Den næste sag på dagsordenen var:
4) Første behandling af lovforslag nr. L 33:
Forslag til lov om ændring af lov om bygnings- og boligregistrering, retsafgiftsloven og tinglysningsloven. (Etablering af landsdækkende bygnings- og boligregister, forbedring af datakvaliteten i bygnings- og boligregisteret og forbedret adgang til oplysninger i tingbogen m.v.). Af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen). (Fremsat 12/10 2005).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Da ordføreren på forslaget ikke kan være til stede, skal jeg læse følgende op:
     Der er tale om et lovforslag, der skal forbedre datakvaliteten i bygnings- og boligregisteret, også kaldet BBR. Med lovforslaget imødekommer regeringen den kritik, der har været fra Rigsrevisionen af datakvaliteten i BBR, og samtidig vil regeringen med lovforslaget effektivisere driften af BBR, så den bliver bedre og billigere.
     Forslaget ændrer også reglerne om husnumre, så adressesystemet bliver bedre, og endelig giver forslaget borgerne mulighed for at få adgang til oplysninger i tingbogen via internettet. Efter den nuværende lovgivning fører hver kommune et register med oplysning om bygnings- og boligforhold samt tekniske anlæg m.v., og det nuværende BBR indeholder således 271 forskellige delregistre.
     Kommunedata blev af alle kommuner undtagen København valgt som systemleverandør, uden at det var påkrævet, men dette muliggjorde ensartede data på landsplan. Kommunernes praksis med hensyn til, hvor stor en del af bygningsmassen der bliver kontrolleret, er meget forskellig. Således var kun omkring halvdelen af landets bygningsmasse kontrolleret af kommunerne i 2003.
     Den teknologiske udvikling og kravet om offentligt udbud
i forbindelse med omstrukturering af BBR kan medføre mange forskellige løsninger, der kan være svære at sammenligne. Ifølge gældende lov er det økonomi- og erhvervsministeren, som har det overordnede ansvar, og det betyder, at der vil være et samlet system, også i forbindelse med tilsyn med driften. Derfor samles de kommunale delregistre med dette lovforslag i et samlet register, der enten kan drives af en anden offentlig myndighed eller af et privat selskab. Umiddelbart er planen, at et selskab, som er ejet af KL, skal drive registeret i op til 7 år, hvorefter man kan se, om bemyndigelsen skal forlænges. Samtidig foreslås det, at økonomi- og erhvervsministeren får hjemmel til at føre aktivt tilsyn med kommunale indberetninger til registeret.

     I dag sikrer lovens adressebestemmelser ikke fyldestgørende adressering og synlig skiltning, og det kan faktisk have katastrofale konsekvenser ved udrykningskørsel, hvor det selvfølgelig er vigtigt, at man præcis kender adressen. Derfor skal der standardiseres og tydeliggøres, og det er det, der sker med lovforslaget. Man får helt konkret og synligt adresserne på parker, legepladser og private vejarealer. Adgang til tingbogsoplysninger sker i dag ved henvendelse til et tinglysningskontor eller retten i Århus. Med lovforslaget gives der mulighed for adgang hjemmefra over internettet til BBR-oplysninger sammenstillet med øvrige oplysninger vedrørende fast ejendom ved oprettelse af en offentlig informationsserver. Alt i alt er det uden nogen overraskelse et lovforslag, som Venstre kan støtte.

