Den næste sag på dagsordenen var:
7) Første behandling af lovforslag nr. L 196:
Forslag til lov om ændring af søloven og forskellige andre love. (Digital skibsregistrering, pant, udlæg m.v. i fiskerirettigheder, fordeling af bjærgeløn og skibes hjemsted). Af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen). (Fremsat 29/3 2006).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Det er hr. Mogens Jensen som ordfører.

Som valgt folketingsmedlem i det sådan allermidterste Jylland er det en fornøjelse at være ordfører på et lovforslag, der som en af mange dele indfører den ultimative geografiske ligestilling på det maritime område i form af, at byer nu godt kan være havnebyer, uden at de har en havn.
     Forslaget om, at skibe i handelsflåden og fritidsfartøjer godt kan have hjemsted i byer også uden havn, betyder bl.a. der, hvor jeg kommer fra, i Herning, hvor vi har et rederi, at man altså nu kan få sine skibe registreret
i hjembyen for rederiet, og det finder vi hos Socialdemokraterne helt naturligt. Dog er jeg ikke i tvivl om, vil jeg godt tilføje, at var sådan et forslag ikke blevet stillet, så havde man utvivlsomt bare udgravet en havn i Herning, men jeg vil sige, at det her da nu er lidt lettere og lidt mere ressourcebesparende. Socialdemokraterne kan altså bakke op om det her forslag, og vi kan også tilslutte os bestemmelserne, som giver mulighed for en trinvis indføring af digital skibsregistrering. Men når det kommer til forslaget om bestemmelserne om pantsætning af de fiskerirettigheder, som er tilknyttet fiskerskibe, så har vi en lang række spørgsmål, som vi skal have afklaret under udvalgsarbejdet, før vi kan tage endelig stilling til den del af det fremsatte lovforslag. Det gælder også forslaget om at ændre på sølovens bestemmelser om bjærgeløn. Her står vi meget uforstående over for ideen om, at det i fremtiden skal være muligt for rederierne at fravige reglerne om fordeling af bjærgeløn til ugunst for skibsførere eller mandskab. Vi forstår simpelt hen ikke, at det her forslag fremsættes, og vi mangler simpel dokumentation for, at en ændring af loven på det her område er nødvendig. Der henvises i lovforslagets bemærkninger til den danske konkurrencesituation på området, men vi ser ikke, at der er fremlagt dokumentation for, at danske skibe konkurrencemæssigt er dårligt stillet under de nuværende regler om bjærgeløn. Det er værd at notere sig, at bjærgelønnen er en helt almindelig del af de aftale- og aflønningsforhold, som er gældende for mandskab på de danske skibe. Skal der ændres på de lovgivningsmæssige rammer for det, så er det Socialdemokraternes opfattelse, at det, jævnfør den gode danske arbejdsmarkedsmodel, skal ske efter en fælles indstilling fra de berørte parter.

     Vi har noteret os, at hele lønmodtagersiden er imod det her indgreb i de eksisterende regler på området, og vi kan derfor heller ikke anbefale, at de gennemføres. Jeg skal også derfor klart opfordre erhvervsministeren til, at man fjerner det her forslag fra den samlede lovpakke, ligesom vi altså også gerne i det videre lovarbejde vil gå nærmere ind på spørgsmålene omkring pant i fiskerirettigheder.

Tak til hr. Mogens Jensen. Og så må jeg have overset en markering fra Venstres ordfører. Hr. Kurt Kirkegaard som ordfører.

