Opsummering af høringssvar til L 233 - forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om fleksydelse og lov om betaling for uddannelse i forbindelse med visse tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. (Ændring af fleksjobordningen, visitation, opfølgning, tilskud, fleksydelse)

 

Følgende har afgivet høringssvar:

Medlemmer af Beskæftigelsesrådet (herunder De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI), Kommunernes Landsforening (KL), Amtsrådsforeningen, Landsorganisationen i Danmark (LO), Akademikernes Centralorganisation (AC), Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) samt Arbejdsgiversiden (Dansk Arbejdsgiverforening, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger og Ledernes Hovedorganisation)), Ankestyrelsen, Det Centrale Handicapråd (DCH), Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, Foreningen af socialchefer i Danmark, Center for Ligebehandling af Handicappede (CLH), Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Jobrådgivernes Brancheforening, Rigsrevisionen, Dansk Parkinsonforening, Dansk Socialrådgiverforening, HK/Kommunal, Lægeforeningen, Arbejdsgivernes Elevrefusion, CVU-Rektorkollegiet, Foreningen af Frie Samarbejdende MVU-institutioner, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Skoleledere ved tekniske skoler, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af studenterkursusrektorer, Forstanderforeningen for VUC, Interesseorganisationen for handelsskolernes ledelser (HFI), Lærerseminariernes Bestyrelsesforening, Pædagogseminariernes Rektorforsamling, Rektorkollegiet, Sammenslutningen for ledere ved skolerne for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Handelsskolernes Bestyrelsesforening, Revisionsdirektoratet for Københavns Kommune, Kommunernes Revision.

 

Emner i høringssvarene til lovforslaget:

 

I. Generelt

Der er i en række af de indkomne høringssvar bred tilslutning til de overordnede intentioner med lovforslaget, herunder at det er vigtigt, at fleksjobordningen målrettes den persongruppe, den er tiltænkt, og at ledigheden blandt de visiterede skal ned. Der er endvidere bred tilslutning til, at der gives mulighed for selvvagt uddannelse, anden aktør og mentorfunktion, ligesom der er forståelse for forslagene om øget kontakt med kommunen og rådighedsvurderinger, loft over løntilskuddets størrelse og forslag om fleksjob på deltid.

 

Herudover er der kommet følgende bemærkninger til lovforslaget:

 

II. Bemærkninger til lovforslagets § 1 (lov om en aktiv beskæftigelsesindsats)

 

1) Præcisering af dokumentationsgrundlaget for en afgørelse om fleksjob (Lovforslagets § 1, nr. 1, 9, 10 og 11)

 

DSI og Dansk Parkinsonforening finder, at det er vigtigt at præcisere, at grundlaget for en afgørelse om fleksjob også kan bestå af en arbejdsprøvning på pågældendes egen arbejdsplads. Det vil være en uhensigtsmæssig ændring af fleksjobordningen, hvis man skal sygemeldes for at arbejdsprøves på en reva-institution eller en anden arbejdsplads.

 

FTF mener, at de skærpede visitationsbestemmelser er tiltrængte i forhold til en sikring af, at flere af de personer, der er berettiget til revalidering, rent faktisk bliver visiteret til revalidering og derved får en chance for at forsørge sig selv. Men for de personer, hvor det er helt oplagt, at de ikke kan revalideres, kan de skærpede visitationsbestemmelser medføre, at de bliver trukket igennem en række formålsløse arbejdsprøvninger, alene for at kommunen kan dokumentere overholdelse af visitationsbestemmelserne. Denne situation fremmer ikke fastholdelse, men kan i stedet komme til at fremme udstødelse af dem, der allerede er i ansættelse i et ordinært job.

 

KL savner nogle mere konstruktive nydannelser fx vejledningsmateriale til understøttelsen af visitationen og er bekymret for, at kræfter til udførende arbejde, herunder samarbejde med borgeren og virksomheden, vil blive kanaliseret over i administrativt arbejde for at kunne efterleve de formelle krav.

 

Socialchefforeningen ønsker en præcisering af, at afprøvning ikke nødvendigvis skal forstås som en fysisk afprøvning, og at formuleringen i lovforslagets § 70 a, nr. 1, ændres til ”Når det efter en samlet faglig vurdering af de foreliggende oplysninger kan anses for dokumenteret, at personen ikke kan opnå eller fastholde ordinær beskæftigelse.

 

Dansk Socialrådgiverforening og HK Kommunal frygter, at de skærpede visitationsbestemmelser vil virke mod hensigten og føre til, at flere bliver hængende på ledighedsydelse og ender på førtidspension, da kravet om arbejdsprøvning kan hindre fastholdelse, især af ældre med langvarig ansættelse på virksomheden. Det foreslås derfor, at det, når det drejer sig om fastholdelse af ældre medarbejdere, præciseres, at det er tilstrækkeligt at foretage en arbejdsprøvning på den nuværende arbejdsplads.

 

Kommentarer

Visitation til fleksjob forudsætter, at det er konstateret, at personen har en så varig og væsentlig nedsættelse af arbejdsevnen, at personen ikke har mulighed for at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår, herunder efter de sociale kapitler i overenskomsterne.

 

Ordet ”konstateret” betyder, at det inden visitation til fleksjob skal være afprøvet, om personen har mulighed for at blive ansat i et ustøttet job ved

hjælp af revalidering, arbejdsprøvning, herunder evt. forsøg på omplacering.

 

Eneste undtagelse er de tilfælde, hvor det er åbenbart formålsløst at gennemføre en arbejdsprøvning m.v. forud for visitation til fleksjob.

 

Først når det er konstateret, at personen – hverken aktuelt eller i fremtiden – vil blive i stand til at udføre et job på normale vilkår, kan visitation komme på tale.

 

I vurderingen skal ikke alene indgå den pågældendes evt. tidligere erhverv eller ønsker til et bestemt erhverv. Det afgørende er, om den pågældende ved hjælp af de tilbud, der er i beskæftigelsesloven eller andre tilbud vil blive i stand til at klare et job på ordinære vilkår på arbejdsmarkedet. Der skal derfor anlægges en bred synsvinkel på såvel nuværende som fremtidige beskæftigelsesmuligheder, således som det blev understreget i bemærkningerne i L 136 i forbindelse med præciseringen af visitationskriterierne til fleksjob i 2001 som led i førtidspensionsreformen. 

 

Til brug for sagsbehandlingen skal kommunen anvende arbejdsevnemetoden efter de regler, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 552 af 19. juni 2003 om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne.

