Folketingets Administration Lovsekretariatet 1. og 3. Udvalgssekretariat 05. december 2005 Ref. 05-000757-1 Notat om ændringsforslag til forslaget om finansloven for 2006 i form  af  tekstanmærkning  nr.  120  til  §  16.91.01  og  tekstan- mærkning nr. 121 til § 16.91.11 og forholdet til grundloven, Finansudvalgets praksis m.v. Sammenfatning: Ved e-mail af 30. november og 1. december 2005 rettede Pia Gjellerup hen- vendelse til Folketingets formand i anledning af nogle af finansministeren fremsatte ændringsforslag til forslaget om finansloven for 2006.   Sideløbende  hermed  stillede  Finansudvalget  den  29.  november  2005  tre skriftlige  spørgsmål  til  justitsministeren  og  anmodede  om  ministerens kommentar  til  de  ovenfor  nævnte  tekstanmærkninger.   Herudover  var  finansministeren  i  samråd  i  Finansudvalget  om  sagen  den  1. december  2005. Som  oplæg  til  drøftelserne  i  Udvalget  for  Forretningsordenen  den  7.  de- cember 2005 redegøres i notatet for forholdet til grundloven, hvor det anfø- res, at der ikke efter Folketingets administrations opfattelse er belæg for at antage, at de pågældende to tekstanmærkninger til forslag til finanslov er grundlovsstridige.   Endvidere redegøres der for de problemstillinger, der på baggrund af Fi- nansudvalgets beretning har været rejst om lovkvalitet og parlamentariske sædvaner. Der gives en oversigt over Finansudvalgets praksis. Det anføres, at Folketingets Administration har ikke grundlag for at tilføje yderligere til disse spørgsmål, der i det væsentlige må bero på overvejelser i Finansud- valg  eller/og  Udvalget  for  Forretningsordenen.  Til  disse  overvejelser  er endvidere  angivet  forskellige  alternative  løsningsmodeller,  såfremt  dette ønskes. Bilag 1 om andre anvendte midler til regulering af rammerne for kommu- ner og amternes økonomi for året 2006,   Bilag 2 med uddrag af Finansudvalgets beretning af 27. oktober 2005 samt, Bilag 3 om Finansudvalgets praksis.

- 2 - 1.   Indledning Ved  e-mail  onsdag  den  30.  november  2005  rettede  Pia  Gjellerup  hen- vendelse til Folketingets formand i anledning af nogle af finansministe- ren fremsatte ændringsforslag til forslag til finanslov for 2006. Finans- ministerens ændringsforslag rejser efter Pia Gjellerups opfattelse nogle generelle problemstillinger i relation til parlamentarisk sædvane og ju- ridisk  holdbarhed.  Der  henvises  til  Udvalget  for  Forretningsordenen, alm. del - bilag nr. 11. Sideløbende hermed havde Finansudvalget den 29. november 2005 stil- let tre skriftlige spørgsmål til justitsministeren og anmodet om ministe- rens  kommentar  til  de  ovenfor  nævnte  tekstanmærkninger,  herunder om  disse  er  i  overensstemmelse  med  Finansministeriets  budgetvejled- ning  2001,  Finansudvalgets  beretning  af  27.  oktober  2005,  god  lovgiv- ningsskik   og   sikrer   god   lovkvalitet.   Justitsministeren   besvarede spørgsmålene den 30. november 2005, jf. besvarelse af spørgsmål nr. 1-3 af 29. november 2005 fra Folketingets Finansudvalg (L 2) som optrykt i Udvalget  for  Forretningsordens  alm.  del.  -  bil.  11.  Herudover  var  fi- nansministeren i samråd i Finansudvalget om sagen torsdag den 1. de- cember 2005, jf. kopi af dennes talepapir optrykt i ovennævnte alm. del - bilag 11.   Folketingets formands kvittering onsdag den 30. november 2005 på Pia Gjellerups e-mail, og dennes svar herpå torsdag den 1. december 2005 er ligeledes optrykt i udvalgets alm. del. - bilag 11. 2.   Retsgrundlag og forslag til finanslov for 2006 Det årlige statstilskud til kommuner og amtskommuner fastsættes iføl- ge  §§  10  og  17  i  lovbekendtgørelse  nr.  1074  af  11.  november  2005  om kommunal udligning  og generelle tilskud til kommuner og amtskom- muner  af  finansministeren  med  tilslutning  af  Folketingets  Finansud- valg.  

