Den sidste sag på dagsordenen var:
14) Første behandling af lovforslag nr. L 210:
Forslag til lodslov. Af forsvarsministeren (Søren Gade). (Fremsat 29/3 2006).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Jeg har en forhåbning om, at dette lovforslag nok ikke kommer til at skabe lige så en lang debat, som hele terrorpakken har gjort.
     Vi står i dag i en situation, hvor lodsloven ikke er blevet moderniseret siden 1989, det er mere end 15 år siden. Derfor er vi glade for i Venstre, at det her lovforslag lægger op til en modernisering af lodsloven og er baseret på de tre bærende elementer: forsyningssikkerhed, selvfinansiering og kvalitet - alle tre elementer, som vi synes er meget meget fornuftige.
     Der er tre fornyelser i udkast til lodslov, som vi har liggende her, som vi fra Venstre lægger stor vægt på. Den første er sejladssikkerheden. Den imødekommes ved et krav om, at der er pligt for Lodsvæsenet til at sørge for, at der tilbydes lods overalt i de danske farvande. Der er, kan man sige, forsyningspligt med lodser. Det indebærer, at ingen skibe vil komme til at mangle lods, hvis de har behov for det, hvis de ønsker det. Det er til gavn for sejladssikkerheden, at vi altså har forsyningssikkerhed.
     Den anden fornyelse er den øgede konkurrence og liberaliseringen, som der lægges op til i lovforslaget. Vi har en forventning om, at den øgede konkurrence på lodsområdet fører til lavere takster for lodsning, og det tror vi faktisk også kan have en betydning for sejladssikkerheden, da det så ikke i så høj grad vil være et spørgsmål om økonomi, der gør, om skibene tager lods om bord.
     Det tredje punkt, den tredje fornyelse, vi lægger vægt på, er adskillelsen af tilsyn og drift af lodsning. Tilsynet lægges under Forsvarskommandoen, mens driften varetages af Farvandsvæsenet. I Venstre er vi glade for at få en adskillelse af tilsyn og drift, for vi synes faktisk ikke, at der er noget værre, end hvis samme myndighed har flere forskellige kasketter på, og det undgår vi altså ved at få skilt drift og tilsyn ad.
     Samlet set er det vores opfattelse, at denne lodslov vil bidrage til øget lodsning i de danske farvande til en lavere pris end i dag, og alt sammen med det mål at øge sejladssikkerheden, derfor kan vi støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Niels Sindal.

Lad mig starte med at sige, at jeg er knap så begejstret som Venstres ordfører, men jeg vil da ikke ødelægge den gode stemning i forbindelse med min debut i Forsvarsudvalget, så jeg vil forsøge at drøfte tingene på fornuftig vis. Ligesom fru Gitte Lillelund Bech er jeg og Socialdemokratiet også meget optaget af, at det er afgørende for sikkerheden i de danske farvande, at der kan tilbydes lods. Et enkelt uheld har jo katastrofale følger både for miljø osv. Det er vi alle sammen optaget af.
     Man kan sige, at lovforslaget her så måske ændrer fokus fra sikkerhed til købmandskab, idet det lægger op til liberalisering, i første omgang kun af den regionale lodsning, men det er antydet, at farvandslodsning også kan sættes på aktier og sælges.