 

Som redskab og ramme for beskrivelse og vurdering af borgerens ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer i forhold til at kunne indgå i jobfunktioner på arbejdsmarkedet skal kommunen udarbejde en ressourceprofil.

Ressourceprofilen skal styre sagsbehandlingsforløbet og dermed indhentningen af de oplysninger, som udgør dokumentationen i sagen. Den er samtidig grundlaget for den afgørelse, kommunen træffer.

 

Der er tale om et dynamisk og fremadrettet redskab, som ikke mindst skal anvendes med henblik på stillingtagen til de tilbud, der er nødvendige for at afklare og udvikle borgerens ressourcer – først og fremmest til et job på ordinære vilkår, og kun hvis det ikke er muligt, til et fleksjob.

 

Lovforslaget indebærer ikke en ændring af de hidtil gældende regler, men alene en konkretisering af det grundlag, som skal ligge forud for afgørelsen om fleksjob, således som det fremgår af ovennævnte bekendtgørelse. Betingelserne for at få et fleksjob er således ikke ændret.

 

Lovforslaget indebærer heller ikke en ændring i forhold til, hvorledes afprøvningen af den nedsatte arbejdsevne skal foregå. Det er således ikke et krav, at der skal foretages en arbejdsprøvning i en anden virksomhed, hvis personen på hidtidig arbejdsplads kan arbejdsprøves i andre jobfunktioner.

 

LO mener, at en grundigere dokumentation forud for fleksjob vil kunne medvirke til, at færre bliver fastholdt i den hidtidige beskæftigelse, da visitationen i de fleste tilfælde først vil være afsluttet, når sygemeldte er afskediget. Det skal derfor understreges i lovforslaget, at kommunerne har pligt til at foretage en tidlig indsats.

 

Det følger allerede af gældende regler i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at kommunen skal foretage en så tidlig indsats som muligt. Hvis en borger har brug for hjælp i længere tid, skal kommunen efter lovens § 6 tidligt i forløbet tilstræbe at tilrettelægge hjælpen ud fra en samlet vurdering af pågældendes behov og situation på længere sigt.

 

Efter samme lov § 8 skal kommunen senest 8 uger efter første henvendelse om løbende hjælp til forsørgelse foretage denne vurdering. Det gælder dog ikke for personer, der som bl.a. kontanthjælpsmodtagere er omfattet af et kontaktforløb efter kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, samt personer, der er omfattet af kapitel 10 a i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Specielt hvad angår sidstnævnte persongruppe kan nævnes, at formålet med de nye regler om bl.a. en forbedret opfølgningsindsats i sygedagpengesager, som trådte i kraft den 1. juli 2005, er at sikre, at flest muligt fastholdes i arbejde og undgår at blive udstødt fra arbejdsmarkedet, og at den enkeltes sygefraværsperiode gøres så kort som muligt.

 

Som led i at undgå afbrydelser i indsatsen for personer, der har behov for hjælp, fx ved ophør af sygedagpenge, blev der som led i førtidspensionsreformen indsat en ny bestemmelse i retssikkerhedslovens § 7 a. Efter denne bestemmelse skal kommunen senest 2 uger før en erhvervsrettet foranstaltning hører op, tage stilling til, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Der skal foretages en helhedsvurdering af borgerens situation.  Det betyder, at kommunen skal inddrage borgerens egen læge, den faglige organisation, virksomheder m.fl., såfremt det skønnes relevant. I de tilfælde, hvor kommunen træffer afgørelse om yderligere foranstaltninger, skal de sættes i værk i umiddelbar tilknytning til ophøret af den nuværende foranstaltning.

 

LO er endvidere af den opfattelse, at aftalen om justering af fleksjobordningen indebærer en ændring af reglerne om revalidering, da en grundigere visitation kræver flere, bedre og længerevarende revalideringsforløb, hvor kompetencegivende uddannelse bliver mere anvendt end i dag. Lov om aktiv socialpolitik tillader kommunerne at vælge den kortest mulige indsats, hvilket kommunerne fortolker som en kortvarig virksomhedspraktik eller få ugers kursus, hvilket sjældent forbedrer mulighederne for en fastholdelse på det ordinære arbejdsmarked.

 

Af reglerne i kapitel 6 om revalidering i lov om aktiv socialpolitik følger bl.a., at kommunen skal tilrettelægge revalideringen i samarbejde med revalidenden således, at tilbuddet er tilpasset den enkeltes forudsætninger og behov og under hensyn til egne ønsker til fremtidig beskæftigelse. Af reglerne følger endvidere, at kommunen skal tilrettelægge en revalidering, herunder en forrevalidering, således at den kan gennemføres på så kort tid som muligt, og således at revalidendens behov tilgodeses.

 

Det forhold, at revalideringen skal gennemføres på så kort tid som muligt, skal således afvejes i forhold til, at kommunen samtidig skal sørge for, at revalidendens behov tilgodeses. Det tidsmæssige perspektiv er således ikke en isoleret betingelse, men skal ses i forhold til, hvilke revalideringstilbud revalidenden i det enkelte tilfælde har brug for. I vurderingen skal revalidendens muligheder for at klare sig på arbejdsmarkedet på længere sigt efter endt revalidering således også indgå.

 

Af de almindelige bemærkninger til L 136 fremgår i øvrigt, at der skal gøres en indsats for, at også personer med en varig nedsættelse af arbejdsevnen får ustøttet arbejde fx gennem et revalideringsforløb m.v.

 

Det følger således allerede af gældende regler – sådan som det også var forudsat i førtidspensionsreformen - at kommunen skal give den enkelte det tilbud om revalidering, der kan sikre pågældendes muligheder for at klare sig på arbejdsmarkedet.

 

2) Fleksjob på deltid (Lovforslagets § 1, nr. 3)

 

DSI tager afstand fra, at der ikke længere er ret til fuld selvforsørgelse for hidtidige deltidsansatte, og at det påhviler borgeren selv at fremvise dokumentation for, at deltidsansættelsen skyldtes helbredet. DCH og CLH giver udtryk for samme opfattelse og er ikke enige i, at ”fødsel, indgåelse af ægteskab, at ægtefællen går på orlov eller efterløn” ikke skal give ret til fleksjob på fuld tid. Denne begrænsning i valgfriheden i forhold til job på fuldtid/deltid findes ikke i job på ordinære vilkår.

 

Kommentarer

Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, skal forslaget om, at der i visse situationer alene er ret til fleksjob på deltid ses på baggrund af undersøgelser, der har vist, at mange, der ansættes i fleksjob, oplever en indkomststigning. Undersøgelser har således vist, at ca. 1/3 af de, der bliver ansat i fleksjob, har en højere løn i fleksjobbet, end de havde i deres seneste almindelige job. Det har ikke været hensigten.