Da Venstres ordfører ikke kan være til stede her i dag, har jeg lovet at fremkomme med Venstres synspunkter.
     Formålet med forslaget om digitaliseret skibsregistrering er at skabe mulighed for digital, papirløs skibsregistrering i Danmark. Forslaget følger således regeringens målsætning om at etablere en digital forvaltning, og Venstre kan varmt tilslutte sig forslaget.
     Overordnet indeholder forslaget en digitalisering af skibsregistreringen. Det vil gøre det muligt for skibsregisterets brugerkreds at anmelde matrikulære ændringer. Hermed menes eksempelvis ændring af et skibs navn eller hjemsted og rettigheden over skibet.
     Brugerkredsen er især de maritime erhverv, advokater samt finansielle virksomheder. Dette vil give en klar forbedring i forhold til det nuværende, således at vi gennemfører, at forslaget på sigt kan medføre, at skøder og pantebreve oprettes som rent elektroniske dokumenter. Denne del af lovforslaget vil derfor reducere de administrative byrder for erhvervet. Samtidig giver det mulighed for en mere smidig, hurtig og moderne skibsregistrering.
     Baggrunden for forslaget om pant i fiskerettigheder er, at der i fiskerilovgivningen er indført en mulighed for, at ejere af fiskeskibe direkte kan sælge visse fiskerettigheder, der er gjort omsættelige. Disse rettigheder vil som en konsekvens heraf også kunne pantsættes særskilt i personbogen, dvs. uafhængigt af de pantrettigheder, der er registreret i skibsregisteret vedrørende et skibsfartøj. Med forslaget vil pant i et fiskerfartøj, der er registreret i skibsregisteret, automatisk komme til at omfatte fiskerirettigheder, som er tilknyttet det pågældende skib. Derved skabes en billigere og administrativt enklere sikring af fiskerierhvervets långivere.
     Ændringer af reglerne omkring bjærgeløn gør bestemmelsen mere tidssvarende og forbedrer danske skibes konkurrencesituation. Det foreslås, at muligheden for at indgå en aftale med mandskabet om at give afkald på bjærgeløn også kan gælde for skibe. Hermed bringes bestemmelsen i bedre overensstemmelse med den retspraksis, der er i andre nordiske lande.
     Venstre støtter forslaget.

Tak til hr. Kurt Kirkegaard. Så er det fru Colette L. Brix som ordfører.

Dansk Folkeparti kan bakke op om dette lovforslag, der indeholder en række helt rimelige ændringer.
     Først og fremmest er der fornuft bag, at man også inden for skibsfartens områder sikrer, at berørte virksomheder får mulighed for at indberette så mange oplysninger som muligt digitalt og på den måde letter det administrative besvær.
     Dansk Folkeparti er ligeledes positivt indstillet over for ændringerne i reglerne vedrørende fiskeripant. Det bliver nu muligt for långiverne at lave en samlet pantsætning af fiskerirettighederne og af fartøjerne, og dermed skal oplysninger fremover kun indberettes ét sted. Det er en markant administrativ lettelse.
     Vi kan også støtte ændringerne vedrørende bjærgeløn. Det er logisk, at man udvider muligheden for at aftale afkald på bjærgeløn til også at omfatte skibe, som fra tid til anden løser bjærgningsopgaver, og ikke blot som i dag bjærgningsfartøjer. Ud over logikken i, at reglerne skal være ens for alle fartøjer, der løser bjærgningsopgaver, så er der også konkurrencehensyn, der skal tages her.
     Med de nye regler bringer vi Danmark på linje med de andre nordiske lande. Vi støtter forslaget.

Jeg vil gerne spørge fru Colette L. Brix fra Dansk Folkeparti, om det slet ikke bekymrer Dansk Folkeparti, at samtlige lønmodtagerorganisationer inden for søfartsområdet er afvisende over for den del af lovforslaget, der omhandler bjærgning, og netop giver udtryk for, at de synes, at hvis der er et problem, burde det løses efter forhandling mellem parterne.

Jo, selvfølgelig har vi noteret os, at der er negative røster fremme. Det har vi da gjort. Men jeg vil da gerne til det sige, at det her lovforslag jo ikke er lavet, for at man direkte skal gå ind og tage noget. Det er jo lavet, for at man skal stille dem lige - bjærgningsfartøjerne og dem, der ikke er rene bjærgningsfartøjer. Det må være det, der er meningen med det her forslag.
     Til det vil jeg også bare lige sige en anden ting. Jeg er helt sikker på, at hvis der er fjernet noget fra sømændenes pengepung, så kommer der noget andet, der vil træde i kraft ved overenskomstforhandlingerne.

Jeg tror, fru Colette L. Brix må indrømme, at ved at vedtage det her lovforslag forringer man vilkårene for lønmodtagere ansat i den danske søfart. Det er sådan set pointen. Og det gør man på et tidspunkt, hvor sømændene og deres organisationer ikke har nogen mulighed for at kræve kompensation, det vil sige, at man svækker sømændene til fordel for skibsrederne.
     Det kan Dansk Folkeparti selvfølgelig godt ønske sig og synes er en god idé. Men jeg ville godt have en forklaring på, hvorfor man vælger det her i virkeligheden meget dramatiske indgreb over for sømændene, hvor man ensidigt fratager dem nogle rettigheder til fordel for rederne.

Det her lovforslag er lavet, fordi de skal have ens muligheder. De bjærgningsfartøjer, der er direkte bjærgningsfartøjer og ikke laver andet, kan godt gå hen og aftale, at man ikke får bjærgningsløn. De fartøjer, som er helt moderne indrettet i dag, og som også godt kan lave bjærgning, kan ikke gøre det. Der er da et misforhold der.
     Derfor har vi sagt: Lav det ens over det hele. Så synes jeg, at parterne i overenskomstforhandlingerne må gå ind og forhandle. Hvis der er noget, der er fjernet fra ens lønseddel, så går man ind og forhandler om at få noget andet. Det er jeg sikker på at det her vil bringe.