     Jeg er enig i, at det er godt at se på lovene en gang imellem, og det her er jo en ældre sag. Men årsagen til, at den her lov ligger her i dag, er jo, at Konkurrencestyrelsen lige pludselig fik øje på, at der nok var noget her, som man kunne snage lidt i og lave konkurrence på.
     Jeg synes, at resultatet af Konkurrencestyrelsens undersøgelse er lidt inkompetent, for ikke at sige at det er løsagtig omgang med statistik og viden, for der er vel ikke mange, der tror på, at det gavner at udsætte 57 lodsninger for konkurrence; det er, hvad der er i døgnet i de danske farvande i øjeblikket.
     Hvis man tager det regionale ud, er der måske en 20-25 lodsninger tilbage, der kan udsættes for konkurrence. Og hvad er det for en regional konkurrence, man vil have? Jeg ved godt, at der er flere af de store, faktisk er der fire havne, der kan håndtere det, men det behøver vi jo ikke at lave en lov for, det kunne vi da bare aftale med dem.
     Så er der det problem, at de private udbydere ikke forpligtes til at deltage i forsyningspligten, det skal det statslige lodseri stadig væk gøre. Det vil sige, at det solidariske princip med gyngerne og karrusellen er væk. Og på trods af at der var, om jeg så må sige, krydssubsidiering, er det altså lykkedes at sætte prisen ned med 10 pct. inden for nogle få år.
     Flere selskaber, skaber det ikke mere bureaukrati? Fem lodserier med fem direktører osv., jamen giver det ikke større omkostninger?
     Med hensyn til proceduren skuffer det mig lidt, at da loven her er fremsat, får man kendskab til, at Farvandsvæsenet fremsætter et strukturforslag, som vi ikke kender til her i Folketinget, i hvert fald ikke officielt. Det bekymrer mig lidt. Jeg vil ikke kalde det lovsjusk, men jeg vil sige, at Folketingets medlemmer ikke har den nødvendige viden, for der pågår nogle forhandlinger i Farvandsvæsenet om at ændre strukturen, og det bekymrer mig.
     Lodstilsynet? Ja, i Forsvarskommandoen. Men er det ikke at placere det hele hos storebror, der via SOK i forvejen administrerer AIS, VTS, MAS osv.? Skulle man ikke hellere have placeret det i Søfartsstyrelsen, så man virkelig får en kontrol udefra?
     Lad mig slutte med at sige, at et af strukturforslagets regnestykker jo går ud på at nedlægge Udbyhøj Lodsstation. Går man det rigtigt igennem, betyder det en merudgift på 2,9 mio. kr. om året, og det skyldes, at man ikke tænker fra søsiden, men fra skrivebordskanten. Så derfor foreslår jeg forsvarsministeren, at vi sætter farten lidt ned og tænker os om.
     Jeg vil slutte med at citere en lov i Florida i USA, der omhandler lodsning:
     Lodsning er af en sådan altoverskyggende vigtighed, at dets fortsatte eksistens skal sikres af staten, og lodsningen må derfor ikke overlades til konkurrence. Det fastslås, at økonomisk offentlig regulering i stedet for markedsøkonomisk konkurrence bedre vil tjene den offentlige interesse og beskytte miljø, sikkerhed og velfærd.
     Floridas lov.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Hans Kristian Skibby.

Lovforslaget, som vi her behandler i Folketinget, understøtter i væsentlig grad den betænkning, som et enigt lodslovsudvalg med deltagelse af repræsentanter fra myndigheder og interessenter for området afleverede i slutningen af 2004.
     I sin helhed er der tale om en klar modernisering af den nuværende lodslovgivning, og der sigtes klart hen imod et mere strømlinet og fremtidssikret lodsvæsen, hvor det statslige lodsvæsen bringes i overensstemmelse med den generelle udvikling i samfundet og med det klare sigte at gavne sejladssikkerheden.
     I de senere årtier er der i flere omgange vedtaget love, der for at sikre forsyningssikkerheden med lodser reelt har øget reguleringen af lodserhvervet. Dette har efter vor opfattelse medført, at lodsvæsenet har monopollignende vilkår at arbejde på inden for alle lodsninger i dansk farvand. Med det fremsatte lovforslag vil der blive åbent op for en liberalisering af området, og private virksomheder vil få mulighed for at byde ind på opgaven. Således gives der nu mulighed for at åbne konkurrencen på de regionale lodsninger, som er lodsninger til eller fra de danske havne, og som skønnes at bidrage med mellem 40 og 50 pct. af det samlede lodsvæsens indtægter i øjeblikket. Fremover vil der således kun være monopol på gennemsejlingslodsningerne, som er de lodsninger, hvor skibene ikke anløber en dansk havn. Her nyder skibene fortsat gavn af det særlige stræderegime, hvor skibene ikke kan pålægges lodspligt.