 

Bestemmelsen om, at det er personen selv, der skal godtgøre, at deltidsbeskæftigelsen har været begrundet i helbredet, er fastsat ud fra en vurdering af, at det er personen selv, der bedst kender baggrunden for deltidsansættelsen og således også har mulighed for at fremskaffe lægelige oplysninger hos fx egen læge eller andre med sundhedsfaglig indsigt, der kan give grundlag for tilbud om fleksjob på fuld tid.

 

For så vidt angår ønsket om, at ”fødsel, indgåelse af ægteskab, at ægtefællen går på orlov eller efterløn” også bør give ret til fleksjob på fuld tid, da en lignende begrænsning i valgfriheden ikke findes ved job på ordinære vilkår, skal bemærkes, at der i de nævnte situationer er tale om ændringer, som personen selv har en vis indflydelse på.

 

Det er vurderingen, at der med bestemmelserne om at give en person i et fleksjob på deltid ret til fleksjob på fuld tid fortsat er tale om, at fleksjobordningen sikrer personer med varig begrænsning i arbejdsevnen en reel mulighed for at blive integreret eller fastholdt på arbejdsmarkedet.

           

LO har stillet spørgsmål om, hvordan kontanthjælpsmodtagere er stillet i relation til reglerne om fleksjob på deltid. LO har som eksempel spurgt, om en person, der har været på kontanthjælp i 1 – 2 år og har været aktiveret i nogle perioder på deltid, vil blive betragtes som deltidsbeskæftiget?

 

LO foreslår endvidere, at personer, der er beskæftiget inden for områder, hvor det kan være vanskeligt at få fuldtidsarbejde, fx social- og sundhedsområdet samt serviceområdet og som derfor har accepteret deltidsbeskæftigelse frem for ledighed, undtages fra bestemmelsen om deltidsfleksjob. Af samme grund foreslår LO, at bestemmelsen ikke omfatter personer, der modtager supplerende arbejdsløshedsdagpenge.      

 

LO finder, at lovteksten i § 1, nr. 3, til § 72, stk. 5 og 6, giver muligheder for sagsbehandleres fortolkning af, hvad der kan lægges under begrebet ”personlige forhold”. Dette giver grundlag for en svækkelse af retstilstanden.

 

Kommentarer

Bestemmelsen om deltid omfatter personer, hvis seneste ordinære beskæftigelse var deltid. Ordinær beskæftigelse omfatter i denne forbindelse ikke perioder med aktivering.

 

En generel regel om at undtage personer inden for særlige områder vil ikke være hensigtsmæssig, da det kan være vanskeligt at afgrænse, både inden for hvilke områder en sådan bestemmelse skulle finde anvendelse, og hvornår deltiden er frivillig eller ej.

      

For så vidt angår lovteksten til § 1, nr. 3, skal kommunen, som det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, konkret vurdere, om ændringen i de personlige forhold giver grundlag for, at personen får et tilbud om fleksjob på fuld tid og således bliver i stand til at forsørge sig selv. Denne formulering er valgt for ikke et begrænse de personlige forhold, som kan give anledning til fleksjob på fuld tid. Borgeren vil kunne klage til det sociale nævn og fra 1. januar 2007 til beskæftigelsesankenævnet over et afslag fra kommunen på tilbud om fleksjob. Der er således ikke tale om en svækkelse af borgerens retssikkerhed.    

 

Arbejdsgiversiden i Beskæftigelsesrådet finder det positivt, at lovforslaget begrænser mulighederne for at gå fra ordinær beskæftigelse på deltid til et fleksjob med løn for fuld tid, uanset den reelle arbejdstid. Det er dog vurderingen, at fleksjobordningen fortsat vil være økonomisk mere attraktiv end ordinær beskæftigelse for de fleste, hvilket kan føre til et betydeligt pres på ordningen, og til at for mange visiteres til et fleksjob.

 

Arbejdsgiversiden i Beskæftigelsesrådet foreslår, at det i § 1, nr. 3, stk. 6, om retten til fleksjob på fuld tid, hvis en person kommer ud for samlivsophør eller andre ændringer i sine personlige forhold, indføjes som betingelse, at personen ”ikke længere kan forsørge sig selv”.

 

Arbejdsgiversiden i Beskæftigelsesrådet forudsætter, at det er kommunens ansvar at tilvejebringe et tilbud om fuldtidsfleksjob til disse personer, idet den enkelte virksomhed ikke vil kunne garantere en ret til at skifte ansættelsesforholdet til fuld tid i samme virksomhed.

 

Kommentarer

Som det fremgår af bemærkningerne til § 1, nr. 3, stilles der i de situationer, hvor der er tale om separation, skilsmisse eller ægtefællens/samleverens dødsfald ikke yderligere krav for, at personen opnår ret til fleksjob på fuld tid. I de situationer, hvor der er tale om ”andre ændringer i personlige forhold”, skal kommunen foretage en konkret vurdering af forholdene og vurdere, om der skal gives tilbud om et fleksjob på fuld tid, således at personen kan forsørge sig selv. I vurderingen er det vigtigt at være opmærksom på, at en ret til fleksjob på fuld tid er en vedvarende ret, der ikke senere kan ”nedsættes”, hvis personens forhold igen ændrer sig.  

 

Det vil som hidtil være kommunens ansvar at tilvejebringe et tilbud om fleksjob på fuld tid.

 

FTF finder, at de fastsatte deltidsbestemmelser er justeret på lempelig vis, så lønmodtagere, der er gået på deltid af helbredsmæssige grunde, fortsat kan få tilbudt fuldtidsfleksjob, og at deltidsansatte i fleksjob ligeledes kan få tilbudt fleksjob på fuld tid, hvis de udsættes for samlivsophør eller andre ændringer i deres personlige forhold.

 

Foreningen af Socialchefer i Danmark støtter indførelsen af bestemmelserne om fleksjob på deltid.

 

KL kan tilslutte sig opblødningen i forhold til nyvisiteredes ret til et fleksjob på fuld tid med de fastsatte undtagelser. KL giver dog samtidig udtryk for, at det vil være en forudsætning for holdbare afgørelser, at der sker en væsentlig præcisering eller supplerende vejledning i relation til de foreslåede bestemmelser om forhold, der trods tidligere deltidsansættelse kan medføre, at en fleksjobvisiteret alligevel skal have tilbud om fleksjob på fuld tid. Hvordan kan årsagerne til deltidsbeskæftigelsen godtgøres, og hvilke andre ændringerne (end samlivsophør) i de personlige forhold giver krav på et fleksjob på fuld tid?