Tak til fru Colette L. Brix. Så er det hr. Per Ørum Jørgensen som ordfører.

Dette lovforslag er en tiltrængt modernisering af den nuværende lovgivning. I Det Konservative Folkeparti hæfter vi os særlig ved den klare forbedring, der ligger i bestemmelserne om digital skibsregistrering. Ethvert tiltag, der kan bidrage til at indfri regeringens målsætning om en moderne digital forvaltning, hilser vi velkommen. Når dette initiativ er løbet i gang, er der heller ingen tvivl om, at der vil blive en klar administrativ lettelse for alle parter.
     Den anden del af lovforslaget, som vedrører pant, udlæg
m.v. i fiskerirettigheder, er vi ligeledes positive over for. Her er der også tale om en administrativ lettelse, idet der fremover kun skal oprettes ét pantebrev, der registreres ét sted i modsætning til nu, hvor långiver til fiskerierhvervet skal sikre deres lån ved både at registrere pant i skibet i skibsregisteret og tinglyse løsørepant i fiskerirettighederne
i personbogen. Tredje del af lovforslaget er også en tilpasning af den nuværende lovgivning til nutidens faktiske forhold. Det er blevet således, at flere skibstyper end egentlige bjærgningsfartøjer udfører bjærgningsopgaver som en del af deres normale drift. På den baggrund bliver der nu mulighed for, at også andre skibstyper kan indgå aftale om, at besætningen ikke skal have bjærgeløn. Dermed sikres danske skibe vilkår, der er i overensstemmelse med de øvrige nordiske landes, hvilket er med til at udligne de konkurrencemæssige vilkår. Den sidste og fjerde del af lovforslaget handler om, at skibe bortset fra fiskeskibe får mulighed for at vælge enhver dansk by som hjemsted for skibet modsat i dag, hvor hjemstedet for alle skibe skal være en havn her i riget. Der må jeg som bosiddende midt på den jyske hede, nærmere betegnet Herning, sige, at jeg ikke kan skjule min begejstring for det her. Jeg ved, man er i gang med at planlægge en stor havnefest i Herning her til sommer og med den ny status som havneby, ja, så mangler man vel sådan set kun havnen. Så det er vi også positive over for. Så alt i alt er det et godt lovforslag, som vi fra Konservatives side kun kan støtte.

Nu medvirker jeg gerne til, at hr. Per Ørum Jørgensen kan blive husket i fremtiden som manden, der omdannede Herning til en havneby. Det kan være en god måde at sikre sit navn for eftertiden på.

     Men det, jeg ikke kan forstå, er, hvorfor denne i og for sig meget smukke intention skal kombineres med at vedtage et forslag, som betyder et overgreb på, et indgreb mod personalet på de danske skibe. Det er jo det, der sker med det her forslag, hvor man snakker om, at man ligestiller osv. Realiteten er, at man tvangsmæssigt fratager danske søfolk nogle rettigheder.

Jeg er da glad for, at hr. Per Clausen har sympati for min begejstring.
     Når det gælder den mere seriøse del, så har jeg svært ved at se, hvorfor andre skibstyper, som udfører bjærgningsopgaver, skal stilles anderledes end deciderede bjærgningsfartøjer. Det er jo sådan set det, der ligger i det.
     Jeg har også svært ved at se, hvorfor vi ikke her i Folketinget skulle sikre, at danske skibe konkurrencemæssigt er ligestillet med vores nordiske naboer. Tværtimod har vi da en opgave i at sikre danske virksomheder den bedst mulige konkurrenceevne, og det er altså noget, vi Konservative arbejder for.

Jeg synes da, det er meget smukt, at Det Konservative Folkeparti arbejder for at forbedre Danmarks konkurrenceevne. Men jeg synes ikke, det er så smukt, når den måde, man gør det på, er ved at lave et indgreb direkte i lønmodtageres rettigheder.
     Det er det, man gør her, for man siger jo, at nogle penge, som man har ret til, har man ikke ret til i fremtiden. Det er jo et overgreb. Så henviser man til, at det er af hensyn til Danmarks konkurrenceevne. Det kunne jo føre vidt, hvis Det Konservative Folkeparti ville til at forbedre Danmarks konkurrenceevne ved sådan at gribe ind i lønmodtageres rettigheder også på en række andre områder. Jeg ved ikke, om det er det, vi skal se det her som indledningen til.

