Folketingets Boligudvalg Høringsnotat  vedr. forslag til lov om ændring af lov om bygnings  - og boligregistrering, retsafgiftsloven og tinglysningsloven. 1. Indledning Udkast til forslag til lov om ændring af bygnings  - og boligregistrering (BBR), retsafgiftsloven og tinglysningsloven blev sendt i høring den 26. august 2005 til 66 myndigheder og organisationer. Økonomi  - og Er- hvervsministeriet har modtaget i alt 29 høringssvar.  I vedlagte bilag er det anført hvilke organisationer, der har h aft lovforslaget til udtalelse. 2. Sammenfatning Høringssvarene  grupperer sig om 4overordnede punkter i lovforsl    aget: 1.    Centralisering af BBR 2.    Forbedring af datakvalitet 3.    Adressebestemmelser 4.    Adgang til tingbogen via OIS Der  gives  i  høringssvarene  udtryk  fo r  generel  tilfredshed  med,  at  BBR centraliseres, således at  registrets datakvalitet hæves. Høringssvarene har givet anledning til mindre præciseringer og justeri   n- ger af lovteknisk karakter,og der er endvidere   tilføjet nogle  præciserende bemærkninger til   de enkelte bestemmelser. 3. Konkrete bemærkninger 3.1. Centralisering af BBR Datatilsynet bemærke  r, at det er uklart om kommunerne, der som omtalt i forslagets § 1, stk. 1 fører registret,  er dataansvarlige, eller om de alene er databehandlere. Datatilsynet bemærker endvidere  , at det bemyndigede selskab alene bør vare tage en databehandlerfunktion. KL efterlyser ligesom Datatilsynet en klarere formulering af, at økonomi - og erhvervsministeren er dataansvarlig myndighed.KL anfører    endvide- re, at kommunerne i dag ikke har pligt til at kontrollere eksisterende op- lysninger i BBR, men alene pligt til at ajourføre ændringerne. Københavns Kommune anfører, at en ensidig placering af ansvar for d  a- takvalitet hos kommunen, kan friholde ejeren for sin forpligtelse til at holde BBR-data ajour.

2/5 Geoforum anfører, at bemyndigelsesmodellen er en kompliceret løsning, som gør kommandovejen lang og styringen va nskeligere. Kommentarer: Lovforslaget ændrer   ikke på ansvarsfordelingen mellem e jendommens ejer og kommunen.Eft  er gældende ret  , har ejeren oplysningspligt for alle oplysninger om ejendommen, som registreres i BBR jf. bekendtgørelse nr.1028 af 2002 om ejers oplysningspligt. Kommunen er ved BBR-lovens § 1, stk. 1 og cirkulære   udstedt i medfør heraf  (cirkulære nr.14 a  f 1986) forpligtet til at revidere ejers oplysninger og reagere aktivt ved mistanke om uoverensstemmelser mellem oplysningerne i BBR og de faktiske for- hold. Lovforslagets § 3, stk. 1, om kommunalbestyrelsens pligt til at sikre den fornødne entydighed og kv alitet i registreringen af BBR, pålægger så ledes ikke kommunen nye opgaver. Kommunerne har således  fortsat ansvaret for at føre registeret og sikre kvalitet og entydighed i registreri n- gen. Selve driften af BBR forventes henlagt til et selskab under KL, der bliver ansvarlig for at etablere, drive og udvikle det nye landsdækkende register. Som en reaktion på  de indkomne høringssvar er det  i bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser præciseret  , hvorledes dataansvaret fordeles. Til § 1, nr. 1 er anført, at økonomi  - og erhvervsministeren er da- taansvarlig myndighed, mens det til § 1, nr. 3 og § 1, nr. 5 er anført, at såvel den bemyndigede part som  kommunerne er databehandlere.   3.2 Forbedring af datakvalitet Flere høringssvar,  herunder fra Københavns  Kommune og Den danske Landinspektørforening  foreslår,  at BBR forbedres med oplysninger fra realkreditten, forsyningssektoren, huseftersynsordningen, byggesagsad- ministrationen, ejendomsmæ  glere m.v. KL og Geoforum har i deres høringssvar anført, at kvalit  etsafhængig b  e- taling er problematisk, fordi der næppe kan findes en parameter, som si  k- rer en retfærdig vægtning af datakvaliteten for hver enkelt kommune. Københavns Kommune ønsker en præcisering af, hvorvidt der alene fore- slås tvangsmæssig adgang til eje   ndommen i det fri eller adgang ind i b o- lig- og erhvervsenheder. Der er almindelig accept af justeringen af bødestørrelsen   i høringssvar e- ne; men fx KL og Den danske Landinspektørforening  mener, at dette til- tag vil have begrænset effekt   på registrets datakv alitet. I modsætning he  r- til ser Københavns  Kommune bødemuligheden som et operativt redskab, der kan anvendes præventivt overfor ejere i servicebreve vedrørende byggeadministration. Kommentarer: Økonomi  - o g Erhvervsministeren har forud for fremsættelsen a f lovfors- laget iværksat en han  dlingsplan til opretning af datakvaliteten i BBR.