- 3 - Bloktilskuddet  for  2006  til  kommuner  og  amtskommuner  fastsattes  i overensstemmelse  hermed  ved  aktstykke  195  godkendt  af  Finansud- valget den 24. juni 2005. Aktstykket var udarbejdet på grundlag af afta- ler af juni 2005 mellem regeringen. KL, Amtsrådsforeningen samt Kø- behavns  og  Frederiksberg  Kommune  om  de  økonomiske  rammer  for kommunernes og amternes økonomi for 2006. Det statslige bloktilskud fastsættes for henholdsvis amtskommuner og kommuner under ét med henblik på at sikre balance mellem de samlede hhv. amtskommunale og kommunale udgifter og indtægter.   Bevillingen for 2006 på aktstykket er i overensstemmelse  med praksis gentaget i FFL 2006, jf. hovedkonto § 16.91.01. Amtskommunerne og § 16. 91.11. Kommunerne. 3.   Ændringsforslag til forslag til finanslov for 2006 – tekstanmærk- ning nr. 120 til § 16.91.01 og tekstanmærkning nr. 121 til § 16.91.11 Ændringsforslagene i form af 2 nye tekstanmærkninger nr. 120 og 121 med anmærkninger hertil er optrykt i udvalgets alm. del - bilag 11. Ef- ter  ændringsforslagene  –  der  angår  henholdsvis  amtskommunerne  og kommunerne  –  bemyndiges  finansministeren  til  at  nedsætte  statstil- skuddet til amtskommunerne og kommunerne i 2006. Som begrundelse anføres, at ”det samlede resultat af amternes [hhv. kommunernes] bud- getlægning for 2006 sammenholdt med aftaleforudsætningerne viser en aftaleoverskridelse, hvilket indikerer et samlet finansieringsoverskud i amterne  [hhv.  kommunerne]  under  ét,  hvilket  indikerer  et  finansie- ringsoverskud i den amtskommunale [hhv. kommunale] sektor.” Det fremgår af bemærkningerne, at indenrigs- og sundhedsministeren i februar 2006 vil indkalde en opgørelse af (amts)kommunernes vedtagne tillægsbevillinger  samt  pålæg  om  nedsættelse  af  bevillinger  for  2006 med henblik på at få fastlagt, i hvilket omfang kommunalbestyrelser og sammenlægningsudvalg har korrigeret budgetterne for 2006.  

- 4 - Herom anføres endvidere i finansministerens talepunkter (alm. del – bi- lag  11):  ”At  der  søges  hjemmel  nu  skal  ses  i  lyset  af,  at  det  vil  være nødvendigt at kunne reagere relativt hurtigt overfor kommuner og am- ter, hvis de reviderede budgetter mod forventning ikke udviser aftale- overholdelse, fordi problemet netop tyder på at være kortsigtet adfærd i nogle kommuner.” En eventuel nedsættelse af statstilskuddet vil  ifølge ændringsforslage- nes stk. 2 ”kunne fordeles af indenrigs- og sundhedsministeren på: - amtskommuner/kommunerne  på  baggrund  af  amtskommuner- nes/kommunernes  andel  af  det  samlede  statsgaranterede  amts- kommunale/kommunale  beskatningsgrundlag  for  2006  (bloktil- skudsnøglen) eller   - på   baggrund   af   den   relative   fordeling   af   amtskommuner- nes/kommunernes  realvækst  fra  budget  2005  til  2006  korrigeret for  vedtagne  tillægsbevillinger  mv.  til  og  med  15.  februar  2006 vedrørende 2006   - eller en kombination heraf.”   I bilag 1 er som baggrund beskrevet andre anvendte midler til regule- ring af rammerne for kommuner og amternes økonomi for året 2006. 4.   Forholdet til grundloven 4.1. Folketingets beføjelser. Det fremgår af Folketingets forretningsorden § 16, stk. 3, at lovforslag eller ændringsforslag, der strider mod grundloven, skal afvises. Mener Folketingets formand efter forhandling med Udvalget for Forretnings- ordenen, at en sådan modstrid foreligger, indstiller formanden til Tin- get, at forslaget afvises. 4.2. Lovgivning, herunder fravigelse af gældende love på finansloven. Det er i den statsretlige litteratur almindelig antaget, at der ved tekst- anmærkninger  kan  ske  lovgivning  på  finansloven,  og  at  der  ikke  i grundloven  er  holdepunkt  for  nogen  begrænsning  i  denne  form  for

