Den næste sag på dagsordenen var: Første behandling af lovforslag nr. L 205: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love. (Opkrævning via Én Skattekonto). Af skatteministeren (Kristian Jensen). (Fremsat 29/3 2006). Lovforslaget sattes til forhandling. Forhandling

Regeringen har som bekendt lovet at kæmpe for at begrænse de administrative byrder for danske virksomheder og dansk erhvervsliv. Det offentlige skal ikke pålægges unødvendige administrative byrder, og de byrder, som er nødvendige, skal naturligvis være så små som muligt og kunne håndteres så let som muligt. Og det forslag, vi nu står med, er et rigtig godt eksempel på, at regeringen sætter handling bag ordene og forsøger at begrænse de administrative byrder. Forslaget indfører Én Skattekonto, så enhver afregning mellem en virksomhed og SKAT skal foregå på den samme konto ud fra et saldoprincip. Det vil sige, at de beløb, der først er til forfald, ja, det er dem, der først bliver betalt, når der kommer penge ind. Det svarer sådan lidt til de forhold, vi andre har, når vi har penge i banken, at når der bliver trukket penge, er det selvfølgelig dem, der forfalder først. Det har en lang række positive konsekvenser, som sagt, og konsekvenserne af at lave en ensartet skattekonto, ja, det er også, at morarenterne bliver justeret, så de er sammenfaldende, så der ikke er forskelle på, hvad man skal betale i morarente på det ene område i forhold til det andet. Der bliver også lavet en række ændringer, så man eksempelvis ikke kan stå i den situation, at hvis man betaler den 2. april og skulle have betalt den 25. marts, ja, så står man ikke lige pludselig og skal betale 2 måneders morarenter, men man skal betale dag for dag. Samlet set giver det en effektivisering. Det giver en effektivisering af arbejdsgangene i det offentlige med en lang række gode, store effektiviseringsgevinster til følge, og det gør det også betydelig lettere for virksomhederne, fordi det bliver mere effektivt, og det afspejler sig selvfølgelig også i høringssvarene, som er ovenud positive. I Venstre synes vi, det er fremragende, at vi får forenklet samarbejdet mellem skattemyndighederne og virksomhederne, og derfor kan vi selvfølgelig støtte dette forslag. Kl. 11.40

Tak til ordføreren. Næste ordfører bliver fru Lene Jensen.

Ja, da Socialdemokratiets superordfører udi skatteadministrative spørgsmål ikke kan være til stede, skal jeg på hans og Socialdemokratiets vegne fremføre følgende:
     Socialdemokratiet medvirker gerne til at skabe et enklere og mere gennemskueligt skattesystem, og oprettelsen af Én Skattekonto kan meget vel vise sig at være et vigtigt skridt i den retning. Med kontoen skal den enkelte virksomhed nemlig kun rette opmærksomheden mod et sted, når der skal betales skattekrav eller skabes overblik over momstilgodehavender, så vi synes, det er et godt forslag.
     Vi har bidt mærke i, at ministeren forventer, at gennemførelsen af den her skattekonto vil lette administrationen for virksomhederne og ikke mindst for told- og skatteforvaltningen. I de her måneder, hvor der jo hersker en vis forvirring på landets skattekontorer, vil vi i Socialdemokratiet gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe de
9.000 medarbejdere i SKAT, så man kunne sige, at det måske er endnu en grund til at støtte det her forslag. Høringssvarene udtrykker også en generel positiv indstilling til forslaget, men der er et par regelspecifikke forhold, som vi må kigge nærmere på i det videre udvalgsarbejde. Det handler bl.a. om to forhold. For det første er der flere, der i høringssvarene påpeger, at den enkelte virksomhed får ekstra besvær med at gennemskue sine skatteforhold, når alle ind- og udbetalinger findes på en enkelt saldo. Hvis overblikket ryger, kan det jo få alvorlige konsekvenser for virksomheden, så det skal vi lige kigge på. For det andet er der også en del kommentarer om det såkaldte øremærkningsprincip, hvor den enkelte virksomhed ikke længere selvstændigt kan vurdere, om visse krav skal prioriteres før andre. Der må vi se på, om man måske kunne lave en lidt mere fleksibel opbygning af kontoen, uden at det kompromitterer det forenklende element. Men som sagt er vi overordnet særdeles velvilligt indstillede over for forslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører bliver hr. Mikkel Dencker.