Vi mener, det virker helt naturligt, at der som konsekvens af den nye kommunale struktur er en række områder, hvor der kan ske en rationalisering af opgaverne. Bl.a. er det oplagt at erstatte BBR, altså bygnings- og boligregisterets, 271 kommunale delregistre med større enheder.
     Vi har ligesom Venstre taget Rigsrevisionens beretning fra 2004 til efterretning og synes, at datakvaliteten kan og skal forbedres. Kommunerne vil fra 2007 være store, at jeg ikke anser det for et stort problem at kunne opretholde selve registreringen af bygninger og boliger i kommunernes regi.
     Jeg vil gerne udtrykke en vis skepsis over, at sammenlægningen af registrene medfører, at der skal afholdes et EU-udbud på området. Hvis det sker, kan vi ikke være sikre på, at det er en dansk driftsleverandør, der får opgaven, selv om man med lovændringen vil placere BBR-registeret under Kommunernes Landsforening. Det er heller ikke helt klart, hvordan selve finansieringen af BBR skal finde sted.
     Der pålægges fortsat kommunerne en række opgaver, bl.a. ajourføring af data og personoplysninger, og Socialdemokraterne ønsker en nærmere redegørelse for, hvilke fordele og ulemper der er ved at henlægge driften til enten en offentlig myndighed eller et privat selskab. Vi ønsker dette præciseret nærmere under udvalgsarbejdet, og her vil vi især se på, hvilke sanktionsmuligheder der findes, hvis det ikke går som planlagt, når et privat selskab står for hele driften.
     Vi kan tilslutte os lovforslagets præciseringer, som er foretaget på baggrund af de høringssvar, som er kommet fra mange institutioner. Socialdemokraterne er tilhængere af en klar og entydig skiltning på gader, veje og indgange, fordi en bedre skiltning bl.a. vil give en bedre sikkerhed og hurtigere service for borgerne, idet ambulancekørsel og politiets arbejde vil få bedre vilkår.
     Brug af opslag i tinglysningsregistre og betaling herfor anser vi ikke for urimelige, og det kan vi derfor også tilslutte os. Vi vil dog sikre os, at der ikke indføres mere brugerbetaling, end der er i dag, og under alle omstændigheder skal det sikres, at registeret er lettilgængeligt for alle almindelige borgere og brugere. At man kan få adgang via internettet synes vi er en stor fordel.

     Jeg har en lille bemærkning. Ifølge lovforslaget skal bøden for ikke at sende informationer til BBR, som siden 1977 har været 2.000 kr., forhøjes til 7.000 kr. Det synes vi er
o.k., hvis der er tale om, at et stort selskab ikke sender de relevante informationer til BBR-registeret, men en bøde på
7.000 kr. er mange penge for hr. og fru Jensen, som ikke er ude på at misinformere. Det kan godt være, at de har en god undskyldning eller ikke har haft mulighed for at få orden i sagerne i tide. Det kan tænkes, at en af parterne, som plejer at ordne papirerne, er død eller flyttet, så derfor synes Socialdemokraterne, der skal være mulighed for at dispensere
i sådanne situationer. Med disse ord vil jeg på Socialdemokraternes vegne erklære, at vi går positivt og konstruktivt ind i udvalgsarbejdet.

L 133 er forslag til lov om ændring af lov om bygnings- og boligregistrering, retsafgiftsloven og tinglysningsloven. I Dansk Folkeparti mener vi, at forslaget er et godt initiativ, der vil sikre borgerne forbedringer, og samtidig vil forslaget give økonomiske besparelser for stat, amter og kommuner. Hovedformålet med forslaget er samling af de kommunale registre i et samlet register, hvis drift kan henlægges til enten en anden offentlig myndighed eller et privat selskab -
i første omgang et selskab, der er en selvstændig juridisk enhed og ejet 100 pct. af KL, der kan udvikle registeret. Bemyndigelsen kan højst gives for en 7-årig periode. Kommunerne skal fortsat være ansvarlige for ajourføring af data, der omfatter bygnings- og boligforhold, samt tekniske anlæg m.v. Her kan det undre, at ikke alle kommuner har haft mere styr på BBR-oplysningerne, end det tilsyneladende er tilfældet, da ejendomsskatterne jo netop lægges til grund for disse oplysninger. Ifølge gældende lov er der ikke lovhjemmel til kontrolopmåling. Dette bliver nu muligt, da forslaget giver kommunerne hjemmel til kontrolbesøg på en ejendoms udendørs arealer, dog kun ifølge aftale med ejeren. I de situationer, hvor det skønnes nødvendigt at foretage kontrolbesøg i boligen, må kommunerne indhente retskendelse. Det foreslås også, at den nuværende bødestørrelse, der i 1976 blev fastsat til 2.000 kr., opreguleres til nutidskroner, hvilket vil sige ca. 7.000 kr. Bøden gives i de tilfælde, hvor borgeren har givet forkerte oplysninger eller helt klart har undladt at give oplysninger. I Dansk Folkeparti er vi imidlertid betænkelige ved en så kraftig stigning af bødestørrelsen, især i de tilfælde, hvor man ved, hvor ukorrekte oplysningerne er. Bødestørrelsen kunne måske sættes ned til 4.000-5.000 kr., og kommunerne kunne eventuelt gennem dagspressen eller pr. brev gøre borgerne opmærksom på lovens ikrafttræden, så de kunne nå at undersøge, om de har indberettet de korrekte oplysninger. Ellers kan det jo blive en ren pengemaskine, og er ministeren ikke også bange for det? Jeg vil i hvert fald vende tilbage til denne del af forslaget i udvalgsarbejdet. Lovforslaget indebærer endvidere offentlig adgang til tinglysningsdata via internettet gennem OIS, der også får mulighed for fortsat at opkræve penge for tinglysningsdata hos brugerne. Dog bliver det nu muligt for ejere af egen bolig at få disse oplysninger uden betaling, men hvis man printer dem ud, skal der betales 30 kr. Forslaget indeholder nye regler om forbedring af skiltning af vejnavne og husnumre på ubebyggede arealer og anlæg med adgang til offentlig vej samt private veje, bl.a. af hensyn til udrykningskøretøjer. Det mener vi i Dansk Folkeparti er et godt tiltag. Som sagt mener vi i Dansk Folkeparti, at forslaget stort set er fint, så vi er positive. Der skal blot ske nogle justeringer, men det kan vi se på i udvalgsarbejdet.