 

Kommentarer

Det er ikke fundet hensigtsmæssigt, at fastsætte regler om, hvorledes årsagerne til deltidsbeskæftigelsen skal godtgøres for at opnå ret til fleksjob på fuld tid, men det kan fx ske på grundlag af en lægefaglig eller sundhedsfaglig vurdering. Det er heller ikke fundet hensigtsmæssigt at lave en udtømmende oplistning af, hvilke ændringer i personlige forhold der kan give ret til fleksjob på fuld tid. Kommunen skal foretage et konkret vurdering af forholdene og vurdere, om der skal gives tilbud om et fleksjob på fuld tid, således at personen kan forsørge sig selv.

 

3) Loft over løntilskuddets størrelse (Lovforslagets § 1, nr. 2 og 7)

 

DSI, DCH og CLH finder, at indførelsen af et loft over fleksjobtilskuddets størrelse i høj grad vil forringe ordningen for de fleksjobansatte, der har taget en videregående uddannelse eller som bestrider et mellemleder- eller lederjob. DSI og Dansk Parkinsonforening finder, at hvis loftet over tilskuddet fastholdes, vil ordningen komme til at fungere som en overførselsindkomstordning. Denne forringelse er i strid med kompensationsprincippet i dansk handicappolitik og principperne fra førtidspensionsreformen. DCH og CLH finder, at loftet over tilskuddets størrelse er i strid med de oprindelige intentioner bag reglerne om fleksjob, der skulle give de pågældende et forsørgelsesgrundlag som kompensation for den nedsatte arbejdsevne. Der findes allerede i dag et loft over løntilskuddet, idet der højst kan gives halvdelen eller totredjedele af den mindste overenskomstmæssige timeløn.

 

Lægeforeningen er af den opfattelse, at det manglende økonomiske incitament, som formentligt bliver en følge af forslaget, vil betyde, at der ikke længere oprettes fleksjob til en læge, da arbejdspladsen alene ville skulle finansiere ansættelsen. Lægeforeningen stiller sig undrende overfor, at lovforslaget lægger op til, at det rummelige arbejdsmarked ikke længere skal være tiltænkt alle grupper på arbejdsmarkedet. Især kan det undre, at lovforslaget rammer hårdt inden for et arbejdsområde, hvor der er stor brug for de fleksjobansattes arbejdskraft.

 

Det er FTF's vurdering, at det fastsatte loft på 395.000 i tilskud til fleksjob, kan medføre, at de bedre lønnede i fleksjob mister det økonomiske incitament til at blive på arbejdsmarkedet i fleksjob, hvilket FTF finder uhensigtsmæssigt set i lyset af den aktuelle arbejdskraftmangel.

 

Rektorkollegiet og Danmarks Universitet er betænkelige ved, at det indføres at loft over det beløb, der kan gives i løntilskud, idet det vil forringe mulighederne for videnskabelige medarbejdere og andre højere lønnede grupper for at få en aftale om fleksjob. Denne gruppe bør have de samme muligheder for fleksjob som andre.

 

Kommentarer

Lovforslaget er udtryk for, at det ikke er rimeligt, at staten skal finansiere meget høje tilskud til lønninger, der er langt højere, end hvad hovedparten af lønmodtagere tjener. Arbejdsgiveren vil fremover have mulighed for at få et beløb på op til 263.000 kr. i løntilskud. Forslaget ændrer ikke på fastsættelsen af lønnen til den pågældende person i fleksjob.

 

4) Ret til selvvalgt uddannelse (Lovforslagets § 1, nr. 4)

 

LO foreslår, at man skal have mulighed for at fuldføre kurser af 6 ugers varighed uden at kunne komme i fleksjob i 6-ugers perioden.

 

Efter Socialchefforeningens opfattelse bør det præciseres, at uddannelserne skal have relevans i forhold til at forbedre den pågældendes muligheder for beskæftigelse.

 

Kommentarer

Reglerne om 6 ugers selvvalgt uddannelse til personer, der er visiteret til fleksjob, følger i vidt omfang de regler, der gælder for forsikrede ledige. En person, der er visiteret til fleksjob, og som modtager ledighedsydelse m.m., skal stå til rådighed for et fleksjob. Dette princip er afgørende og gælder selvom personen deltager i selvvalgt uddannelse. Selvvalgt uddannelse er erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Der stilles ikke krav til, hvilken uddannelse den enkelte ledige kan vælge i 6 ugers perioden, idet det generelt vurderes, at ledige vil vælge en uddannelse, der vil kunne forbedre muligheden for beskæftigelse.  

 

KL tilslutter sig forslaget om 6 ugers selvvalgt uddannelse, som et element til bekæmpelse af ledigheden blandt fleksjobvisiterede.

 

Kommunernes Revision har stillet spørgsmål om finansieringen af selvvalgt uddannelse og spurgt om det er omfattet af rådighedsbeløbet i § 118, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

 

Kommentarer

Finansieringen ikke er omfattet af rådighedsbeløbet efter § 118, stk. 1, men der er tale om 50 pct. statsrefusion af kommunernes udgifter, og at disse er omfattet af budgetgarantien. Der vil blive fremsat et ændringsforslag til § 1, nr. 8 til § 121, stk. 2, således at staten også refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter efter § 73 b.

 

5) Inddragelse af andre aktører med henblik på etablering af fleksjob (Lovforslagets § 1, nr. 4)

 

KL finder, at fleksjobvisiteredes ret og senere pligt til at lade sig henvise til anden aktør er et beklageligt brud med den grundlæggende tanke om, at andre aktører inddrages, hvor det er arbejdsmarkedspolitisk relevant.

 

KL finder ikke, at der er erfaringsmæssigt belæg for at antage, at andre aktører kan andet og mere end kommunerne på dette område, idet de positive erfaringer med andre aktører i relation til borgere, der er længere fra det ordinære arbejdsmarked, er meget begrænsede. Efter KL´s oplysninger giver de foreløbige resultater af det forsøg med andre aktører til formidling af fleksjob, som Arbejdsmarkedsstyrelsen i øjeblikket støtter (i Discus´regi), ikke anledning til en revision af denne opfattelse.

