Den næste sag på dagsordenen var:
32) Anden behandling af lovforslag nr. L 210:
Forslag til lodslov. Af forsvarsministeren (Søren Gade). (Fremsat 29/3 2006. Første behandling 18/4 2006. Betænkning 24/5 2006).

Der var stillet 2 ændringsforslag i betænkningen. Uden for betænkningen var der ikke stillet ændringsforslag.

Lovforslaget og ændringsforslagene sattes til forhandling under et.

Forhandling

Jeg tror, vi er nødt til at afbryde forhandlingen, indtil forsvarsministeren er til stede her i salen.
     Jeg skal herefter udsætte mødet til kl. 19.30.

Mødet udsat kl. 19.25

Mødet genoptaget kl. 19.30

Jeg pointerer lige ved indledningen til den her afdeling, at det er vigtigt, at ministrene er her, når vi behandler sager, som er ministrenes.
     Så er det hr. Niels Sindal som ordfører på L 210.

Man skulle tro, at udgangspunktet for en ny lodslov ville være sikkerheden i de danske farvande, sikkerheden med hensyn til så vel miljø som til, at hvert skib kunne få en ordentlig lods. Men udgangspunktet er et helt andet: Det er Konkurrencestyrelsen, der gerne vil have konkurrence.
     Jeg mener ikke, det er fornuftigt at udsætte 57 daglige lodsninger for konkurrence fordelt på 132 lodser. Allerhelst havde jeg set, at forslaget blev trukket og vi kunne starte forfra. Vi er bange for, at sikkerheden sættes over styr, at pligten til at sikre lodsning kommer til at flyde, og at den privatisering, der ligger i forslaget, med flere organisationer simpelt hen vil gøre tingene dyrere. Det vil blive dyrere, at man skal have flere lodser, og at man skal have flere organisationer til at styre mere bureaukrati. Derfor ændringsforslagene.
     Vi har to ændringsforslag. Det ene skal sikre en afgrænsning af det, der hedder regional lodsning, som flyder
i lovforslaget, og det andet skal sikre, at de små havne kan få lods. Struer, Nykøbing Falster og Aabenraa kan risikere ikke at få lods til en ordentlig pris med det her lovforslag. Vi vil gerne medvirke til ændringer, og allerede nu kan man se, at lodssystemet har nedsat priserne med 10 pct., så vi vil gerne ændre strukturen i systemet. Vi vil for den sags skyld også gerne være med til at skabe en form for konkurrence, men det skal være på et fagligt kvalificeret niveau, og det her lovforslag er simpelt hen ikke godt nok. Kan man ikke stemme for de to ændringsforslag, vi har stillet her, ja, så forudser jeg, at vi må mødes næste år samme tid til en revision.

Tak til hr. Niels Sindal, og så er det hr. Holger K. Nielsen som ordfører.

Det fremgår af betænkningen, at vi vil redegøre for vores stillingtagen her ved andenbehandlingen.
     Ved førstebehandlingen var vi kritiske over for det her lovforslag, og jeg må sige, at behandlingen i udvalget ikke har mindsket vores kritiske holdning til det. Så vidt vi overhovedet kan se det, vil den privatisering, som er konsekvensen af det her, medføre vanskeligheder for specielt små havne, og der vil også blive problemer med sikkerheden til søs.

     Jeg kan sige, at vi vil stemme for de socialdemokratiske ændringsforslag; de vil gøre det her lidt mindre uspiseligt, hvis de bliver gennemført, så derfor vil SF støtte dem.

Tak til hr. Holger K. Nielsen. Er der flere, der ønsker ordet? Det gør forsvarsministeren.

