Til lovforslag nr. L 33 Folketinget 2005 - 06 Betænkning afgivet af Boligudvalget den 1. december 2005 4. udkast (Betænkningsbidrag fra   S) Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om bygnings  - og boligregistrering, retsafgiftsloven og tinglysningsloven (Etablering af landsdækkende bygnings  - og boligregister, forbedring af datakvaliteten i bygnings- og boligregisteret og forbedret adgang til oplysninger i tingbogen m.v.) [af økonomi - og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)] 1. Ændringsforslag Socialdemokratiets og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 12. oktober 2005  og var til 1. behandling  den 8. november 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Boligudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og økonomi - og erhvervs- ministeren sendte den 29. august 2005 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag    62, (2004 - 05, 2. samling). Den 27. oktober 2005 sendte økonomi - og erhvervsministeren de indkomne høring ssvar samt et notat herom til udvalget. Spørgsmål Udvalget  har  stillet  9  spørgsmål  til  økonomi   -  og  erhvervsministeren  til  skriftlig  besvarelse,  som denne har besvaret. 3. Indstillinger og politiske bemærkninger Socialdemokratiets  medlemmer  af  udvalget  finder,  at  det  er  naturligt,  at  der  som  konsekvens  af den nye kommunale struktur findes en række områder, hvor der kan ske en rationalisering af opg   a- verne. Det er her oplagt at se på BBR, nemlig Bolig - og Byggeregistrets 271 kommunale delregi- stre, og erstatte disse med større enheder.

