Må jeg ikke sige om det med harmonisering af dækningsafgifter, at der jo ikke er lagt op til, at staten skal spare noget. Den gevinst, staten får, DUT'es selvfølgelig ud i den kommunale sektor, så der er ikke nogen gevinst for staten.
     Men det er altså sådan, at vi laver en kommunalreform, hvor vi flytter ejerskabet og ejerforholdet til en række bygninger, og det forekommer måske lidt underligt, at en given amtskommunal ejendom, der har haft en given dækningsafgift, fordi den nu overgår til statsligt eje, skal udløse en anden dækningsafgift. Det er hvert fald det, der har været øjenåbneren for at få taget stilling til og få lagt det her på et ensartet niveau. Det er rigtigt, at så kan man gå op på det høje, eller man kan gå ned på det lave, og nu har vi gjort, som vi har gjort, og det er kommuneøkonomisk neutralt, fordi den gevinst, staten har, lægges ud i den kommunale sektor.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslagene overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Formanden:
Jeg foreslår, at lovforslagene henvises til Kommunaludvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.