De tre hidtidige grundlæggende principper for lodsvæsenet om forsyningssikkerhed, kvalitet og selvfinansiering opretholdes med det lovforslag, vi behandler i dag. De opretholdes på en sådan måde, at alle skibe, der ønsker lods, med det givne varsel kan få lods til enhver type lodsning overalt i dansk farvand. Lovforslaget har til formål at modernisere lodslovgivningen, så der skabes mulighed for at effektivisere det statslige lodsvæsen i overensstemmelse med den generelle udvikling i samfundet og til gavn for sejladssikkerheden.
     I den sammenhæng konkurrenceudsættes de sejladser, der begynder eller afsluttes i dansk havn. Såfremt private lodserier ikke ønsker at byde på en lodsning, er det statslige lodsvæsen forpligtet til at gennemføre denne lodsning, også selv om lodsningen isoleret betragtet kan være underskudsgivende. Det statslige lodsvæsen vil som hidtil have mulighed for at finansiere eventuelle underskudsgivende lodsninger fra sine overskudsgivende aktiviteter eller fra hensættelser. Jeg vil gerne takke for den behandling, lovforslaget har fået både i udvalget og her i Tinget; det har været grundigt debatteret under udvalgsarbejdet. Jeg har også med interesse studeret udvalgets betænkning, herunder selvfølgelig de to socialdemokratiske ændringsforslag til lovforslaget. Til ændringsforslag nr. 1 om en ændret definition af en regional lodsning vil jeg anføre, at hvis en konkurrenceudsætning af dele af lodsvæsenet skal have reel betydning, ja, så må den omfatte en så stor del af lodsningerne, at der ville være et forretningsmæssigt grundlag for potentielle konkurrenter til det statslige lodsvæsen. En konkurrenceudsætning alene af en begrænset del af de regionale lodsninger, som ændringsforslaget indebærer, vurderes ikke at sikre dette. Endvidere kan konkurrencen være begrænset ved, at det ved sejlads mellem to danske havne kan blive nødvendigt at skifte lods to gange undervejs, medmindre man anvender statens lodser. Jeg kan tillige oplyse, at der i disse år sker en udvikling i sejladsmønsteret, som medfører, at gennemsejlingslodsningerne udgør en større og større del af den samlede tonnage og af lodsningsindtægterne. Endelig vil ændringsforslaget medføre, at der vil være behov for justering af visse definitioner og afgrænsninger i lovteksten, idet monopolområdet vil blive udvidet til andre lodsninger end gennemsejlingslodsningerne. Til ændringsforslag nr. 2 om at genetablere en lodsfond, der kan yde tilskud til lodserier med forsyningspligt for underskudsgivende regionallodsninger, vil jeg gøre opmærksom på, at der i regeringens oprindelige lovforslag indgik en lodsfond, som imidlertid gav anledning til en række bemærkninger i forbindelse med den gennemførte høringsrunde. Søfartens Ledere har i sit høringssvar anført, at en lodsfond vil trække priserne på regionallodsningerne opad, også i de store havne, hvilket må forventes at gå ud over anvendelsen af lods og dermed sejladssikkerheden. Funktionær- og Inspektørforeningen finder i sit høringssvar, at en lodsfond medvirker til at forhøje omkostningerne til administration, herunder tilsyn og kontrol. Foreningen finder tillige, at med højere lodstakster vil færre småskibe benytte lods, og på længere sigt vil sejladsen på de mindre havne falde, idet godstransporten flyttes ud på vejene i modstrid med de overordnede politiske hensigter. Endvidere kan jeg konstatere, at Danske Havne og Foreningen af Havnefogeder i Danmark også har udtalt sig kritisk om etableringen af en lodsfond. Hvis vi vender os mod ændringsforslag nr. 2, vil afgiften til en lodsfond alene være pålagt regionallodsninger som defineret i ændringsforslaget, hvorfor alene en begrænset del af de lodsninger, der ikke er gennemsejlingslodsninger, vil blive belastet af denne afgift, hvilket vil påvirke prisniveauet for de regionale lodsninger negativt og dermed incitamentet til at benytte lods. Endvidere vil det kunne indvirke negativt på erhvervet i de små havne. Forsvarsministeriet har vurderet, at hvis det statslige lodsvæsen kan bevare den hidtidige mulighed for at finansiere eventuelle underskudsgivende lodsninger fra sine overskudsgivende aktiviteter eller fra hensættelser, vil det fortsat være muligt at opfylde de tre overordnede mål for lodsvæsenet, nemlig forsyningssikkerhed, selvfinansiering og kvalitet.