- 5 - lovgivning. Der henvises til den litteratur, der nævnes i Justitsministe- riets notat af 29. november 2005. Folketingets administration er således enig i, at der ikke er noget forfatningsretligt til hinder for at gennemføre de omhandlede bemyndigelser som led i vedtagelsen af finansloven. 4.3. Identitetskravet i grundlovens § 41, stk. 2. Ifølge grundlovens § 41, stk. 2, kan et lovforslag ikke vedtages, forinden det tre gange har været behandlet i Folketinget. Det gælder også finans- lovforslaget.   Som anført i afsnit 2 indeholder finanslovforslaget bestemmelser om de omhandlede  bloktilskud,  således  som  de  blev  fastsat  ved  aktstykket  i Finansudvalget 195 af 24. juni 2005. Hertil kommer en meget langvarig tradition for vidtgående ændrings- forslag, der antagelig hænger sammen med  opfattelsen af finansloven som en allerede ved fremsættelsen uafgrænset lovgivning. Der er end- videre i Finansudvalget gennem meget lang tid fulgt en praksis, hvoref- ter  realitetsændringsforslag,  ofte  over  1000,  først  fremsættes  til  3.  be- handling.   Uanset at ændringsforslagene med de indeholdte bemyndigelser er/kan blive meget vidtgående, er Folketingets administration således af sam- me opfattelse som Justitsministeriet i, at identitetskravet ikke er til hin- der for, at ordningen gennemføres ved de nævnte ændringsforslag. 4.4. Bemyndigelsens omfang. Pia Gjellerup har endvidere i sin første henvendelse anført, at tekstan- mærkningerne  uden  videre  præcision  giver  en  åben  bemyndigelse  til finansministeren til at reducere en hvilken som helst kommunes blok- tilskud  bl.a.  på  grundlag  af  evt.  reviderede  budgetter  pr.  15.  februar 2006 og på grundlag af en fordelingsnøgle, der først fastlægges, når den samlede vurdering foreligger.   Ifølge den statsforfatningsretlige litteratur indeholder grundloven ikke et almindeligt delegationsforbud, og lovgivningsmagten er derfor ikke afskåret fra at bemyndige en minister til at udstede endog meget vidt- gående anordninger.