     I Dansk Folkeparti finder vi det nu en smule aparte at skulle forsvare et regime, og man kunne måske efterlyse et mere moderne ord end dette. Så hvis ministeren har mulighed for at hjælpe, vil jeg som ordfører ikke have noget imod det. Men glædeligt er det, at man fra forsvarsministerens side forventer en mere effektiv lodsservice og tilmed til forventelig lavere priser, hvilket jeg er sikker på at søfartserhvervet vil tage rigtig godt imod. Dog ønsker Dansk Folkeparti en forsvarlig aftale, hvor der ikke gives afkald på selve sejladssikkerheden. Dette præciseres også i forsvarsministerens skriftlige fremsættelse af 29. marts, der netop præciserer, at de tre overordnede mål for lodsvæsenet ikke står til forhandling, nemlig forsyningssikkerheden, selvfinansiering og selve kvaliteten af den service, som det samlede lodsvæsen i dag udfører. Derfor forventer Dansk Folkeparti også, at der efterfølgende vil blive evalueret på de gennemførte ændringer, og at der vil blive taget aktion, såfremt der viser sig berettiget kritik efterfølgende. Endelig er det værd at præcisere, at den generelle lodspligt for skibe med miljøfarlige laster i danske farvande bevares uændret. Dansk Folkeparti har dog en enkelt ting, som vi godt kunne tænke os at få forsvarsministeren til at komme ind på i sin afrunding af de indledende forhandlinger af lovforslaget. Det drejer sig om en henvendelse, vi har fået fra Danske Havne, som udtrykker stor bekymring over, at der lægges op til, at man som lokal havnechef kan risikere op til 1 års fængsel, såfremt der bliver modtaget skibe, der ikke benytter certificeret lods osv., og hvor man kan sige, at der så har været en ulovlig handling. Problemet er ikke så meget, at der er en straf for en ulovlig handling, det er Dansk Folkeparti naturligvis fuldt ud enig i, men vi mener blot, at det i det her tilfælde jo ikke er den lokale havnechef, der har til opgave at kontrollere skibene. Og så kan man da godt spørge, hvorfor de så skal have risikoen. Det skulle være det hele.

Tak til hr. Hans Kristian Skibby. Og så er det hr. Tom Behnke som ordfører.

I betragtning af at det snart bliver onsdag, skal jeg lade være med at gå hele forslaget igennem, det er der også ordførere før mig, der har gjort, men blot konstatere, at der er tale om, at man med det her lovforslag tager, om man så må sige, første etape på en totrinsraket, hvor vi laver en delvis liberalisering, og at det vel at mærke er noget, der sker, efter at et enigt lodslovsudvalg har opfordret os til at gøre det. Med det her forslag samler man alt, hvad der har med lodsning at gøre, i én lov, og ved den delvise liberalisering kan så i størrelsesorden mellem 40 og 50 pct. af den lodsning, der sker, privatiseres, nemlig når det handler om lodsning til og fra dansk havn. Men samtidig med at man nu liberaliserer området, sikrer man også, og det er meget vigtigt for os at understrege, for det første forsyningssikkerheden, og for det andet, at der til enhver tid er lods, også i de små havne. Det må ikke være sådan, at denne her liberalisering på nogen måde tilsidesætter sikkerheden til søs. Så det er vigtigt med en forsyningssikkerhed, og det er vigtigt, at der også er lodser
i små havne. Så alt i alt er det et forslag, vi kan støtte, og vi kan allerede nu sige, at vi ser frem til, at anden etape kommer, hvor man laver en egentlig selskabsgørelse - men den tid, den glæde.

Jeg kan ikke lade være med at kommentere ordførerens brug af ordet liberalisering, hvor han så i samme åndedrag siger, at derfor får vi forsyningssikkerhed også til de små havne.
     Det er jo den statslige betaling for de små havne, der gør, at der bliver forsyningssikkerhed, det er ikke liberaliseringen, eller har jeg taget fejl? Kunne hr. Tom Behnke fortælle mig, hvad en regional lodsning så egentlig består af?