2 Socialdemokraterne  støtter  overordnet   lovforslaget,  herunder  de  stillede  ændringsforslag.  Det  er især  vigtigt,  at  ikræfttrædelsesdatoen  tidligt bliver  bekendt  hos  både  for  boligejere  og  offentlige myndigheder. Det overordnede mål må være at sikre korrekte BBR -oplysninger til bygnings- og b oligregistret. Vi anser det ligeledes for vigtigt, at BBR placeres som et selskab under KL og at selve finanse- ringsmodellen afklares. Socialdemokraterne  har  altid  haft  en  konstruktiv  tilgang  til  lovarbejdet  inden  for  boligområdet, men  må  i  dette  tilfælde  give  udtryk  for  en  vis  forundring  over,  at  vi  ikke     blev  inddraget  tidligt  i udarbejdelsen af ændringsforslagen  e. Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at lovforslaget er et godt initiativ, der vil sikre mere konkrete BBR-oplysninger. Herved sikres borgerne forbedringer, og samtidig vil lovforslaget også  give  økonomiske  besparelser  for  stat,  amter  og  kommu  ner.  Der  er  tale  om  en  samling  af  de kommunale  registre  til  et  samlet  register  under  KL.  Kommunerne  vil  fortsat  være  ansvarlige  for ajourføring af data , der omfatter bygnings- og boligforhold samt tekniske anlæg m.v. Lovforslaget giver kommunerne hjemmel til kontrolbesøg hos  ejendommens ejere på ejendommens udendørsar  e- aler. I de situationer, hvor det skønnes nødvendigt at foretage kontrolbesøg i boligen, må komm u- nerne indhente en retskendelse. Det foreslås også, at den nuværende bødestørrelse , der er fastsat i 1976 til 2.000 kr., opreguleres til nutidskroner, svarende til 7.000 kr. Dette mener vi i Dansk Folke- parti er for stor en stigning og derfor stiller et ændringsforslag  , der ændrer bødestørrelsen til 5.000 kr.  Samtidig  stilles  ændringsforslag  ,  der  gør  d et  muligt  for  befolkningen  at  ændre  deres  BBR  ,  før den  ændrede  bødestørrelse  træder  i  kraft.  Lovforslaget  indeholder  endvidere  offentlig  adgang  til tinglysningsdata via internettet, igennem OIS. Herudover indeholder lovforslaget nye regler til for- bedringer  af  skiltning  af  husnumre  på  ubebyggede  arealer  og  anlæg  med  adgang  til  offentlig  vej samt private veje af hensyn til bl.a. udrykningskøretøjer, hvilket vi i Dansk Folkeparti mener er g  o- de tiltag. DF kan således  støtte  lovforslaget med stillede æ  ndringsforslag. Det Radikale Venstres medlem af udvalget finder, at det er helt afgørende at sikre et Bygnings - og Boligregister  (BBR)  af  høj  kvalitet  og  dækning,  eftersom  registret  er  et  centralt  element  i  den  o   f- fentlige datainfrastruktur. Lovforslaget, hvormed der oprettes et nyt landsdækkende BBR, er et s  o- lidt skridt i den rigtige retning. Vi noterer os dog, at der i høringssvarene spores en vis bekymring for, om et nyt landsdækkende register i sig selv løser de problemer, der hidtil har kendetegnet BBR -registret. Af  samme  grund  ønsker  vi  derfor  heller  ikke  at  støtte  de  to  fremsatte  ændringsforslag,  der  hhv. sænker det administrative bødeloft fra 7.000 kr. til 5.000 kr. og udskyder ikrafttrædelsen for det ny bødeloft til 1. marts 2006. Vi ønsker tværtom at skabe e n stærk tilskyndelse for ejerne til at bidrage med oplysninger til BBR. Den nuværende bød   estørrelse på 2.000 kr. har været i kraft siden 1976 – og  derfor  er  det  kun  rimeligt  i  det  mindste  at  opjustere  beløbet,  så  det  stemmer  overens  med  den almindelige prisudvikling, der har fundet sted siden. Det giver et bødeloft på 7.000 kr. Vi bemærker også, at det står kommunerne frit for at vælge bødestørrelsen i den ko nkrete sag –  og 7.000  kr.  er  derfor  alene  et  maksimumbeløb.  Vi  noterer  os  også,  at  det  kun  er  i  de    tilfælde,  hvor ejeren med fuldt overlæg afviser at medvirke til at levere oplysninger til BBR, at en bøde kan ko   m- me på tale. En ejer risikerer derfor ikke en bøde, hvis hun eller han aktivt medvirker til opdatering af BBR. Bøden er derfor alene tiltænkt ej   ere, der »i ond tro« vælger ikke at bidrage med oplysni  n- ger til BBR. Derudover bemærker vi, at ministeren har bebudet en handlingsplan, hvorefter ko  mmunerne bl.a. opfordres til at sende et servicebrev til ejere, hos hvem der er konstateret fejl i BBR. I brevet oply-

3 ses ejerne om konstaterede fejl, muligheden for at korrigere dem og om bødestraffen. På den måde får den enkelte ejer alle muligheder for at undgå, at det kommer så vidt som en bødestraf. Vi noterer os endelig, at et kommunalt ejet selskab under KL får ansvaret for at drive og udvikle BBR-registret. Fordelen er, at kommunerne får et tydeligt medansvar for at udvikle et effektivt reg i- ster, der spiller bedst muligt sammen med de øvrige, relevante kommunale IT -systemer. Vi bifalder, at selskabet så vi dt muligt udbyder og på den måde skaber mest mulig konkurrence om opgaven. Siumut,  Tjóðveldisflokkurin,  Fólkaflokkurin  og  Inuit  var  på  tidspunktet  for  betænkningens  afg i- velse  ikke  repræsenteret  med  medlemmer  i  u  dvalget  og  havde  dermed  ikke  adgang  til  at  komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 4. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Til § 1 Af    et mindretal (S og DF), tiltrådt af  et mindretal (V og KF): 1) I den under nr. 12 foreslåede ændring af    § 9, stk. 1, ændres »7.000 kr.  « til: »5.000 kr.«. [Ændring af bødestørrelsen fra 7.000 til 5.000 kr.] Til § 4 2) I stk. 1 indsættes   som 2. pkt.: »§ 1, nr. 12, træder dog først i kraft den 1. marts 2006.   « [Æn   dret ikrafttrædelsestidspunkt for nye bødestørrelser] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Med ændringsforslaget ønsker forslagsstillerne, at der bliver fastsat et niveau for bødestørrelserne , der er rimeligere set i forhold til bødestørrelser på andre sammenlignelige    områder. Til nr. 2 Med ændringsforslaget   ønsker  forslagsstillerne, at der skal gives »brugerne« tid til at ændre d  eres BBR oplysninger, hvis disse ikke er korrekt oplyst.