 

Dansk Socialrådgiverforening og HK/Kommunal anerkender behovet for at nedbringe antallet af personer, som modtager ledighedsydelse, men mener, at forslaget om, at personer, der har modtaget ledighedsydelse i 12 måneder, skal henvises til en anden aktør, virker bureaukratisk. Det er DS og HK/K´s vurdering, at det, der er behov for, er en vurdering af, hvilket tilbud der skal til for at bringe den ledige i beskæftigelse. Det afgørende er, at den ledige får det rette tilbud – ikke leverandørens status.

 

Kommentarer

Et af formålene med lovforslaget er, at personer, der er visiteret til fleksjob, kommer hurtigst muligt i fleksjob, så de ikke mister motivationen og troen på, at de kan komme i beskæftigelse. Kommunerne vil i de første 12 måneder have mulighed for selv at finde et fleksjob til den pågældende borger, men hvis det endnu ikke er lykkedes efter 12 måneder er det vigtigt, at der afprøves nye veje for at få borgeren i beskæftigelse.

 

LO finder at personer henvist til anden aktør skal have mulighed for at klage over indhold/kvaliteten af anden aktør.

 

Kommentarer

Det følger af almindelige retsregler, at en borger kan klage til den ansvarlige myndighed over indsatsen hos en anden aktør, der varetager indsatsen for myndigheden, herunder om aktøren lever op til det kvalitetsniveau, der er aftalt med myndigheden.

 

Jobrådgivernes Brancheforening anbefaler, at kommunerne i samarbejde med beskæftigelsesregionerne gennemfører udbud vedrørende indsatsen, der som minimum er dækkende for jobcentrene i den pågældende region. Det er brancheforeningens erfaring, at den bedste måde at sikre høj kvalitet i indsatsen er ved at vurdere de forskellige aktører på markedet. Ved en udbudsrunde med efterfølgende indgåelse af rammeaftaler gives også den bedste mulighed for at vurdere sammenhængen mellem pris, ydelse, kvalitet og effekt.

 

Kommentarer

Kommunerne er ikke ligesom staten omfattet af regler om pligt til at gå i udbud ved inddragelse af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen, men kan vælge at gøre det alene eller sammen med andre kommuner. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at de nye beskæftigelsesregioner vil følge indsatsen og vurdere, om der eventuelt senere kan være behov for at gennemføre et statsligt rammeudbud efter § 9 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, som træder i kraft den 1. januar 2007, og som forpligter kommunerne til at anvende de aktører, der indgår i et sådant statsligt rammeudbud.

 

6) Fleksjobbevis (Lovforslagets § 1, nr. 6, § 74 b)

KL er betænkelig ved forslaget om, at kommunen efter anmodning skal udarbejde fleksjobbevis til visiterede i fleksjob og anfører, at kravene til fleksjobbevis bør udformes på en sådan måde, at det administrative merarbejde minimeres og ikke tager yderligere ressourcer fra den faglige indsats.  Det bør endvidere tydeliggøres, hvordan ”arbejdsfordelingen er mellem ressourceprofilen og fleksjobbeviset.

 

Kommentarer

Sigtet med fleksjobbeviset er at give den fleksjobvisiterede et redskab til selv at gøre en indsats for at få et job. Beviset skal helt generelt beskrive, hvad personen kan eller ikke kan i forhold til et job, fx at personen ikke kan klare et job, som forudsætter tunge løft, satserne for løntilskud og de muligheder for hjælp og støtte, kommunen evt. yderligere kan tilbyde som fx hjælpemidler.

 

Der er således ikke tale om, at fleksjobbeviset skal indeholde så specifikke oplysninger, som der stilles krav om i ressourceprofilen.

 

Den konkrete udformning af et fleksjobbevis vil først ske, når evaluering af erfaringer fra forsøget med et kompensationsbevis foreligger i efteråret 2006

 

7) Andet

 

KL beklager, at aftalen om justering af fleksjobordningen har set bort fra det betydelige potentiale for regelforenkling, der længe har kendetegnet fleksjobordningen og nævner, at KL i et brev i februar i år har anvist tre forslag til markant regelforenkling på området (faste satser for løntilskud, afklaring af selvstændige fleksjob-personers skatteforhold og klarere regler om arbejdstidsudmåling, modregning af fravær m.v.)

 

Kommunernes Revision anbefaler, at der sker en regelforenkling i forhold til reglerne om beregning af løntilskuddet til fleksjob, fx således at beregningen skal ske efter kapitel 12 i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats.

 

Kommentarer

Baggrunden for de nuværende regler om beregning af tilskud til fleksjob er, at personer i fleksjob så vidt muligt skal have samme vilkår og rettigheder som andre personer på arbejdsmarkedet - et princip, der også blev understreget under forhandlingerne om førtidspensionsreformen. 

 

En ændring af reglerne, så de svarer til de regler, der gælder for beskæftigelsesområdets øvrige løntilskudsordninger, vil betyde et brud på dette princip, hvor beregningen af tilskud skal ske med udgangspunkt i den mindste overenskomstmæssige timeløn på det pågældende område.

 

Spørgsmålet om faste løntilskudssatser indgik ikke i drøftelserne med forligspartierne og indgår derfor ikke i aftalen.

 

I øvrigt er det ikke er helt klart, hvad KL’s forslag om arbejdsudmåling går ud på, og om det sigter på, at fleksjob-personer kun undtagelsesvis skal have mulighed for at arbejde på deltid. Den samme uklarhed gør sig gældende i relation til forslaget om modregning af fravær. 

 

LO foreslår, at kommunens løntilskud beregnes ud fra grundløn + anciennitets- eller kvalifikationstillæg.

 

Kommentarer

Forslaget vil betyde en væsentlig ændring af tilskudsberegningen og øge såvel de statslige som de kommunale udgifter til ordningen.

 

KL mener, at det bør tydeliggøres i loven, i hvilket omfang modtagere af ledighedsydelse kan få aktive tilbud. Det fremgår af lovforslaget, at kommunen kan beslutte, at indsatsen hos anden aktør kan omfatte afklaring, etablering af virksomhedspraktik m.v. Det har hidtil været KLs forståelse, at aktive tilbud kun kan komme på tale i forbindelse med afprøvning af den fleksjobvisiteredes krav på ledighedsydelse.

 

Kommentarer

Kommunerne skal give aktive tilbud i forbindelse med vurderingen af, om den fleksjobvisiterede fortsat opfylder betingelserne for fleksjob, jf. § 74 c i lov om aktiv socialpolitik og § 32, stk. 2, og § 42, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Herudover kan kommunerne give aktive tilbud som led i en forrevalidering for at afklare det erhvervsmæssige sigte, jf. kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik. Det kan fx være i forbindelse med etableringen af et konkret fleksjob.