- 6 - De meget vide grænser, der drøftes i den statsforfatningsretlige littera- tur  er  følgende,  jf.  eksempelvis  Henrik  Zahle,  Dansk  forfatningsret  1, Institutioner og regulering, 2001, 3. udgave, p. 378: Delegationen  af  lovgivningskompetence  må  ikke  være  sagligt ubegrænset, det vil sige, det er ikke foreneligt med grundloven, hvis der blev gennemført en generalfuldmagt til at udstede for- skrifter til en administrativ myndighed.   Det er heller ikke foreneligt med grundloven, hvis der blev gen- nemført  en  almindelig  fuldmagt,  der  omfatter  alle  anliggender, som ikke er særligt undtaget, f.eks. straffelovgivningen.   Endelig  kan  en  delegation,  som  er  afgrænset  til,  men  udtøm- mende  dækker  et  bestemt  fag  område,  f.eks.  landbruget  heller ikke forenes med den forfatningsretlige struktur. De her beskrevne rammer udelukker således ikke selv vidtgående dele- gationsbestemmelser. Folketingets administration finder derfor ikke, at bemyndigelsens om- fang i sig selv indebærer et problem i relation til grundloven. 4.5. Konklusion vedrørende forholdet til grundloven Som det fremgår oven for, er der ikke efter Folketingets administrations opfattelse belæg for at antage, at de pågældende to tekstanmærkninger til forslag til finanslov er grundlovsstridige, hvorfor disse ikke kan ind- stilles til afvisning af formanden efter forretningsordenens § 16. 5.   Parlamentariske sædvaner og lovkvalitetsmæssige betragtninger I henvendelsen fra Pia Gjellerup henvises endvidere til parlamentarisk sædvane og lovgivningsprocessens kvalitet. Tilsvarende bad Finansud- valget  justitsministeren  og  finansministeren  om  at  besvare  forskellige spørgsmål  herom.  Der  henvises  til  Justitsministeriets  notat  og  finans- ministerens talepunkter i bilag 11.

- 7 - 5.1. Folketingets beføjelser. Mens Folketingets forretningsorden som nævnt angiver en særlig pro- cedure for grundlovsstridige forslag, findes der ikke tilsvarende ”sank- tionsbestemmelser”, der skal sikre parlamentariske sædvaner, hhv. de normer om lovkvalitet, som gennem tiderne er aftalt mellem regeringen og Folketingets ledelse, herunder Udvalget for Forretningsordenen, el- ler på særlige områder mellem fagudvalg og minister.   Udviklingen og overholdelsen heraf beror som udgangspunkt på drøf- telser i de relevante udvalg.   Et ønske om afvisning måtte i givet fald behandles efter reglerne i for- retningsordenens § 23, hvorefter forslag og ændringsforslag kan afvises. Begæringen skal dog fremsættes, inden forhandlingen om forslaget er påbegyndt. Tinget bestemmer da uden forhandling, om det skal afvises. 5.2. Gennemførelsen   af   finansloven   giver   anledning   til   lovtekniske spørgsmål, som er særlige for dette område. Som  også  anført  i  Justitsministeriets  besvarelse,  giver  gennemførelsen af  finansloven  i  praksis  anledning  til  lovtekniske  spørgsmål,  som  er særlige for dette område. Der har således dannet sig en særlig praksis på  området,  som  bl.a.  er  beskrevet  i  Finansudvalgets  beretning  af  27. oktober 2005 om udvalgets arbejdsform m.v., hvis afsnit 5.2 er optrykt som bilag 2 til dette notat. Det er ikke mindst denne praksis, der blev drøftet  under  Finansudvalgets  samråd  med  finansministeren  torsdag den 1. december 2005, jf. Justitsministeriets notat og finansministerens talepunkter.   De  problemstillinger,  der  på  baggrund  af  Finansudvalgets  beretning har været rejst, har været: Om ændringsforslagene, der i deres nuværende udformning in- debærer en fravigelse af eksisterende lovgivning, er tidsbegræn- sede eller indebære en varig ændring af lovgivningen, jf. Justits- ministeriets notat afsnit 4.2. Om  ændringsforslagene  indebærer  en  regulering  af  bevillings- fremmed forhold eller kan anses for at være knyttet til en bevil- ling på FFL, jf. Justitsministeriets notat pkt. 3 og 1.