Jeg er ikke enig med hr. Per Clausen. Det er klart, og det vil jeg gerne understrege, at vi har en væsentlig opgave i kontinuerligt at sikre danske virksomheder den bedst mulige konkurrenceevne, ikke mindst i den globaliserede verden, som vi befinder os i.
     Der er jo heller ingen, der siger, at det absolut bør forholde sig således. Det er bare med det her lovforslag sådan, at man sidestiller de skibstyper, som udfører bjærgningsopgaver, med deciderede bjærgningsfartøjer og med de vilkår, der gælder der. Jeg synes egentlig, at det er rimeligt, at det er ens for alle, som har med bjærgningsopgaver at gøre.

Jeg deler, som jeg også nævnte i mit ordførerindlæg, fuldstændig hr. Per Ørum Jørgensens glæde over, at bl.a. Herning nu også får mulighed for at blive havneby. Men jeg er også som hr. Per Clausen meget ked af, at det bliver kædet sammen med nogle usympatiske forslag, bl.a. det, der handler om bjærgeløn.
     Jeg vil godt spørge hr. Per Ørum Jørgensen, om han ikke bare kan nævne mig tre eksempler på, hvordan de danske skibe er under konkurrence på det her område. Altså, hvor er det, at den her konkurrenceforvridning ligger? Bare tre eksempler.

Det er klart, at med de vilkår, som ligger i den nuværende lovgivning, har vi jo et område, som adskiller sig fra f.eks. vores nordiske lande, og hvor man herhjemme har flere omkostninger på skibet i forhold til de lande, vi sammenligner os med.
     Derfor mener jeg, det er helt rimeligt, at vi sidestiller lovgivningen i Danmark med den i de nordiske lande og dermed også giver de danske skibe konkurrencevilkår, som matcher vores nordiske naboer. Det synes jeg er helt rimeligt.
     Så er der jo mulighed for, at man kan forhandle de her ting på plads. Det er jo egentlig, som jeg ser det, ikke noget, vi skal afgøre her fra Folketinget. Det må være en opgave, som ligger mellem reder og den ansatte.

Jeg forstår så, at hr. Per Ørum Jørgensen ikke kan give konkrete eksempler på, at det her skulle være et problem. Det tror jeg også han får svært ved at finde. Vi har nemlig ikke kunnet finde nogen ved vores research op til behandlingen af det her lovforslag.
     Det andet, jeg vil spørge hr. Per Ørum Jørgensen om, er, om han ikke går ind for den danske aftalemodel, og det vil sige, at når vi begynder lovgivningsmæssigt at regulere på løn- og aftaleforhold, så sker det gerne efter indstilling fra parterne. Så vidt jeg kan se, er den ene part vildt modstander af det her forslag, fordi det rent faktisk vil være til ugunst for den ene part.
     Gør det ikke indtryk på hr. Per Ørum Jørgensen, eller er han sådan ligeglad med den danske arbejdsmarkedsmodel i den her sammenhæng?

Jeg tror, at hr. Mogens Jensen kører den her problemstilling op i nogle proportioner, hvor den måske ikke lige hører hjemme. Jeg vil gerne minde om, at for traditionelle bjærgningsfartøjer er forholdene jo, som vi lægger op til i lovforslaget.
     Det, vi siger her, er så, at andre skibstyper, som udfører bjærgningsopgaver, også får samme vilkår, dels som de traditionelle bjærgningsfartøjer, dels også i de øvrige nordiske lande. Dermed sikrer vi, at skibene konkurrencemæssigt matcher de øvrige nordiske lande. Jeg synes, vi skylder dem at sikre de bedst mulige vilkår.

Det er til ordførerens kommentar om de lande, vi sammenligner os med, og så nævnes Norge og Sverige. Sådan som jeg oplever dansk søfart, er det nødvendigvis ikke dem, vi sammenligner os med, tværtimod, med den bitte flåde, de har i forhold til den, vi har, og den globale operation, vi har. Vi sammenligner os nok med noget andet.
     Men jeg tror, det hænger sammen med situationen i Nordsøen, hvor der er mange supplyskibe og mange bjærgningsskibe. Kan ordføreren bekræfte, at det er et Nordsøproblem, vi her er inde i? Der er mange skibstyper derude, der, om jeg så må sige, bjærger og hjælper hinanden, og det er i virkeligheden det, det drejer sig om.

