Den sidste sag på dagsordenen var:
10) Første behandling af lovforslag nr. L 233:
Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om fleksydelse og lov om betaling for uddannelse i forbindelse med visse tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
m.m. (Ændring af fleksjobordningen, visitation, opfølgning, tilskud, fleksydelse). Af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen). (Fremsat 19/4 2006).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Fleksjobordningen, som blev indført i forbindelse med førtidspensionsreformen, skal reelt evalueres til næste år, hvor ministeren skal give en redegørelse til Folketinget. Men inden vi er nået så vidt, har vi fundet ud af, at der er nogle uhensigtsmæssigheder, som det her lovforslag skal rette op på. I den sammenhæng er det vigtigste, at vi har konstateret, at vi mangler dokumentation for, om kommunernes visitering er i orden.

     Det er jo vigtigt, når man skal evaluere en ordning, om de mennesker, der er visiteret til fleksjob, nu er de rigtige, nemlig at de har en varig nedsættelse af arbejdsevnen. Man må man sige, at i de undersøgelser, der har været foretaget, er dokumentationen meget mangelfuld i hvert fald i mere end halvdelen af sagerne. Det er det, vi retter op på i det her forslag, nemlig at hvis kommunen ikke sikrer, dokumentationen er i orden, så får det nogle økonomiske konsekvenser, og kommunen mister refusionen i 3 år. Men det betyder også, at de kommuner, der har orden i tingene, sker der ingenting med.
     Vi har også konstateret, at ledigheden for visiterede til fleksjob er meget høj, og det er vigtigt, at vi får den ledighed sat ned. Derfor er der en række tiltag, der skal sikre, at ledigheden bliver reduceret. Samtidig har vi også konstateret nogle urimeligheder i forhold til, hvor meget man kan få i ydelse, når man visiteres til et fleksjob.
     I min verden virker det lidt urimeligt, at hvis man kommer så meget til skade, at man fuldstændig er udelukket fra at være på arbejdsmarkedet, så kan man få højeste førtidspension med det niveau, det indebærer, på vel hundrede og nogle og halvfjerds tusinde kroner. Men hvis man kommer knap så meget til skade, så man stadig væk har en arbejdsevne, men en varig nedsættelse af arbejdsevnen, så er der rent faktisk intet loft over, hvad man kan få i tilskud. Det er selvfølgelig ikke rimeligt. Samtidig har vi det problem, at man måske i 20 år har arbejdet på deltid og så bliver visiteret til et fleksjob, og der har man krav på at få fleksjob på fuld tid. Det har heller ikke været hensigten, at man skulle have lønfremgang ved at komme i fleksjob. Det sidste element er fleksydelsen, altså fleksordningens efterlønslignende ordning, der flyttes fra staten og ud til kommunerne. Det er der god ræson i, eftersom vi nu er ved at have et antal, der gør, at det er rimeligt, at også den del af fleksordningen ligger i kommunen, så det er én myndighed, man henvender sig til, uanset hvornår i forløbet man kommer ind i ordningen. Alt i alt synes vi, det er et lille, godt forslag, som retter op på nogle af de væsentligste skævheder, vi har set i ordningen indtil nu, og så må vi se, når vi i næste samling får redegørelsen fra ministeren, hvordan ordningen skal se ud fremadrettet. Men alt i alt er fleksordningen en rigtig god ordning, som er værd at værne om. Derfor har det også været glædeligt, at der er en så stor og bred politisk opbakning til ordningen. Med de ord skal jeg anbefale lovforslaget.

Jeg har blot et enkelt lille spørgsmål, for det fremgår af forslaget og også af hr. Jens Vibjergs ordførertale, at det er meningen, at vi skal have nedbragt ledigheden blandt fleksjobbere. Jeg har prøvet at se, hvor der ligger nogle forslag til, hvordan man kan få oprettet flere fleksjob - for det må vel egentlig være den måde, man nedbringer ledigheden på - uden at kunne finde dem.
     Men det kan være, at hr. Jens Vibjerg ved, hvordan man får oprettet de fleksjob, der er nødvendige for de mange, som
i dag er på ledighedsydelse.

Der ligger en række tiltag i forslaget. Ideen er, at efter en periode som ledig får man ret til at vælge en anden aktør, hvis kommunen ikke er oppe på dupperne, til at hjælpe til med at finde et fleksjob.
     Det er også sådan, at man sætter kommunen under pres, ved at den mister sin refusion, hvis fleksjobberen går ledig
i vistnok 18 måneder.