- 8 - Om  ændringsforslagene  må  medføre  betænkeligheder  af  kund- gørelsesmæssig art eller om det forhold, at de ikke retter sig di- rekte til borgere eller virksomheder, men angår de økonomiske forhold mellem staten på den ene side og kommunerne og am- terne på den anden side gør, at der ikke er ”væsentlige kundgø- relsesmæssige hensyn imod den foreslåede ordning”, jf. Justits- ministeriets notat afsnit 4.3. Konsekvenserne ved gennemførelse af ordningen som ændrings- forslag  i  relation  til  høring  af  involverede,  kontakt  mellem  ud- valg og involverede samt behandlingstid, jf. navnlig finansmini- sterens talepunkter.   Ændringsforslagenes  rækkevidde  og  grad  af  præcision,  der  ud over det begrænsede statsforfatningsretlige aspekt, jf. ovenfor af- snit   4.4.,   også   indeholder   et   væsentligt   lovkvalitetsmæssigt aspekt.    I  bilag  3  er  gengivet  én  oversigt  over  Finansudvalgets  praksis  vedrø- rende såvel tekstanmærkninger, der er opført på det fremsatte finans- lovsforslag,  som  tekstanmærkninger,  der  indsættes  ved  ændringsfor- slag til 3.beh. af FFL. Folketingets Administration har  ikke grundlag for at tilføje yderligere til  disse  spørgsmål,  der  i  det  væsentlige  må  bero  på  overvejelser  i  Fi- nansudvalg eller/og Udvalget for Forretningsordenen.   6.   Sammenfatning og alternative løsningsmodeller Som ovenfor nævnt er der ikke efter Folketingets administrations opfat- telse grundlag for at afvise de stillede ændringsforslag som grundlovs- stridige.   Spørgsmålet  om  forslagene  anses  for  at  stride  mod  parlamentarisk sædvane og god lovkvalitet på dette specielle område har som nævnt været  drøftet  i  Finansudvalget.  Folketingets  Administration  har  ikke grundlag for at tilføje yderligere til disse spørgsmål, der i det væsentli-

- 9 - ge må bero på overvejelser i Finansudvalg eller/og Udvalget for Forret- ningsordenen.   Til  disse  overvejelser  er  der  nedenfor  angivet  5  forskellige  modeller, hvorpå de omhandlede bemyndigelser, såfremt dette ønskes, lovteknisk kan gennemføres: a)   Ved vedtagelsen af en ny (hoved)lov, der alene gælder dette spe- cifikke tilfælde.   b)  Ved en ændring af den gældende lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, jf. lovbe- kendtgørelse nr. 1074 af 11. november 2005. Dette kunne ske ved at  indskrive  tekstanmærkningernes  ordlyd  som  nye  stykker  i henholdsvis § 10 og § 17 eller i et nyt kapitel før kapitel 7 over- gangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser. c)   Ved  de  af  finansministeren  den  24.  november  2005  foreslåede tekstanmærkninger på finansloven, hvor man fraviger §§ 10 og 17  i  lov  om  kommunal  udligning  og  generelle  tilskud  til  kom- muner   og   amtskommuner,   [ifølge   hvilke   bloktilskuddet   til (amts)kommunerne  fastsættes  af  finansministeren  med  tilslut- ning fra Folketingets Finansudvalg]. d)  Ved at kombinere den under c) foreslåede løsning med en samlet forelæggelse  af  de  af  finansministeren  foreslåede  nedsættelser  i form af et aktstykke for Finansudvalget til godkendelse.   e)   Ved at kombinere den under d) nævnte løsning, jf. Finansudval- gets beretning af 27. oktober 2005, pkt. 6.2.4., med to behandlin- ger  i  folketingssalen  foranlediget  af  et  forslag  til  folketingsbe- slutning, hvorefter ministeren opfordres til at trække aktstykket tilbage. Kompetencen til at tiltræde aktstykket vil dog stadig lig- ge hos Finansudvalget. For anvendelse af de under a) og b) og e) nævnte metoder er, at en lov- /beslutningsforslagsbehandling  sikrer  en  større  grad  af  offentlighed  i behandlingen og herunder; 1.   er mulighed for høring af de involverede parter,