Jeg tror, det var en misforståelse. Jeg har nok ikke udtrykt mig klart og tydeligt nok, eller også er det bare sent på aftenen.
     Det, jeg giver udtryk for, er, at vi er tilfredse med, at vi, samtidig med at vi laver denne liberalisering, sikrer forsyningssikkerheden, og at der til enhver tid er lods, også
i de små havne, altså at vi holder balancen i, at vi som lovgivere, som stat sørger for, at forsyningssikkerheden osv. er til stede, at det er på plads, samtidig med at vi laver en liberalisering. Det er det, der er vigtigt for os at understrege. For bare at liberalisere eller bare at privatisere og så slippe det og sige, at det så må gå, som det nu bedst kan, det er vi ikke indstillet på fra konservativ side. Og det er derfor, jeg understregede, at det er vigtigt, at vi har de her garantier, og derfor er vi tilfredse med forslaget, som det er fremsat.

Tak for svaret, det er præciseret. Men jeg spurgte også, hvad hr. Tom Behnke forstår ved en regional lodsning?

Jeg tror, at hvis jeg skal bevæge mig ud i en definition af begrebet og rækkevidden af begrebet, så forudsætter det, at jeg sætter mig lidt grundigere ind i det, inden jeg, i hvert fald fra Folketingets talerstol, vil begive mig ud i en definition af det. Så det vil jeg forbeholde mig at kunne vende tilbage til senere.

Tak til hr. Tom Behnke. Så er det hr. Morten Helveg Petersen som ordfører.

Der sker grundstødninger også i danske farvande, og man kan jo frygte, at det er et spørgsmål om tid, før en grundstødning kan føre til alvorlige olieudslip eller lignende, og derfor er det her selvfølgelig et utrolig vigtigt område.
     Det forslag, vi behandler i dag, bygger i det væsentligste på en betænkning, som et lodslovsudvalg afgav i slutningen af 2004, og forslaget har til formål at modernisere lodslovgivningen til gavn for sejladssikkerhed, som også anført af andre ordførere.
     Regionale lodsninger gøres til genstand for konkurrence, mens det statslige lodsvæsens monopol bevares for gennemsejlingslodsninger. Endvidere adskilles lodstilsynet fra det statslige lodsvæsen, idet det skal føre tilsyn med så vel det statslige lodsvæsen som de private lodserier. Den generelle lodspligt for skibe med miljøfarlige laster i danske farvande bevares uændret.
     Det er en forventning, at forslagets modernisering generelt gerne skulle medføre lavere lodstakster. Det er jo en god ting, da lavere lodstakster foruden at være til gavn for søfartserhvervet forhåbentlig også er et bidrag til forøgelse af sejladssikkerheden.
     For Det Radikale Venstres vedkommende har vi kredset om ligefrem at afsætte ekstra penge, så man kunne få en takstnedsættelse på noget af det her, der så kunne målrettes skibe, der sejler med miljøfarlig last som eksempelvis olietankere. Brug af lods er selvfølgelig afgørende for risikoen for grundstødninger, og da Danmark ikke kan påtvinge udenlandske skibe brug af lods, ja, så er lavere takster forhåbentlig et redskab til at sikre en større grad af lodsbrug.
     I det omfang at lovforslaget, som det ligger her, kan medvirke til at sikre reelt lavere takster, vil vi for vores vedkommende også gå ind i udvalgsarbejdet med et åbent og positivt sind.

Tak til hr. Morten Helveg Petersen. Så er det hr. Holger K. Nielsen som ordfører.

Vi har at gøre med et forslag, der skal forsøge at tilgodese forskellige hensyn, dels en effektivisering og måske lavere takster, og dels også, at man fastholder sikkerheden til søs.
     Jeg vil sige, at vi sådan set er åbne over for at se på det statsmonopol, der har været, også når det gælder de regionale søtransporter. Men jeg synes bestemt, at der har været nogle meget seriøse indvendinger, bl.a. fra Socialdemokraternes side, med hensyn til sikkerheden, som for os er så vigtig, at vi som udgangspunkt er skeptiske over for det her. Kan vi overbevises om, at der ikke bliver problemer omkring sikkerheden, så vil jeg da ikke udelukke, at vi kan være positive over for det.
     Jeg har forstået, at der er nogle havnekommuner, der meget gerne vil ind på det her område i højere grad, og det kan vi se på. Men det overordnede for os er, at der ikke sker nogen forringelser af sikkerheden, og det er vi altså en smule skeptiske over for. Så jeg vil sige, at vi er skeptiske over for det her, men vil selvfølgelig se på det i udvalgsbehandlingen.