     Hertil kommer, at der skal være et øget kontaktforløb, der giver ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse, altså en række tiltag, der skal sikre, at folk, der er visiteret til fleksjob, også kommer i arbejde.

Det, jeg efterlyste, var såmænd ikke så meget noget om alle mulige andre aktører eller kontaktforløb, men sådan mere håndfast, hvor de mange nye fleksjob skal komme fra. For det ville være meget relevant at få det på banen for at se, om vi kan nedbringe den alt for høje arbejdsløshed blandt folk, der er visiteret til fleksjob.

Jeg tror, det er på samme måde med fleksjob, som det er i forhold til f.eks. privat jobtræning, nemlig at man kommer ud og banker på døren til virksomheden. Det er det, der skal til for at få indgangen til arbejdspladserne og få virksomhederne til at oprette fleksjob. Når kommunen bliver mere udfarende, så er jeg sikker på, at jobbene også kommer.

Tak til hr. Jens Vibjerg. Så er det fru Anne-Marie Meldgaard som ordfører.

L 233 er udmøntningen af den aftale om fleksjob, som Socialdemokratiet, SF og De Radikale indgik med regeringen i februar måned. Fleksjob er, som alle ved, et socialdemokratisk hjertebarn, der også blev indført under SR-regeringen og så er revideret efterfølgende. Vi er ret stolte over, at ordningen er blevet så stor en succes. Men i betragtning af hvor mange andre af vores succesfyldte hjertebørn, VK-regeringen har kørt plæneklipperen hen over, så glæder det os meget, at regeringen for en gangs skyld vælger at ville være med til at forandre for at forbedre, da selv et hjertebarn nogle gange kan trænge til at blive justeret.
     I dag er omkring 38.000 mennesker i fleksjob. De fastholder derved deres tilknytning til arbejdsmarkedet og undgår yderligere nedslidning. Vi ved, at en fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet betyder meget for den enkelte fleksjobbers livskvalitet, og samtidig er det at kunne bruges til noget og bidrage til samfundet meget værdifuldt. Der er stadig 20 pct. af de visiterede, der står uden job, og ordningen har haft nogle utilsigtede og uheldige konsekvenser. Der har været en kedelig tendens til, at alt for mange er parkerede på ledighedsydelse alt for længe. Derfor er det afgørende, at kommunerne i meget højere grad forpligtes til at hjælpe de visiterede i arbejde og også til at sørge for, at der er tilstrækkelig dokumentation for visitationsafgørelserne. Som lovgivningen er i dag, kan nyvisiterede fleksjobbere gå direkte fra et mangeårigt ordinært deltidsjob til et fleksjob på fuld tid med tilhørende lønstigning. Det har sådan set aldrig været hensigten. Derfor har vi også lagt vægt på at få ændret loven, så man som deltidsansat i et ordinært erhverv også bliver tilbudt deltidsfleksjob, medmindre særlige forhold gør sig gældende. En anden ændring, som Socialdemokraterne har lagt vægt på, er, at de offentlige tilskud til ordningen skal være på et niveau, der kan forsvares, hvorfor et loft over tilskuddet må være rimeligt. Loftet er lagt på et niveau, der svarer til det beregnede tilskud, der højest kan opnås i en arbejdsskadesag. Socialdemokraterne er meget optaget af efteruddannelse, hvorfor vi hilser muligheden for 6 ugers selvvalgt uddannelse på ledighedsydelse velkommen. Det er utrolig vigtigt for os, at fleksjobberne selv kan vælge deres uddannelsesforløb, da det giver dem indflydelse på deres jobmuligheder senere. Vi kan så bare håbe, at ordningen hen ad vejen bliver udvidet. Vi er sådan set meget godt tilfredse med de fingeraftryk, vi har sat på lovforslaget. Men måske har vi ikke i kampens hede fået med, at der burde ske en regulering af beskæftigelsesindsatslovens § 82 vedrørende befordringsgodtgørelse, hvilket jeg håber at forligspartierne er villige til at se på under udvalgsbehandlingen. Det er vigtigt at understrege, at lovændringerne alene omfatter dem, der er visiteret efter lovens vedtagelse. Jeg vil godt sige, at jeg synes, det er positivt, at der også er indført et fleksjobsbevis.

