Dato:            4. maj 2006

Kontor:         Kommunaladm. kt.

J.nr.:             2006-2400-35

Sagsbeh.:   MWP

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 1 (L 191 – spørgsmål 1), som Folketingets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 19. april 2006

 

Spørgsmål 1:

"Hvad er begrundelsen for reglen om adgang til at optage lån til betaling af ejendomsskat?"

 

Svar:

Efter reglerne i lov om lån til betaling af ejendomsskatter har boligejere over 65 år og personer, der modtager visse pensioner eller efterløn, mulighed for at lade ejendomsskatter og udgifter til tilslutning til kollektive anlæg i tilfælde, hvor der er tilslutningspligt, indefryse i den faste ejendom. Derudover kan kommuner beslutte at udvide låneordningen ud over de nævnte udgifter, til også at omfatte vej- og kloakudgifter og lignende, der påhviler ejendommen.

 

Ordningen med lån til betaling af ejendomsskatter m.v. blev etableret ved lov i 1965. Efter den dagældende lov kunne kommunalbestyrelsen yde visse ubemidlede parcel- og rækkehusejere over 65 år lån til betaling af ejendomsskatter under visse betingelser, med henblik på at hjælpe de pågældende til at forblive boende i deres huse. Siden ordningen blev etableret er der sket en række ændringer i lovgrundlaget. Således blev der fra skatteåret 1972-73 indført en pligt for samtlige kommunalbestyrelser til at etablere låneordninger. Fra skatteåret 1983 blev ordningen udvidet til at omfatte alle ejendomme, der anvendes til beboelse, herunder ejerlejligheder og sommerhuse, ligesom adgangen til at opnå lån til betaling af ejendomsskatter ændredes til at tilkomme enhver, der er fyldt 65 år, uanset den pågældendes økonomiske forhold. I 1994 ændredes ordningen således, at pensionister m.fl. opnåede ret til at opnå lån til dækning af udgifter til tilslutning til kollektive anlæg i tilfælde, hvor der er tilslutningspligt.

 

Ordningen med lån til betaling af ejendomsskatter har siden etablering af ordningen i 1965 haft til formål at sikre, at pensionister og de i øvrigt omfattede persongrupper undgår at skulle fraflytte en ejerbolig, som kan have været bolig for personen i en lang årrække, som følge af ejendomsskattebyrden.