Tak til hr. Holger K. Nielsen. Så er det fru Line Barfod som ordfører.

Da vores ordfører på området, hr. Rune Lund, ikke kan være til stede, skal jeg på hans vegne fremføre følgende:
     Enhedslisten ser dette forslag som endnu et eksempel på, at man i den hellige konkurrences navn vil ødelægge et egentlig velfungerende system.
I bemærkningerne til lovforslaget har man beskrevet det nuværende system, hvor man forklarer, at lodstakster og betaling for anden sejladsvejledning fastsættes af forsvarsministeren og fastsættes således, at indtægter og udgifter balancerer, så lodsvæsenet bliver selvfinansierende.

     Eneretten giver mulighed for at fastsætte lodstakster på samme niveau i alle farvande, uanset om der i farvandet er mange skibe eller få skibe, der benytter lods. Derved kommer indtægterne fra de farvande, hvor mange skibe benytter lods, til økonomisk at understøtte lodsningerne i de farvande, hvor få skibe benytter lods.
     Endvidere giver eneretten mulighed for, at man kan lade taksterne være proportionale med skibenes størrelse. Derved kommer betalinger fra lodsning af større skibe, som typisk også har en større betalingsevne, til økonomisk at understøtte lodsningen af mindre skibe.
     Taksterne er derved fastsat dels efter skibenes betalingsevne, dels således at lodsvæsenets samlede udgifter bliver dækket, mens der ingen direkte sammenhæng er mellem, hvad det enkelte skib betaler, og hvad lodsningen af skibet koster i det enkelte tilfælde.
     Som det fremgår af dette citat fra bemærkningerne, er der altså tale om et ret fornuftigt system, som fungerer. Hvis man nu udlægger dele af det til privat konkurrence, vil der med stor sikkerhed ske det, at de private vil gå ind i de farvande, hvor der virkelig er nogle penge at tjene, og staten kan så stå med resten. Konsekvensen vil blive, at skatteborgerne kommer til at betale for at fastholde et højt sikkerhedsniveau til søs. Det mener vi er helt urimeligt.
     Vi er sådan set også enige med nogle af de betragtninger, som søfartens ledere, altså bl.a. lodserne, gør i deres høringssvar, hvor de udtrykker bekymring for, om forsyningssikkerhed, selvfinansiering og kvalitet kan opretholdes, og bekymring for, at det statslige lodsvæsens beredskab vil blive dårligere og dyrere på grund af konkurrencen.
     På den baggrund kan Enhedslisten ikke støtte forslaget.

Tak til fru Line Barfod. Så er det forsvarsministeren.

Tak for den overvejende positive modtagelse af det her lovforslag. Jeg medgiver dog, at der er en vis modstand hos hr. Niels Sindal fra Socialdemokraterne, fru Line Barfod og hr. Holger K. Nielsen.
     Jeg vil gerne sige her fra Folketingets talerstol, at lovforslaget her ikke er lavet for at mindske sikkerheden til søs, herunder øge risikoen for forurening, tværtimod. Så jeg tror faktisk, at vi har et fælles mål om, at sejladssikkerheden skal være i top, og at vi skal minimere risikoen for, at der sker et olieudslip.
     Derfor vil jeg gerne her fra Folketingets talerstol også sige til ordførerne, som har talt om lovforslaget her i aften, at jeg selvfølgelig i perioden mellem første og anden behandling vil indkalde til et møde, hvor vi får lejlighed til at, hvad skal man sige, redegøre for det synspunkt, at det her rent faktisk er i overensstemmelse med et fælles mål om at sikre sejladssikkerheden.
     For lovforslaget er i hovedtræk en opfølgning på den handlingsplan om styrkelse af sejladssikkerheden, der blev et resultat af regeringens supplerende regeringsgrundlag fra august 2003. Der blev det nemlig fastslået, at vores farvande og kystnære områder skal beskyttes bedst muligt, og lovforslaget, vi behandler her i aften, har netop til formål at modernisere lodslovgivningen, således at der skabes mulighed for at effektivisere det statslige lodsvæsen i overensstemmelse med den generelle udvikling i samfundet og til gavn for sejladssikkerheden.
     Et element i denne sammenhæng vil være at konkurrenceudsætte dele af det samlede lodsvæsen samt åbne mulighed for en kommende yderligere liberalisering.
     Det er rigtigt, som også nogle ordførere gjorde opmærksom på, at lovforslaget i det væsentlige bygger på en betænkning, som et enigt lodslovsudvalg afleverede til mig i december 2004. Der var nogle enkelte afvigelser fra betænkningen, og det skyldtes bl.a. justeringer på baggrund af modtagne høringssvar.
     Så var der nogle spørgsmål. Der var bl.a. et fra hr. Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti, hvor hr. Hans Kristian Skibby spørger, hvorfor havnechefer skal straffes ved modtagelse af et skib, der ikke har opfyldt lodspligt ved sejlads til havnen. Der kan jeg sige, at ved overtrædelse af speciallove straffes man med ved en forsætlig og uagtsom overtrædelse. Hvis der ikke er forsæt eller uagtsomhed, vil havnens personale være straffrit.
     Grunden til, at det er taget med, er selvfølgelig, at havnen vil kunne have en økonomisk interesse i at modtage et skib. Så der kan altså ikke blive tale om straf, hvis der er tale om, at det er uagtsomt eller der ikke er forsæt, når man modtager det pågældende skib.