Jeg skal ikke kunne sige, om det decideret er forholdene i Nordsøen, der gør det. Det, jeg forholder mig til, er, at med de vilkår, vi har for deciderede bjærgningsfartøjer, sidestiller vi nu også andre skibstyper, som har bjærgningsopgaver. Det er reelt det, der står i lovforslaget.

Tak til hr. Per Ørum Jørgensen. Så er det hr. Poul Erik Christensen som ordfører.

Formålet med lovforslaget om digital skibsregistrering er at skabe mulighed for digital, papirløs skibsregistrering i Danmark. Forslaget følger regeringens målsætning om at etablere en digital forvaltning. Digitaliseringen af skibsregisteret vil gøre det muligt for skibsregisterets brugerkreds, dvs. især de maritime erhverv, advokater samt finansielle virksomheder, at anmelde matrikulære ændringer såsom ændringer af et skibs navn eller hjemsted og rettigheder over skibe, f.eks. panterettigheder til registrering, via digital kommunikation.
     En gennemførelse af lovforslaget vil på sigt bl.a. medføre, at skøder og pantebreve oprettes som rent elektroniske dokumenter. Denne del af lovforslaget vil derefter reducere de administrative byrder for erhvervslivet og samtidig give mulighed for en mere smidig, hurtig og moderne skibsregistrering.
     Baggrunden for forslaget om pant i fiskerirettigheder er, at der i fiskerilovgivningen er indført mulighed for, at ejere af et fiskeskib direkte kan sælge visse fiskerirettigheder, der er gjort omsættelige. Som en konsekvens heraf vil disse rettigheder også kunne pantsættes særskilt i personbogen uafhængigt af de panterettigheder, som måtte være registreret i skibsregisteret vedrørende et fiskerfartøj. Sådanne fiskerirettigheder har stor værdi og udgør en væsentlig del af et skibsfartøjs indtjeningsevne. Med forslaget vil pant i et fiskerfartøj, der er registeret i skibsregisteret, automatisk komme til at omfatte fiskerirettigheder, som er tilknyttet det pågældende skib. Derved skabes en billigere og administrativt enklere sikring af fiskerierhvervets långivere.
     Der er også en ændring af reglerne for bjærgeløn, som gør bestemmelserne mere tidssvarende og forbedrer danske skibes konkurrencesituation. Det foreslås, at den mulighed for at indgå en aftale med mandskabet om afkald på bjærgeløn, der i dag gælder for egentlige bjærgningsfartøjer, også skal gælde for skibe, hvor bjærgningsvirksomhed indgår eller kan indgå som en naturlig del af driften.
     I høringssvarene påpeges, at lovforslaget kan medføre, at der er rederier, der efter bjærgningsarbejdets udførelse kan kræve bjærgeløn af den bjærgede. FTF har en påstand om, at dette lovforslag har problemer
i forhold til internationale konventioner. Dette må afklares
i det videre lovarbejde, idet det også bør afklares, om det er et indgreb i faggruppers overenskomstmæssige ret på området for bjærgeløn. Det Radikale Venstre er positiv over for en del af forslaget, men den sidste del skal afklares, inden vi kan stemme for det.

Tak til hr. Poul Erik Christensen. Så er det hr. Poul Henrik Hedeboe som ordfører.

Der er tre elementer i det her forslag. Et første element rummer en for SF at se meget fornuftig digitalisering af skibsregisteret. Det er ganske fornuftigt. Det kan vi gå helt ind for. At der så også bliver havn i Herning, det tager vi med, når det kan glæde nogen.
     Så er der et andet element, som ud fra en teknisk vurdering jo også er fornuftigt. Altså, der er vedtaget en lov på fiskeriområdet, hvorefter havets fiskeressourcer er kapitaliseret i form af kvoter. Den aftale har vi været virkelig lodret imod, da den blev lavet: kapitalisering af fiskekvoterne.
     Jeg kan godt se, når det nu er vedtaget, at så var det jo meget fornuftigt at lave en enkel procedure, hvor man sammen med registreringen også registrerer kvoterne. Så langt, så godt. Det er bare ufint alligevel, for den kvotetildeling, der kom, er et sprængfarligt politisk emne. Det svarer til de rigtig store palæer og huse, hvor der er nogle, der tjener kassen om natten, mens de sover, på værdistigningen. Her er der på et kort øjeblik kommet en værdistigning på havets ressourcer, og det generer os, at det puttes ind i forslaget. Vi henstiller meget, at forslaget bliver delt. Det må der være en vis rimelighed i, sådan at vi kunne slippe for at være med til at gennemføre den del af forslaget, som vi virkelig har været rigtig meget imod.
     Det sidste element i forslaget er om bjærgeløn, og det lyder egentlig også umiddelbart o.k. Jeg bemærker, at der i høringssvarene er nogle protester imod det, og for almindelig anstændigheds skyld var det rimeligt, at man hørte parterne. Det er i hvert fald et område, som kræver spørgsmål under udvalgsarbejdet.

