Tak for de mange positive tilkendegivelser om at støtte forslaget. Jeg skal sige, at jeg godt forstår dem, der siger, at der er tale om mange teknikaliteter. Sådan er det. Jeg tror også, vi alle sammen erfarede i forbindelse med lovforslaget om elskrot, at vi alle sammen kan være enige om, at princippet er godt, men det er klart, at det at få det ført ud i livet er teknisk kompliceret.
Der er mange, der allerede har nævnt nogle af delelementerne i forslaget, derfor skal jeg ikke bruge så lang tid på at gennemgå det. Men det centrale er jo, at for bilejerne betyder de nye regler om producentansvar, at man fra den 1. januar næste år kan aflevere sin bil til affaldsbehandling, uden at det koster noget. Det gør det altså billigere for bilejerne at få affaldsbehandlet bilerne, uden at det betyder miljømæssige forringelser.
Der kan jeg allerede nu svare Enhedslistens ordfører, for selvfølgelig vil der i de aftaler, der bliver lavet af producenterne, være taget højde for, at skrotningen skal foregå miljømæssigt efter fuldt forsvarlige forskrifter.
Jeg håber derfor selvfølgelig også, at lovforslaget vil leve op til de ønsker, alle har givet udtryk for, nemlig at man ser færre biler efterladt rundtomkring i landskabet. Det lyder lidt mærkeligt, man skulle ikke tro, det var et særlig stort problem, men gå ud og spørg i en kommune, og de kan alle sammen komme i tanke om adskillige biler, der står efterladt ved skove og veje og alle mulige andre mærkelige steder. Det er en af hensigterne med det her lovforslag, at man i højere grad kommer det til livs.
Det er sådan i dag, at bilproducenter og importører har et delvis økonomisk ansvar for, at biler affaldsbehandles. De bidrager økonomisk til at dække omkostninger ved skrotning af biler markedsført efter den 1. juli 2002. Den godtgørelse, bilejeren får, er så i dag på 1.750 kr. I dag bliver den udbetalt, men hvor bilejerne altså for fremtiden ikke har udgifter til skrotning, har de i dag i gennemsnit ca. 500 kr.
i udgift for at få skrottet deres bil, så alt andet lige bliver der altså en større gevinst i de nærmeste år til bilejere, der vil have skrottet deres bil. Fremover skal de ikke betale noget for at få løst den opgave. Regeringen foreslår, at producentansvaret gennemføres ved en tilbagetagningspligt. Det betyder, at producenter og importører forpligtes til at modtage alle udtjente biler og sørge for forskriftsmæssig affaldsbehandling. Man kunne have valgt andre slags modeller, men jeg er glad for tilsagnet om, at man i princippet er enig i, at det her er en fornuftig måde at gøre det på. Jeg vil ikke lægge skjul på, at der var en del kritiske kommentarer, efter at lovforslaget havde været i høring første gang. Der var bl.a. bekymring over de konkurrencemæssige virkninger af lovforslaget, og jeg skal ikke lægge skjul på, at de høringssvar gjorde indtryk på mig. Jeg synes, det er utrolig positivt, at man efter en dialog med parterne har fundet et snit nu, at der ligger et bud på en kollektiv ordning, der er fornuftig, og som tilbyder andre end en enkelt virksomhed at byde ind på opgaven. Det har været helt centralt for mig, at eksisterende ophugningsvirksomheder får en væsentlig større mulighed, end der først var lagt op til, for at få adgang til at affaldsbehandle udtjente biler, der indgår i tilbagetagningsordningen. Ændringerne vil så også sikre, at der fortsat vil ske en maksimal udnyttelse af genbrugelige reservedele. Der er flere, der har været inde på, at der er noget mere holdningsbetonet i det her med indførelsen af producentansvar først på skrot og nu på biler og sikkert også efterhånden på andre ting. Hr. Johs. Poulsen og den konservative ordfører var inde på, at det meget gerne også skulle give producenterne et incitament til hele tiden at tænke i at lave deres produkter på en måde, så det er så miljømæssigt hensigtsmæssigt som overhovedet muligt at komme af med dem igen. Vi talte om i forbindelse med elskrot, at der måske skulle være lidt mere genanvendelse, lidt mindre brug og smid væk. Jeg tror også, at der her vil ligge et incitament til bilproducenterne til at sørge for, at de produkter, de fremstiller, er til at håndtere, at de er til at komme af med miljømæssigt på en fornuftigt måde. Med forslaget foreslår regeringen, at der indføres en række bemyndigelser, som gør det muligt, at vi kan gennemføre producentansvaret i praksis. Bl.a. indeholder lovforslaget hjemler til at fastsætte regler om, at der kan etableres et producentregister og en tildelingsordning, dvs. en ordning, hvor forpligtelsen til at tilbagetage de udtjente biler fordeles på producenter og importører ud fra deres markedsandele af nye biler. Jeg håber virkelig, at lovforslaget vil betyde, at bilejerne fremover vil se det som en gevinst, at de kan køre hen til en ophugger i nærheden af, hvor de bor, og komme af med bilen og samtidig, så at sige, køre hjem igen med en bonus i størrelsesordenen 1.750 kr. Blot til sidst en enkelt kommentar til det, hr. Steen Gade nævnte om Miljøstyrelsens anmeldelse af 18 autoophuggervirksomheder. Det er jo et eksempel på, at man tager de her problemstillinger alvorligt.
Her var sagen, så vidt det er oplyst for mig, at der var nogle autoophuggere, som havde fået udbetalt skrotpræmier, hvorefter de fragter bilerne til Tyskland og sælger dem. Det er altså ikke meningen med en skrotpræmie, og derfor er det også et eksempel på, at når vi støder på den slags sager, så forfølger vi dem, når det er os, der har hjemmel til at gøre det. Det havde vi i den konkrete sag, og derfor er den sag nu rejst.