3/5 Denne handlingsplan fokuserer bl.a. på at in ddrage forskellige private og offentlige parter for at sikre en bedre datakvalitet. Da der allerede efter den gældende BBR  -lov er mulighed for, at offentlige og private virksom- heder kan meddele oplysninger til brug for registrets drift, kræver disse tiltag ikke lovændring. Af samme grund er tiltagene ikke omfattet af lo  v- forslaget. Det vurderes i øjeblikket, hvorvidt  Energimærkeordninge  kan anvendes til at opnå korrekte arealoplysninger.  Der er optaget dialog med Energistyrelsen herom. Det er i lovforslaget angivet, at ministeren i en bekendtgørelse  kan vælge at lægge kvalitetsafhængige parametre til grund for fordelingen af udgi f- terne mellem kommunerne.Høringssvar    ene har givet anledning til at præciser  e i lovforslagets bemærkninger, at afregningen skal baseres på gennemsigtige og alment accepterede vilkår. Indførelse af en kvalitetsa  f- hængig afgift sker således først efter, at der er skabt et sikkert overblik over antallet af fejl og mangler i BBR. København kommunes bemærkning om en præcisering af den kommun a- le adgang har i samråd  med Justitsministeriet afstedkommet, at lovforsla- get ændres til kun at dække adgang til eje ndommens udendørsarealer. En udvendig besigtigelse og opmåling vil reelt kunne bidrage til at fo r- bedre data i BBR, da de primære oplysninger i BBR er arealangivelser  , og disse kan i vidt omfang opmåles uden adgang til  boligen. Omvendt vil de af registrets oplysninger, der omhandler indendørs forhold, ikke s y- stematisk kunne kontrolleres af kommunen. Det handler f.eks. om antal badeværelser, antal værelser, indretning af tagetage til beboelse m.m. Kommunal kontrol heraf vil kræve retske  ndelse. Det kan registreres, at de kommuner, der har gennemført en systematisk kontrol af oplysningerne på ejendommen, har fået etableret et velfung  e- rende register med korrekte oplysninger. Lovforslaget sikrer hjemmel til denne praksis. I forhold til bødeniveauet bemærkes, at l   ovforslaget alene har til formål, at inflationsregulere bødeniveauet, som ikke har været justeret siden l   o- vens ikrafttrædelse i 1977. 3.3 Adresser Københavns kommune foreslår at udvide bestemmelsen i lovforslagets § 1, nr. 7, således, at kommunen kan kræve opsæt ning af dørnummerskilte. Post Danmark foreslår, at ministeren får hjemmel til at føre tilsyn med kommunernes oprettelse af nye vejnavne og hjemmel til at fremsætte krav over for kommunalbestyrelsen om at ændre eksisterende vejnavne, hvis det vurderes, at der er nærliggende forvekslingsrisiko inden for samme postnumre.

