Til lovforslag nr. L 33 Folketinget 2005 - 06 Betænkning afgivet af Boligudvalget den 1. december 2005 2. udkast (Optryk af spørgsmål) Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om bygnings  - og boligregistrering, retsafgiftsloven og tinglysningsloven (Etablering af landsdækkende bygnings  - og b oligregister, forbedring af datakvaliteten i bygnings- og boligregisteret og forbedret adgang til oplysninger i tingbogen m.v.) [af økonomi - og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)] 1. Ændringsforslag Socialdemokratiets og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 12. oktober 2005  og var til 1. behandling  den 8. november 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Boligudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og økonomi - og erhvervs- ministeren sendte den 29. august 2005 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag    62, (2004 - 05, 2. samling). Den 27. oktober 2005 sendte økonomi - og erhvervsministeren de indkomne høring ssvar samt et notat herom til udvalget. Spørgsmål Udvalget  har  stillet  9  spørgsmål  til  økonomi   -  og  erhvervsministeren  til  skriftlig  besvarelse,  som denne har besvaret. 3. Indstillinger og politiske bemærkninger Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at lovforslaget er et godt initiativ, der vil sikre mere konkrete BBR-oplysninger. Herved sikres borgerne forbedringer og samtidig vil lovforslaget også  give  økonomiske  besp  arelser  for  stat,  amter  og  kommuner.  Der  er  tale  om  en  samling  af  de kommunale  registre  til  et  samlet  register  under  KL.  Kommunerne  vil  fortsat  være  ansvarlige  for ajourføring af data der omfatter bygnings - og boligforhold samt tekniske  anlæg m.v.  Lovforsl  aget giver kommunerne hjemmel til kontrolbesøg hos  ejendommens ejere på ejendommens udendørsar  e-

2 aler. I de situationer, hvor det skønnes nødvendigt at foretage kontrolbesøg i boligen, må komm u- nerne  indhente  en  retskendelse.  Det  foreslås  også,  at  den  nuværen de  bødestørrelse  der  er  fastsat  i 1976 til 2.000 kr. opreguleres til nutidskroner, svarende til 7.000 kr. Dette mener vi i Dansk Folke- parti er for stor en stigning og stiller derfor et ændringsforslag til 5.000 kr. i bødestørrelse. Samt idig stilles  ændring  sforslag  der  gør  det  muligt  for  befolkningen  at  ændre  deres  BBR  før  den  ændrede bø destørrelse træder i kraft. Lovforslaget indeholder endvidere offentlig adgang til tinglysningsdata via internettet, igennem OIS. Foruden indeholder lovforslaget nye regler til forbedringer af skiltning af husnumre på ubebyggede arealer og anlæg med adgang til offentlig vej samt    private veje af hen- syn til bl.a. udrykningskøretøjer, hvilket vi i Dansk Folkeparti mener er gode tiltag.    DF kan støtte lovforslaget med stillede æ  ndringsforslag. Siumut,  Tjóðveldisflokkurin,  Fólkaflokkurin  og  Inuit  var  på  tidspunktet  for  betænkningens  afg i- velse  ikke  repræsenteret  med  medlemmer  i  u  dvalget  og  havde  dermed  ikke  adgang  til  at  komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkninge  n. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 4. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Til § 1 Af    et mindretal (S og DF), tiltrådt af  et mindretal (V og KF): 1) I den under nr. 12 foreslåede ændring af    § 9, stk. 1, æ  ndres »7.000 kr.« til: »5.000 kr.«. [Ændring af bødestørrelsen fra 7.000 til 5.000 kr.] Til § 4 2) I stk. 1 indsættes   efter 1. pkt. som nyt punktum: »§ 1, nr. 12 træder dog først i kraft den 1. marts 2006.   « [Ændret ikrafttrædelsestidspunkt for nye bødestø rrelser] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Med ændringsforslaget ønsker forslagsstillerne, at der bliver fastsat et niveau for bødestørrelserne , der er rimeligere set i forhold til bødestørrelser på andre sammenlignelige områder. Til nr. 2 Med ændringsforslaget   ønsk er forslagsstillerne, at der skal gives »brugerne« tid til at ændre d  eres BBR oplysninger, hvis disse ikke er korrekt oplyst.