4   Inge-Lene Ebdrup (V)   Michael Aastrup Jensen (V)   Kurt Kirkegaard Jensen (V) Hanne Severinsen (V)   Søren  Pind (V)   Anita Knakkergaard (DF)   Mia Falkenberg (DF) Jakob Axel Nielsen (KF) nfmd.  Allan Niebuhr (KF)   Lissa Mathiasen (S) fmd.  Rasmus Prehn (S) Jytte Andersen (S)   Hüseyin   Arac (S)   RenéSkau Björnsson   (S)   Charlotte Fischer (RV) Morten Homann (SF)   Majbrit Berlau (EL) Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udva    l- get. Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52 Enhedslisten (EL) 6 Socialdemokratiet (S) 47 Siumut (SIU) 1 Dansk Folkeparti (DF) 24 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 18 Fólkaflokkurin (FF) 1 Det Radikale Venstre (RV) 17 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 11

5 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 33 Bilagsnr.    Titel 1 Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi   - og erhvervsministeren 2 Meddelelse om, at der kan stilles spørgsmål til lovforslaget 3 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 4 Fastlagt tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 5 1. udkast til betænkning 6 2. udkast til betænkning 7 3. udkast til betænkning Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 33 Spm.nr. Titel 1 Spm. om fordele og ulemper ved at henlægge   driften af BBR til enten offentlig myndighed eller privat selskab, til økonomi - og er- hvervsminsteren, og ministerens svar herpå 2 Spm. om at redegøre for baggrunden for, at et selskab skal drive BBR, når CPR -registret og CVR-registret drives af ministerier, til økonomi - og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 3 Spm. om meningen med, at registret »forløbigt « lægges i komm  unalt regi, til økonomi - og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 4 Spm. om hvorledes registret er tænkt organiseret u  nder KL, samt sik- ring af offentlighedens adgang til registret, til økonomi - og er- hvervsministeren, og ministerens svar herpå 5 Spm. om formål og baggrund for, at registret eventuelt kan drives i privat regi, til økonomi - og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 6 Spm. om indførelse af dispensationsbestemmelse med mulighed for reducering af bødestørrelse ved særlige private forhold, til økonomi - og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 7 Spm. om miniseren vil forholde sig til bødeniveauet  sammenholdt med andre områder, til økonomi  - og erhvervsministeren, og ministe- rens svar herpå 8 Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag vedrørende    krav om, at ejendomsmægler/sælger kun må sælge ejendomme, hvis BBR oplysningerne stemmer overens med de faktiske forhold, til økonomi - og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 9 Spm. om »frit-lejde« periode uden idømmelse af bøder eller autom  a- tiske godkendelser, til økonomi - og erhvervsministeren, og ministe- rens svar herpå