4/5 Kommentarer: Baggrunden for høringssvaret fra Københavns Kommune   er, at det i nog- le ejendomme med mange entredøre på hver etage   (f.eks. altangange), kan være vanskeligt for politi, brand og   ambulancepersonel at finde den rigtige lejlighed i en ulykkessituation. Høringssvaret har givet a nledning til, at lovforslaget er blevet suppleret med en bestemmelse om, at ø mi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyre  l- sen kan kræve, at der ved ejers foranstaltning og på disses bekostning skal opsætte skilte med angivelse af de fastsatte dørbetegne   lser. For at sikre at et evt. krav ikke pålægger    unødvendige byrder , analyseres og drøftes  problemstillingen nærmere med   de relevante parter, herunder ejere, administratorer, boligselskaber og repræsentanter for beredskabet  . Det er alene hensigten, at en evt. pligt til skiltning skal omfatte ejendom- me, hvor der er mere end 3 døre på hver tra  ppeafsats. Ministeren har allerede i dag hjemmel til at føre tilsyn med kommunerne og til eventuelt at stille krav, som indebærer  , at eksisterende vejnavne, som ikke er entydige, skal ændres.   Post Danmarks høringssvar giver de r- for ikke anledning til æ  ndringer i lovforslaget. 3.4. Adgang til tingbogen via OIS Datatilsynet forudsætter i sit høringssvar   , at Erhvervs- og Byggestyrelsen bliver dataansvarlig for de oplysninger fra tingslysningskontoret, der ind- går i OIS samt, at OIS iagttager tinglysningslovens  § 50 c, stk. 5 om an- vendelse af tinglysningsdata til markedsføringsformål med v  idere. KL bemærker   i høringssvaret , at OIS får en  sær  stilling, idet OIS favorise- res som eneste offentlige infrastruktur, der har lovhjemmel til at samord- ne ejendomsdata med tinglysningsdata. Kommentarer: Domstolsstyrelsen beholder det fulde dataansvar, jf. tinglysningslovens § 50 b, stk. 2. Erhvervs- og Byggestyrelsen vil med OIS udelukkende gen- nemstille brugeren til tingbogen. Tinglysningsdata bliver således holdt helt adskilt fra øvrige ejendom sdata – alene af den g   rund, at brugeren skal betale for tilgangen tinglysningsdata; mens de øvrige ejendomsdata kan tilgås gratis. Borgerens tilgang til tinglysningsdata er betinget af identif i- kation med Digital Signatur. Tinglysningsloven er indrettet således, at den udtrykk eligt angiver, hvilke medier data kan hentes igennem. Der er ikke lovtekniske hindringer for, at andre formidlere af ejendomsdata ved senere lovgivning kan opnå samme status som OIS. Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i lovteksten, udover nogle tekniske præcis  eringer i bemærkningerne, således at Datatilsynets forudsætninger unde  rstøttes.

5/5 4. De hørte myndigheder Følgende myndigheder og organisationer (i alt 15) har afgivet bemær   k- ninger: CPR-kontoret, Falcks redningskorps, Geoforum Danmark, KMD, Københavns Kommune, Den danske Landinspektørforening, Per Chr  i- stensen, Post Danmark, Rigsrevisionen, Statens Forsknings- og uddannel- sesbygninger, Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen, Datatilsynet, KL og Danmarks Statistik. Forsvarets Bygningstjeneste har afgivet høringssvar til et tidligere lo v- forslag. Følgende har meddelt, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget (i alt 13): Advokatrådet, Beskæftigelsesministeriet, Dansk Fjernvarme, Danske Arkitekter, Finansrådet, Indenrigs - og Sundhedsministeriet, Realkreditrå- det, Præsidenten for Københavns Byret, Præsidenten for Vestre Landsret, Dommerfuldmægtigforeningen, Miljøministeriet, HK Landsklubben Danmarks Domstole og Domstolsstyrelsen. Følgende (i alt 47) har ikke afgivet høringssvar:    Amtsrå dsforeningen, Dansk Ejendomsmægle  rforening, Dansk Postordre Handel, Den Danske Dommerforening, Energistyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Fi- nansministeriet, Forbrugerrådet, Foreningen af kommunale beredskab s- chefer, Forsvarsministeriet, Frederiksberg Kommune, IT- og Telestyrel- sen, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Kommunalteknisk Chefforening, Kommunernes Landsforening, Konkurrencestyrelsen, Kort- og Matrikel- styrelsen, Kulturarvsstyrelsen, Kulturministeriet, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og In- tegration, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Videnskab og Teknologisk Udvikling, Naturgas Fyn I/S, Praktiserende Arkitekters Råd, Praktiserende Landinspektørers Forening (  PLF), Præs  i- denten for Københavns Byret, Præsidenten for retten i Odense, Præside n- ten for retten i Roskilde, Præsidenten for retten i Ålborg, Pr æ  sidenten for Østre Landsret, Retten i Århus, Rigsarkivet, Rigspolitiet, Slots - og Ejen- domsstyrelsen, Socialministeriet, Statens Byggeforskningsinstitut, Tele- kommunikationsindustrien i Danmark, Trafikministeriet, Udenrigsmini- steriet, Undervisningsministeriet, Vejdirektoratet, Økonomi  - og Er- hvervsministeriet, Politiforbundet i Danmark, HK Landsklubben Dan- marks Domstole.