Tak til hr. Poul Henrik Hedeboe. Så er det hr. Per Clausen som ordfører.

Det her lovforslag indeholder to problematiske elementer.
     Det ene er forslaget om pant i fiskerirettigheder, hvor man jo kan sige, at når man læser det her forslag og begrundelsen for det, så kan man konstatere, at en meget væsentlig del af den kritik, vi havde af den aftale, som er lavet mellem regeringspartierne og Dansk Folkeparti på fiskeriområdet, nemlig at det ville føre til yderligere kapitalisering af de fisk, der findes i havet, sådan set bliver dokumenteret med det her forslag, fordi det er hele begrundelsen for, at det er nødvendigt at fremsætte det. Selv om det så som overbygning på en aftale, vi grundlæggende er imod, måske kan være et teknisk set fornuftigt forslag, så er det altså udtryk for, at man gennemfører ting, som vi politisk grundlæggende er imod.
     Det andet element i forslaget, som er problematisk, er den del, der handler om bjærgningsregler. Uanset hvor meget man snakker om, at det bare handler om, at ting skal ligestilles, så er det reelle indhold i det her forslag, at man fratager lønmodtagerne på de danske skibe en ret til bjærgningsløn, som de har haft indtil nu. Det er jo ikke sådan, at udgangspunktet er, at så får de mulighed for at forhandle det væk, nej, udgangspunktet er, at det er væk, og alternativet til det er altså, at det er der. Så der er tale om en soleklar forringelse af lønmodtagernes vilkår, og det kan Enhedslisten i udgangspunktet selvfølgelig ikke være med til.
     Så er der alle de ord, man bruger, som jo plejer at være sådan nogle ord, der skal få ting til at glide ned, nemlig at det bliver mere tidssvarende, og at det vil udligne konkurrencesituationen for danske skibe. Det, vi kan konstatere, er, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at danske skibe konkurrencemæssigt er dårligt stillet med de nuværende regler, og at danske skibe som følge deraf har mistet relevante opgaver.
     Man har ikke fremført et eneste argument, der underbygger udgangspunktet for lovændringen, og derfor synes vi ikke, at man med udgangspunkt i nogle lidt mere principielle, generelle betragtninger omkring konkurrencesituationen kan gennemføre en så grundlæggende ændring af de ansattes vilkår.

     I øvrigt er det mit synspunkt, at hvis det virkelig er et alvorligt problem, så synes jeg, at skibsrederne burde have drøftet sagen igennem med repræsentanter for lønmodtagerne og været nået frem til et forslag til, hvordan dette muligvis eksisterende problem kunne løses. I stedet har et stort flertal i Folketinget valgt at sige: Vi løser sagen til redernes fordel. Det anføres i bemærkningerne, at det skal være skibe, som også er indrettet til at udføre bjærgningsopgaver, og som regelmæssigt gør det. Vi vil nu bore lidt under det videre arbejde i, hvad der menes med regelmæssigt, og hvad der menes med, at de er udrustet til det, for det kan vi i hvert fald ikke læse ud af lovforslaget og heller ikke af bemærkningerne. Det sidste, jeg vil sige, er, at det selvfølgelig er problematisk, hvis lovforslaget strider mod internationale konventioner, men uanset om det så skulle kunne rummes inden for den internationale konvention, der findes på bjærgningsområdet i dag, synes vi faktisk, at det ville være meget positivt, hvis vi fastholdt det synspunkt, at der også skulle være et økonomisk incitament, når man medvirker til bjærgningsopgaver, hvor de folk, der udfører det, ofte er under både fysisk og psykisk pres, som overstiger det almindelige arbejdspres, der er, når man er ude at sejle. Vi er altså grundlæggende imod den her del af lovforslaget. Når jeg så ikke har sagt noget om de to andre elementer i lovforslaget, så er det, fordi vi såmænd godt kunne stemme for det, hvis vi ikke skal tvinges til også at tage de to negative elementer med.

Jeg vil gerne lige bede hr. Per Clausen om at bekræfte, at hvis det her lovforslag bliver gennemført, vil det fortsat kræves, at der i overenskomsterne laves bestemmelse om netop bjærgeløn.