 

Kristelig Arbejdsgiverforening mener, at det bør præciseres i lovens § 71, stk. 3, at tilskuddet til fleksjob alene gives af den løn, der sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde, såfremt der ikke på området (det faglige gyldighedsområde) er fastsat en overenskomstmæssig mindsteløn.

 

Kommentarer

Det følger allerede af gældende regler, at såfremt der ikke er en overenskomst på et ansættelsesområde, gives tilskuddet af den løn som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde.

 

Arbejdsgiversiden i Beskæftigelsesrådet mener, at det bør fremgå af lovforslagets bemærkninger, at kommunerne er forpligtet til at dokumentere, at de overholder de frister, der er fastsat i lovgivningen, ligesom det bør fremgå, at dokumentationen vil indgå i det landsdækkende målesystem – Jobindsats.dk. Det gælder data om rettidighed i indsatsen – kontaktsamtaler og revurdering efter 12 måneders ledighed samt om antal personer, der har ret til anden aktør.

 

Kommentarer

I jobindsats vil det for fleksjob blive muligt, at se et aktuelt billede af hvor mange personer, der er pÃ¥ ordningen fordelt pÃ¥ hvor lang tid de har været det (varighed), antallet af personer der har haft et fleksjob indenfor en given periode ligesom ogsÃ¥ antallet af fleksjobforløb, der har været i gang i en given perioden, vil blive opgjort. Endelig vil der være mÃ¥linger, hvor det er muligt at se hvor lang tid personer bliver pÃ¥ ordningen nÃ¥r de har pÃ¥begyndt et forløb (Overlevelseskurver), hvor lang tid der evt. gÃ¥r før de kommer tilbage pÃ¥ ordningen (Tilbagefaldsanalyser) og endelig hvilke ydelse/beskæftigelse de modtog før de pÃ¥begyndte i et fleksjob samt hvad deres ydelse/beskæftigelse er efter det er afsluttet (FlowmÃ¥linger). Ligeledes vil det ogsÃ¥ være muligt at se fleksjob-personernes arbejdsmarkedsstatus 1, 3, 6 og 12 mdr. efter afsluttet fleksjobforløb.

 

LO finder, at fleksjobaftalen medfører et yderligere behov for ophævelse af varighedsbegrænsningen i sygedagpengeloven pga. den forventede grundigere sagsbehandling forud for den endelige visitation til fleksjob.

 

Kommentarer

Lovforslaget og aftalen om fleksjob indebærer ikke ændringer i reglerne om sygedagpenge. Forslag til en ny sygedagpengelov (L 154) behandles i øjeblikket i Folketinget.

 

III. Bemærkninger til lovforslagets § 2 (lov om aktiv socialpolitik)

 

1) Sanktion ved en ledighedsydelsesmodtagers udeblivelse fra en samtale med kommunen (§ 74b, stk. 5 – forslagets § 2, nr. 5).

 

FTF finder, at den foreslåede sanktionsbestemmelse, hvor ledighedsydelsen kan mistes i 3 uger og hvor ydelsen skal genoptjenes, er for hård.

 

Det er FTF’s opfattelse, at sanktionsbestemmelser, hvor der mistes et forsørgelsesgrundlag over længere tid, ofte ikke står i et rimeligt forhold til forseelsen.

 

Socialchefforeningen støtter sanktionsbestemmelsen.

 

Kommentarer

Forslaget er i overensstemmelse med aftalen af 7. februar 2006 om justering af fleksjobordningen mellem partierne bag førtidspensionsreformen.

 

Hvis ledighedsydelsen mistes, vil der kunne udbetales kontanthjælp, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

 

Kommunernes revision har en række tekniske spørgsmål til, hvordan man nærmere skal effektuere sanktionen på de 3 uger. Der spørges tillige, om der kan udbetales kontanthjælp, hvis ledighedsydelsen bortfalder som led i en sanktion.

 

Kommentarer

De foreslåede sanktionsbestemmelser svarer til de sanktionsbestemmelser, der allerede fremgår af den gældende lovs § 74b, stk. 4, om afslag på et rimeligt tilbud om fleksjob. Forslagets nye sanktionsbestemmelse skal således administreres på samme måde som de gældende regler.

 

Når ledighedsydelsen stoppes som led i en sanktion, vil personen have ret til kontanthjælp, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt herfor. Hjælpen vil kunne gøre tilbagebetalingspligtig.

 

2) Bortfald af refusion til kommunen for udgifter til ledighedsydelse, kontanthjælp, starthjælp eller særlig ydelse, når en fleksjobvisiteret har modtaget hjælp i 18 måneder inden for 24 måneder ( §§ 100 og 104 i lov om aktiv socialpolitik – forslagets § 2, nr. 9 og 10)

 

KL finder det uacceptabelt, at kommunen automatisk mister retten til refusion, når en fleksjobvisiteret har været ledig i 18 måneder inden for 24 måneder, da ledigheden kan være forårsaget af forhold, som kommunen ingen indflydelse har på, f.eks. internationale konjunkturer og den enkeltes sundhed.  Forslaget vender den tunge ende nedad, da de kommuner, der har de sværeste arbejdsmarkedsforhold, vil få den ringeste finansiering.

 

Kommentarer

Forslaget er i overensstemmelse med aftalen af 7. februar 2006 om justering af fleksjobordningen mellem partierne bag førtidspensionsreformen.

 

 

3) Krav til dokumentation i forbindelse med revurdering efter 18 måneder (§ 74c, stk3 – forslagets § 2, nr. 8)

 

LO foreslår, at det tydeliggøres, hvornår kommunen har pligt til at påbegynde en sag om pension for en person, der modtager ledighedsydelse.

 

Kommentarer

Der ses ikke at være behov for at tydeliggøre de gældende regler om kommuners påbegyndelse af en pensionssag. Borgerne har i øvrigt altid mulighed for at klage over kommunens afgørelse.

 

Arbejdsgiversiden i Beskæftigelsesrådet forslår, at det af kommunernes dokumentation i forbindelse med revisiteringen skal fremgå hvilken indsats den enkelte ledighedsydelsesmodtager selv har gjort for at søge et fleksjob.

 

Kommentarer

Kommunen skal i forbindelse med revurderingen afgive en redegørelse for den enkeltes ressourcer. I vurderingen af den enkeltes ressourcer indgår en vurdering af en eventuel jobsøgning. Det skønnes ikke nødvendigt at fremhæve dette i lovteksten, men i en vejledning til kommunerne, kan det være relevant at medtage.