- 10 - 2.   er  mulighed  for  at  rette  skriftlig  henvendelse  eller  komme  i deputation i (Kommunal)udvalget 3.   der finder 3, henholdsvis 2 behandlinger sted i folketingssa- len, 4.   der kan stilles ændringsforslag til loven/beslutningsforslaget, 5.   for  lovforslag  gælder  endvidere  den  i  Folketingets  Forret- ningsordens § 13, stk. 1, fastsatte regel om, at en lov tidligst må vedtages 30 dage efter fremsættelsen. De  under  d)  og  e)  nævnte  løsninger  er  analoge  med  den  oprindelige fastsættelse af bloktilskuddene, som sker ved, at finansministeren efter forhandling med de kommunale parter, oversender et aktstykke vedrø- rende bloktilskuddene til Finansudvalget, der behandler (og tiltræder) aktstykket. For de under a), c), d) og e) nævnte løsninger taler, at der er tale om en éngangsbemyndigelse, som det er mindre hensigtsmæssigt at indskrive i gældende lov.

- 11 - Bilag 1 Andre anvendte midler til regulering af rammerne for kommuner og amternes økonomi for året 2006. Den  i  de  foreslåede  tekstanmærkninger  indeholdte  bemyndigelse  skal ses i sammenhæng med den lovgivning, der er vedtaget, og de aftaler, der er indgået i 2005 vedrørende regulering af kommunernes og amter- nes økonomiske dispositioner i 2006, som særligt retter sig mod, at år 2006  er  overgangsåret  for  implementeringen  af  kommunalreformen, som træder i kraft den 1. januar 2007. Der  er  således  skabt  hjemmel  til,  at  forberedelsesudvalgene  for  de kommende regioner og indenrigs- og sundhedsministrene kan regulere beslutninger, der følger af amternes budgetter for 2006 vedrørende an- lægsvirksomhed og leje- og leasingaftaler.   Hjemlen følger af §§ 53, 54, 56 og 57 i lov nr. 537 af 24. juni 2005 om re- gioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udvik- lingsråd  og  Hovedstadens  Sygehusfællesskab  og  §  57a  i  lov  om kom- munernes  styrelse,  jf.  lovbekendtgørelse  nr.  968  af  2.  december  2003. Hjemlen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 876 af 16. september 2005 om regulering  af  væsentlige  økonomiske  dispositioner  i  amtskommuner, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Hovedstadens Udviklingsråd, Born- holms, Frederiksberg og Københavns Kommuner i 2006. Der  tilsvarende  mulighed,  som  forberedelsesudvalgene  har  for  2006, har  sammenlægningsudvalgene  i  kommuner,  der  skal  sammenlægges pr. 1. januar 2007. Sammenlægningsudvalgene har endvidere mulighed for  at  pålægge  kommunerne  at  nedsætte  bevillinger  på  5  mio.  kr.  og derover afsat på driftsbudgettet for 2006. Hjemlen følger af §§ 2, stk. 2-4, 20, 21, 23 og 24 i lov nr. 540 af 24. juni 2005 om revision af den kommunale inddeling, som er udmøntet i be- kendtgørelse nr. 875 af 16. september 2005 om regulering af væsentlige økonomiske dispositioner i kommunerne i 2006.   

- 12 - Den 23. februar 2005 indgik KL og regeringen en aftale om at begrænse udgiftsvæksten i 2005 samt understøtte en hensigtsmæssig økonomisk adfærd  i  overgangsperioden  op  til  kommunalreformen.  Aftalen  ud- møntede  sig  i  lov  nr.  549  af  24.  juni  2005  om  midlertidig  binding  af kommunernes  og  amtskommunernes  overskudslikviditet,  der  bl.a.  gi- ver  en  deponeringsforpligtelse  for  amter  og  kommuner  vedrørende overskudslikviditet  i  2005  og  et  loft  over  udskrivningsprocenterne  for 2006, der svarer til 2005-niveau. (Der er endvidere en hjemmel til indenrigs- og sundhedsministeren til at foretage en regulering af statstilskuddet til amtskommuner ved æn- dringer i den amtskommunale udskrivningsprocent, jf. lov nr. 94 af 12. februar 2003.)