Det mener jeg på ingen måde lovforslaget sikrer. Det, der fremgår af det her lovforslag, er, at tidligere har man haft ret til bjærgningsløn, og at denne ret fjernes.
     Hvad der så bliver skrevet ind i overenskomsterne, kan fru Colette L. Brix i hvert fald ikke tage nogen som helst form for ære for.

Jeg mener helt bestemt, at det vil være således ved overenskomstforhandlingerne, at bjærgeløn stadig vil stå der, og at det stadig er noget, man skal forhandle om. Netop derfor har begge typer både, bjærgningsfartøjer og ikke deciderede bjærgningsfartøjer, fået fleksibilitet med det her lovforslag. Det mener jeg er hele proceduren i det her.

Jeg vil naturligvis gerne ved hjælp af fru Colette L. Brix lede efter, om der et eneste sted i lovforslaget eller bemærkningerne til det skulle stå, at det forudsættes, at der indgås en overenskomst om bjærgningsløn.
     Det er jeg ret sikker på der ikke gør, og derfor er der her tale om, at man fratager danske sømænd en ret, som de har, og overlader det til sømændene selv efterfølgende i forhandlinger med arbejdsgiverne at se, om de kan få en kompensation. Men hvorfor skulle arbejdsgiverne dog give dem den kompensation, når Folketinget har løst problemet for dem, nemlig fjernet den ret?

Tak til hr. Per Clausen. Så er det justitsministeren som fungerende økonomi- og erhvervsminister.

Økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen, fg.):
Jeg vil da gerne indlede med at takke for den forholdsvis positive modtagelse, som lovforslaget generelt har fået. Som jeg har hørt det, er der to elementer i lovforslaget, som alle ordførere har haft en positiv indstilling til.
     Om det forslag, som endda også har bragt humor ind i Folketingssalen, nemlig forslaget om, at skibe også kan have hjemsted i byer, der ikke er havnebyer, må jeg sige, at jeg synes, det har været dejligt at høre debatten, og at man også en gang imellem kan have det lidt sjovt her i Folketingssalen.
     Jeg tør næsten ikke sige Herning, for som justitsminister har jeg jo været igennem lidt af en krigslignende tilstand mellem byerne Herning og Holstebro, men jeg under begge byer at få lov at være rederiby for masser af fartøjer, men om transportministeren så vil medvirke til reelt at lave Herning til en havneby, må tiderne vise. Jeg er i hvert fald glad for, at det enkle element ikke er det, der volder de store problemer her i Folketingssalen.
     Det samme gælder for så vidt lovforslagets del om digital skibsregistrering, som jo er et led i regeringens målsætning om at skabe en digital forvaltning. Man kan sige, at vi allerede inden for andre områder er i gang med at sikre denne digitalisering, så jeg er glad for, at der har været så positive tilkendegivelser også på dette område.