 

4) Bortfald af den kommunale refusion af udgifter til ydelser til personer, der er visiteret til fleksjob (§ 100 og § 104 - forslagets § 2, nr. 9-11)

 

Socialchefforeningen finder, at de gældende refusionsbestemmelser indeholder tilstrækkelig motivation for kommunen til at skaffe fleksjob til personer, der modtager ledighedsydelse. Bestemmelsen om at refusionen mistes, når der er modtaget ledighedsydelse i 18 måneder inde for 24 måneder, indebærer en risiko for hurtigere bevilling af social pension.

 

Kommentarer

Forslaget er i overensstemmelse med aftalen af 7. februar 2006 om justering af fleksjobordningen mellem partierne bag førtidspensionsreformen.

 

Der er ikke grund til at antage, at kommunerne ikke fortsat vil sikre, at reglerne om bevilling af pension overholdes.

 

 

IV. Bemærkninger til lovforslagets § 3 (lov om fleksydelse)

 

Kommunernes Landsforening (KL) og Foreningen af socialchefer i Danmark kan ikke tilslutte sig en kommunal overtagelse af administrationen af fleksydelsesordningen, da fordelen for borgerne langt fra står mål med ulemperne, herunder risiko for manglende faglige bæredygtighed. KL er bekendt med, at såvel antallet af tilmeldte i ordningen som antallet af fleksydelsesmodtagere vil stige i de kommende år.

 

KL finder, at borgerne ikke kan være tjent med, at en opgave med så ringe volumen fordeles på de kommende 98 kommuner. KL peger på, at kommunerne kommer til at administrere nogle komplicerede regler, herunder regler for fradrag for pensionsformue- og indtægter, og med det ringe antal sager om udbetaling af fleksydelse, vil det næppe være muligt at opbygge og vedligeholde den fornødne ekspertise.

 

Kommentarer

Hensynet bag overførslen af administrationen af fleksydelsesordningen til kommunerne er, at borgerne kun skal henvende sig et sted vedrørende fleksjob og de ydelser, der knytter sig dertil, herunder fleksydelse. Hensynet til borgerne taler endvidere for, at borgerne kan henvende sig til en administrativ myndighed i lokalområdet.

 

Baggrunden for, at administrationen ved ordningens start i 2001 blev centralt forankret, var en forventning om, at antallet af fleksjobvisiterede, og dermed antallet af tilmeldte og af fleksydelsesmodtagere ville blive meget begrænset. Det blev således lagt til grund, at antallet af fleksjobvisiterede i 2004 ville stige til 18.000 personer, og antallet af fleksydelsesmodtagere i 2004 ville være 280.

 

Ved udgangen af 2005 var ca. 50.000 personer visiteret til fleksjob, hvoraf ca. 35.000 var tilmeldt fleksydelsesordningen. I lyset heraf kan der forventes en nettotilgang på omkring 1.000 fleksydelsesmodtagere hvert af de kommende år. Det skal ses i forhold til, at der i dag er ca. 1.850 fleksydelsesmodtagere.

 

Til kommentaren om den manglende faglige bæredygtighed bemærkes det, at langt størstedelen af fleksydelsessager er ensartede sager, der afgøres efter objektive kriterier. Kommunerne er vant til at håndtere mange ensartede sager og beregne ydelsers størrelse. Kommunerne administrerer fx delpensionsordningen, hvor reglerne om fradrag for pensioners størrelse er identiske med reglerne herom i lov om fleksydelse. Kommunerne har derfor gode forudsætninger for at tilpasse arbejdsgange og systemer til også at håndtere fleksydelsessager.

 

 

V. Bemærkninger til lovforslagets § 4 (lov om betaling for uddannelse i forbindelse med visse tilbud efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats)  

 

Foreningen af Frie Samarbejdende MVU-institutioner (FSI) anfører, at det er administrativt tidskrævende for uddannelsesinstitutionerne at indkræve taxametertilskud for den enkelte studerende via konkret, individuel aftale og opkrævning i den studerendes hjemkommune.

 

Medlemsinstitutionerne har erfaringer med en tilsvarende ordning, hvor uddannelsesinstitutionen skal opkræve udgifterne til uddannelsen (taxametertilskuddet) for studerende, der starter uddannelsen i henhold til lov om betaling for uddannelse i forbindelse med visse tilbud efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats. 

 

Der er således forskelle i de administrative forretningsgange mellem ”almindelige” studerende og studerende visiteret via div. kommuner og AF-regioner.

 

Ordningen medfører således 1) altid en administrativ ekstrabelastning, idet aftalerne skal indgås på uensartede grundlag, 2) ofte at uddannelsesinstitutionerne udover at skulle sende individuelle opkrævninger, også må sende rykkere i et ikke uvæsentligt omfang (dette medfører ikke alene administrativt merarbejde - men også likviditetstab for uddannelsesinstitutionen). I visse tilfælde medfører ordningen 3) endvidere direkte økonomisk tab, når studerende slutter uddannelsen urettidigt. Endeligt kræver ordningen 4) særligt revisionsmæssig kontrol.

 

FSI anmoder derfor om, at de involverede ministerier indgår i et samarbejde med Kommunernes Landsforening for at sikre, at der etableres faste, ensartede procedurer for indgåelse af aftaler og for opkrævning af uddannelsesomkostningen, således at ordningens administrative forretningsgange reduceres mest muligt for alle – ikke mindst for uddannelsesinstitutionerne.

 

CVU-Rektorkollegiet har bemærket, at ordningen er forbundet med en øget administrativ belastning for uddannelsesinstitutionerne, som der bør kompenseres for.

 

Foreningen af skoleledere ved de tekniske skoler (FS) har ligeledes anført, at ordningen medfører yderligere administration for institutionerne. Der udtrykkes desuden bekymring for, at kommunerne vil vælge egne uddannelsestilbud end eksempelvis aktiviteterne på institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

 

Kommentarer fra Undervisningsministeriet

Institutionerne får ikke en ny type administrationsudgifter ved at opkræve for personer, der er visiteret til et fleksjob. Der vil være tale om den samme sagsgang, som institutionerne allerede har i forvejen ved administrationen af de aktiverede.

 

Undervisningsministeriet mener derfor ikke, at dette forslag medfører administrativt merarbejde og likviditetstab for uddannelsesinstitutionerne i forbindelse med administration og betalingsopkrævningen vedrørende personer, der er visiteret til et fleksjob, sammenlignet med den eksisterende ordning med opkrævning af betaling fra de aktiverede.