Der er heldigvis stor enighed i Folketinget om dette spørgsmål, så jeg skal ikke trætte Folketinget ved at gentage alle de gode bemærkninger, der er kommet fra de tidligere ordførere, men blot supplere med, at vi Konservative finder, at noget af det heldige i den ensretning, vi nu får af BBR-registeret, er, at kommunerne efter anmodning kan besigtige de udendørs arealer, mens det kræver en retskendelse, hvis selve boligen skal besigtiges. Kommunerne og dem, der administrerer BBR-registeret, kan altså ikke blot vade ind i folks hjem, og det sætter vi stor pris på.

     Det andet, man må sige er en meget, meget stor fordel, er det unikke adresseringssystem, som gør, at man kan finde ud af, hvad adressen er på eksempelvis en fodboldbane, sådan at Falck og politiet, eller hvem der ellers måtte blive sendt ud af alarmcentralen, ikke kører forkert. Jeg tror, alle har hørt historier om, at ambulancen er kørt hen til den forkerte adresse, og det vil desværre nok også ske i fremtiden, men med det her forslag bliver der langt mindre risiko for, at den slags sker.
     Så vi hilser lovforslaget velkommen og kan støtte det.

Næste ordfører er fru Charlotte Fischer.

Ingen tvivl om, at det her lovforslag er både fornuftigt og helt nødvendigt. Det åbner op og det effektiviserer, og så baner det vejen for nogle helt tiltrængte forbedringer. BBR-registeret jo er et meget vigtigt register; det bruges i en lang række sammenhænge, det bruges bl.a. til beregning af ejendomsværdiskat, boligstøtte, udligningsordninger og en hel masse andre ting.
     Så meget mere afgørende er det jo, at det her register også duer. Rigsrevisionen har fastslået, at BBR-registeret sådan set er fuld af fejl og mangler, og der er i øvrigt meget stor forskel på de data, kommunerne leverer. Så noget skal ske, og derfor er vi helt enige i det overordnede sigte med det her lovforslag.
     Det spørgsmål, vi vil rejse i den sammenhæng, er sådan set, om det er nok, det, der er lagt op til, og om det kommer til at virke, om vi faktisk får et effektivt, godt, nyt, landsdækkende, moderne BBR-register. Jeg synes også at kunne læse af nogle af høringssvarene, at der er en lille smule skepsis rundtomkring i hjørnerne.
     Det handler jo ikke om, at det ikke er en god idé at få ét landsdækkende register - det er det, og det kan man slet ikke være uenig i. Vi har mere hæftet os ved midlerne. Vi synes sådan set, de er fine nok, der er hjemmel til kontrolbesøg fra kommunerne, der er højere bøder osv., men tør vi egentlig tro på, at det gør den store forskel?
     Der er i en række af høringssvarene nogle andre ideer til, hvordan man kan styrke datakvaliteten i BBR-registeret, og det handler sådan set om at sikre en mere systematisk ajourføring af oplysningerne i forbindelse med f.eks. ejendomssalg, byggeansøgninger og indberetning af småbyggerier, ja, der er sågar nogle, der foreslår, at man skal forpligte ejendomsmæglerne til at tjekke, at der er overensstemmelse mellem de faktiske forhold og BBR-registerets oplysninger, når en bolig skal sælges.
     Det, der er vigtigt for os, er sådan set at høre ministeren, om ikke det kunne være en idé at overveje en større systematik, så man faktisk sikrer, at kvaliteten af de her data bliver bedre, og selvfølgelig, om ministeren føler sig helt sikker på, at det, der allerede ligger i lovforslaget, vil udgøre et kvantespring.