     Så vil jeg vedrørende den generelle lodspligt understrege, at der er lodspligt for skibe, der er farlige for havmiljøet i de danske farvande, og det bevares selvfølgelig uændret med det her lovforslag. Det drejer sig om skibe, der er lastet med olie, skibe, der er lastet med kemikalier, gasarter eller har mere end 5.000 t bunkerolie om bord, og så selvfølgelig skibe, der er lastet med højradioaktivt materiale.
     Så jeg vil generelt sige, at lovforslaget er lavet for at nedbringe taksten på lodsninger, med henblik på at flere tager lods om bord. Vi har et fælles mål i at sikre havmiljøet og sikre mest mulig sikkerhed til søs, og det vil jeg gerne redegøre uddybende for til ordførerne imellem første og anden behandling.

Der er et par korte bemærkninger til forsvarsministeren. Først fra hr. Hans Kristian Skibby.

Allerførst vil jeg gerne takke ministeren for svaret på det spørgsmål, jeg stillede med hensyn til de her havnechefers retsstilling, og der er det da betryggende at vide, at det kun er, såfremt man udfører en culpøs handling, at man vil blive sigtet og vil kunne få en straf for det.
     Jeg har et spørgsmål mere til forsvarsministeren. Farvandsvæsenet har jo planer om at centralisere de tre stationer, man har med lodser i dag, og dermed bl.a. lukke bestillingskontoret på Langeland, til trods for at det er den største af de tre stationer, man har i dag. Der har jeg fået et brev fra Sydlangeland Kommune, hvor der udtrykkes stor bekymring over, at man jo f.eks. vil komme i konflikt med hviletidsbestemmelserne.
     Hvis en lods tages om bord på skibet i Gedser og han så først kan forlade det igen efter endt sejlads oppe forbi Grenaa, er man simpelt hen bange for, at hvis vedkommende ikke har helt frisk krudt fra starten af, vil han let kunne opleve, at han kan blive ukoncentreret, og dermed vil der kunne opstå en krisesituation. Det vil jeg da gerne have ministerens kommentar til.

Det er også et relevant spørgsmål, hr. Hans Kristian Skibby rejser, og det er lidt i forlængelse af det, hr. Niels Sindal var inde på i sin ordførertale.
     Det er sådan, at der til stadighed foregår et arbejde i Farvandsvæsenet vedrørende effektiviseringer inden for lodsvæsenet, og det er sådan, at det, hr. Hans Kristian Skibby og hr. Niels Sindal henviser til, er et internt arbejde, der foregår i lodsvæsenet, som ikke er forelagt ministeren, altså mig, endnu. Det er et arbejde, som vil blive forelagt mig i maj måned. Men det er klart, at det, man måtte komme frem til i Farvandsvæsenet, selvfølgelig vil være noget, som opfylder gældende lov, herunder hviletidsbestemmelserne.