 

Undervisningsministeriet er enig i, at det vil være hensigtsmæssigt med ensartede procedurer for indgåelse af aftaler og for opkrævning af uddannelsesomkostningen, således at uddannelsesinstitutionernes arbejde med dette reduceres mest muligt.

 

Undervisningsministeriet mener dog, at det først og fremmest er de involverede parter, institutionerne og kommunerne, der skal blive enige om procedurerne for en hensigtsmæssig opkrævning af betaling for uddannelsen (evt. med inddragelse af KL og institutionsforeninger). Det var også hensigten med lovændringen af betalingsloven med virkning fra 1. januar 2003, at de administrative procedurer og aftaler foregik mest gnidningsfrit, når aftalerne om betaling for uddannelsen foregik direkte mellem de to direkte involverede parter og således at Undervisningsministeriet ikke indgik som tredjepart, som i ordningens tre første leveår fra 2000 - 2002. Der henvises herom til de almindelige bemærkninger afsnit 5 i det den 30. januar 2002 fremsatte lovforslag nr. L 79 (Folketingstidende 2001-02, 2. samling, tillæg A side 2289).

 

Med hensyn til bekymringen for, at kommunerne vælger andre aktiviteter bemærkes, at det er den fleksjobvisiterede, der selv vælger uddannelsen inden for de rammer, der følger af aktivlovens § 73 b (lovforslagets § 1, nr. 4).

 

 

VI. Bemærkninger til overgangsreglerne (lovforslagets § 6-8)

DSI efterlyser de overgangsregler, der fremgår af den politiske aftale og håber på tryghed og fremadrettede vilkår.

 

Kommentarer

Overgangsreglerne fremgår af lovforslagets § 7. Det fremgår heraf, at de nye regler om maksimum for løntilskuddets størrelse ikke skal anvendes ved beregningen af tilskuddet til personer, der er ansat i fleksjob ved lovens ikrafttræden eller har indgået aftalen om ansættelse i et fleksjob inden lovens ikrafttræden. De nye regler om fleksjob på deltid vil kun finde anvendelse for personer, der visiteres til fleksjob efter lovens ikrafttræden. Reglerne om anvendelse af andre aktører, selvvalgt uddannelse, kontaktforløb, mentor, fleksjobbevis og revurdering efter 12 måneder vil også få virkning for personer, der allerede er visiteret til fleksjobordningen.

 

DCH og DCL spørger, om overgangsreglerne vedrørende maksimum for løntilskuddets størrelse betyder, at personer, der allerede før lovens ikrafttræden er ansat i et fleksjob og som efter lovens ikrafttræden skifter fra et fleksjob til et andet uden en arbejdsløshedsperiode, ikke skal have beregnet løntilskuddet efter de nye regler?

 

Kommentarer

Kun personer, der efter lovens ikrafttræden starter på et nyt fleksjob efter at være blevet ledig fra et andet fleksjob, vil være omfattet af de nye regler.

 

Kommunernes Revision anfører, at det i forhold til forslaget om skærpet revision i forhold til sager om dokumentationsgrundlaget for en afgørelse om fleksjob ikke er præciseret nærmere, om retten til refusion kun gælder i forhold til grundlaget for bevillingen og revurderingen, eller om det også gælder ved manglende eller ikke rettidig afholdte kontaktforløb eller andre forhold, hvor retten til refusion kan bortfalde. Det forudsættes, at der ikke er tale om en socialfaglig vurdering, men alene en vurdering af, hvorvidt det retlige dokumentationsgrundlag er til stede i sagerne.

 

KL mener ligeledes, at forslaget om, at den kommunale revision frem til 2010 skal foretage en skærpet revision, synes at forudsætte, at revisionen er i stand til at efterprøve de faglige vurderinger, hvilket rækker ud over revisionens naturlige opgave.

 

Kommentarer

Den skærpede revision omfatter alene, om dokumentationsgrundlaget for en afgørelse om fleksjob eller revurdering er til stede, og der vil ikke være tale om, at revisionen skal foretage en socialfaglig vurdering.

 

Rigsrevisionen finder, at forslaget om skærpet revision (gennemgang af et bestemt antal sager) indfører en ny revisionsordning for et enkeltområde med statsrefusion, der ikke umiddelbart er i overensstemmelse med gældende krav til revisionens udførelse på områder med statsrefusion, idet forslaget medfører en statslig fastsættelse af stikprøvestørrelse. Dette vil tillige påvirke revisors samlede risiko- og væsentlighedsvurdering ved planlægningen af revisionen.

 

De gældende bestemmelser i bekendtgørelse nr. 119 af 24. februar 2005 om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations og Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders ressortområder forudsætter alene, at revisor planlægger og udfører sin revision af områder med statsrefusion bl.a. på baggrund af sin erfaring og kendskab til den enkelte kommune.

 

Rigsrevisionen finder, at ministeriet bør overveje, hvordan indførelsen af skærpede krav til udførelse af revision på fleksjobordningen forholder sig til de eksisterende bestemmelser.

 

Kommentarer

Reglerne om den skærpede revision er fastsat i overgangsreglerne til lovforslaget. Det er således alene i en 5-årig periode, at der vil gælde særlige regler om gennemgang af et bestemt antal sager (afgørelser om fleksjob og revurdering af, om betingelserne for fleksjob fortsat er til stede). Herefter vil de almindelige regler i den nævnte bekendtgørelse om udvælgelse af sager til stikprøvekontrol igen finde anvendelse for dette sagsområde.

 

 

VII. Økonomi.

Socialchefforeningen er generelt bekymret over de økonomiske vurderinger af lovforslagets konsekvenser, idet det skønnede ressourceforbrug er sat meget lavt.

 

Kommentarer

De økonomiske konsekvenser af lovforslaget forhandles med kommunerne.

 

VIII. Følgende organisationer har ikke haft bemærkninger eller høringssvaret har ikke givet anledning til kommentarer:

AC

Ankestyrelsen

Amtsrådsforeningen

Kristelig Fagbevægelse

Forstanderforeningen for VUC

Interesseorganisationen for handelsskolernes ledelser (HFI)

Lærerseminarernes Bestyrelsesforening

Pædagogseminarernes Rektorforsamling

Sammenslutningen for ledere ved skolerne for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

Arbejdsgivernes Elevrefusion

Foreningen af studenterkursusrektorer 

Foreningen af Registrerede Revisorer

Handelsskolernes Bestyrelsesforening

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

RÃ¥det for Frivilligt Socialt Arbejde

Revisionsdirektoratet for Københavns Kommune