Regeringen fremsætter fra tid til anden - eller jævnligt, skal vi måske sige - forslag, der har til formål at forbedre de administrative forhold for landets virksomheder, og det vil jeg godt sige er bestræbelser, som vi i Dansk Folkeparti bakker op om. Vi har hidtil stemt for de lovforslag, der har været. Det kan jeg også sige at vi har tænkt os at gøre i det her tilfælde.
     Som de foregående ordførere allerede har været inde på, går det her ud på, at man samler virksomhedernes ind- og udbetalinger til skattemyndighederne på en konto i stedet for, at f.eks. A-skat, selskabsskatter, moms, told og afgifter og andre ting i den kategori afregnes på forskellige konti, så jeg ser det som en klar forbedring rent administrativt. Man gør det mere overskueligt med den her ordning, så vi ser det som noget meget fint og rationelt og en klar forbedring. Så jeg skal sige, at Dansk Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Fru Charlotte Dyremose som den næste ordfører.

Det er jo blevet sagt ret tydeligt, hvad det her forslag går ud på: En fælles skattekonto, alle ind- og udbetalinger går over den samme konto. Det bliver sådan, at man ikke på den ene side skylder i moms og på den anden side har betalt for meget i afgift, nu bliver det modregnet.
     Der er jo ikke meget andet at sige end sund fornuft, regelforenkling, både for virksomhederne, for skattemyndighederne. Det er den tekniske udvikling, der gør det muligt, og fra konservativ side kan vi kun sige, at vi er glade for, at regeringen gør, hvad den kan, for at lave regelforenklinger, både i det offentlige og for virksomhederne. Vi støtter det arbejde, vi opfordrer til, at det fortsætter, og vi kan derfor også støtte dette ganske udmærkede forslag.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Poul Erik Christensen.

Som nævnt af andre ordførere er lovforslaget en forenkling af de administrative regler, nogle forenklinger, der betyder, at opkrævninger af alle ind- og udbetalinger af skatter og afgifter fra og til virksomheder fremover vil ske efter et saldoprincip, således at virksomhedernes krav på udbetalinger fra SKAT automatisk vil blive modregnet i SKAT's krav på indbetalinger fra virksomhederne.
     Høringssvarene til lovforslaget er overvejende meget positive, idet det jo er en praktisk forenkling af økonomiske mellemværender mellem det private og det offentlige, så Det Radikale Venstre vil positivt deltage i udvalgsarbejdet om dette lovforslag.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Morten Homann.

I SF er vi enige med dem, som har sagt, at det her vil være en positiv forenkling for både virksomheder og for myndigheder, og derfor kan vi fuldstændig tilslutte os de intentioner og principper, der ligger i forslaget. Der er blot et aspekt, som man skal holde sig for øje, og det er, at det her forslag jo er implementeringen af den anden fase af det nye it-system i SKAT, som i første fase er skredet med omkring hundrede procent med hensyn til økonomien og også skredet voldsomt i forhold til tidsplanen. Derfor er det vigtigt, at de økonomiske vurderinger, der ligger i det her forslag, som jo er anden fase af det skandaleramte it-system, hænger sammen både økonomisk og tidsmæssigt, og den del vil SF se meget nøje på under udvalgsarbejdet, så vi forhåbentlig kan forhindre, at it-skandalen i SKAT eskalerer yderligere. Men altså en varm tilslutning til indholdet i det her forslag og et tilsagn om, at vi skal kigge det efter i sømmene for at sikre, at økonomien hænger sammen.

Tak til ordføreren. Den sidste ordfører er hr. Per Clausen.