3   Inge-Lene Ebdrup (V)   Michael Aastrup Jensen (V)   Kurt Kirkegaard Jensen (V) Hanne Severinsen (V)   Søren  Pind (V)   Anita Knakkergaard (DF)   Mia Falkenberg (DF) Jakob Axel Nielsen (KF) nfmd.  Allan Niebuhr (KF)   Lissa Mathiasen (S) fmd.  Rasmus Prehn (S) Jytte Andersen (S)   Hüseyin   Arac (S)   RenéSkau Björnsson   (S)   Charlotte Fischer (RV) Morten Homann (SF)   Majbrit Berlau (EL) Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udva    l- get. Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52 Enhedslisten (EL) 6 Socialdemokratiet (S) 47 Siumut (SIU) 1 Dansk Folkeparti (DF) 24 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 18 Fólkaflokkurin (FF) 1 Det Radikale Venstre (RV) 17 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 11

4 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 33 Bilagsnr.    Titel 1 Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi   - og erhvervsministeren 2 Meddelelse om, at der kan stilles spørgsmål til lovforslaget 3 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 4 Fastlagt tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 5 1. udkast til betænkning Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 33 Spm.nr. Titel 1 Spm. om fordele og ulemper ved at henlægge driften af BBR til enten offentlig myndighed eller privat selskab, til økonomi - og er- hvervsminsteren, og ministerens svar herpå 2 Spm. om at redegøre for baggrunden for, at et selskab skal drive BBR, når CPR -registret og CVR-registret drives af ministerier, til økonomi - og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 3 Spm. om meningen med, at registret »forløbigt « lægges i komm  unalt regi, til økonomi - og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 4 Spm. om hvorledes registret er tænkt organiseret under KL, samt si  k- ring af offentlighedens adgang til registret, til økonomi - og er- hvervsministeren, og m inisterens svar herpå 5 Spm. om formål og baggrund for, at registret eventuelt kan drives i privat regi, til økonomi - og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 6 Spm. om indførelse af dispensationsbestemmelse med mulighed for reducering af bødestø  rrelse ved særlige private forhold, til økonomi   - og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 7 Spm. om miniseren vil forholde sig til bødeniveauet sammenholdt med andre områder, til økonomi  - og erhvervsministeren, og ministe- rens svar herpå 8 Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag vedrørende    krav om, at ejendomsmægler/sælger kun må sælge ejendomme, hvis BBR oplysningerne stemmer overens med de faktiske forhold, til økonomi - og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 9 Spm. om »frit-lejde« periode uden idømmelse af bøder eller autom  a- tiske godkendelser, til økonomi - og erhvervsministeren, og ministe- rens svar herpå

