Bilag til forsvarsministerens

skrivelse af 11. maj 2006

(L 210)

 

 

 

 

Spørgsmål nr. 8:

”Kan ministeren bekræfte, at det foreslåede regionallodsningsområde vil betyde, at lodsning af f.eks. tankskibe fra Rusland og de baltiske lande forbi Gedser, syd om Lolland, Langelandsbæltet og Storebæltsbroen til Fredericia i fremtiden skal kunne udføres af private lodser i konkurrence med Statens Lodsvæsen? Kan ministeren bekræfte, at det samme er tilfældet for tankskibe fra Østersøen og eller Nordsøen via Kattegat og Hatter Barn til og fra raffinaderierne i Kalundborg og Stigsnæs?”

Svar:

Ja. Jeg kan bekræfte, at det i begge de nævnte situationer forholder sig som beskrevet i spørgsmålet, da en regionallodsning i medfør af lovforslagets § 3, nr. 11, er en lodsning af en sejlads eller del heraf, som påbegyndes eller afsluttes i dansk havn, uanset om der under sejladsen skiftes lods.