Det er klart, at jeg har nærlæst det her forslag mange gange for at være sikker på, at det ikke ville føre til øget ulighed eller åbne nye skattehuller. Jeg må indrømme, at mine evner ikke har rakt til at finde sådanne problemer i forslaget. Jeg er sikker på, at når hr. Frank Aaen vender tilbage, vil han givetvis kunne bebrejde mig, at jeg har været sjusket, men sådan er det.
     Enhedslisten kan også støtte det her forslag, fordi det sådan set opfylder det krav, vi stiller, nemlig at forenklinger altid skal udformes på en sådan måde, at det ikke skaber større ulighed, og at det ikke skaber større mulighed for skattehuller.
     Vi har en enkelt lille ting, som vi vil arbejde lidt med
i udvalget, og det er spørgsmålet om, hvordan man behandler de mindre virksomheder, som ikke har internetadgang. Jeg kan se i høringssvarene, at ministeriet har den opfattelse, at de virksomheder, som ikke har internetadgang, enten vil få det eller forsvinde, og det kan man jo ikke udelukke; men nu går regeringen jo i øvrigt ind for, at mennesker skal blive på arbejdsmarkedet i mange år. Så skulle jeg hilse fra min far og sige, at hvis han skal blive på arbejdsmarkedet og blive ved med at drive sin egen lille private virksomhed, så bliver man nødt til at finde en løsning, sådan at han ikke behøver at beskæftige sig med internet. Så det kan godt tage lidt tid, inden alle er på internettet. Men ellers er vi meget, meget positive over for forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det skatteministeren.

Jeg vil starte med at sige tak for den ret klare tilkendegivelse, der har været fra hele Folketinget, af, at man støtter regeringens bestræbelser på at formindske de administrative byrder.
     De tekniske spørgsmål, der er om det at kunne målrette bidrag osv., vil vi meget gerne bruge udvalgsarbejdet til at oplyse om. Det er klart, at hvis man har en række poster, som havde forskellige rentesatser eller forskellige gebyrer, så kunne man have haft et klart ønske om at vælge den mest bebyrdende først, men ideen i det her er jo også at lave en harmonisering på det område, sådan at det naturligt set fra virksomhedens side vil være interessant, at den gældspost, der har den ældste dato, også vil blive dækket først. Men lad os tage de tekniske dele under udvalgsarbejdet.
     Jeg vil blot lige knytte en kommentar til hr. Morten Homann, som ikke spørger om noget til det her lovforslag, men kommer med sådan en sidebemærkning om systemmoderniseringsfase 1. Jeg vil gerne gentage, hvilket hr. Morten Homann også har fået at vide tidligere, at der har været forskellige vurderinger af, hvad udgifterne er til at gennemføre systemmoderniseringsfase 1, hvilket er opdatering af hele det it-system, som sørger for, at skatteopkrævningen
i Danmark kører fantastisk smidigt, i forhold til hvor mange penge der rent faktisk kræves ind, og jeg skal være den første til at indrømme, at det er mange penge, der kræves ind, så det er altså nødvendigt at modernisere it'en. Det er sådan, at vi kan foretage mange forskellige vurderinger af, hvad vi tror, at prisen måtte være, men det er først, når vi går ud og indhenter tilbud på markedet, at vi får en reel markedsvurdering af, hvad prisen er. Det, der har været tilfældet, er, at vi, da vi sidst forelagde sagen for Folketingets Finansudvalg, har haft en vurdering af, hvad prisen ville være. På den baggrund fik vi mulighed for at gå ud og bede virksomhederne om at give tilbud, og de tilbud, der så er kommet ind, har ligget et niveau over. Det er ikke et spørgsmål om, at vores ønsker eller vores krav er skredet. Det er ikke et spørgsmål om, at vores planlægning kunne have været anderledes, det er et spørgsmål om, at den markedspris, der er kommet ind, har ligget højere, end det var muligt at vurdere sidst. Den erfaring, som fase 1 i udskiftningen af vores it-systemer har givet os, har vi selvfølgelig taget med ind i de efterfølgende faser, nemlig den fase 2, som er en forudsætning for, at det her lovforslags intentioner kan gennemføres.

     Jeg vil også gerne understrege, at det stadig væk er sådan, at både fase 1, uanset om markedsprisen har været højere, end det har været muligt at vurdere, og også fase 2 med de ekstra vurderinger, der har været af en højere markedspris m.v., er klart rentable forstået på den måde, at vi kan drive skattesystemet langt mere effektivt og med brug af færre offentlige ressourcer efter en udskiftning af it-systemerne, end vi kan i dag.
     Derfor er alle dele, både fase 1 og fase 2 og også den efterfølgende fase 3, ikke blot nødvendige for at få et tidssvarende it-system, men rent faktisk også god og sund økonomi for skatteborgernes penge.