6

7 Bilag 2 To af udvalgets spørgsmål til økonomi   - og erhvervsministerens og dennes svar herpå Spørgsmålene og økonomi   - og erhvervsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra   udvalget. Spørgsmål 6 Ministeren bedes oplyse hvorvidt det er muligt at dispensere eller indføre en dispensationsbestemmelse, der giver muligheder for at reducere bødens størrelse i særlige tilfælde - eksempelvis for private hvor særlige forhold gør sig gældende, jf. lovforslagets § 1 nr.12. Svar I sager, hvor ejere af registrerede bygninger, enheder m.v. overtræder bestemmelsen om at levere oplysninger til registrets drift, kan kommunen pålægge den    pågældende    en administrativ bøde. Det er kun i sager, hvor ejeren ikke medvirker til at levere oplysninger til BBR, at der administra- tivt  kan  pålægge   s  bøde  efter  bestemmelse  i  BBR -lovens  §  9.  Bestemmelsen  kan  således  ikke  a n- vendes overfor en ejer, der aktivt medvirker til opdatering af BBR. Ved pålæggelse af administrative bøder kan der ske domstolsprøvelse, såfremt ejeren nægter sig skyldig eller næg  ter at betale bøden. Den maksimale størrelse af bøden for ikke at indberette retvisende oplysninger til BBR har været på 2000 kr. siden den første BBR  -lov i 1976. Lovforslaget opregulerer derfor bødestørrelsen i fo  r- hold til prisudviklingen. De foreslåede 7 .000 kr. er det maksimale bødeniveau, og den faktiske b ø- destørrelse skal således fastsættes i forhold til overtrædelsens omfang. Kommunen kan således vælge, at give en væsentligt mindre bøde, som efter kommunens skøn er proportional med graden af overtræde  lsen. Det bemærkes, at såfremt kommunen skønner, at der ikke er grundlag for at forfølge sagen, kan kommunen vælge at se bort fra § 9. Derfor finder jeg det ikke nødvendigt at indføre en dispensat i- onsbestemmelse. Jeg har sideløbende med lovforslaget ivær   ksat en handlingsplan, hvori der indgår en række initi   a- tiver, der giver indikation af mulige fejl i BBR. Herefter kan kommunen målrette sine henvendelser til ejere med et servicebrev, hvori kommunen kan gøre ejeren opmærksom på konstaterede fejl, og give ejeren mulighed for at korrigere oplysningerne. Der skal samtidigt orienteres om bødestraffen ved ikke at give korrekte oplysninger. Hvis borgeren på baggrund af henvendelsen ikke reagerer, og kommunen derefter ved kontrolbesøg og opmåling, efter forudgåend   e meddelelse til ejer, konstate- rer, at oplysninger skal korrigeres, kan bødestraffen i henhold til § 9 komme i anvendelse. Spørgsmål 7 Ministeren bedes forholde sig til bødeniveauet, jf. § 1, nr. 12, sammenholdt med andre områder eksempelvis bødestørrelser   i forbindelse med anvendelse af illegal arbejdskraft. Svar Lovforslaget medfører, at den maksimale bøde, der kan pålæ gges for ikke at indberette retvisende oplysninger  til  BBR,  hæves  til  7000  kr.  Den  nuværende  bødestørrelse  på  2000  kr.  har  været  gæ l-

8 dende siden den første BBR -lov i 1976. Lovforslaget regulerer derfor alene bødestørrelsen i forhold til den almindelige prisudvikling i samfundet. Det er kommunen, som i den konkrete sag afgør, hvor stor den faktiske bøde skal være. Bødestø r- relsen skal fastsætt  es i forhold til omfanget og grovheden af den konkrete overtrædelse. Kommunen kan således vælge at fastsætte en bøde, der er væsentligt lavere end 7000 kr. Ved fastsættelse af den maksimale størrelse af bøden, er det afgørende, at bøden har tilstrækkelig præventiv virkning. Det er væsentligt at være opmærksom på, at fejl i BBR oplysningerne kan have stor betydning for bl.a. fastsættelsen af ejendomsværdiskatten, udbetaling af boligstøtte mv. Jeg er indstillet på at overveje, om det maksimale bødeniveau bør     nedsættes. Dog skal vi fortsat sikre, at bødeniveuaet virker præventivt.   Bødeniveauet på andre områder, hvor der kan udstedes administrative bøder, er meget varierende. Bødeniveauet i forbindelse med anvendelse af illegal arbejdskraft er reguleret i udlæ   ndingelovens § 59 stk. 4  –   6. Rigsadvokatens meddelelse nr. 8/2005 fastsætter retningslinierne for bødestørrelsen i sager efter udlændigelovens § 59. Jeg kan oplyse, at bødestørrelsen efter udlændigelovens § 59 stk. 4 er 10.000 kr.