Socialdemokratiet har ønsket en mere retfærdig fleksjobordning, og vi håber, at ændringerne kan være med til at nedbringe det store antal på ledighedsydelse.
     Socialdemokratiet kan støtte forslaget.

     Da SF's ordfører ikke er til stede, skal jeg også på SF's vegne give tilslutning til forslaget.

Tak til fru Anne-Marie Meldgaard. Så er det hr. Bent Bøgsted som ordfører.

Et fleksjob kan være en rigtig god løsning, der giver en person, som har en varig og væsentlig nedsættelse af arbejdsevnen, en mulighed for at blive på arbejdsmarkedet. Der har dog været et tilsyneladende misbrug af fleksjobordningen, hvor virksomhederne f.eks. har kontaktet kommunen om en fleksjobordning og fået den godkendt uden ordentlig sagsbehandling. Det har været medvirkende til denne ændring i fleksjobordningen.
     Der er en lang ventetid på et fleksjob, hvilket er urimeligt for dem, der har behov for et fleksjob. Man kan samtidig sætte spørgsmålstegn ved, hvor mange fleksjob der kan oprettes uden at fortrænge ordinære job. Der skal fremover være en øget kontakt mellem kommunen og den enkelte for kontrol af, om betingelserne for fleksjob er opfyldt, og om betingelserne for at få fleksjobydelse er opfyldt.
     Der gives personer, der er visiteret til et fleksjob, ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse på lige vilkår med forsikrede ledige, og der bliver mulighed for at anvende anden aktør til at hjælpe fleksjobvisiterede med at finde et fleksjob. Det er også aftalt, at hvis den fleksjobberettigede ikke har fået et fleksjob efter 1 år, så skal kommunen henvise til anden aktør. Der bliver ligeledes mulighed for, at den, der har fået et fleksjob, kan få støtte af en mentor, som kan medvirke til en god start i det nye job.
     Som noget nyt kan ministeren fastsætte regler for et fleksjobbevis, der skal følge personen. Det skal beskrive, hvad den enkelte kan og ikke kan, og det vil hjælpe den, der skal i fleksjob, og det vil give arbejdsgiveren bedre indsigt
i personens kompetencer. Det betyder kort sagt, at den, der er berettiget til et fleksjob, ikke skal slæbes igennem den ene vurdering efter den anden, for at man kan se, om den pågældende kan få et fleksjob. Forslaget ændrer også på kommunens refusion, og det betyder, at kommunen kan miste retten til refusion. Hvis den ledige ikke kommer i fleksjob og dermed har været ledig i 18 måneder, opnår kommunen først refusion, efter at den ledige har været i fleksjob i 9 måneder. Der ændres også på tilskuddet til fleksjob. I dag ydes der tilskud til meget høje lønninger, hvilket ikke er rimeligt. Det er ikke meningen, at tilskud skal gives til en direktørløn. Derfor indføres et maksimum, der højst kan udgøre 197.500 kr. om året, hvis arbejdsevnen til det konkrete job er nedsat med halvdelen, eller 263.000 kr., hvis arbejdsevnen er nedsat med to tredjedele på årsbasis, hvilket er meget rimeligt. Lovforslaget betyder også, at hvis man arbejder på deltid, kan man ikke få løn for fuld tid. Det vil sige, at ydelsen tilpasses det reelle jobforhold. I dag administreres fleksydelsen af Arbejdsdirektoratet, og fremover flyttes den ud til kommunerne. Alt i alt er det et udmærket forslag, som Dansk Folkeparti kan støtte.

Jeg vil godt spørge Dansk Folkepartis ordfører, om han bemærkede det lille kiks om regulering af befordringsgodtgørelse, som jeg nævnte i min ordførertale. Vil Dansk Folkeparti eventuelt være med til at se på det under udvalgsbehandlingen, da jeg tror, det har stor værdi for lige præcis den her gruppe?

Jeg må indrømme, at jeg ikke lige fangede, hvad fru Anne-Marie Meldgaard spurgte om vi ville være med til. Jeg synes, at der generelt er meget dårlige lydforhold herinde, så det er svært at høre, hvad der bliver sagt.

Vi prøver en gang til, fru Anne-Marie Meldgaard.

I forbindelse med den her aftale ser det sådan set ud til, at vi har glemt at få en regulering med af beskæftigelsesindsatslovens § 82 vedrørende befordringsgodtgørelse. Jeg vil selvfølgelig gerne spørge Dansk Folkeparti, om de vil være med til at se på det under udvalgsbehandlingen og måske være med til at stille et ændringsforslag.