     Samtidig kan de underskudsgivende lodsninger gennemføres inden for det nuværende prisniveau. Gennem muligheden for at indgå samarbejdsaftaler med private lodserier om forsyningspligten i henhold til lovforslagets § 19 skabes et incitament til i et vist omfang at reducere omkostningerne ved regionale lodsninger, hvorved belastningen af det samlede statslige lodsvæsen i form af overførsel af midler fra de overskudsgivende aktiviteter reduceres. På den baggrund kan jeg ikke tilslutte mig nogen af de to ændringsforslag.
     Jeg har noteret mig, at Dansk Folkeparti har udtrykt forventning om, at ændringerne af lodsvæsenet efterfølgende vil blive evalueret.
     Jeg kan, som det også fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, give et tilsagn om, at der vil blive igangsat en undersøgelse af mulighederne for at liberalisere den øvrige statslige lodsvirksomhed. Det skal herunder sikres, at der fortsat vil være lodser til rådighed på de mindre trafikerede strækninger, så grundlaget for besejling af de små havne ikke forsvinder. I forbindelse med dette arbejde vil det være naturligt at evaluere resultatet af det foreliggende lovforslag og inddrage erfaringerne herfra i det videre arbejde med at effektivisere den samlede lodsvirksomhed til gavn for søfarten og ikke mindst sejladssikkerheden.

Der er en kort bemærkning til forsvarsministeren fra hr. Niels Sindal. Så skal ministeren lige gå ned og give plads.

Jeg vil starte med at sige tak til ministeren for det fine tilbud om at se til, at de små havne ikke kommer i nød. Det må vi så se hvordan foregår.
     Men jeg vil godt have bekræftet, at det, der i lovforslaget hedder regionallodsning, betyder, at hvis der ligger to skibe ved Skagen, der begge skal til Fredericia, vil den private organisation kunne vælge det skib, der giver mest ved lodsning. En 50.000-tonner giver 20.000 kr., en
2.000-tonner giver måske 1.500 kr. eller 2.000 kr. Her er der altså noget i lovforslaget, der gør, at den private organisation kan gå ud og tage de gode lunser og så overlade resten til staten. Det er da ikke et godt regnskab, må jeg sige til ministeren.

Jeg kan sige, at det er mig lige så magtpåliggende, at der er en forsyningspligt for lodser til de små havne, som det er for hr. Niels Sindal. Og jeg kan sige, at det alene beror på, at vi skal have et mere effektivt lodsvæsen, samtidig med at forsyningssikkerheden opretholdes.
     Så vil jeg gerne lige sige til hr. Niels Sindal, at det er sådan, at der blev nedsat et lodsudvalg bestående af de tre hovedinteressenter i Danmark, nemlig Søfartens Ledere, havnene og Danmarks Rederiforening. Og jeg må konstatere, at man afleverede et stykke arbejde, som stort set, uden at der blev ændret særlig meget, blev lavet om til det lovforslag, vi behandler i dag, og derfor er det altså stort set et enigt lodsudvalgs anbefalinger, vi behandler her i Folketinget. Intentionen er ikke at gøre forsyningssikkerheden eller sejladssikkerheden dårligere i Danmark, tværtimod.

Hermed sluttede forhandlingen.

Afstemning

Ændringsforslag nr. 1 forkastedes, idet 38 stemte for, 68 imod; 1 stemte hverken for eller imod.

Ændringsforslag nr. 2 forkastedes, idet 36 stemte for, 63 imod.

Lovforslaget overgik derefter til tredje behandling.

Formanden:
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.