     Hvis vi så skal tage fat på det, der har været mere problematisk for nogle af partierne, så sagde hr. Mogens Jensen på vegne af Socialdemokratiet, at man var generelt positivt indstillet over for lovforslaget, men at man under udvalgsbehandlingen ønskede yderligere at se på pant i fiskerirettighederne - det medvirker vi naturligvis gerne til
- ligesom hr. Mogens Jensen stillede sig temmelig kritisk, som jeg hørte det, over for spørgsmålet omkring bjærgeløn. Det samme hørte jeg sådan set både SF's ordfører, hr. Poul Henrik Hedeboe, og Enhedslistens ordfører, hr. Per Clausen, give udtryk for, sådan måske med lidt forskellig stemmeføring, men bundlinjen var, at man havde en nervøsitet over lovforslagets element, for så vidt angik bjærgeløn. Hr. Poul Erik Christensen fra Det Radikale Venstre rejste også spørgsmålet om, hvorvidt det her var i overensstemmelse med internationale konventioner, og det får mig til at komme med et par bemærkninger, for så vidt angår fordeling af bjærgeløn. Som mange har været inde på, er grundlaget for, at vi har ændret reglerne, at den fordeling, den lovregulering, der er i dag, er mere end 40 år gammel. Siden da er der altså sket en stor udvikling på bjærgningsområdet, og det betyder, at det ikke kun er traditionelle bjærgningsskibe, der udfører bjærgningsvirksomhed, men at der også er mange andre kredse af skibe, der gør det. Og loven sikrer, at ligesom traditionelle bjærgningsfartøjer vil også andre fartøjer kunne indgå aftaler om en anden fordeling af bjærgeløn end den, der er fastsat i søloven. Jeg vil sige til hr. Poul Erik Christensen, som spurgte konkret om det, at der ikke er tale om, at lovændringen strider imod internationale forpligtelser. Der er ingen internationale krav, der binder Danmark til en bestemt fordeling af bjærgeløn mellem redder og besætning. Den internationale bjærgningskonvention lader faktisk det spørgsmål være op til de enkelte lande, men det er selvfølgelig klart, at vi gerne medvirker til under udvalgsbehandlingen at besvare dette spørgsmål også skriftligt, så Det Radikale Venstre har en forsikring om, at det her element i hvert fald ikke strider imod internationale forpligtelser. Så er der nogle, der spørger, om det her virkelig er nødvendigt. Det kan vi selvfølgelig altid diskutere, når vi står her i Folketingssalen, men lovforslagets udgangspunkt er, at vi har syntes, det har været rigtigt fra regeringens side, at der kom en bedre overensstemmelse mellem den praksis, der er her i Danmark, og den praksis, der er i de øvrige nordiske lande. Og der skal man da ikke lægge skjul på, at løn er et konkurrenceparameter. Der synes vi altså ikke, at Danmark skal være dårligere stillet i konkurrence med de skibe, som er i andre nordiske lande, og binde danske skibe til særlige regler om særlig bjærgeløn til besætningen. Men jeg vil også godt sige i dag, for det synes jeg er væsentligt at få fremhævet, at vi er helt overbeviste om, at der fortsat er skibe, der regelmæssigt vil udføre bjærgning, og at man vil finde nogle fornuftige aftaler for det. Der har været lidt forvirring i Folketingssalen i dag om, hvad lovforslaget så rent indholdsmæssigt betyder i forhold til det gældende regelsæt. Og der er der nogle ting, jeg synes er vigtigt at få slået fast i dag. Der kræves bl.a. en forudgående aftale for at kunne fravige sølovens bestemmelser om fordeling af bjærgeløn. Det var sådan set også det, jeg hørte fru Colette Brix svare tidligere under debatten i dag. Men det er altså vigtigt her at få sagt, at der skal være en forudgående aftale for at kunne fravige sølovens bestemmelser. Jeg vil også godt sige, at skibe herudover skal være egnet til bjærgning, og det skal være forudsigeligt for mandskabet, at bjærgningsopgaver indgår eller kan indgå som en naturlig del af skibets drift. Det er også præciseret i lovforslaget, at de nye regler kun gælder for forhyringer indgået efter lovens ikrafttræden. Og derfor mener jeg altså, at vi med lovforslaget har sikret, at alle er bekendt med, både hvad lovforslaget indeholder og hvad det er, man skal være opmærksom på fremover, og at der som sagt ikke er tale om, at man griber ind i eksisterende aftaler. Man skal selv fremover indgå en aftale, der så fraviger sølovens bestemmelser, hvis det er det, man ønsker sig. Det fremgår af lovforslaget, at de nye regler som sagt kun gælder for forhyringer, der er indgået efter lovens ikrafttræden, og her er der så mulighed for at indgå særlige aftaler om bjærgeløn. Parterne bestemmer selv, hvorvidt en sådan aftale skal indgås. Det synes jeg er vigtigt at få fremhævet i dag, så det i hvert fald ikke kommer til at stå usikkert, hvordan det nye regelsæt bliver. Men det er selvfølgelig klart, at vi meget gerne under udvalgsbehandlingen medvirker til at få det her uddybet, også mere tekniske spørgsmål, hvad dette angår, men jeg synes, det var vigtigt at få de præciseringer med.

     Endelig er der flere af ordførerne, her tænker jeg igen først og fremmest på hr. Poul Henrik Hedeboe på vegne af SF og hr. Per Clausen på vegne af Enhedslisten, som har problematiseret den del af lovforslaget, der handler om pant
i fiskerirettigheder. Man kan sige, at der sådan set er en reel politisk forklaring på, hvorfor SF og Enhedslisten ikke ønsker at støtte det her element. Det er, fordi man har været modstandere af de lovgivningsmæssige initiativer, som Folketinget har taget af flere omgange, for at sikre en ordentlig strukturudvikling inden for fiskerierhvervet. Der er nok ikke meget andet at sige til det, end at regeringens hensigt med den her del af lovforslaget jo har været at sikre nogle mere tidssvarende og mere fornuftige regler, som var enklere at håndtere, og det mener vi altså stadig væk er en rigtig god idé. Men det kan selvfølgelig være svært at overbevise folk om det modsatte, hvis de grundlæggende helt er modstandere af det, som Folketinget har vedtaget. Men jeg vil gerne takke for en god debat. Vi ser frem til udvalgsbehandlingen, herunder også til de mange spørgsmål, som ordførerne allerede har annonceret.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Formanden:
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.