Nu er det sådan, at Dansk Folkeparti ikke er en del af fleksjobforliget, og derfor har vi som sådan ikke været med i forhandlingerne om det her lovforslag. Derfor bliver vi heller ikke indbudt til forhandlinger, hvis der skal ske ændringer i det her lovforslag. Vi kan synes, at det er et godt forslag, men jeg kan ikke svare på fru Anne-Marie Meldgaards spørgsmål om, hvorvidt der skal ske ændringer i det her, da vi sandsynligvis ikke bliver indbudt til forhandlinger.

Tak til hr. Bent Bøgsted. Så er det hr. Jakob Axel Nielsen som ordfører.

Fra konservativ side synes vi, at fleksjobordningen er meget, meget god. Den er god, fordi vi lever i et samfund, hvor der
i stigende omfang er behov for al den arbejdskraft, vi kan få. Og den er god, fordi det er en god måde at sikre på, at folk ikke udstødes fra arbejdsmarkedet, men får lov til at blive på arbejdsmarkedet. Det kan fastholdes med alt, hvad det indebærer af gode sociale ekstra ting, og samtidig får samfundet brug for arbejdskraften. Så det er alt i alt det, man på engelsk kalder en win-win-situation. Med de her ændringer, som laves med lovforslaget lige nu, bringer man så at sige fleksjobordningen ind i den gænge, som oprindelig var tiltænkt, nemlig at den er for folk, der har en eller anden form for nedslidning, hvor man tester, hvilken arbejdsevne de har tilbage. Problemet er bare, at kommunerne ikke har sørget for at sikre en endelig dokumentation for, at folk ikke kunne have klaret andet ordinært job. Det er klart, at den her ordning udsættes for en vis form for udhuling, i det omfang man ikke sikrer sig, at de mennesker, der visiteres til fleksjobordningen, ikke kunne have klaret andet ordinært job. Men med de regler, der laves nu, således at der skal sikres en tilstrækkelig dokumentation for, hvad folks arbejdsevne er nedsat til, frygter jeg ikke på samme måde, som vi tidligere så tendenser til, en egentlig udhuling af ordningen. Andre forhold, der er ændret i det her forslag, er incitamentet til, at det ikke er så fordelagtigt at være på en fleksjobordning som tidligere. Der kommer nu det meget rimelige tiltag, at for så vidt angår den arbejdsevne, man har - den kan være 50 pct., den kan være to tredjedele - er løndannelsen fuldstændig fri, men med hensyn til den støttede del, altså den reduktion, man har i arbejdsevne, beregnes den med en procentsats ud fra reglerne om dagpenge. Derved risikerer vi ikke, at to medarbejdere i ens situationer, hvoraf den ene er i fleksjob og arbejder eksempelvis 20 timer, og den anden er på fuld tid, får fuldstændig samme løn for dette stykke arbejde. Det var også nogle af de ting, der kunne virke udhulende af ordningen. Så alt i alt er det et meget godt forslag, der sikrer, at alle de goder, der er bag fleksjobordningen, bevares.

Tak til hr. Jakob Axel Nielsen. Så er det fru Bente Dahl som ordfører.

Da den radikale ordfører, fru Elisabeth Geday, er forhindret
i at være til stede, er det mig, der holder hendes ordførertale. Det Radikale Venstre er en del af den brede aftale, der ligger bag dette forslag, og derfor kan vi selvfølgelig også tilslutte os forslaget allerede her ved førstebehandlingen. Hovedformålet med forslaget er at sikre, at fleksjob forbeholdes mennesker med varig nedsat arbejdsevne, sådan som ordningen var tiltænkt, og at vi får bragt den alt for store ledighed blandt fleksjobvisiterede ned. Vi er overbevist om, at forslaget løser disse opgaver. Vi er særlig glade for den ændring, der betyder, at ledige fleksjobbere nu kan vedligeholde deres kompetencer og arbejdsevne gennem 6 ugers selvvalgt uddannelse.

