Dette er en konsekvensændring, som det også nævnes i titlen, af kommunalreformen, og det vil den socialdemokratiske gruppe, i lighed med hvad vi gjorde med et af forslagene før, undlade at stemme til, ikke fordi vi deltager i kommunalreformen, men fordi det er en logisk følge af den, og det vil vi selvfølgelig ikke hindre regeringen og kommunalreformflertallet i at gennemføre.
Imidlertid er der en hovedkerne i dette forslag, som er værd at bemærke. Den handler, som det hele gør, om lån til betaling af ejendomsskatter, hvor det her teknisk handler om, at man også skal låne til den amtskommunale del, der overføres til kommunerne.
Vi har fra Socialdemokratiets side været interesseret i det - og i meget høj grad har SF, som jeg ved tidligere har stillet forslag om her i salen at få afklaret, hvordan den ordning udvikler sig i virkeligheden. Vi stillede spørgsmål i Kommunaludvalget tilbage i efteråret og fik faktisk nogle ret dramatiske svar om udviklingen i den låneordning, som var målrettet typisk til mennesker, der træder ud af arbejdsmarkedet, men hvor vi har haft en fælles opfattelse af, at man ikke på grund af tyngden af ejendomsskatter skulle være tvunget til at fraflytte sin bolig, som man passer godt til; man kunne få lejlighed til at få et lån og indefryse dette lån, så man kunne betale sine ejendomsskatter uden at begrænse sin i øvrigt på det tidspunkt ofte i forvejen noget begrænsede forbrugsmulighed i forhold til den tid, hvor man har været aktiv på arbejdsmarkedet.
Men udviklingen har været meget voldsom fra 2001 til 2004, som er det sidste år, vi har tallene for. Beløbet er steget til det dobbelte, sådan at vi nu runder en udlånssum på over 5 mia. kr. Det er i øvrigt geografisk set fordelt på en meget usædvanlig måde ud over landet, nemlig sådan, at der, hvor de, der normalt bliver regnet til de rigeste og i de rigeste kommuner, bor i stort tal, ser vi en eksplosiv udvikling.
Det må jo mane til eftertanke, og det gjorde også, at vi under førstebehandlingen bemærkede, at vi til næste år vil vende tilbage med et forslag, fordi vi ikke mener, det hører til i den her sammenhæng med forslagene i forbindelse med kommunalreformen og udligningsreformen, men at det kommer til at være et selvstændigt socialøkonomisk forslag til behandling i Folketinget.
Problemet er jo nemlig, at det viser sig, at der er mennesker, som det overhovedet ikke har været meningen at ordningen skulle hjælpe, simpelt hen fordi det er mennesker, der ikke har hjælp behov. De får stillet en låneordning til rådighed, som de bruger til at låne endog meget store beløb, og kommunerne er forpligtet til at dræne deres kasser for likviditet.
Nu har det været oppe her en af de sidste dage, og der viser det sig, at der er mange her i Folketinget, der faktisk synes, at det måske er lidt underligt, at en kommune, der kører på pumperne og har vanskeligt ved at stille med ordentlig hjemmepleje, ordentlig pasning i daginstitutionerne og en ordentlig folkeskole, så til gengæld skal udlåne nogle penge til mangemillionærer. Derfor vil vi i Socialdemokratiet fremsætte forslag, der handler om, at det ikke skal være kommunerne, der afdækker denne udlånsordning, men staten. Det ville være langt det mest rimelige, eftersom det også er os, der har den beslutningskraft, det er ikke kommunerne. Derfor skal statskassen løfte denne udlånsopgave.
Dernæst mener vi, at det er nødvendigt at begrænse ordningen, sådan at den målrettes til de mennesker, den faktisk er tiltænkt, sådan at den rettes mod almindelige folkepensionister, førtidspensionister og efterlønsmodtagere og ikke nogen, der har rundet et bestemt alderskriterium, og som i øvrigt har en meget solid økonomi. Det synes vi ville være vigtigt.
Vi har med nogen beskæmmelse set, at der er borgerlige politikere, der mener, at man i stedet skal gøre ordningen ringere. Se, hvad sker der så? Jo, den bliver nok mindre attraktiv for dem, der aldrig skulle have brugt den, men den bliver samtidig også dårligere for dem, den er skabt til. Det synes jeg er ved at blive en klassisk reaktion: Når velaflagte, velfungerende danskere bruger nogle af de lovgivningsmæssige muligheder, der er, så er vores svar fra Folketingets flertal - højre side af salen - ikke, at så må man målrette ordningen til dem, der virkelig har brug for den, nej, så hedder det: Så må ordningen beskæres. Det er en asocial politik, og det vil jeg så varsle at vi kommer til at prøve kræfter med i efteråret, sådan at det er den almindelige folkepensionist, den almindelige førtidspensionsmodtager og den almindelige efterlønsmodtager, der kommer til at få denne adgang, men uden at andre blander sig i den, og uden at vi som Folketing, forhåbentlig da, gør det ringere for dem, der burde og skal have disse lån.
Hermed sluttede forhandlingen.
Afstemning
Lovforslaget vedtoges med 75 stemmer (V, DF, KF og RV) mod 11 (SF og EL); 30 (S) stemte hverken for eller imod.