     Noget andet, vi hæfter os ved, er erfaringsudveksling. Vi vil bare sige, at det tror vi nok er noget af det, det er rigtig vigtigt at kommunerne kommer i gang med, specielt når praksis er så forskellig. F.eks. fastslår Københavns Kommune, at de vil sætte noget i værk, hvor man sender et servicebrev ud til dem, der anmelder byggearbejder eller ansøger om byggetilladelse, og her vil man så give besked om fristen for at indsende BBR-oplysninger. Den slags kan jo være noget af det, kommunerne skulle være bedre til at snakke med hinanden om at få sat i værk.
     Jeg synes, der mangler et tema i det her lovforslag, og det er forenkling. I dag er der i BBR-registeret en lang række oplysninger for den enkelte bolig. KL oplyser, at kommunerne kun bruger en fjerdedel af felterne, og så er der jo grund til at sige, at der er et eller andet galt. Jeg har det sådan, at der måske hellere skulle være færre vigtige centrale oplysninger, som så til gengæld også bliver overholdt og opdateret osv., end at have et meget ambitiøst stort register, som dybest set ikke duer. Så forenkling er et vigtigt tema.
     Det sidste, jeg vil komme ind på, handler om organisation. Der står i lovforslaget, at den umiddelbare plan er, at registeret skal placeres under KL i et hundrede procent KL-drevet selskab. Jeg synes, det rejser et par spørgsmål.

     Det første spørgsmål er selvfølgelig, om det her med et selskab er den bedste model. Når vi har tænkt lidt over det, handler det jo sådan set også om, at andre registre, f.eks. CPR-registeret, jo ikke er placeret i et selskab. CPR-registeret ligger ovre i Indenrigs- og Sundhedsministeriet og drives jo altså ikke hverken af et statsligt eller et kommunalt selskab, så jeg vil gerne høre ministeren om, hvad begrundelsen er for, at man mener, at der her er brug for et egentlig selskab.
     Det næste spørgsmål - hvis der er brug for et selskab - er jo så: Skal det så være et kommunalt selskab eller et statsligt selskab, eller måske ligefrem et fælles offentligt? Når vi spørger, er det jo, fordi ministeren samtidig bliver dataansvarlig myndighed, og det betyder, at der kan opstå nogle problemer med rollefordeling og ansvarsfordeling, når man på den ene side siger, at ministeren er dataansvarlig myndighed, og på den anden side lægger selskabet i kommunalt regi.
     Den anden del af det er så spørgsmålet om, hvem der stiller kravene til BBR-registeret, og hvem der betaler for det. Der har vi det jo normalt sådan, at vi synes, det er en god idé, hvis det følges lidt ad.
     I sidste ende er det vigtige for os, at vi får et bedre register, et langt bedre register, sikkert, opdateret og pålideligt, og som også kører i samklang med de kommunale systemer og Told og Skat. Under alle omstændigheder synes vi, lovforslaget er et skridt fremad, og derfor støtter vi det, men vi vil gerne høre ministeren om de forskellige punkter.

Hr. Steen Gade er næste ordfører.

Da mit partis ordfører, hr. Morten Homann, ikke kan være til stede, skal jeg blot læse følgende:
     Det er SF's opfattelse, at der er et stort behov for et mere retvisende BBR-register. SF anser forslagets initiativer for at være fornuftige opstramninger som opfølgning på Rigsrevisionens meget kritiske beretning. SF vil advare mod tanker om at privatisere driften af registeret.
     Vi stiller os positivt til lovforslaget.