     Vi er også glade for, at fleksjobberen fremover får ret til at blive henvist til en såkaldt anden aktør, hvis kommunen ikke kan anvise et job inden for 6 måneder. En anden aktør kan f.eks. være rådgivere, der har specialiseret sig i at få handicappede i arbejde på særlige vilkår. Når fleksjobberne er kommet i job, bliver der fremover mulighed for at få en mentor, som kan vise vedkommende til rette på arbejdspladsen og bane vejen for, at kollegerne forstår, hvad fleksjobberen kan eller ikke kan på grund af sin sygdom eller sit handicap. Det vil være en stor forbedring for den enkelte fleksjobber.
     Aftalen indebærer også en række opstramninger i forhold til kommunernes visitation. Kommunerne vil bl.a. fremover i 3 år miste deres statslige refusion af udgifterne til en fleksjobber, hvis en stikprøve viser, at kommunen ikke kan dokumentere, at borgeren faktisk har en væsentlig og varig begrænsning i sin arbejdsevne.
     Det samme gælder, hvis kommunen heller ikke kan dokumentere, at mulighederne for revalidering eller omplacering af borgeren på normale vilkår er afprøvet. Vi er enige i disse opstramninger, fordi Ankestyrelsen har vist, at der mangler dokumentation i mindst halvdelen af de sager om kommuners visitation til fleksjob, som Ankestyrelsen har gennemgået.
     Det er dels et problem for borgerens retssikkerhed, dels et problem for danske skatteydere. De har krav på at vide, at personer, der sendes i fleksjob og dermed i delvis offentlig forsørgelse resten af livet, nu også har brug for et job på skånevilkår og ikke blot for en omskoling.
     Hvis vi skal sige noget negativt, er det, at beskæftigelsesministeren har været meget hurtig til at afvise de kritiske bemærkninger i høringssvarene. Faktisk er det påfaldende, at ikke et eneste af svarene har givet anledning til rettelser i forslaget. Vi synes, at høringssvarene fortjener at bliver grundigere overvejet, inden vi vedtager loven. Det må ske under udvalgsbehandlingen.
     Vi hæfter os navnlig ved, at Kommunernes Landsforening fraråder, at kommunerne overtager administrationen af fleksydelsen, som forslaget lægger op til. Vi synes, at baggrunden for bekymringen skal granskes nøje i den kommende lovbehandling for at undgå lovsjusk.
     Ligeledes udtrykker KL bekymring over pligten til at henvise til en anden aktør efter 12 måneder, såfremt der ikke er andre kompetente at henvise til. Det er også en bekymring, vi bør interessere os for under udvalgsbehandlingen.
     Endelig forekommer det, at en række af høringssvarene bygger på misforståelser af forslaget, herunder at det ikke er muligt at oprette fleksjobstillinger til læger på grund af lønloftet. Hvis misforståelserne skyldes upræcise formuleringer eller berettiget tvivl, må vi også have det afdækket.
     Med disse ord ser Det Radikale Venstre frem til den kommende udvalgsbehandling.

Tak til fru Bente Dahl. Så er det hr. Jørgen Arbo-Bæhr som ordfører.

Baggrunden for det her forslag er en aftale mellem en lang række partier, en aftale, som Enhedslisten hverken har lod eller del i, og som strækker sig tilbage til den såkaldte førtidspensionsreform for 2000.
     Overordnet set kan man sige, at det er et forslag, der indeholder noget godt og en del skidt. Det er et udgangspunkt, at man ved hjælp af økonomiske stramninger over for kommunerne og ved hjælp af stramninger over for de ledige potentielle fleksjobbere, dem, der er visiteret til fleksjob og er på ledighedsydelse, mener at kunne komme et skridt nærmere, at flere af disse mennesker skulle komme i arbejde, altså få sig et fleksjob.
     Det er en forudsætning, som bygger på en antagelse om, at jobbene øjensynligt er der, og at det måske skulle være motivationen dels fra kommunernes side, dels fra de enkelte lediges side, der skulle mangle. Det er et udgangspunkt, som vi også har diskuteret i andre sammenhænge, og som vi fra Enhedslistens side mener er at skyde ved siden af.
     Jeg skal først sige noget om de ting, som vi mener er problematiske i forslaget bortset fra, at man måske kunne have ventet med at lave en egentlig revision af fleksjobordningen, til vi havde fået en nærmere redegørelse fra beskæftigelsesministeren om, hvordan det er gået indtil videre. Nogle af de største problemer er, at man bygger på en økonomisk pression over for kommunerne i forhold til deres administration af ordningen og en dokumentation af, hvad de har foretaget sig for at få folk igennem hele cirkusset med arbejdsprøvning osv. som forudsætning for, at folk kan blive visiteret til et fleksjob.