I det svar, jeg har fået fra forsvarsministeren, står der i hvert fald: Jeg vil tage stilling til sagen på baggrund af de oplysninger, der måtte foreligge i tilknytning til indstillingen, herunder eventuelle nye oplysninger, der måtte fremkomme som led i Folketingets forestående behandling af lovforslag nr. L 210. Det betyder jo også, at der kan komme nogle ting frem under udvalgsarbejdet, som kunne gøre, at man ville komme i konflikt med de planer, de har i Farvandsvæsenet, som jo så kunne komme til at konflikte med sikkerheden vedrørende sejladsen i de danske farvande. Det er sådan set der, min bekymring lidt ligger: Hvis vi nu bare sådan lige siger ja til A, så vil B måske komme om nogle måneder, hvor der kommer en indstilling, og så vil vi måske stå i en situation, hvor man vil centralisere området og fjerne arbejdspladser - det er så en anden side af sagen. Man vil oven i købet også stå med en større regning, skønner man, og så vil man også stå med en større usikkerhed. Det vil jeg gerne have belyst i den her diskussion, men hvis vi måske får det belyst i udvalget, vil vi i hvert fald kunne få det præciseret og konkretiseret.

Jeg kan give hr. Hans Kristian Skibby det tilsagn, at det selvfølgelig vil være i overensstemmelse med det arbejde, der foregår i Farvandsvæsenet, altså at den indstilling, der måtte komme, eller det arbejde, der måtte blive forelagt mig, også vil blive set i sammenhæng med det, vi diskuterer her i Folketinget i dag, og i det omfang at der er relevante oplysninger, som skal indgå i det arbejde, vil det selvfølgelig også tilgå mig.
     Det er altså ikke sådan, at den ene hånd ikke ved, hvad den anden hånd gør, når vi kommer frem til målstregen.

Ministeren fortalte, at det var et enigt lodslovsudvalg, der havde lavet en indstilling. Der kunne jeg godt lide at vide, hvor mange lodser der sidder i det udvalg, for i de høringssvar, der er sendt fra Søfartens Ledere og fra lodserne, gives der ikke udtryk for, at man er enig. Det kan da godt være, at der er noget, jeg ikke forstår, men jeg troede, der sad lodser med i lodslovsudvalget.

Det må jeg sige til hr. Niels Sindal at jeg er nødt til at vende tilbage til. Jeg aner simpelt hen ikke personmæssigt, hvem der har siddet i lodslovsudvalget, så jeg må oversende en liste med de personer, der har deltaget i det arbejde, til hr. Niels Sindal.

Vi vender tilbage.
     Så vil jeg gerne spørge til det, jeg måske også lidt dristigt spurgte hr. Tom Behnke om, nemlig regional lodsning. Ifølge forslaget her vil en regional lodsning kunne foregå fra Skagen til havnen i Fredericia inden for de nye rammer. Førhen havde man farvandslods ned til tragten ved Fredericia, og så fik man havnelods osv. Men det vil altså sige, at hvis vi nu siger, at de fire store havne får deres eget lodseri eller der bliver fire konkurrerende, så skal man altså have statens lodseri og fire lodserier, der alle skal have bestillingskontorer, der alle skal have forskellige former for bureaukrati.
     Så er det, jeg spørger ministeren, om han dog ikke kan se, at det, man vinder ved at kalde det liberalisering, sætter man til ved at skabe noget bureaukrati for disse virksomheder, og at det i virkeligheden betyder, at det i sidste ende bliver dyrt? Er ministeren enig?

Jeg vil sige til hr. Niels Sindal, at hver gang man har diskuteret liberalisering og konkurrenceudsætning her i Folketinget, har der været meget store betænkeligheder, men det er sjældent gået så galt. Og jeg vil sige til hr. Niels Sindal, at formålet med det her er at skaffe billigere lodsninger, ligesom det har været formålet at skaffe billigere alt muligt andet, som man har liberaliseret her fra Folketingets talerstol, og det er også meningen. Men det får vi mulighed for at få belyst i udvalgsarbejdet.
     Jeg kan bare sige til hr. Niels Sindal, at jeg ikke deler hr. Niels Sindals bekymring for, at lodsninger skulle blive dyrere med det lovforslag, som jeg her har fremsat i dag.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Formanden:
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Forsvarsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.