Den næste sag på dagsordenen var:
19) Anden behandling af lovforslag nr. L 24:
Forslag til lov om nedlæggelse af visse gods- og havnebaner. Af transport- og energiministeren (Flemming Hansen). (Fremsat 5/10 2005. Første behandling 3/11 2005. Betænkning 1/12 2005).
Der var stillet 1 ændringsforslag i betænkningen. Uden for betænkningen var der ikke stillet ændringsforslag.
Lovforslaget og ændringsforslaget sattes til forhandling under ét.
Ingen bad om ordet.
Afstemning
Ændringsforslaget forkastedes, idet 48 stemte for, 65 imod.
Lovforslaget overgik derefter til tredje behandling.