     At der virkelig er et problem, fremgår måske allertydeligst af, at efter 18 måneder vil kommunerne miste refusionen for de personer, der på det pågældende tidspunkt er på ledighedsydelse. Det betyder efter min mening reelt flere udgifter til kommunerne og risiko for, at det vil øge presset på de enkelte ledige og presse dem over i enten kontanthjælp eller job, som de ikke er i stand til at bestride på grund af deres nedsatte erhvervsevne.
     I det hele taget virker dette forslag i virkeligheden rent umiddelbart som et forsøg på at få læsset flere udgifter over på kommunerne. Men det er et spørgsmål, som vi skal have nærmere afklaret, hvordan den økonomiske sammenhæng mellem de statslige og de kommunale udgifter er, for det kan ikke være rigtigt, hvis forslaget blot betyder, at kommunerne får øgede udgifter uden på nogen måde at få dækning for dem. Desuden er det et problem, at muligheden for at gå fra et ordinært deltidsarbejde til et fuldtids fleksjobarbejde fjernes. Og hvorfor er det nu det? Det er det, fordi fleksjobordningen er beregnet til at være og skal være ordinære stillinger. Det vil sige, at folk skal arbejde på ordinære overenskomstmæssige lønvilkår, og at arbejdet skal ligne almindeligt arbejde så meget som muligt, og man kan ikke forestille sig, at der skulle være noget problem i, at folk, der ikke har nedsat arbejdsevne, og som har et deltidsjob, kan få et ordinært fuldtidsjob. På den måde får de jo forøget deres indtægt. Der er en grund til, at folk skal have et fleksjob, og grunden er, at de har nedsat arbejdsevne. Men det mener jeg ikke skal betyde at folk ikke kan øge deres indtægt ved at arbejde så meget, som de nu magter. Endelig vil jeg også her nævne, at hele spørgsmålet om dokumentation, arbejdsprøvning osv. kan være besværliggørende for det arbejde for arbejdspladsfastholdelse, som foregår på virksomhederne. Folk, der har været ansat i et ordinært job i mange år, men som efterhånden er blevet nedslidt, har brug for at blive fastholdt på arbejdsmarkedet gennem et fleksjob, og det kan ikke være rigtigt, at arbejdet for at sikre det ikke skal kunne foregå let og uhindret på de enkelte virksomheder. Til sidst skal jeg blot nævne, at der også er positive elementer i forslaget. Mentorordningen, fleksjobbeviset og retten til 6 ugers uddannelse er så absolut fremskridt, men efter at vi har lagt sammen og trukket fra, er det Enhedslistens holdning, at vi er imod forslaget, selv om vi godt kan se, at det også indeholder positive ting.

Lovforslaget udmønter den aftale om justering af fleksjobordningen, som regeringen indgik med partierne bag førtidspensionsreformen i februar sidste år.
     Aftalen er udtryk for et stort ønske om at værne om en succesfuld ordning, som har været med til at gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt, og som på en værdig måde giver mange mennesker med handicap eller anden varig begrænsning af arbejdsevnen mulighed for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Den er også udtryk for, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at imødekomme behovet for arbejdskraft. Mennesker, som har ressourcer, der kan bruges på arbejdsmarkedet, skal også have mulighed for at bruge dem, fordi det er til gavn for så vel den enkelte som samfundet.
     En praksisundersøgelse i Ankestyrelsen har vist, at i næsten halvdelen af sagerne har kommunerne tildelt fleksjob på et utilstrækkeligt grundlag. Der kan derfor være personer
i ordningen, som godt kunne have klaret et job på normale vilkår, hvis de f.eks. var blevet revalideret, og det kan betyde, at det bliver sværere at finde fleksjob til dem, som virkelig har brug for det.

     Mennesker, som har en væsentlig og varigt nedsat arbejdsevne, risikerer at komme længere og længere væk fra arbejdsmarkedet, mens de venter på et fleksjob, fordi de mister motivationen og troen på, at de igen kan komme på arbejde. Det er baggrunden for aftalen, og det er også baggrunden for de justeringer, vi har foretaget.
     Jeg vil gerne takke for den store tilslutning til lovforslaget. Der er blevet rejst en række spørgsmål under debatten, dem vil vi naturligvis vende tilbage til under udvalgsbehandlingen, og vi skal hurtigst muligt komme med afklaring på de tvivlsspørgsmål, der måtte være.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Formanden:
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Arbejdsmarkedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.