- 13 - Bilag 2 Uddrag af Finansudvalgets beretning af 27. oktober 2005 5.2. Lovgivning på finansloven Finansloven er i princippet en lov på linje med alle andre love og kan derfor  ud  over  at  fastsætte  bevillinger  tillige  supplere  og  ændre  gæl- dende  materiel  lovgivning.  Det  sker  normalt  ved  tekstanmærkninger, der opføres i hver finanslovsparagraf under Afsnit C. Tekstanmærknin- ger opdeles i 1)    dispositionsbeføjelser,  der  f.eks.  bemyndiger  ministeren  til  at  an- vende en bevilling på en given måde eller at indgå forpligtelser, der medfører udgifter i senere finansår, og 2)   materielle bestemmelser, der supplerer eller i nogle tilfælde endog ændrer gældende materiel lovgivning. Finansudvalget  anerkender,  at  tekstanmærkninger  under  nærmere givne  betingelser  i  visse  særlige  tilfælde  kan  være  et  hensigtsmæssigt styringsredskab. Imidlertid knytter der sig en række betænkeligheder af kundgørelsesmæssig, lovteknisk, processuel og gyldighedmæssig art til tekstanmærkninger,  som  gør,  at  disse  kun  bør  anvendes,  når  dette  er strengt nødvendigt. Dette gør sig navnlig gældende, for så vidt angår de under 2) nævnte materielle bestemmelser, der i et vist omfang retter sig direkte mod borgerne. Generelt finder Finansudvalget, at   – antallet af tekstanmærkninger bør begrænses mest muligt,   – regulering af bevillingsfremmede forhold ved tekstanmærkning ik- ke må finde sted, og at – ændring af eksisterende lovgivning kun bør finde sted, såfremt –   ændringen er tidsbegrænset eller ændring af lovgivningen  ikke kan afventes, og at –   varige  eller  generelle  lovændringer  ikke  bør  gennemføres  ved tekstanmærkning.   Dette betyder bl.a. følgende:

- 14 - – Tekstanmærkninger af materiel art ikke bør opføres uændrede på finansloven  over  en  årrække,  men  i  stedet  bør  indarbejdes  i  gæl- dende materiel lov. Finansudvalget har noteret sig, at Finansministeriet har tilkendegi- vet, at ministeriet vil foranledige, at de tekstanmærkninger, der fin- des på finansloven af denne art, vil blive søgt indarbejdet, når lej- lighed  byder  sig,  f.eks.  når  den  pågældende  lovgivning  af  andre grunde foreslås ændret. – Hjemmel til opkrævning af samt fastsættelse af størrelsen af geby- rer m.v. bør, hvor der er tale om ordninger af permanent karakter, fastsættes  ved  lov  eller  administrativ  forskrift  med  hjemmel  i  lov, ikke på finansloven. Finansudvalget har noteret sig, at Finansministeriet har tilkendegi- vet,  at  ministeriet  vil  foranledige,  at  hjemmel  til  opkrævning  og fastsættelse  af  gebyrer,  medmindre  væsentlige  grunde  taler  her- imod, når lejlighed byder sig, vil blive søgt indarbejdet i gældende lovgivning  med  henblik  på,  at  sådanne  tekstanmærkninger  på  fi- nansloven udgår. – Hvor anden gældende materiel lovgivning ændres eller supple- res, bør der i tekstanmærkningen eller i anmærkningerne hertil angives titel på loven(e) og reference til, hvor lovbekendtgørelse og/eller ændringslov(e) er optrykt i Lovtidende.

