Besvarelse af spørgsmål nr. 5 (L 191 – spørgsmål 5), som Folketingets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 19. april 2006

 

Spørgsmål 5:

"Finder ministeren, at det er stemmende med en kommunes opgaver, at den – endda med rentetab – er forpligtet til at udlåne penge til borgere, der tjener langt over almindelige pensionisters indkomster?"

 

Svar:

Ifølge lov om lån til betaling af ejendomsskatter har kommunalbestyrelsen, såfremt visse betingelser er opfyldt, pligt til at yde ejere af ejendomme til beboelse, herunder også fritidshusbeboelse, lån til betaling af ejendomsskatter og udgifter til tilslutning til kollektive anlæg i tilfælde, hvor der er tilslutningspligt. Derudover kan kommunalbestyrelsen beslutte, at låneordningen også skal omfatte vej- og kloakudgifter og lignende, der påhviler ejendommen. Dermed har kommunerne et vist råderum med hensyn til i hvilket omfang de vil yde lån.

 

Selv om ordningen kan benyttes af alle uanset indkomst- og formueforhold, er der typisk tale om brugere, der har en forholdsvis lav indkomst og en begrænset likvid formue. Ordningen sikrer, at disse persongrupper undgår at skulle fraflytte en ejerbolig, som kan have været bolig for personen i en lang årrække, som følge af ejendomsskattebyrden.

 

Lånene til betaling af ejendomsskatter vil inden for en kortere eller længere årrække blive betalt tilbage til kommunekassen. Lånene må betegnes som relativt sikre for kommunerne på grund af den obligatoriske sikkerhedsstillelse i form af enten et ejerpantebrev eller et skadesløsbrev, der skal have panteret inden for ejendomsværdien.

 

Der er endvidere for kommunerne etableret en genbelåningsmulighed for lån ydet efter lovens § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 19, i bekendtgørelse nr. 1102 af 12. december 2002 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.

 

Ordningen med lån til betaling af ejendomsskatter ligger efter min opfattelse fint i forlængelse af kommunernes varetagelse af sociale opgaver.