Enhedslisten ser også positivt på det her forslag, men vi har nogle af de samme bekymringer, som SF har luftet i forhold til privatiseringen.
     Der er dog også et par pointer, som jeg ønsker at trække frem fra de høringssvar, der er fremkommet. Det ene er den pointe, som privatperson Per Christensen har fremført i sit høringssvar om, at der i lovgivningen burde være en paragraf, der forpligter ejendomsmæglerne til at kontrollere BBR med de faktiske forhold på ejendommene, før de sælges. Ejendomsmæglerne må i sagens natur ikke sælge ulovlige ejendomme, og i dag har ejendomsmæglerne altså ikke noget ansvar. Vi mener, at ejendomsmæglerne i langt højere grad bør ansvarliggøres for, at de ejendomme, de sælger, er lovliggjort og dermed også registreret ordentligt i BBR-registeret.
     Så vil jeg sige om den bødestørrelse, der lægges op til, at man kan have en bekymring - det har vi i hvert fald i Enhedslisten - for, at det her vil betyde, at kommunerne vil forsøge at lave en kampagne, hvor man får foretaget nogle registreringer af de ulovligheder, der er rundtomkring på husene og dermed bruge det som en indtægtskilde, hvis sådan et lovforslag bliver vedtaget. Som det er blevet sagt flere gange under behandlingen her, så ved vi, at der findes en masse ulovlige carporte, udhuse, udestuer osv.
     Vi mener i Enhedslisten, at det vil være rimeligt, hvis et sådant lovforslag bliver vedtaget, at der var en periode på 3, 4, 5 måneder, hvor man havde mulighed for som borger at gå hen og få registreret de carporte, udhuse osv., som man har, så de bliver lovliggjort i BBR-registeret, uden at der pålægges bøde. Det ville være en mulighed for at sikre, at folk fik tænkt sig om og fik lovliggjort de bygninger eller tilbygninger, de har på deres ejendomme.
     Men alt i alt ser vi positivt på forslaget, og vi ser frem til at få besvaret de spørgsmål, som er blevet fremdraget her, af ministeren under udvalgsarbejdet.

Tak til ordføreren. Jeg giver ordet til økonomi- og erhvervsministeren.

Først tak for den positive tilkendegivelse, der er givet fra næsten alle ordførerne.

     Jeg vil gerne sige til fru Charlotte Fischer: Jo, det her er en forenkling. Som det fremgår af lovforslaget, samles jo de 271 kommunale bygnings- og boligregistre i ét landsdækkende register, og der er ingen tvivl om, at den centralisering, der her sker, effektiviserer driften, så BBR
i fremtiden kan drives både billigere og bedre. Der blev også spurgt fra ordføreren til selve selskabskonstruktionen. Når vi har valgt at lade KL have en rolle i det her, er det, fordi vi ønsker at styrke kommunernes incitament til at ajourføre registeret, og derfor vil det være naturligt at bemyndige KL til den her opgave. Jeg vil gerne lige notere, at KL naturligvis får en forpligtelse til at lave udbud på både etablerings- og drifts- og udviklingsopgaven, således at vi får konkurrenceudsat opgaven. Som jeg nævnte, vil denne samlet set få en betydelig besparelse i effektivisering på BBR. Jeg kan ikke her i dag sige noget om fordelingen internt mellem de offentlige parter; det er jo noget, der skal igennem DUT-forhandlingerne. Driften af BBR skal hvile i sig selv, og KL kan derfor ikke få nogen fortjeneste på BBR. Alt i alt vil jeg sige - jeg tror, det var hr. Steen Gade, der også sagde det - at det er fornuftige opstramninger. Det mener vi faktisk fra regeringens side at det er. Vi skal selvfølgelig i forbindelse med udvalgsbehandlingen forsøge at besvare alle de tekniske spørgsmål, der ligger, men jeg ser frem til en god udvalgsbehandling om et ganske fornuftigt forslag.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Fjerde næstformand (Niels Helveg Petersen):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.