- 15 - Bilag 3 Finansudvalgets praksis Tekstanmærkninger, der er opført på FFL På  FFL  2003  var  opført  191  tekstanmærkninger  i  gruppen  ”materielle bestemmelser”.  Hovedparten af disse var af mindre væsentlig karakter og/eller vedrørte kun få adressater. Det drejer sig f.eks. om bestemmelser vedrørende: 1.   Hjemmel  til  fastsættelse  af  tilskudsmodtageres  regnskabsaflæg- gelse og revision   2.   Løn- og honoreringsregler   3.   Fastsættelse af gebyrer   4.   hjemmel til administrativt fastsættelse af regler for bevillingsan- vendelsen   5.   Erstatninger for skadelidte statsansatte   6.   Pensioner og understøttelser til forskellige grupper af nuværen- de eller tidligere statsansatte.   Ovennævnte tekstanmærkninger har primært karakter af supplerende bestemmelser  til  gældende  materiel  lov  eller  finanslov.  Antallet  af egentlige  fravigelser  af  gældende  materiel  lov  er  færre.  Fra  FFL  2006 kan nævnes som eksempler: 1.   TA 101 ad § 11 hvorefter Retsplejelovens bestemmelser om antal- let af lands- og højesteretsdommere fraviges   2.   TA 126 ad § 17, hvorefter godtgørelsen til Thule-arbejderne ikke medfører nedsættelse af ydelser i medfør af lov om aktiv beskæf- tigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik   3.   TA 100 ad § 38, hvorefter statsskatteloven fraviges for så vidt an- går personer ansat på PLO’s og Taiwan’s repræsentationskonto- rer   4.    TA 160 ad § 19, hvorefter anvendelsesområdet for civilarbejder- loven udvides.   Som et tidligere eksempel på en tekstanmærkning af vidtgående karak- ter kan nævnes TA 50 ad § 37 vedrørende overførsel af midler fra Den

- 16 - Sociale  Pensionsfond.  Denne  TA  blev  opført  på  FFL  i  flere  år  i  træk, hvilket kritiseredes af Rigsrevisionen, der anbefalede, at bemyndigelsen blev inkorporeret i den materielle lov, hvilket siden er sket. Tekstanmærkninger, der indsættes ved ændringsforslag til 3. beh. af FFL Efter fast praksis stilles ændringsforslag til  FFL til 3. behandling. Selv om der ofte vedtages mere end 400 ændringsforslag til FFL antages ef- ter  fast  praksis  ikke  at  være  identitetsproblemer  forbundet  hermed. Ændringsforslag kan både vedrøre nye dispositionsrammer og materi- elle  bestemmelser.  Materielle  tekstanmærkninger  vil,  når  de  forekom- mer,  som  oftest  vedrøre  egentlig  fravigelse  af  gældende  materiel  lov. Mange af de nuværende tekstanmærkninger på finansloven er oprinde- lig kommet på FL ved ændringsforslag til FFL og er siden blevet genta- get. Fra de seneste år kan som eksempler på tekstanmærkninger indsat ved ændringsforslag nævnes: 1.   FFL  2006: om  fravigelse  af  §  2,  stk.  2,  i  lov om  imødegåelse  af indlåsningseffekter på inkonverterbare realkreditlån (forlængel- se af lovens gyldighed). 2.   FFL 2004: TA 162 ad § 20 om en stipendieordning for unge på udvekslingsophold. 3.   FFL 2002: TA 80 ad § 21: Ændring af biblioteksafgiftsloven såle- des  der  (for  et  år)  indføres  en  bagatelgrænse  på  5.000  kr.  for modtagelse af biblioteksafgift. 4.   FFL 99: TA 106 ad § 7, hvorefter gældende frister i den såkaldte Scharla   Nielsen-sag   vedrørende   satsreguleringsprocenten   af- brydes, såfremt sagsøgeren får medhold (er stadig opført på fi- nansloven).   5.   FFL 98: TA 4 Ad § 7, bemyndigelse til at afhænde statens aktier i Tele Danmark. 6.   FFL  97  m.fl.  :  TA  126  ad  §  20  vedrørende  fordeling  af  den  så- kaldte EU-oplysningsbevilling. 7.   FFL 95 TA ad § 38: tidsubestemt, ubetinget ekstraordinært skat- tefradrag  på  173  mio.  kr.  til  Sparekassen  Nordjylland  (Spar Nord).