5 Bilag 2 To af udvalgets spørgsmål til økonomi   - og erhvervsministerens og dennes svar herpå Spørgsmålene  og  økonomi   -  og  erhvervsministerens  svar  herpå  er  optrykt  efter  ønske  fra  Socia  l- demokratiet. Spørgsmål 6 Ministeren bedes oplyse hvorvidt det er muligt at dispensere eller indføre en dispensationsbestemmelse, der giver muligheder for at reducere bødens størrelse i særl ige tilfælde   - eksempelvis for private hvor særlige forhold gør sig gældende, jf. lovforslagets § 1 nr.12. Svar I sager, hvor ejere af registrerede bygninger, enheder m.v. overtræder bestemmelsen om at levere oplysninger til registrets drift, kan kommunen pålægge den    pågældende    en administrativ bøde. Det er kun i sager, hvor ejeren ikke medvirker til at levere oplysninger til BBR, at der administra- tivt  kan  pålægges  bøde  efter  bestemmelse  i  BBR -lovens  §  9.  Bestemmelsen  kan  således  ikke  a n- vendes overfor en ejer, der aktivt medvirker til opdatering af BBR. Ved pålæggelse af administrative bøder kan der ske domstolsprøvelse, såfremt ejeren nægter sig skyldig eller nægter at betale bøden. Den maksimale størrelse af bøden for ikke at indberette retvisende oplysn  inger til BBR har været på 2000 kr. siden den første BBR  -lov i 1976. Lovforslaget opregulerer derfor bødestørrelsen i fo  r- hold til prisudviklingen. De foreslåede 7.000 kr. er det maksimale bødeniveau, og den faktiske b  ø- destørrelse skal således fastsættes i forhold til overtrædelsens omfang. Kommunen kan således vælge, at give en væsentligt mindre bøde, som efter kommunens skøn er proportional med graden af overtrædelsen. Det bemærkes, at såfremt kommunen skønner, at der ikke er grundlag for at forfølge sage n, kan kommunen vælge at se bort fra § 9. Derfor finder jeg det ikke nødvendigt at indføre en dispensat i- onsbestemmelse. Jeg har sideløbende med lovforslaget iværksat en handlingsplan, hvor   i der indgår en række initi   a- tiver, der giver indikation af mulige fejl i BBR. Herefter kan kommunen målrette sine henvendelser til ejere med et servicebrev, hvori kommunen kan gøre ejeren opmærksom på konstaterede fejl, og give ejeren mulighed for at korrigere oplysningerne. Der skal samtidigt orienteres om bødestraffen ved ikke at give korrekte oplysninger. Hvis borgeren på baggrund af henvendelsen ikke reagerer, og kommunen derefter ved kontrolbesøg og opmåling, efter forudgående meddelelse til ejer, konstat   e- rer, at oplysninger skal korrigeres, kan bødestraffen i henhold  til § 9 komme i anvendelse. Spørgsmål 7 Ministeren bedes forholde sig til bødeniveauet, jf. § 1, nr. 12, sammenholdt med andre områder eksempelvis bødestørrelser i forbindelse med anvendelse af illegal arbejdskraft.

6 Svar Lovforslaget medfører, at den maks imale bøde, der kan pålæ gges for ikke at indberette retvisende oplysninger  til  BBR,  hæves  til  7000  kr.  Den  nuværende  bødestørrelse  på  2000  kr.  har  været  gæ l- dende siden den første BBR -lov i 1976. Lovforslaget regulerer derfor alene bødestørrelsen i forhold til den almindelige prisudvikling i samfundet. Det er kommunen, som i den konkrete sag afgør, hvor stor den faktiske bøde skal være. Bødestø r- relsen skal fastsættes i forhold til omfanget og grovheden af den konkrete overtrædelse. Kommunen kan således vælg   e at fastsætte en bøde, der er væsentligt lavere end 7000 kr. Ved fastsættelse af den maksimale størrelse af bøden, er det afgørende, at bøden har tilstrækkelig præventiv virkning. Det er væsentligt at være opmærksom på, at fejl i BBR oplysningerne kan hav e stor betydning for bl.a. fastsættelsen af ejendomsværdiskatten, udbetaling af boligstøtte mv. Jeg er indstillet på at overveje, om det maksimale bødeniveau bør nedsættes. Dog skal vi fortsat sikre, at bødeniveuaet virker præventivt.   Bødeniveauet på and  re områder, hvor der kan udstedes administrative bøder, er meget varierende. Bødeniveauet i forbindelse med anvendelse af illegal arbejdskraft er reguleret i udlændingelovens § 59 stk. 4  –   6. Rigsadvokatens meddelelse nr. 8/2005 fastsætter retningslinierne   for bødestørrelsen i sager efter udlændigelovens § 59. Jeg kan oplyse, at bødestørrelsen efter udlændigelovens § 59 stk. 4 er 10.000 kr.