Derfor vil det jo også være relativt let for skatteministeren at berolige mig.
     Uanset at der kan være positive nettoeffekter af sådan et system, er ministeren så ikke enig i, at det er det eneste rimelige over for Folketinget, at der er så korrekte vurderinger af, hvad omkostningerne vil være, som overhovedet muligt, når Folketinget skal vedtage lovforslaget? Det var mit ene spørgsmål.
     Mit andet spørgsmål er: Vil ministeren så garantere, at der ikke i forbindelse med den her fase 2, ligesom der gjorde ved fase 1, vil komme en ekstraregning på 50 pct. eller 100 pct. oven i det beløb, som ligger i det her lovforslag?

Hr. Morten Homann har jo stillet en række af spørgsmålene tidligere på den skriftlige del og også fået svar på dem, så derfor bliver det jo en gentagelse af, hvad hr. Morten Homann har fået at vide en gang tidligere.
     Først og fremmest er det sådan, at jeg selvfølgelig går ind for, at de oplysninger, vi giver, er fuldstændig præcise
i forhold til den viden, vi ligger inde med, og dermed også, at Folketinget har det bedst mulige grundlag at træffe sin afgørelse på. Hvad angår spørgsmålet om de vurderinger af it-udgifter, der ligger her, så enten ved eller burde hr. Morten Homann vide, at på det stadium, vi er nu, har vi ikke været ude at spørge leverandører på markedet, hvad de kan levere systemet til. Derfor er de tal, der er optrykt, vores bedste vurderinger, også baseret på den erfaring, vi har med, at prisen for fase 1 har ligget højere end det, vi skønnede tidligere. Det har vi også taget ind i vores vurderinger, nu hvor vi skal skønne over fase 2. Jeg vil bare understrege, at det først er på det tidspunkt, hvor vi går ud og får et konkret tilbud fra en leverandør, at vi kan sige, at her er et tal, vi kan holde en leverandør op på.

Det er jo lidt interessant, hvor gode skatteministerens bedste vurderinger er af, hvad det kommer til at koste. Man må jo sige, at skatteministerens bedste vurdering af, hvad første fase af systemet ville koste, var temmelig dårlig. Han skød sådan set 100 pct. forbi i forhold til det første bud og
50 pct. forbi i forhold til det andet bud, som kom til Finansudvalget i 2005. Så da var den bedste vurdering temmelig dårlig. Nu siger ministeren så, at man har lært af erfaringerne fra første fase, og nu har man et bedre bud til fase 2. Derfor vil jeg bare sige, at så er det jo en enkel sag for skatteministeren at garantere, at det her beløb kommer til at passe, selvfølgelig ikke på kroner og øre, men at vi ikke vil opleve en 50 pct.s fordyrelse af den her fase 2-del af projektet, ligesom vi gjorde på etteren.

Allerførst: Når hr. Morten Homann nævner nogle tidligere vurderinger, så svarer det lidt til, at man først har været ude at kigge på fire hjul og se, hvad de skal koste, og så efterfølgende går hen og køber en hel bil og så siger, at hov, den er søreme blevet dyrere.
     De første vurderinger, der blev forelagt, var vurderinger, hvor vi også klart tilkendegav, at vi ikke kunne tage alle udgifter med, fordi det var for tidligt et tidspunkt at skønne over dem. Men i henhold til de bevillingsregler, som Folketinget har fastsat for ministerierne, så skal man have en tilladelse til at gå i gang med at bruge af midlerne.
     Derfor var vi på et tidligt tidspunkt, hvor vi ikke fuldt ud kunne skønne over, hvad udgifterne ville blive, nødt til at komme med et første bud. På et senere tidspunkt, ja, da har vi så et bedre grundlag at skønne på, og det bruger vi så til at igangsætte en markedsundersøgelse, nemlig at spørge: Hvad vil I levere til?
     Det er klart, at det er præcis de samme procedurer, men nu med et bedre og dybere erfaringsgrundlag, at vi gennemgår systemsmoderniseringsfase 2, og som vi efterfølgende vil gøre med fase 3, sådan at vi bedre kan oplyse Folketinget om, hvad konsekvenserne er.

     Igen må jeg fastslå, at uanset det har været dyrere, at markedsprisen har været højere, så er der en klar besparelse på ganske kort sigt endda og en vedvarende besparelse på lang sigt, når man kigger på, hvad business case er for hver af faserne.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik til anden behandling.

Afstemning

Anden næstformand (Poul Nødgaard):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.